Vedtægter

Vedtægter for den selvejende institution Rødding Højskole
 
Hjemsted og formål
 
§ 1.
Rødding Højskole er en uafhængig og selvejende institution med hjemsted i Rødding Kommune. Dens formål er i overensstemmelse med den grundtvigske tradition at drive almen dansk folkehøjskole inden for højskolelovens rammer, sådan som det er udmøntet i de til enhver tid gældende bestemmelser.
Skolens oprettelsesdato: 7. november 1844.
Værdigrundlag: Se vedhæftede bilag.
 
§ 2.
Skolen ejer ejendommen matr. nr. 114, 462, 567 af Rødding by og sogn. Med hensyn til institutionens aktiver og passiver henvises til den enhver tid værende status.
 
 
Skolens drift
 
§ 3.
Skolens drift gennemføres ved tilskud fra det offentlige og ved betaling fra eleverne. - Et eventuelt overskud ved skolens drift tilfalder institutionen. Jvf. lovens § 20 stk. Værdipapirer skal noteres på skolens navn. Det skal sikres, at midlerne kun anvendes i skolens øjemed.
 
 
Skolekreds
 
§ 4. 
Institutionens anliggender varetages af bestyrelsen og generalforsamlingen.
 
 
§ 5.
Der føres en protokol over medlemmerne af skolekredsen, Selskabet Rødding Højskole. Som medlem kan optages enhver myndig dansk kvinde og mand. Optagelse af nye medlemmer skal godkendes af bestyrelsen, hvis afgørelse kan indankes for generalforsamlingen, både af den sombestyrelsen har afslået at optage og af et mindretal i bestyrelsen.
 
 
Generalforsamlingen
 
§ 6.
Generalforsamlingen består af skolekredsens medlemmer, og afholdes hvert år, senest i juni måned. Der indkaldes af bestyrelsen senest 14 dage inden afholdelsen. Forslag , som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag bekendtgøres for medlemmerne senest 2 dage før.
 
 
Generalforsamlingens dagsorden skal omfatte følgende:
1. Valg af dirigent
2. Beretning om skolens drift
3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse
4. Indkomne forslag
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer
6. Valg af revisor
7. Eventuelt.
 
Ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes på samme måde, skal afholdes inden 3 uger efter halvdelen af bestyrelsen eller 25% af medlemmerne af skolekredsen skriftligt har krævet det. Forslag til dagsorden indsendes samtidig med begæring om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling.
 
 
§ 7.
Generalforsamlingen vælger en bestyrelse og træffer efter indstilling fra bestyrelsen beslutning om ting af mere indgribende betydning for skolen. - Alle beslutninger træffes ved stemmeflerhed. (Jfr. dog §§ 15 og 16 ). Der kan kræves skriftlig afstemning på generalforsamlingen, såfremt 1 af medlemmerne ønsker det. Over det på generalforsamlingen vedtagne føres en protokol, der underskrives af dirigenten og opbevares på skolen.
 
 
Bestyrelsens sammensætning
 
§ 8.
Bestyrelsen består af 7 medlemmer, hvoraf 1 vælges af Rødding Højskoles elevforening. De 6 medlemmer vælgesaf  og blandt skolekredsens medlemmer. Valgperioden er 3 år, således at 2 medlemmer afgår hvert år. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen vælger selv en formand og næstformand, der tilsammen udgør formandskabet. Bestyrelsens medlemmer skal være myndige og have fast bopæl i Danmark eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig.
                                    
 
Bestyrelsens opgaver og ansvar
 
§ 9.                
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen og sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn. Bestyrelsen er ansvarlig over for skolekredsen. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for undervisningsministeren, herunder for at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes  
Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen. Ansættelse og afskedigelse af lærerne sker efter indstilling fra forstanderen.
Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom. Bestyrelsen fastsætter elevbetalingen. Bestyrelsen godkender en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det enkelte kursus.
Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af korrekt driftsregnskab og status, jf. § 10.
 
 
Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om institutionens nedlæggelse. Ingen ved skolen ansat og ingen af skolens elever kan være medlem af bestyrelsen eller deltage i valg af bestyrelsesmedlemmer. Forstanderen og en repræsentant for medarbejderrådet kan uden stemmeret deltage i møderne.  
 
 
Bestyrelsens arbejde m.v.
 
§ 10.
Bestyrelsen holder møde, når formanden eller 3 medlemmer finder det nødvendigt. Formanden indkalder skriftligt mødedeltagerne til møde og meddeler samtidigt hvilke sager, der behandles. Formanden leder forhandlinger og afstemninger og sørger for, at beslutninger herunder eventuelle afstemningsresultater indføres i en beslutningsprotokol. Efter hvert møde underskrives protokollen af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort at få sin afvigende mening indført i protokollen, som opbevares på skolen. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er tilstede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Beslutninger om køb, salg og pantsætning af fast ejendom træffes dog ved kvalificeret stemmeflertal. (Mindst 2/3 flertal)
                  
 
Et bestyrelsesmedlem er inhabil i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse. I øvrigt gælder bestemmelser i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger. En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvori væsentlige hensyn til personers eller skolens interesser gør det nødvendigt at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske forhold. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens  kap.8 om tavshedspligt. Bestyrelsen kan ved behandling af konkrete sager vedrørende medarbejdere beslutte at holde møde alene for medlemmer. Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld og kan ikke modtage honorar af skolens midler. Dansk rets almindelig erstatningsregler gælder for medlemmerne. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
   
 
Tegningret
 
§ 11              
Skolen tegnes af bestyrelsens formand, under dennes forfald af næstformanden i forening med 2 medlemmer af bestyrelsen. Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves et kvalificeret flertal af bestyrelsesmedlemmernes, herunder formandens underskrift.
 
                     
Skolens daglige ledelse
 
§ 12.
Forstanderen, der overfor bestyrelsen har det pædagogiske ansvar, forestår den daglige ledelse af skolen og foretager tillige under ansvar overfor bestyrelsen ansættelse og afskedigelse af skolens lærere og øvrige medarbejdere. Ved forstanderens fravær ud over 1 måned skal der konstitueres en forstander.
Forstanderen kan bemyndige en stedfortræder til at foretage retshandler, der ligger inden for den daglige ledelse af skolen.
Forstanderen er omfattet af bestemmelser i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet.
 
 
Medarbejderråd
 
§ 13. 
Skolens forstander og faste medarbejdere danner et medarbejderråd. Medarbejderrådets udtalelse indhentes i følgende sager:
1. Driftsbudgetter
2. Kursus- og undervisningsplaner
3. Byggesager og større investeringer
4. Ansættelse og afskedigelse af forstanderen.
Medarbejderrådets udtalelse kan desuden indhentes i andre sager der har afgørende betydning for skolen.
Medarbejderne er omfattet af forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet.
 
 
Regnskab og revision
 
§ 14.
Skolens regnskab går fra 1. januar til 31. december. Bestyrelsen udarbejder hvert år budget og indsender senest 15. september driftsregnskab og status for skolen. Regnskabet revideres i  overensstemmelse med gældende regler om regnskab for og revision af frie kostskoler.
Bestyrelsesmedlemmerne skal underskrive det reviderede regnskab og afgive en erklæring på tro og love, om at de opfylder betingelserne for medlemskab af bestyrelsen.
 
 
Vedtægtsændringer
 
§ 15.
Ændringer i nærværende vedtægter kan kun foretages, når mindst 5 af den samlede bestyrelse stemmer derfor og ændringen derefter besluttes på en generalforsamling i Selskabet Rødding Højskole med 2/3 flertal af de fremmødte.
 
Ændringer af formålsparagraf kræver altid vedtagelse på to generalforsamlinger. Der skal afholdes med mindst 14 dages mellemrum.
 
 
Nedlæggelse
 
§ 16.
Beslutning om Rødding Højskoles nedlæggelse træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af alle medlemmer stemmer for. Opnås sådant flertal ikke, kan beslutning om nedlæggelse træffes efter mindst 14 dage på en ny generalforsamling med almindeligt flertal af de mødte medlemmer.
Ophører Rødding Højskole med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, skal den nedlægges. Nedlægges Rødding Højskole, skal den siddende bestyrelse fungere, indtil den økonomiske opgørelse af aktiver og passiver er gennemført eller overgået til behandling i skifteretten eller ved likvidation godkendt af Undervisningsministeriet. Bestyrelsen har ansvaret for bevarelse af Rødding Højskoles aktiver og for, at den økonomiske opgørelse foretages efter gældende bestemmelser, og for at nettoformuen anvendesi overensstemmelse med  gældende regler. Overskydende midler anvendes med Undervisningsministeriets godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold til gældende regler om frie kostskoler.
 
 
§ 17.
Undervisningsministeriet skal godkende vedtægtbestemmelser samt ændringer heri.