Podcasts

Her er det lydfortællingens form og muligheder, vi sammen skal udforske. Det skal vi gøre ved at gå ud i verden med mikrofonen forrest og lave vores egen podcast.

Jeg brænder for litteraturen og formidlingen af den, men jeg har også løbende beskæftiget mig med radio og film. Det har givet et stort netværk, og det har været rart og udfordrende at bruge min faglighed i nye sammenhænge. Læs mere »

I 1980’erne sang man vemodigt med på pophittet ”Video Killed The Radio Star”. Men se, radioen er genopstanden! Det vrimler med podcasts, taleradio og nye netkanaler. Og det er der mindst én god grund til: Lydfortællinger sætter forestillingsevnen fri ved i billedets fravær at lade stemme, tone og ord træde des tydeligere frem.

Her er det lydfortællingens form og muligheder, vi sammen skal udforske. Det skal vi gøre ved at gå ud i verden med mikrofonen forrest og lave vores egen podcast. Vi skal optage, redigere, klippe, speake og lave vores eget lyddesign så professionelt, som muligt. Vi skal finde den gode historie, det gribende motiv og den personlige vinkel, lytte efter gode rum og situationer og lære genrerne montage, dokumentar og reportage at kende. Men hele vejen skal vi selvfølgelig også høre det bedste af det bedste og lade os inspirere - fra DR’s gyldne montager til Third Ears moderne mysteriedrama.