De andre

”Os og de andre” et kulturhistorisk fag, hvor vi ser nærmere på, hvordan forskellige kulturer har beskrevet hinanden igennem historien. Når vi beskriver andre folkeslag eller kulturer, er det ofte et farvet billede af virkeligheden.

Jeg har aldrig været god til at kede mig og begyndte derfor tidligt at sy, strikke, hækle, klippe, bore, lime, sømme og skrue. Derudover har jeg altid været opslugt af frivilligt arbejde med udsatte børn i Danmark gennem Ungdommens Røde Kors. Læs mere »

”Os og de andre” et kulturhistorisk fag, hvor vi ser nærmere på, hvordan forskellige kulturer har beskrevet hinanden igennem historien. Når vi beskriver andre folkeslag eller kulturer, er det ofte et farvet billede af virkeligheden. Det beskriver blandt andet Edward Said i hans værk Orientalism fra 1976, som handler om Vestens måde at styre andre kulturer igennem repræsentationer.

Et eksempel er de første kolonister, der kommer til USA, der beskriver indianerne som djævelske og ukontrollerede, barbarer. I dag er det mere kolonisterne, der tillægges disse egenskaber. Ved at kalde indianerne djævelske, styrkede man den kristne tro, som var altafgørende for de første kolonister i USA. Dette skal vi se nærmere på.

Men vi skal også længere frem i historien og se på Hitlers retoriske fremstilling af jøderne og, hvordan den fik overbevist en stor befolkningsgruppe om det legitime ved at slå andre mennesker ihjel.

Vi skal desuden se på menneskeudstillinger i både Tivoli og Zoologisk Have i København. Her udstillede man i starten af 1900-tallet “eksotiske mennesker”. Man var fascineret af den autentiske fremstilling af andre folkeslag, selvom det for mange af de udstillede mennesker var det rene skuespil. Derfor kom der også et ramaskrig, da kineserne strejkede over for lave lønninger i Tivoli, for så var de for alvor blevet for danske og altså ikke autentiske kinesere.

I faget ”Os og de andre” skal vi grundlæggende arbejde med ”andethed” og os og dem-relationer imellem kulturer.