Fremtiden, fortiden og det uendelige univers 

Prøv at bringe dig selv fra 2006 frem til nutiden: Dit 2006-selv ville måbe over din smartphone, over Facebook og Instagram, over Google Maps.

For mig er samfundet vigtigt; et område fyldt med debat og væsentlige diskussioner om fremtidens væsentlige spørgsmål - og ikke ret meget om spin og ligegyldige intriger. Læs mere »

Hvis du bragte en person fra 1806 frem til nutiden, ville vedkommende blive blæst bagover af de ting og den viden, vi har i nutiden. Det er næppe en overraskelse. Lidt mere tankevækkende er det, at det samme ville ske for en person fra 1906; vi har trods alt fået computere, TV, telefoner, fly, penicillin, atombomber og alt den slags siden. Måske overrasker det dig mere, at en person fra 1956 også ville have det sådan? Men, ja ja, det er alt sammen gamle dage, ikke sandt, de vidste ikke bedre! Prøv så et øjeblik at bringe dig selv fra 2006 frem til nutiden: Dit 2006-selv ville måbe over din smartphone, over Facebook og Instagram, over Google Maps – og ville næppe tro på, at film, musik og TV er noget, man bare streamer, når man har lyst. Eller hvad med 3D-printere, selvkørende biler og MobilePay – og meget, meget mere – på bare 10 år?

Velkommen til den eksponentielle æra. Du står midt i den hurtigste udvikling i menneskehedens historie – og den bliver hurtigere og hurtigere. Det er meget sandsynligt, at din hverdag i dag om 10 år forekommer lige så forældet, som 1950’erne gør for os i dag; og at verden anno 2040 er ligeså avanceret for os, som vores verden er for et menneske anno 1750. Det mærkeligste er, at det forekommer som en fantasi, som noget fuldkommen urealistisk, som skøre science fiction-tanker. Men det er det ikke. Det er med stor sandsynlighed virkeligheden som beregnet af nogle af verdens førende videnskabelige eksperter på området.

I dette fag vil vi forsøge at forstå den eksponentielle udvikling – hvad er det, hvorfor sker det, er vi så sikre på, at det sker, og hvilke konsekvenser får det for os? Det er et fag, der bevæger sig derude, hvor videnskab møder filosofi og samfundsfag. På den ene side skal vi tale om jordnære ting, som allerede findes, så som selvkørende biler og avancerede solceller; hvad får det f.eks. af betydning for vores samfund, når bilerne kører af sig selv, eller når olie bliver overflødig? På den anden side skal vi helt derud, hvor tingene bliver mærkelige – for når computerkraften bliver stor nok til at kunne overhale vores egen intelligens, og computerne kan løse alle problemer, så opstår der spørgsmål om rejser til andre planeter, liv i universet og det udødelige menneske. Hvad stiller vi f.eks. op som samfund, når mennesker i gennemsnit lever 100, 150 eller 200 år?

Det er et fag for de modige, dem der tør stille spørgsmål til vores verden og vores helt grundlæggende opfattelse af, hvordan verden hænger sammen. Til dem der tør acceptere fakta, selv når fakta strider imod mavefornemmelse og erfaring – og det er et fag, der bygger på videnskab og forskning, ikke på antagelser, gætværk og forhåbninger.