Foto

Udgangspunktet for undervisningen er nærvær frem for teknik. Billederne skal røre os, enten med en stemning, en følelse eller et koncept. 

Jeg er uddannet fotojournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus samt fra University of Missouri, hvor jeg har studeret kunst- og pressefotografi. Læs mere »

Når fotografiet er bedst, er det en selvstændig fortælling, der vækker følelser og nye erkendelser hos beskueren. Et fotografi kan signalere nærvær og autencitet, som ingen ord kan. Et fotografi kan åbne øjnene for tilværelsens poetiske, grusomme, absurde, smukke og overraskende sider direkte og øjeblikkeligt.

I Foto bliver man udfordret til at skabe historier i ens billeder, man får vækket ens nysgerrighed for fotografiet som udtryksform, ligesom man skal opleve, at et kamera er en meget stor nøgle, der giver adgang til mange situationer, mennesker og følelser, man ellers ikke ville have stiftet bekendtskab med.
 
Udgangspunktet for undervisningen er nærvær frem for teknik. Billederne skal røre os, enten med en stemning, en følelse eller et koncept. Dette gøres ved, at man får en palette af fotojournalistiske redskaber, ligesom ønsket er at skabe en kunstnerisk tilgang til fotografiet. I starten vil man blive introduceret til de forskellige genre, gennem fotobøger, slideshows og film, og få opgaver i begge genre, og en der kombinere de to genrer. Senere må man selv vælge, om man vil løse opgaverne fotojournalistisk eller mere abstrakt.
Undervisningen er delt op i inspiration, refleksion og learning by doing.