Design & Innovation

Design & Innovation er et bredt designfag, som vil lære dig om innovativ tankegang og evnen til at tænke nyt og abstrakt. Du bliver afklaret om design er noget for dig og flyttet menneskeligt på en fantastisk studietur til Sydafrika!

Kasper Østergaard


Højskolelærer. Mediegrafiker og iværksætter

Jeg tror på simpelt og personligt design, og får jeg lov, skal det gerne være bæredygtigt. Det behøver hverken at være højtsvævende eller kunstigt. Det handler om den gode idé – og resten er grundlæggende godt håndværk.

Clara Ernst


Højskolelærer. Kommunikationsdesigner

Jeg er den første til at råbe: “Print isn’t dead.” Som designer har jeg en stor passion for det analoge håndværk og er nysgerrig på samspillet med de digitale medier.

Vil du prøve kræfter med både grafisk design, produktdesign, mode og arkitektur? Har du en kreativ nerve i kroppen, er du fuld af gode idéer og drømmer du om en fremtid inden for design?

Så er Design & Innovation noget for dig! Der er mange forskellige uddannelser og mange forskellige muligheder i designverdenen, men i Design & Innovation kan du afprøve flere forskellige genrer og blive klogere på, hvilken retning du gerne vil gå.

Fagets formål - hvad vil vi med dig?

 Vi skal undres, diskutere hvad der er godt og skidt, arbejde med bæredygtighed og fairtrade som en del af designprocessen, arbejde med idégenerering (herunder især innovativ tankegang) og dermed evnen til at smide hæmningerne og tænke vildt og alternativt.

 

Det handler om at lære at tænke som en designer
- se verden med en designers øjne!

Derfor vil du aldrig se verden helt som før, når du har gået på Design & Innovation.

Design & Innovation er et bredt designfag, som vil lære dig om innovativ tankegang og evnen til at tænke nyt og abstrakt. Undervisningen er baseret på høj faglighed og en spørgende, legende og entusiastisk tilgang til den innovative proces.

Ved opholdets afslutning vil vi både have givet dig en innovativ tankegang, en større evne til at reflektere over og tænke nyt om design - og en klar idé om hvilken designuddannelse, der er noget for dig.

 

Sammensæt selv dit hovedfag
Design & Innovation er opdelt i en række projektperioder på 3-4 uger. I hver periode vil der være et eller to projekter, du kan vælge imellem. Det betyder, at du kan målrette dit ophold imod de afklarende, meget fagligt rettede projekter inden for grafisk design, mode, industriel design, arkitektur m.m. Men du kan også vælge at udfordre og udvikle din kreativitet i projekter som tekstildesign, genbrugsdesign m.m. 

 

Se planen for Foråret  2016  

Fagets indhold
· Emballagedesign

· Grafisk design
· Industriel design
· Arkitektur
· Modedesign
· Tekstildesign
· Genbrugsdesign
· Hjemmeopgaven til designskolerne (kan man vælge at arbejde med som projekt i forårssemesteret)
· Studietur til Sydafrika

Spændende gæstelærere
Forløbene i Emballagedesign og Industriel design varetages af højskolens faste designlærer Nikolaj, mens de resterende forløb varetages af spændende gæstelærere fra skolen eller udefra.

Designstudietur til Sydafrika
Sydafrika er et land med store kontraster, hvor Afrika og Vesten på godt og ondt er smeltet sammen til en helt unik kultur.
Vi rejser til Sydafrika, fordi vi vil meget mere end gøre dig klar til design- og arkitekturskolerne – vi vil give dig muligheden for at blive flyttet som menneske. 

"Cape Town er en moderne metropol, en af verdens smukkeste storbyer og har været World Design Capital i 2014. Det betyder, at Sydafrika på alle måder er det nye hotte indenfor designverdenen."

Vi skal opleve det moderne Sydafrika, hvor vi skal  besøge en designskole, dygtige arkitekter og internationalt anerkendte modedesignere, men vi skal også opleve skyggesiden af Sydafrika; vi besøger projekter for gadebørn, hvor man for at trække dem ud af fattigdommen oplærer dem i at lave produkter, som kan sælges til turister. Vi skal besøge townships, hvor folk bor i papkassehuse (men stadig går på universitetet og har en smartphone). Alt i alt oplevelser, der kan give inspiration til, hvordan man som designer kan gøre en forskel for både rige og fattige. 

Vi skal således lave workshops med både designstuderende, gadebørn og folk fra townships og se på mulighederne for, hvordan man som designer med fairtrade kan indtænke forbedret livskvalitet og bæredygtighed i mange designprojekter.

 

Samarbejde med virksomheder

En del af projekterne på højskolen udføres i samarbejde med spændende virksomheder uden for højskolen. Vi har i de senere år lavet projekter for bl.a. :
- Operation Dagsværk
mit-eu.dk
- Gram Slot

- Statoil
- Packwise (emballagefirma)
- Oplysningsforbundet om EU
- Muums sandwich bar
- Nicolai Café og biograf

I forløbet indgår også en del ekskursioner til designskoler, større firmaer, tegnestuer og lignende, så du kan opleve, hvordan design rent faktisk bruges ude i virkeligheden. Derfor vil du også møde en række gode gæstelærere og foredragsholdere, der kan give nye og andre perspektiver på design.

Vil du studere design?
En del af vores elever beslutter sig for et drømmestudie, som de vil søge ind på, mens de går på højskolen. Er det tilfældet for dig, gør vi hvad vi kan for at hjælpe dig med at lave en ansøgning, et portefolio og hvad der ellers kræves for at blive optaget. Men Rødding Højskole er ikke en forskole til designuddannelserne - hvis dit eneste formål med et højskoleophold er at komme ind på en design- eller arkitektskole, findes der andre højskoler, der udelukkende fokuserer på netop det. På Rødding Højskole vil vi meget mere end det!

For os er det afgørende, at du flytter dig som menneske - at du bliver bedre til at tænke innovativt og at du måske bliver mere afklaret med dit studievalg.

Hvis du gerne vil kombinere højskoleopholdet med en optagelsesprøve, anbefaler vi dig at deltage på ét vores intensive 4-ugers kurser i Grafisk design eller Arkitektur i januar. Du kan læse mere om disse kurser andetsteds på siden - og de kan kombineres med både efterårs- og forårsophold.

4 ugers intensiv forberedelse til de grafiske designuddannelser 
Ved du, at du vil studere på Mediehøjskolen, Skolen for Visuel Kommunikation, Danmarks Designskole eller Designskolen Kolding? Så kan du forberede dig via et langt kursus med hovedfag i Design & Innovation i kombination med vores 4 ugers intensive forberedelseskursus i januar. På disse 4 uger vil du blive undervist af dygtige lærere.  
Læs mere her om kursus til forberedelse til de grafiske uddannelser

4 ugers Intensiv forberedelse til arkitektskolerne 
Ved du, at du vil studere på arkitektskolen i Aarhus eller København, har du muligheden for at kombinere dit lange ophold på Design & Innovation med vores 4 ugers intenstivt forberedelseskursus. Med det i ryggen er du langt bedre rustet til at søge ind på kvote 2.
Læs mere her om kursus til forberedelse til arkitekturuddannelserne

2 ugers portfoliokursus
På dette forlængede kursus kan du blive klar og færdiggøre dit portfolio til de skoler, der kræver det sammen med optagelsesprøven. Det gælder i skrivende stund for Arkitektskolen Aarhus og de fleste designskoler, men kan blive indført på alle skoler.
Læs mere under de to kurser herover, for at læse om portfoliokurset.

Du kan studere design i Sydafrika! 
Vi har et helt unikt tilbud, hvis du har haft Design & Innovation på Rødding Højskole. Et højskoleophold er en god start men modenhed og erfaring er noget, der kun kan opnåes ved at kaste sig ud i verden og opleve den. Man kan selvfølgeligt rejse jorden rundt med party-busser og rygsæk, men man kan også få et eventyr, som er fagligt relevant. 

Derfor kan du med højskolen i ryggen studere på den designskole i Cape Town, som vi skal besøge på studieturen, i 1/2-1 år. Vi hjælper med alt det praktiske og vi har en lokal kontakt, der tager imod dig i Sydafrika og hjælper dig på plads. 
Læs mere her: Sydafrika

Sidefag
Vi har en lang række spændende og relevante sidefag for dig, der vælger DEsign & Innovation.  Du kan vælge 8 forskellige sidefag i løbet af dit ophold. Du kan kombinere alle sidefag. Se nærmere forklaring under skema og se alle sidefag her.

Har du lyst til at lære de kreative programmer fra Adobe er Grafisk design faget for dig. Tegning er grundlaget for al design og er derfor næsten et must, hvis du er til design. Hvis du vil blive bedre til at fotografere, kan du gøre det i Foto. Vi har også teoretiske designfag som Arkitekturhistorie og Designhistorie. Og selvfølgeligt har vi en række kreative fag som Glas & Smykker, Keramisk formgivning og Tekstildesign
 
Se projekter fra tidligere elever på www.designerbloggen.dk