Mad og fællessang på Rødding Højskole
 – samt åbning af Rødding litteraturstævne
lørdag    |    03.03.2018

Mad og fællessang på Rødding Højskole
 – samt åbning af Rødding litteraturstævne

Fredag den 6. april kl. 17.00

Program
Kl. 17.00:
Fællesspisning, som indledes med velkomst og sang.

Kl. 17.45:
Fællessang hvor lærere, elever og folk fra byen motiverer en sang. 
Højskoleelever arrangerer kreativ værksted og leg for børnene.

Kl. 18.45:
Kaffe, te, saft og kage.

Kl. 19.00:
Vi runder af med en sang, men man er velkommen til at blive siddende.

Kl. 19.30-21.30:
Åbning af Rødding litteraturstævne med oplæsninger ved Ida Holmegaard og 
Caroline Albertine Minor.

Kl. 21.00:
Litterært talkshow: Mathias Kokholm fra det aarhusianske forlag Antipyrine og 
 den blixenprisnominerede biblioteksformidler fra Herlev Bibliotek, Nanna 
 Damsgaard-Larsen, taler sammen under overskriften: ”Kan man være sammen 
 om litteraturen?”.

Der er et begrænset antal pladser, så det er godt at sikre sig en billet i god tid. Deltagelse koster 50 kr. for voksne. Børn under 18 år er gratis. Bestil madbilletter senest mandag den 2. april ved at skrive til: kontor@rhskole.dk og mærk “Madbillet til fællesspisning”. Selve betalingen sker ved middagen. Mulighed for køb af øl, vin og vand.

Næste fællesspisning vil være en høstfest torsdag den 11. oktober kl. 17.00-19.00 med mulighed for at komme fra kl. 14.00 og få presset sine æbler fra haven til æblemost. Efter aftensmad vil der være smagsprøver på den friske most og mulighed for at købe den på patentflaske til 20 kr./liter.

Velkommen!