Så syng da, Danmark – og syng dig glad

Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister

Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang.
Kai Hoffmann, Højskolesangbogen nr. 162.

Advarsel: Fællessang kan virke stærkt vanedannende!
Det her er simpelthen et kursus, vi har glædet os til at præsentere for dig, og som vi selv i den grad glæder os til at være med på. Vi har alle tre i vores mange højskoleår haft Højskolesangbogen som fast inventar, og vi ved derfor, hvilken uundværlig livsledsager sangen er.

Sangen er et levende væsen. Man går rundt med den som en arvelig ”sygdom” – på samme måde som det er med kærligheden, troen og håbet – bortset fra at videnskaben aldrig har fundet den. Videnskabeligt set eksister det slet ikke – alt det, der skrives sange om.

og han har aldrig levet,
som klog på det er blevet,
han først ej havde kær.
Grundtvig. Højskolesangbogen nr. 88.

Sangen er en bestseller
Vi danskere kan bryste os af at have opfundet fællessangen, og måske er det derfor, vi også har verdens største sangskat. Vi er et folk, hvor snart sagt enhver forening, bevægelse og sammenslutning har sin egen sangbog: Spejderne, friskolerne, pensionisterne, arbejderbevægelsen, DGI osv. Folkelige møder starter og slutter med en sang. Vi har morgensange og aftensange. Vi bruger sangen til at komme godt fra start og til at få rundet ordentligt af.

Vi hører ofte, at det står skidt til med sangen. Men der er aldrig før solgt så mange sangbøger som nu, og Højskolesangbogen er gennem de seneste 25 år solgt i 1 million eksemplarer og er hermed Danmarks mest solgte bog.

det er lettest at holde et folk i skak
som slet ingen sange har.
Benny Holst, Højskolesangbogen nr. 168.

Hver fugl synger med sit næb
Det er fællessangen, der har lært os, at "hver fugl synger med sit næb", og det kan nærme sig en fornærmelse mod fællesskabet, hvis vi ikke synger med – vel vidende, at et enkelt næb engang imellem gerne må tie stille!

"At synge sammen er ikke nogen nødvendighed. Mennesker kan godt eksistere uden at synge, og et samfund kan nok også få hjulene til at løbe rundt uden sang. Men én ting er sikkert: Uden sangen ville både livet og samfundet blive fattigere – og det uanset, hvor mange velfærdsgoder, vi plastrer det til med."

"At fornemme hverdagen som noget festligt og farverigt, at se det store i det små og løfte sløret for hverdagens små mirakler – det er den fortryllende oplevelse en god sang kan give os."

Citaterne er fra Jørgen Carlsens forord til bogen "Sange til morgen og aften". Jørgen Carlsen medvirker på kurset, og han siger, at al sang er lovsang.

Lad det fordybe din andagt, broder:
dit timeglas er i takt med kloder.
Dit sommerblus, som kun stakket blænder,
er ild af altets, der aldrig ender.
Johs. V. Jensen. Højskolesangbogen nr. 317.

Mød sangens professionelle fortolkere
Vi vil med kurset også lovsynge sangen. Vi har derfor sammensat et overflødighedshorn for dig, som elsker at synge, holder af de danske sange, og som gerne vil have store musikalske oplevelser med dem.

Du får ikke blot lov til at synge mere end 100 sange i løbet af ugen, lære om sangenes eksistentielle indhold, historier og melodier, du vil også møde den folkelige sangs professionelle fortolkere: Troubadouren Kristian la Cour, folkemusiktrioen Zenobia og Tom Frederiksens Trio, der har gjort fortolkninger af Frank Jæger til deres særkende.

Kunstneren Ken Denning har malet 25 højskolesange, som han fortæller om i en kunstkoncert sammen med operasangeren Jesper Buhl. Musikerne Dorte Smedegaard og Aase Collin opfører en fortælling om Carl Nielsen.

En eftermiddag besøger vi sangskriveren Jens Rosendal i Ballum – midt i det marskområde, hvor han finder sin inspiration.

Hjemme på højskolen møder du kompetente folk, der fortæller dig om sangene og melodierne. En hel dag er vi sammen med Erik Sommer, der både fortæller om sangen som livsfortolker og tager os med ind i værkstedet, hvor melodier bliver til. Lillian Hjort-Westh fører os ind i Jeppe Aakjærs verden, Pia Dahl fortæller en ukendt historie om Grundtvigs indflydelse på udviklingen af nye melodier i 1800-tallet. Mads Rykind-Eriksen fortæller højskolesangbogens historie, og Jørgen Carlsen beretter om arbejdet med den kommende højskolesangbog. Lisbeth Smedegaard Andersen tager os med ind i sit salmeværksted. Erik Lindsø sætter fokus på Ingemanns og Benny Andersens placering i den folkelige sang.

Sangglade hilsner
Pia Dahl, Erik Lindsø og Mads Rykind-Eriksen

Tilmelding
Pris: 4.950 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1.000 kr. for enkeltværelse). 5.450 kr. på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Kursusværter

  • Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole og cand.mag. i historie og filosofi.
  • Erik Lindsø, foredragsholder og forfatter. Uddannet lærer. Se mere på www.eriklindsoe.dk.
  • Pia Dahl, cand.pæd., foredragsholder, blokfløjtenist, organist, dirigent. Se mere på www.plus50.nu.

 Medvirkende

  • Lillian Hjort-West, fortæller, foredragsholder og tidl. forstander for Bornholms Højskole.
  • Ken Denning og Jesper Buhl, hhv. billedkunstner og operasanger, der opfører en kunstkoncert over malerier af 25 højskolesange.
  • Mette Geil, frimenighedspræst i Rødding Frimenighedskirke og cand.theol.
  • Erik Sommer, komponist til en række salmer og folkelige sange.
  • Aase Collin, dirigent, cand.mag. i musik og dansk.
  • Dorte Smedegaard, lærer, organist og forfatter.
  • Lisbeth Smedegaard Andersen, cand.theol., forfatter og salmedigter.
  • Jens Rosendal, digter og sangskriver.
  • Jørgen Carlsen, idéhistoriker og formand for det udvalg, der tilrettelægger 19. udgave af Højskolesangbogen.
  • Kristian la Cour, troubadour og højskolelærer på Askov Højskole.
  • Tom Frederiksens Trio, fortolker af danske viser.
  • Zenobia, trio med nyfortolkninger af danske sange.

Kursusprogram

Søndag den 24. november
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst v/ Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 17.00: "Med poetisk vingefang." Introduktion til kurset v/ Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø.

Kl. 19.30: "Danmarks mest solgte bog. Træk af Højskolesangbogens historie" v/ Mads Rykind-Eriksen.
Den første Højskolesangbog udkom i 1894, og vi synger nu fra 18. udgave. I 2020 kommer 19. udgave. Mads Rykind-Eriksen fortæller sangbogens historie. Hvorfor har nogle sange været med i samtlige udgaver? Hvorfor er andre sange kun med i én udgave? Hvad er opskriften på en folkelig sang? Hvorfor er nogle sange ikke gode nok til at komme med, selvom de er populære? Hvad er kvalitetskravet for at komme med i Højskolesangbogen? Svarene illustreres med sange.

Mandag den 25. november
Kl. 9.00-9.30: "Stemme, sang og klang." Morgensang v/ Pia Dahl.

Kl. 9.40-12.00: "Digteren fra Jenle. Jeppe Aakjær i ord og toner” v/ Lillian Hjorth-Westh.
På Jeppe Aakjærs gravsten på Jenle i Salling står der: "Her slutter de glade sange". Og det er de glade sange, vi i dag kender ham for. Men han var også en samfundskriger, der talte de fattiges sag.Hvem sidder der bag skærmen? Ole sad på en knold og sang. Jeg er havren, jeg har bjælder på. Sneflokkene kommer vrimlende. Nu er det længe siden ... Jeppe Aakjær er efter Grundtvig og Ingemann den med flest sange i Højskolesangbogen, og hans digtning hører til i danskernes bevidsthed – selv om vi ikke altid er os bevidste om det. Jeppe Aakjær var både poet og agitator. Han var den første fra bondestanden, der satte pen til papir og skrev om det landboliv, han var vokset op i og kendte på krop og sjæl. Folk elskede hans poetiske og smukke sange om bønderne, naturen og livet på landet. Men når han betrådte talerstolene og talte de fattiges sag, delte han vandene. I sin samtid var han derfor både elsket og hadet. Med afsæt i sange af Jeppe Aakjær tegner Lillian Hjort-Westh et portræt af den højtråbende samfundskritiker, den lyriske digter og mennesket Aakjær; en sjælden personlighed med et kompromisløst sind og en sans for social retfærdighed og naturens uberørte storhed.

Kl. 13.00-13.45: Rundvisning på højskolen v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 14.00-16.30: "Grundtvig så det Rung'er". Om Grundtvig, salmesangen og melodierne, der ikke kunne følge med v/ Pia Dahl.
Grundtvig skrev nye salmer til hver eneste gudstjeneste i Vartov – produktionen var så stor, at komponisterne ikke kunne følge med. Grundtvig digtede derfor på melodier, han kendte, og gerne nogle, hvor tempoet på salmesangen blev sat op. "Blomstre som en rosengård" blev første gang sunget på "I en kælder sort som kul", og "Op, dog Zion ser du ej" på "Jyden han er stærk og sej". Komponisten Berggreen døbte det Vartov-galoppaderne, og det var ikke venligt ment. Oluf Rung derimod var mere begejstret. Oluf Rung og Berggreen røg derfor i totterne på hinanden. Begge var de elever af Weyse, og begge mente, de varetog videreudviklingen af Weyses salmetonesprog. Men Grundtvigs salmer og hans lancering af dem, udfordrede samtidens komponister. Kunne man f.eks. bruge folkemelodistof som fundament for melodier til nye salmer?  Foredraget fortæller en sjælden historie fra produktionsværkstedet af de 1800-tals salmer, der viste sig så slidstærke, at vi fortsat synger dem – og slet ikke vil undvære dem.

Kl. 19.30-21.00: "Højskolesange oversat til malerier". En kunstkoncert v/ Ken Denning og Jesper Buhl.
Billedkunstner Ken Denning og operasanger Jesper Buhl har fra Højskolesangbogen udvalgt 25 sange, som billedkunstneren har oversat til lærred. På en sjælden måde har en billedkunstner fået en ny platform, hvor han fortæller, hvordan man omsætter tekster og melodi til et maleri, mens operasangeren synger, både solo og fælles med publikum. Malerierne vil være udstillet på Rødding Højskole under kurset. Sange og billeder er udkommet i bogform, og bogen præsenteres.

Tirsdag den 26. november
Kl. 9.00-9.30: ”Op al den ting som Gud har gjort.” Morgensang i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.

En dag med Erik Sommer
Det er ikke uden grund, at du som kursist indbydes til en hel dag i selskab med Erik Sommer. Han har ikke blot markeret sig som en af tidens store melodimagere med en fornem fornemmelse for et tonesprog, der rammer både tiden og hjertet. Hvem kan ikke tage sig selv i at gå og nynne "Du som har tændt millioner af stjerner"? Men han har også en gudbenådet evne til at fortolke sange og give dem ny mening ved at åbne til en forståelse for det vigtige samspil mellem melodi og tekst. For sin indsats fik Erik Sommer i 2015 "Den folkelige sangs pris."

Kl. 9.40-12.00: "Den, der synger, er aldrig alene".
Formiddagen byder på et højskoleforedrag med sange, anekdoter og fortællinger om poesi, begivenheder og mennesker, om hvad der er væsentligst, og som har værdi for os som mennesker. Erik Sommer bruger sangene til at fortælle om den tid, vi kender med tanker om det, der kommer.

Kl. 13.30-16.00: "Bag om ordene. Når melodien taler" v/ Erik Sommer.
Erik Sommer tager dig med på besøg i sit sangskriverværksted. Hvad er en god folkelig sang? Hvordan er det særlige forhold mellem tekst og melodi? Hvad gør man, når man sætter melodi til en tekst? Om håndværk og fiduser med eksempler på nyere sange og salmer, både dem, der blev til noget, og dem, der blev i skuffen.

Kl. 19.30: "Derfor bærer blus vi med glæde". Salmesangsgudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.

Onsdag den 27. november
Kl. 9.00-9.45: "Morgenstund har guld i mund." Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 9.40-12.00: "I Carl Nielsens fodspor. Carl Nielsen i ord og toner" v/ Aase Collin og Dorte Smedegaard.
Komponisten Carl Nielsen har med sine melodier haft enorm betydning for den folkelige sang. Han var en enestående personlighed, hvis liv var spændt ud mellem kunst og kærlighed. I dette spændingsfelt tages vi med på en rejse i Carls fodspor gennem Jylland over Fyn til Lolland for til sidst at ende i København. Gennem fortælling, billeder, fællessange, solistiske indslag tegnes et nært billede af Carl Nielsen som menneske.

Kl. 14.00-16.30: "Livet er ikke det værste, man har". Benny Andersen og den folkelige sang v/ Erik Lindsø.
Benny Andersen blev kaldt den danske nationalskjald. I sit forfatterskab er han en skarpsindig iagttager, der i mere end 50 år registrerede, hvad der sker i det danske samfund og danskerne imellem. I sin digtning har han beskrevet os med både lune og alvor. Benny Andersen er en sprogfornyer, en øjenåbner. En blanding af en unik sprogsans blandet med hjertevarm humor gav ham en poetisk særstatus. I sine sange rakker han hellere op, end han rakker ned. Han kalder Rosalina for sin livsfordobler, og mens de fleste holder døren på klem, tager han hele døren af. Med afsæt i Svantes viser sætter Erik Lindsø fokus på Benny Andersens betydning for udviklingen og fornyelsen af den folkelige sang.

Kl. 19.30: "Den danske sang på nye stærke vinger". Koncert med Zenobia.
Trioen Zenobia består af Louise Støjberg (sang, guitar og trækbasun), Mette Kathrine Jensen Stærk (sang og harmonika) og Charlotte Støjberg (keyboard og sang).
Zenobia har gennem 10 år indtaget den danske musikscene med forførende og stemningsfyldte fortolkninger af den danske sangskat. Trods et traditionelt musikalsk udgangspunkt med danske sange og salmer, gør de musikken til deres egen ved tilsætning af argentinsk tango og dansk folkemusik. Zenobia har udgivet flere albums, vundet priser og turneret i ind- og udland.

Torsdag den 28. november
Kl. 9.00-9.45: ”Du kom med alt det der var dig". Morgensang om Jens Rosendal v/ Erik Lindsø.

Kl. 9.40-12.00: "I tid og evighed". Nye salmer til tiden v/ Lisbeth Smedegaard Andersen.
Vores verden har forandret sig radikalt siden Kingos, Brorsons og Grundtvigs tid, og derfor er det i dag mere aktuelt end nogensinde at overveje, hvad en salme er. Hvordan kan man forny en så gammel genre, og hvad inspirerer en salmedigter i dag? Mennesker stiller stadig spørgsmål om troen og meningen med det hele, men vi har en anden baggrund, og ligesom en præst i sin prædiken igen og igen må forsøge at fortolke evangeliet, så det kaster lys ind over den verden, vi lever i, må en salmedigter forsøge at finde det billedsprog, der kan give liv til en nutidig tolkning af evangeliet, så folk kan synge med på en salme og føle, at det er udtryk for deres tro, håb og bøn. Til det behøver man den inspiration, der kommer fra naturen, fra billedkunsten, fra litteraturen og fra den dagligdag, man nu engang lever i. Foredraget tager afsæt i, at vi synger nogle af Lisbeth Smedegaards salmer, mens hun undervejs fortæller om de tanker, hun gør sig som salmedigter, og om det billedsprog, en ændret omverden kalder på.

En eftermiddag hos Jens Rosendal i Ballum
Kl. 13.00-18: Vi kører sydpå til Ballum, hvor vi går en tur i den lille landsby, hvis smukke gamle marskhuse ligger fuldstændig intakt rundt om middelalderkirken. Vi fortsætter henover marsken og ud til Vadehavet og marsklandet, som er salme- og sangskriveren Jens Rosendals store inspirationskilde.
Jens Rosendal er med mere end 1000 sange og salmer en af Danmarks mest produktive sangskrivere, og han er den nulevende dansker med flest sange i Højskolesangbogen. Hans kendte sang, "Du kom med alt det der var dig", er oversat til 18 sprog, senest til russisk. Vi har sat digteren stævne i Ballum Multihus, hvor han fortæller historier fra sit sangværksted.

Kl. 19.30-21.00: "Søbemadens triste tid er ude". Frank Jæger og Tony Vejslev – sprogets og musikkens univers." Koncertforedrag med Tom Frederiksens Trio.
Denne aften er et koncertforedrag med en hyldest til makkerparret Frank Jæger og Tony Vejslev. Tom Frederiksens Trio blev ved Danish Music Awards i 2008 hædret som "Årets bedste visealbum". De nyfortolker på bas og guitar, trommer og japansk bambusfløjte de evigt aktuelle digte af Frank Jæger: ”Bedstefar, tag dine tænder på”, ”Liden sol i disse uger”, ”O, at være en høne” – og mange flere.

Fredag den 29. november
Kl. 9.00-9.30: "Den sønderjyske sang". Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 9.40-12.00: ”På opdagelse i Ingemanns land”. B. S. Ingemann i fortælling og sang v/ Erik Lindsø.
B.S. Ingemann har skrevet nogle af de smukkeste og mest hjertegribende salmer og sange i dansk poesi, som er uomgængelige sokkelstene i vores kulturelle dannelse. Samtidig har Ingemanns digtning haft afgørende betydning for vores nationale og religiøse selvforståelse. Derfor er kendskab til Ingemann nødvendigt for en forståelse af, hvad det vil sige at være dansk. Ingemanns morgen- og aftensange blev til i et tæt samarbejde med komponisten Weyse – sange dedikerede til fattige børn på et børneasyl. Ingemann (1789-1862) er født på Falster, men Sorø blev stedet, hvorfra hans forfatterverden gik – sammen med sin elskede Lucie. Ingemann sange gjorde ham folkekær allerede i samtiden. På sin 70-årsdag fik han i gave et guldhorn af danske kvinder, som beundrede ham.

Kl. 13.30-16.00: "Mens vi venter!". Om arbejdet med den nye højskolesangbog v/ Jørgen Carlsen.
I november 2020 udkommer efter planen 19. udgave af Højskolesangbogen. Jørgen Carlsen er formand for det udvalg, som allerede i to år har arbejdet på opgaven med at udvælge de sange og melodier, der skal med. Udvalget er på hårdt arbejde, for det er svært at konkurrere med 18. udgave, som er den mest populære – og måske den bedste – nogensinde. Hvilke kriterier arbejdes der ud fra? Hvor mange nye sange kommer med? Og hvilke sange må vige pladsen for de nye? Måske løftes sløret for noget af det, vi kan forvente.

Kl. 16.30-17.30: "Sang under kirketag". Aftenklange i Rødding Frimenighedskirke v/ Mads Rykind-Eriksen.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Vi møder op og gør os gældende, så det kan høres!

Kl. 19.00: Festmiddag.

Kl. 21.00-21.45:Viseaften med troubadouren Kristian la Cour.
Vi har inviteret vores kollega fra nabohøjskolen i Askov til at komme på vores festaften. Kristian er visesangens mester, og han tager os med på rundtur i både den danske og den svenske visetradition, samtidig med at han præsenterer sange, han selv har skrevet melodier til.

Lørdag den 30. november
Kl. 9.00: "Gå da frit enhver til sit." Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvor ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.