Europa i bevægelse. Nationalstaten og mindretallene under forandring

Et personligt møde med det danske, tyske og frisiske mindretal

Vi lever i en turbulent tid. Med Trump og Brexit er den kendte verdensorden i disse år under drastisk forandring. Usikkerheden vokser, når EU udfordres af flygtninge og migranter, og gamle alliancer vakler under en uforudsigelig amerikansk præsident.

Med blikket mod syd
Politisk har Danmark taget konsekvensen og vendt blikket fra den angelsaksiske verden og mod Tyskland, den store nabo mod syd. Regeringen har udarbejdet en Tysklandsstrategi og en Strategi for Fremmedsprog, der bl.a. skal fremme danskernes tyskkundskaber. Og forude venter et dansk-tysk venskabsår i 2020, samme år som fejringen af 100-året for Genforeningen.

... eller med blikket rettet indad?
Men trods fordelene ved det internationale samarbejde vender mange blikket indad og søger tryghed i nationalstaten og dens løfte om en sprogligt og kulturelt homogen befolkning. Grænsekontrollen ved den danske grænse bliver mere og mere permanent, højrepopulistiske partier har vind i sejlene og udfordrer EU indefra. Selv det stabile Tyskland vakler under Alternative für Deutschland, der både er stormet ind i flere delstaters landdag, herunder i Slesvig-Holsten, og i den fællestyske Forbundsdag.

Grænselandet som brobygger
I det dansk-tyske grænseland har mange i lang tid brystet sig af en særlig tilgang til det internationale samarbejde og det interkulturelle samliv, som på grænsen mellem to lande, med respektive nationale mindretal på begge sider, falder helt naturligt. Og især mindretallene bryster sig i dag af en ikke-nationalistisk linje og taler om en både og-identitet.

I grænselandet har man erfaring i at bygge bro mellem kultur og mennesker. Vi vender derfor blikket mod grænselandet og spørger, hvad Danmark kan og skal lære for at kunne positionere sig i en ny, international verdensorden og for samtidig at kunne tackle globaliseringens indflydelser og den øgede nationalisme i Europa på fornuftig vis.

Foredrag og debat
På kurset spørger vi identitetshistorikere, politikere, kulturpersonligheder, tysklandskendere og mindretalsmennesker til nationalstatens og mindretallenes position i en globaliseret verden. Er nationalstaten svaret på tidens udfordringer? Hvor tæt bør parløbet mellem Danmark og Tyskland være i en omskiftelig verden med nye alliancer? Hvad betyder højredrejningen i Europa for mindretallene? Hvordan afspejles verdens udvikling sig i grænselandet? Og kan vi lære noget af mindretallenes måde at håndtere tidens udfordringer på?

To heldagsture – til Kiel og Nordfrisland
To dage flytter vi højskolen til Sydslesvig for at komme tæt på egn, kunst, kultur og mennesker. Den første dag tager vi til landdagen i Kiel, hvor vi møder formand for SSW Flemming Meyer, og over kaffebordet i forsamlingshuset i Egernførde diskuterer vi hverdagens udfordringer med medlemmer af det danske mindretal.
Den anden dag tager vi til Nordfrisland, hvor der er koncert med den frisiske sangskriver Norma og foredrag med Lars Harms, det frisiske landdagsmedlem i Slesvig-Holsten. På hjemturen spiser vi aftensmad på Klægager – Den gamle digegreves Gård i Ballum, hvor digteren Jens Rosendal kigger forbi og fortæller om sine sange, og vi synger nogle af dem.

Kurset er arrangeret i samarbejde med Grænseforeningen.

Tilmelding
Pris: 4.800 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1000 kr. for enkeltværelse). 5.300 kr.på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Kursusvært
Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole og cand.mag. i historie og filosofi.

Medvirkende

  • Uffe Østergaard, professor emeritus med speciale i europæisk politik og identitetshistorie.
  • Jan Diedrichsen, journalist og sekretariatsleder for det tyske mindretals sekretariat i København. Leder af den slesvig-holstenske landdags repræsentation i Bruxelles.
  • Jesper Vind, tysklandsmedarbejder og vikarierende redaktør på Weekendavisen.
  • Flemming Meyer, formand for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) og landdagsmedlem i Slesvig-Holsten
  • Gitte Hougaard-Werner, næstformand i Sydslesvigsk Forening (SSF). Skoleleder på Vestermølle Danske Skole.
  • Mette Geil, frimenighedspræst i Rødding Frimenighedskirke
  • Friis Arne Petersen, Danmarks ambassadør i Tyskland.
  • Jørgen Kühl, professor ved Flensborg Universitet og rektor på A.P. Møller Skolen.
  • Johan Varning Bendtsten, journalist.
  • Jule Sösemann, student fra Duborg-Skolen.
  • Norma Schulz, frisisk sangskriver og sanger. Læs mere på normamusik.de.
  • Claas Riecken, medarbejder på Nordfrisisk Institut.
  • Lars Harms, landdagsmedlem i Slesvig-Holsten for Sydslesvigs Vælgerforening (SSW). Tilhører det frisiske mindretal.
  • Jens Rosendal, digter og sangskriver.
  • Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen.
  • Marie Krarup, MF for Dansk Folkeparti.
  • Christian Juhl, MF for Enhedslisten og medlem af Folketingets Sydslesvigudvalg.
  • Kerrin Linde, udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad. Født og opvokset i Sydslesvig.
  • Erik Veje Rasmussen, tidl. landsholdsspiller i håndbold og træner for bl.a. Flensburg-Handewitt.

Kursusprogram

Søndag den 1. september
Kl. 15.00: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst og introduktion til ugen v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 19.30-21.00: "Er Danmark Tysklands ven internationalt? Dansk-tysk parløb og konflikt i det internationale samarbejde – historisk, aktuelt og fremadrettet". V/ Uffe Østergård.
Danmarks udenrigspolitik har længe været rettet mod Storbritannien og USA; men med opbrud i den angelsaksiske verden, Brexit og præsident Trump i Det Hvide Hus har Danmark måtte styrke andre internationale bånd. Tyskland, der i forvejen er Danmarks største handelspartner og en mangeårig partner, ligger lige for, og den danske regering har udviklet en Tysklandsstrategi, der skal bringe Danmark endnu tættere på naboen i syd. Men hvor enige er Danmark og Tyskland egentlig, når det kommer til det internationale samarbejde i EU, NATO og FN? Hvor og hvornår gennem tiden har samarbejdet fungeret eller ikke fungeret? Og hvad betyder Brexit og Trump for landenes indbyrdes forhold? Uffe Østergaard, der er ekspert i europæisk politik og identitetshistorie, giver en knivskarp analyse af de historiske og aktuelle forhold og et bud på, hvilken retning udviklingen går i.

Mandag den 2. september
Kl. 9.00: Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 9.40-12.00: "Mindretal på godt og ondt”. En personlig fortælling fra det tyske mindretal" v/ Jan Diedrichsen.
Jan Diedrichsen, der i dag arbejder i København og Bruxelles, fortæller sin personlige historie om at vokse op i det tyske mindretal i Tinglev og trækker tråde til det de større politiske sammenhænge: Hvordan var det at vokse op i et mindretal? Hvad var positivt? Hvad var udfordrende? Hvad har det givet ham? Mindretallene i grænselandet har gennem de senere årtier til stadighed fået bedre vilkår for at pleje deres sprog og kultur. Men hvordan ser den aktuelle udvikling ud for det tyske mindretal? Hvordan tolkes det øgede fokus på nationalisme i Europa? Og kan den ikke-nationalistiske linje, man finder hos både det tyske og det danske mindretal, bibeholdes fremover?

Kl. 14.00-16.30: "Kan nationalpopulismen blive stueren i Tyskland?” Forskelle og ligheder på højredrejningen i Tyskland og Danmark" v/ Jesper Vind.
Det tyske establishment har nærmest været i chok siden det nationalpopulistiske parti Alternative für Deutschland (AfD) gjorde sit indtog, først i en række landdage og i efteråret 2017 i Forbundsdagen. I Tyskland, hvor den nationalsocialistiske historie stadig spiller en stor rolle, har mange det svært med den højredrejning, AfD står for, og hvis ledende medlemmer ytrer sig relativerende om den nationalsocialistiske fortid. Men er AfD overhovedet udtryk for en ny højredrejning i Tyskland? Eller giver partiet bare udtryk for strømninger, der i forvejen findes i samfundet? Hvordan håndteres AfD’s opblomstring politisk i Tyskland? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem tysk og dansk nationalpopulisme, og hvordan omgås man den? Jesper Vind, der i 2017 har udgivet bogen ”Det nye tyske højre”, analyserer de aktuelle politiske tendenser i Tyskland, Danmark og Europa.

Kl. 19.30: Koncert med Stormtown Jazzcompany.
Kunst og kultur og ikke mindst musik forener på tværs af grænser. Noderne er de samme, underordnet hvilken kultur, vi befinder os i. Vi har inviteret det tyske jazzorkester "Stormtown Jazzcompagny" til en underholdende aften. De kommer fra Husum, hvor de i mange år har haft det dansk-nordiske Mikkelberg-center som øvested. De spiller traditionel jazz.

Tirsdag den 3. september
Heldagstur til landdagen i Kiel og et møde med det danske mindretal i fjordbyen Egernførde
Kl. 7.15: Morgenmad.
Kl. 8.00: Afgang.
Kl. 10.30-12.30: Foredrag ved Flemming Meyer, Landdagen i Kiel: ”Samarbejde eller eksklusion? Et mindretals perspektiv på politiske strategier over for Alternative für Deutschland i den slesvig-holstenske landdag”.
Den tyske højredrejning har ført Alternative für Deutschland (AfD) ind i den slesvig-holstenske landdag med over fem procent af stemmerne. I samme landdag sidder mindretalspartiet Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), som Flemming Meyer er formand for. I landdagens plenarsal giver han sit syn på, hvilken status AfD har i landdagen. Hvordan man som mindretalsparti bør forholde sig til højrepopulismen i Tyskland. Og om man skal samarbejde med AfD eller holde dem ude, i Slesvig-Holsten og på forbundsniveau.

Kl. 13.15: Frokost i medborgerhuset Egernførde.

Kl. 14.00: Byvandring i Egernførde med lokale fra Sydslesvigs Forening (SSF) som guide.

Kl. 16.30: Kaffe i medborgerhuset sammen med lokale medlemmer af mindretallet. Over kaffen er der mulighed for at høre lokale beretninger om hverdagslivet i mindretallet.

Kl. 17.00: Foredrag ved Gitte Hougaard-Werner: ”Det lokale mindretalsarbejde i Rendsborg/Egernførde”.

18.00: Middag sammen med lokale medlemmer af mindretallet.

20.00: Turen går hjem til Rødding.
Turleder: Mads Rykind-Eriksen.

Onsdag den 4. september
Kl. 9.00: Morgensang i Rødding Frimenighedskirke, hvor vi ser kirken og hører den gribende historie om præsteparret, der mistede to sønner under Første Verdenskrig. V/ Mette Geil.

Kl. 9.40-12.00: "Danmark og Tyskland – det ny vennepar i Europa". V/ Friis Arne Petersen.
Både Danmark og Tyskland har blikket rettet mod det dansk-tyske venskabsår i 2020. Men hvad betyder venskabet til Tyskland for Danmark, og hvordan viser det sig i samarbejdet mellem de to lande? Hvilken rolle spiller det dansk-tyske grænseland og dets mindretal for det dansk-tyske venskab? Og hvor tilfældigt er det egentligt, at venskabsåret falder sammen med 100-året for Genforeningen i 2020? Danmarks ambassadør i Tyskland, Friis Arne Petersen, tegner et aktuelt billede af det Tyskland, Danmark har foran sig.

Kl. 14.00-16.30: ”Har det danske mindretal en fremtid?” Interview med Jørgen Kühl ved Johan Varning Bendsten.
Jørgen Kühl er både professor med speciale i mindretal og rektor på A.P. Møller Skolen i Slesvig. For nylig har han i sin analyse af mindretallet fremført den analytiske betegnelse post-national, der dækker over de medlemmer af mindretallet, der har tysk baggrund og har valgt det danske til. Medlemmerne af den nationale gruppe definerer han derimod som dem, der er født ind i mindretallet. En undersøgelse, han har foretaget på sin egen skole, viser, at omkring to tredjedele af eleverne kommer fra tyske hjem og således er post-nationale medlemmer af mindretallet. Kun tre procent af eleverne kommer fra hjem, hvor begge forældre har dansk baggrund. Men hvordan skal man forstå et nationalt mindretal, der kun overlever ved at integrere dele af flertalsbefolkningen i mindretalslivet? Hvordan ser fremtiden ud for mindretallet? Og hvad med mindretallets egen selvforståelse? Den må defineres på ny, lyder det fra Jørgen Kühl. Undervejs i interviewet trækkes paralleller til andre europæiske mindretal – om de også overlever ved at inddrage flertalsbefolkningen i mindretalslivet.

Kl. 19.30-21.00: "En tysker, der blev dansk”. En personlig fortælling om en ung tysk piges møde med det danske mindretal v/ Jule Sösemann.
Selvom 20-årige Jule Sösemann har tyske forældre og kalder sig ”pæretysk”, er hun også dansk. Efter eget valg startede hun som barn i den lokale danske børnehave i Flensborg. Derved traf hun en beslutning, der først skulle føre hende og siden hendes tre søskende og forældre ind i det danske mindretal. Her har hun været aktiv både som spejder og i Grænseforeningens Elevambassadører, hvor hun har debatteret sin baggrund med danske gymnasieelever. Jule Sösemann fortæller, hvordan det for hende har været at skifte – eller rettere sagt udvide – sit nationale sindelag. Hun forholder sig også til den verserende sprogdebat i Sydslesvig med en ærlig og bramfri mening om de danske skolers sprogpolitik.

Torsdag den 5. september
Heldagstur til det frisiske mindretal i Nordfriesland og møde med Jens Rosendal, marskens digter, i Ballum
Kl. 7.30: Morgenmad.
Kl. 8.15: Afgang.
Kl. 10.00: Ankomst, kaffe og scones på Bürgerhaus Bredstedt.

Kl. 10.30: Koncert og fortælling med Norma Schultz: en frisisk sangerinde, der synger på tysk, engelsk, plattysk og frisisk. Undervejs fortæller hun om sin egen opvækst på Før.

Kl. 12.00: Frokost.

Kl. 13.00-14.30: Rundvisning på Frisisk Institut med udstilling om frisisk liv på vestkysten v/ Dr. Claas Riecken.

Kl. 15.00: Kaffe i Bürgerhaus.

Kl. 15.30-17.00: Foredrag med Lars Harms: ”Friserne i Slesvig-Holsten”.

Kl. 17.00: Afgang fra Bredstedt.

Kl. 18.15: Aftensmad i Ballum, i de stemningsfulde lokaler på Klægager – Den gamle digegreves Gård.Navnet henviser til den nuværende ejer Christian Lorenzen og hans far, som havde titel af digegreve. I 2005 blev det gamle stuehus fra 1857 samt forhaven – og senere resten af gården – nænsomt restaureret, med respekt for den oprindelige stil. Vi får historien om stedet af ægteparret Ruth og Christian Lorenzen. Vi slutter med smagsprøver på det sønderjyske kaffebord, hvorefter Jens Rosendal fortæller om sine sange, som vi synger undervejs. Den 87-årige digter, som også bor i Ballum, er med mere end 1500 digte, sange og salmer den mest produktive, nulevende lyriker. Jens Rosendal er marskens og livets digter. Turleder: Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 21.00: Afgang hjem til Rødding.

Fredag den 6. september
Kl. 8.45-9.30: Morgensang ved Knud-Erik Therkelsen om 100-året for Genforeningen i 2020.

Kl. 9.40-12.00: "Den varme stol" med Marie Krarup og Christian Juhl: "Hvor tysk må det danske mindretal være? Er der kulturelle og sproglige grænser for medlemskab i mindretallet?" Interviewer: Kerrin Linde.
Professor Jørgen Kühl påpeger, at det danske mindretal kun overlever, fordi det har medlemstilgang fra den tyske flertalsbefolkning. Hvad betyder det for det danske mindretal, når det kommer til dansk sprog og kultur? Hvor national bør mindretallet være? Hvordan kommer mindretallet til at se ud i fremtiden? Og hvor går grænsen for det danske statstilskud til mindretallet? Christian Juhl, der sidder i Folketingets Sydslesvigudvalg, og MF Marie Krarup debatterer. Journalist Kerrin Linde, der selv kommer fra Sydslesvig, stiller spørgsmålene.

Kl. 14.00-16.30: "Sport og national identitet. Kan sport overvinde nationale grænser?" V/ Erik Veje Rasmussen.
Erik Veje Rasmussen er tidligere landsholdsspiller i håndbold og har sidenhen været træner for bl.a. den tyske topklub Flensburg-Handewitt, der i folkemunde også hedder danskerklubben på grund af sine mange danske spillere. Med udgangspunkt i sine erfaringer fra sportens verden og fra det dansk-tyske grænseland fortæller Erik Veje Rasmussen om sport og national identitet: Hvilken rolle spiller det nationale i sporten – for de udøvende og for tilskuerne? Kan sport overvinde nationale grænser? Og gør Flensborgs danske islæt det nemmere at rekruttere danskere til ”danskerklubben”?

Kl. 16.30: Sang under kirketag. Det er en tradition i Rødding, at man slutter ugen med sang i den grundtvigske frimenighedskirke. Sangene udvælges af Knud-Erik Therkelsen.

Kl. 19.00: Festmiddag og afslutningsaften.

Lørdag den 7. september
Kl. 9.00: Morgensang og afrunding v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, eftermiddagskaffe kl. 15, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.