Arkiver

Botanisk plantetryk – tema og variation

Tema og variation
Værkstedsugen 2019 

På dette kursus lærer du at lave smukke mønstre af planter på tekstiler. Vi arbejder med bafixanfarver og transferaftryk. Teknikken, du lærer, udmærker sig ved bl.a. at kunne lave ultra præcise aftryk af de elementer, som trykkes. Planternes form og struktur træder meget tydeligt frem, og hver enkelt lille variation i form og struktur bliver udtrykt.

Vi vil have fokus på plantearter og de visuelle temaer og variationer, der viser sig inden for arterne. Ikke to blade på det samme træ er ens. Ligeledes er bladene på to træer af den samme art forskellige osv. Og netop denne mangfoldighed kan udtrykkes meget fint med den teknik, vi benytter på kurset.

Vi arbejder således i spændingsfeltet mellem på den ene side de overordnede, typiske mønstre og på den anden side det, som Darwin kaldte "Endless Forms most Beautiful ¼" i Arternes oprindelse fra1859.

Du kan arbejde med tekstile metervarer til puder, tøj, duge eller med motiver til billeder og andet. For at man kan lave denne type tryk, er det nødvendigt, at materialerne minimum indeholder 50% syntetisk materiale. Hvis man vil lave mønstre, som ønskes brugt på rene naturmaterialer, kan mønstrene scannes ind på kurset, og der instrueres om, hvordan man kan få printet på naturmaterialer.

Glæd dig til en uge med fordybelse i planternes verden af former og farver og en trykteknik, som er det rene trylleri.

Tilmelding
Pris: 4.750 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1000 kr. for enkeltværelse). 5.250 kr. på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Underviser: Laura Barüel
Uddannet beklædningsdesigner fra Kunstakademiets Designskole. Siden sin afgang har Laura arbejdet med flere udstillingsprojekter i både ind- og udland. Desuden har hun arbejdet som underviser på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK), Margreteskolen og Textilskolen i Holte. Se mere på www.baruel.com.

Materialeudgifter
Der er en materialeudgift på 300 kr. til farver og materialer til fælles indføring i teknikken. Derudover skal du regne med en udgift til materialer til dine egne selvstændige tryk. Denne udgift vil afhænge meget af, hvor mange tryk du vil lave. Der vil være mulighed for at købe to typer tekstil på kurset. Det ene egner sig til at producere billeder, og det andet egner sig til puder, duge og møbeltekstil. I god tid inden kurset vil du få tilsendt information om andre typer tekstiler, til andre formål, som kan medbringes på kurset.

Medvirkende

  • Anja Rykind-Eriksen, højskoleforstander, væver og mag.art. i kunsthistorie.
  • Mads Rykind-Eriksen, højskoleforstander, cand.mag. i historie og filosofi.
  • Claydies: Tine Broksø og Karen Kjældgaard-Larsen, eksperimenterende, utraditionel keramikerduo med original, kunstnerisk og kommenterende tilgang til og bud på klassiske brugsgenstande.

Kursusprogram 

Søndag den 17. november
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst v/ Anja og Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 19.30-21.00: Introduktion til ugens forløb i værkstedet v/ Laura Barüel.

Mandag den 18. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 13.00-13.45: Rundvisning på højskolen v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00:Foredrag: ”Fra tanke til ting” v/ Claydies.

Tirsdag den 19. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Sang- og fortælleaften v/ Mads Rykind-Eriksen.

Onsdag den 20. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 13.00-17.00:Vi tager bussen ud i det sydjyske med kaffe, gåtur og kulturelt indslag.

Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Torsdag den 21. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Fredag den 22. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Udstillingsæstetik v/ Laura Barüel.

Kl. 19.00: Afslutningsmiddag og festaften.

Kl. 21.00: Fernisering for alle kursister.
Derefter ostebord og festhygge m.m.

Lørdag den 23. november
Kl. 9.00: Morgensang.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Værkstedsugen 2019 på Rødding Højskole har aktiviteter på 6 værksteder:

  • Skaftevævning. Magiske garner på nye måder.
  • Fladstingsfornemmelser.
  • Model og støbeform.
  • Botanisk plantetryk. Tema og variation.
  • Strik uden grænser.
  • Hækletøj. Hækling til beklædning.

Morgensang, foredrag og udflugter er fælles for de seks hold.

Inspirerende undervisningslokaler
I 2013 blev skolens gamle stald og lade bygget om for 20 millioner kroner, så bygningerne i dag fremstår med nogle af Danmarks mest moderne kreative værksteder, indrettet i et spændende, arkitektonisk miljø. Året efter blev Solgården, hvor forskellige tekstilværksteder holder til, renoveret: vævning, tekstiltryk, filtning, strik, syning og farvning udfolder sig her. Rødding Højskole er stolt over at byde dig velkommen i spændende bygninger med kreative værksteder, hvor vi ved, du tænker: ”Her vil jeg gerne være.”

Værkstedsugen 2019 summer af aktivitet de forskellige værksteder. Selv om du kun kan deltage på et hold, vil du opleve det som en ekstra inspiration, at se de andre værksteder udfolde sig.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en kreativ højskoleuge!

De dybeste rødder. Rødding Højskoles 175-års jubilæumskursus

Fortællinger om Danmarks folkesjæl i historie, kunst, litteratur, natur og tro

I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
dér har jeg rod, derfra min verden går.
H.C. Andersen.

Den 7. november 2019 fejrer Rødding Højskole, og hermed den danske folkehøjskolebevægelse, 175-års jubilæum. Jubilæumsdagen pakker vi ind i et kursus, vi har kaldt "De dybeste rødder", hvor vi tager dig med på en rejse ind i dansk historie, kunst, litteratur, natur og tro til de fortællinger, som i dag har betydning for os, fordi de har været med til at forme os som folk, og som dem, vi er, når vi kalder os danske.

Til fælles bedste
Det, vi hører sammen om, er vores rodnet, og uden rodnet bliver vi hjemløse, uden sans for fællesskabet. På kurset vil vi blive mindet om, at vi som danskere har stærke rødder, der stikker dybt - i vores historie, i kunsten, litteraturen, naturen og i vores tro.

Folkehøjskolen er en af de rødder, der er med til at definere os som danske, og vi afslutter kurset med at sætte højskolen til debat. Har den fortsat en rolle at spille? Forinden kan du møde historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen, der fortæller om monarkiets betydning for vores selvopfattelse. Forfatter og fotograf Rune Engelbrecht Larsen sætter fokus på, hvad den danske natur betyder for os. Gertrud Oelsner, direktør for Den Hirschsprungske Samling, beretter om det danmarksbillede, der overleveres os i billedkunsten. Professor Uffe Østergaard tager os med til Dybbøl, hvor det moderne Danmark blev skabt ud af et nederlag. Forfatter Dorris Ottesen beskriver litteraturens betydning for os som visdommens brønd, og teologen Anders Holm fortæller om Grundtvigs enorme rolle for den danske selvopfattelse.
Hvorfor synger vi, og hvad betyder fællessangen? Det fortæller idéhistoriker Jørgen Carlsen og musiker og sangskriver Per Krøis Kjersgaard om.
Vi siger ofte, at Danmark kendetegnes ved sin tillidskultur og sin sammenhængskraft. Hvad mener vi, og er det rigtigt? Professor Gert Tinggaard Svendsen stiller skarpt.

Jubilæumsdagen
I denne uge kommer du ikke alene på et kursus på Danmarks første højskole, du kommer også med som særlig gæst på selve jubilæumsdagen med festgudstjeneste, optræden af Sønderjysk Pigekor, jubilæumstaler og meget mere. Om aftenen er du med til et brag af en fest med Bertel Haarder som festtaler. Aftenen forinden tager vi hul på fejringen med en koncert med Alberte Winding og band.

Højskolens vigtigste rolle er at give en tolkning af tilværelsen og meningen med livet. Det gør vi denne uge: Vi skal beskæftige os med det, vi er rundet af og sætte kursen mod det, der er til fælles bedste.

Velkommen til 175-års jubilæumskursus på Rødding Højskole!
Anja og Mads Rykind-Eriksen

Tilmelding
Pris: 4.950 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1.000 kr. for enkeltværelse). 5.450 kr. på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Kursusværter

  • Mette Geil, præst i Rødding Frimenighed, cand.theol.
  • Mads Rykind-Eriksen, højskoleforstander og cand.mag. i historie og filosofi.

Medvirkende

  • Lars Hovbakke Sørensen, historiker, kommentator og kongehusekspert. Forfatter til flere bøger, bl.a. "En europæisk danmarkshistorie. Fra oldtiden til i dag", som indbragte ham Statens Kunstfonds Pris for bedste danske bogudgivelse i 2014.
  • Rune Engelbrecht Larsen, forfatter, fotograf og debattør. Han har bl.a. skrevet danmarksportrættet "Danmark er en kvinde. På genopdagelse i den danske natur".
  • Gertrud Oelsner, ph.d., direktør for Den Hirschsprungske Samling med speciale i 1800-tallets danske landsskabsmaleri.
  • Uffe Østergaard, historiker, ph.d., professor emeritus ved Copenhagen Business School og forfatter til en lang række bøger, der aktualiserer danmarkshistorien, senest "Hvorfor er danskerne danske?"
  • Gert Tinggaard Svendsen, ph.d., professor ved Aarhus Universitet, forfatter til bl.a. bogen "Tillid".
  • Dorris Ottesen, cand.theol., foredragsholder, fortæller og forfatter til en lang række bøger om litteratur som livsfortolker, senest bogen "Hjemlængsel, steder og fortællinger".
  • Anders Holm, ph.d., lektor ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet og forfatter til bl.a. to introduktionsbøger til Grundtvig.
  • Jørgen Carlsen, mag.art. i idéhistorie, tidl. forstander for Testrup Højskole. Formand for det udvalg, der tilrettelæger en ny udgave af Højskolesangbogen.
  • Per Krøis Kjærsgaard, forstander for Osted Fri- og Efterskole, musiker og komponist. "Linedanseren" og ”Gi’ os lyset tilbage” blev i 2015 kåret som henholdsvis nr. 5 og 3 i DR’s ”Top 50 – Den danske sang”.
  • Lisbeth Trinskjær, forstander for Ubberup Højskole og formand for Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark, FFD.
  • Rasmus Meyer, sociolog og forstander for Krogerup Højskole.
  • Rikke Holm, cand.theol. og forstander for Askov Højskole.
  • Jesper Elkjær Øland, forstander for Roskilde Festival Højskole, der åbnede i januar 2019, og drivkraft på højskoleprojektet, siden det startede i 2005.
  • Alberte Winding Band: Alberte Winding (sang), Andreas Fuglebæk (guitar og kor), Martine Madsen (guitar og kor), Marie Louise von Bülow (elbas og kor), Mads Andersen (trommer).
  • Sønderjysk Pigekor, et af landets fineste ungdomskor med koncerter i ind- og udland. Dirigent: Mette Rasmussen.
  • Erik Lindsø, højskolemand, forfatter og foredragsholder.
  • Erik Sommer, korleder og tidl. højskoleforstander, men mest kendt som komponist til en lang række melodier i bl.a. Den Danske Salmebog og Højskolesangbogen. Erik Sommer modtog i 2015 Den folkelige sangs Pris for sin mangeårige musikalske indsats for sangen i Danmark.

Kursusprogram

Lørdag den 2. november
Kl. 15.00: Ankomst, indkvartering og kaffe.

Kl. 16.30: Velkomst v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 19.30: "De dybeste rødder. Hvorfor er vi danskere?" Åbningsforedrag v/ Mads Rykind-Eriksen.

Søndag den 3. november
Kl. 9.00: "Stamtræet Ask Yggdrasil." I Danmark er vores ’gamle testamente’Nordens mytologi. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 9.40-12.00: "Danmark er en kvinde. På genopdagelse i den danske natur" v/ Rune Engelbrecht Larsen.
Naturen-den danske natur -er en dybfølt rod i vores selvforståelse, og naturen spiller en afgørende rolle i kunst, litteratur og sange. En riflet mark i morgendisen eller en diffus nattemåne i stormvejr er sindbilleder, alle kender. Rune Engelbrecht Larsen er med kamera og notesbog gået på genopdagelse i den danske natur. I ord og billeder fortæller han om naturperler -fra Grenen og Raabjerg Mile til Hammeren og Helligdomsklipperne på Bornholm. Bliver vi naturfremmede, taber vi os selv af syne. Men på en naturskønt plet kan vi genopdage det tabte.

Kl. 14.00-16.30: En fælles forestillet nation? Om hvordan 1800-tallets danske landskabsmaleri har formet vores syn på Danmark v/ Gertrud Oelsner.
Som en af 1800-tallets væsentligste genrer kan landskabsmaleriet ikke alene fortælle om, hvordan Danmarks fysiske fremtoning engang tog sig ud, det kan også minde os om, at landskabet er under konstant forvandling. Vi forbinder ofte det danske landskab med grønne bøge, kyststrækninger, bølgende kornmarker og monumenter fra ældre tider. Og ikke uden grund -for det er, hvad kunstnere som C.W. Eckersberg, Christen Købke, J.Th. Lundbye, Louis Gurlitt og P.C. Skovgaard har vist os. Billederne registrerer politiske eller kulturelle forestillinger om nationen, og derfor har de i høj grad også været med til at forme vores forståelse af, hvad Danmark er for en nation. Hvordan, skal vi høre mere om i dette foredrag.

Kl. 19.30-21.00: Fællessang og fællesskab 1: "Hvorfor synger vi?" v/ Per Krøis Kjærsgaard.
Vi kan som danskere bryste os af at have en kolossal og rig sangskat. Vi er et folk, hvor snart sagt enhver forening, bevægelse og sammenslutning har sin egen sangbog: Spejderne, friskolerne, pensionisterne, arbejderbevægelsen, DGI, højskolerne osv. Hvorfor er fællessangen nødvendig og vigtig for os – som mennesker og som folk? Hvorfor er Højskolesangbogen den mest solgte bog i landet? Hvorfor er fællessangen så tiltrækkende? Med andre ord: Hvorfor er det lige, vi synger? Per Krøis Kjærsgaard indkredser fællessangens væsen og dens betydning for det danske.

Mandag den 4. november
Kl. 9.00: "Se, nu stiger solen." Morgensang i Rødding Frimenighedskirke, hvor vi ser kirken og hører om Jakob Knudsen, der er født på Rødding Højskole. V/ Mette Geil.

Kl. 9.40-12.00: "Hvad udad tabes, må indad vindes. Fra stormagt til lilleputnation. Nederlaget i 1864 som dansk identitetsmarkør" v/ Uffe Østergaard.
Det moderne Danmark blev formet i årene efter krigen i 1864, som var præget af pessimisme, indadvendthed og forsigtighed. Oven på nederlaget, hvor Danmark ikke kun mistede territorium, men i lige så høj grad status som mellemstor stat, var vi som folk nødt til at genopfinde os selv som nation. 1864 ændrede Danmarks ’brand’. Sloganet blev "Hvad udad tabes, må indad vindes". Uffe Østergaard tager hvad det var, vi vandt under behandling.

Kl. 14.00-16.30: "Deres Kongelige Højhed!" Om verdens ældste monarki og kongehusets betydning for den danske selvforståelse v/ Lars Hovbakke Sørensen.
Vi sidder klistret til skærmen og rammes et øjeblik af højtidelighed, inden vi brager løs i nytårsfesten. Dronningens nytårstale er, uden sammenligning, år efter år, det mest sete tv-program, og vi elsker Hendes Majestæt som vores kærlige, kyndige og kritiske vejviser. Mange af os er vokset op med kongerækken som en del af vores fælles rygrad. Republikanerne råber nogle gange, at kongehuset er alt fra at være en anakronisme til at være for dyr i drift. Det ændrer dog intet ved den enorme opbakning, Kongehuset har. Lars Hovbakke Sørensen trækker de historiske linjer op, med bud på hvad det er, monarkiet dybest set betyder for os.

Kl. 19.30-21.00: "Hjemlængsel." Nedslag i litteraturens betydning for dansk identitet og selvforståelse" v/ Doris Ottesen.
Foredraget er litterære, livsfilosofiske og opbyggelige funderinger over litteraturens betydning. Doris Ottesen bruger litteraturen til at sætte ord på en nutidig følelse, hun kalder ”hjemlængsel” -en længsel efter et sted, som giver livet mening. Litteraturen er sådan et sted. I vores danske litteratur har vi et etableret fundament, hvorpå vores bygning kan stå, og som i tolkningen af tilværelsen og meningen med livet hæver sig over de ofte middelmådige overvejelser, spekulationer og grublerier, som fylder den politiske og mediedækkede hverdag. Litteraturen er den rod, der kan rejse en himmel over tilværelsen.

Tirsdag den 5. november
Kl. 9.00: "Se, hvilken morgenstund." Benny Andersen om hverdagen og kunsten at se det store i det små. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 9.40-12.00: ”I Grundtvigs fædreland!” Hvad mener vi, når vi siger 'i Grundtvigs fædreland'? Om Grundtvig, den grundtvigske virkningshistorie og Grundtvigs betydning i dag v/ Anders Holm.
Grundtvig var romantiker, historiker, folkeoplyser, mytolog, præst, politiker, forfatter, salmedigter, sangskriver. Hans offentlige fremtræden var markant, og hans betydning har været skelsættende for vores skolesyn, folkestyre og kirke. Anders Holm giver en historisk og nutidig vinkel på Grundtvig og hans politiske, kulturelle og samfundsmæssige betydning.

Kl. 13.00-17.30: Ekskursion til Kongernes Jelling. Danmarks dåbsattest.
Fortællingen om Danmark med en ubrudt kongerække begynder i Jelling. På Den lille Jellingsten møder vi for første gang navnet Danmark. Den store Jellingsten kaldes Danmarks dåbsattest og markerer religionsskiftet i Danmark: "Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne."
Jelling-monumenterne står på UNESCOs verdensarvsliste. Vi skal bestige de store høje, hvorfra det kan ses, at hele monumentet er bygget som et skib. Midt mellem højene besøger vi kirken, som Kong Harald oprindelig lod opføre i træ. På museet får vi historien uddybet. Turen til Jelling er et besøg ved selve symbolet på grundlæggelsen af den danske nation. Turleder: Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 19.30-21.00: "Fællesang og fællesskab 2: "Hvad er en god folkelig sang? Tradition og fornyelse. Arbejdet med den kommende Højskolesangbog" v/ Jørgen Carlsen.
Højskolesangbogen er Danmarks mest solgte bog, og hvad man i bogbranchen kalder en 'steady seller'. Vi snakker om sangen som en skat, og Højskolesangbogen kaldes et nationalt symbol. Hvad er en god folkelig sang? Hvad kræves der for at komme i Højskolesangbogen? Hvad er tradition, og hvad er fornyelse? I november 2020 udkommer 19. udgave. Jørgen Carlsen er formand for det udvalg, der skal udvælge sangene, og manden, der kan svare på spørgsmålene.

Onsdag den 6. november
Kl. 9.00: "I Ingemannsland”. Mistede vi kronjuvelererne, blev vi ikke mindre danske af det, men mistede vi Ingemann, ville der være fare på færre. Morgensang ved Erik Lindsø.

Kl. 9.40-12.00: "Kontrol er godt, men tillid er billigere." Om den danske tillidskultur v/ Gert Tinggaard Svendsen.
Velfærdstaten er blevet et nationalt symbol, og blev den nedlagt, ville vi ikke ane, hvad vi skulle sætte i stedet. Men velfærdsstaten er også et paradoks: Den offentlige sektor er kolossal, skatterne er skyhøje, og de økonomiske incitamenter til at arbejde er svage. Alligevel er vi blandt verdens rigeste lande. Hvordan hænger det sammen? Svaret findes i den tillid, vi har til hinanden. Hvis der blev afholdt VM i tillid, ville Danmark stå øverst på sejrsskamlen med en guldmedalje om halsen. Vi har et enestående velfærdssystem, fordi vi er verdensmestre i tillid. Hvad grunder denne tillidskultur sig på? Hvor langt rækker den tilbage? Hvordan har den det? Professor Gert Tinggaard Svendsen er tillidsekspert, og han kommer med svarene.

Kl. 14.00-16.30: Højskolens samfundsrolle.
I 175 år har den danske folkehøjskole været en vigtig aktør og et eksamensfrit rum for demokratisk dannelse, sammenhængskraft og skabelse af nye idéer -med en tolkning af tilværelsen og meningen med livet som fundament. Der har siden starten i Rødding i 1844 været mere end 400 højskoler i Danmark. I dag er der 70. Højskoler forgår, men bevægelsen består! Men hvilken rolle skal højskolerne spille, og hvilke opgaver skal de tage på sig for fortsat at være til folkegavn? Det vil et panel bestående af tre nye forstandere: Rikke Holm fra Askov Højskole, Rasmus Meyer fra Krogerup Højskole og Jesper Øland fra Roskilde Festival Højskole sammen med to erfarne forstandere: Lisbeth Trinskjær fra Ubberup Højskole og formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FFD, og Mads Rykind-Eriksen fra Rødding Højskole give svar på som oplæg til debat. Ordstyrer: Erik Lindsø.

Kl. 19.30-21.00: "Lyse nætter". Koncert med Alberte Winding og band.
Alberte Winding og band spillede sig sidste år gennem Danmark med historien om at komme hjem, både til kærligheden og hjemstavnen. I hver by medbragte bandet en sang om stedet ud fra fortællinger fra de lokale. Det kom der skægge og rørende historier ud af. -og albummet "Hva drømmer du?" Sangene skildrer livets yderpunkter med musikken som et rum, hvor det problematiske ved livet kommer til udtryk, samtidig med at man selv kommer videre. To generationer er vokset op med Alberte som Luna i Bamse og Kylling, og når hun synger sine sange, lytter mange af os til en barndomsven. Med sytten albums har Alberte Winding gennem mere end 30 år markeret sig som en af de mest folkekære og alsidige kunstnere i Danmark. Det forlyder, at "Lyse nætter" vil være at finde som fællessang i den kommende Højskolesangbog.

Torsdag den 7. november: Jubilæumsdag
Kl. 9.00-10.00: Jubilæumsgudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke. Prædikant: Mette Geil.

Kl. 10.00: Formiddagskaffe.

Det officielle jubilæumsprogram
Kl. 11.00: Velkomst ved Morten Skov Mogensen, formand for Rødding Højskole.

Kl. 11.10: Taler.

Kl. 11.30: Tale ved formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark Lisbeth Trinskjær.

Kl. 11.40: Folkehøjskolernes jubilæumssang -sammen med Sønderjysk Pigekor.

Kl. 11.50: Tale ved forstander Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 12.00: Elevfortællinger.

Kl. 12.15: Minikoncert med Sønderjysk Pigekor.

Kl. 12.35: Rundvisning i værksteder, hvor eleverne viser deres arbejder.

Kl. 13.00: Frokost.

Kl. 15.00-17.30: Reception med taler og sange. Højskolens kor og musikhold optræder.

Kl. 18.15: Kolde drikke og snacks i Vandrehallen til uformel snak.

Kl. 19.00: Jubilæumsmiddag. Festtaler: Bertel Haarder.

Kl. 21.30: “Når højskolen er vers og sang.” En højskoletime med Erik Sommer.

Kl. 22.15: Ostebord.

Fredag den 8. november
Kl. 9.00: "Som dybest brønd gi'r altid klarest vand". Morgensang v/ Erik Lindsø.

Kl. 9.40: "Dagen derpå. 175 år og 1 dag. Hvordan skal traditionen gives videre?" Afslutningstanker ved Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 11.00: Formiddagskaffe og afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, eftermiddagskaffe kl. 15, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Kunst, kultur og kristendom

Før sang man roligt salmer
i fattet tro på Gud.
Men gammel enfold falmer
som løv og slettes ud
i denne jævndøgnstid,
hvor hjerterne er delte
og med sig selv i strid.

Ole Wivel, Højskolesangbogen nr. 165.

Med tro og ånd kommer man derind, hvor det handler om at finde og skabe mening med livet
Vi lever i en tid, hvor den mest sikre konstant hedder forandring, og vi derfor skal være omstillingsparate, kompetenceudrustede og robuste for at holde os på omgangshøjde med udviklingen. Samtidig gør globalisering, indvandring og klimaproblemer, at meget lidt føles stabilt.

Ned gennem denne konstante opbrudskultur står kirken som en pæl, vi som samfund og i vores selvforståelse kan læne os op af.

Kirken er den ældste kulturinstitution, vi har, og med sine ritualer repræsenterer den et åndehul af langsomhed og uforanderlighed, stilhed og genkendelighed, hvor sindet kan genfinde roen og sjælen sin dybde.

På kurset afdækker vi nogle af troens aftryk i det åndsliv, der gennem århundreder har været med til at forme vores måde at forstå os selv og vores samfund på.

Når man spørger til et andet menneskes tro, åbner man ikke alene dets tanker om livet, døden, kirken og Gud, man åbner hele dets sjæleliv. Man kommer derind, hvor det handler om at finde og skabe mening med livet. Derfor har troen altid sat sig aftryk i litteratur og filosofi, musik og sang, kunst og arkitektur, videnskab og historie.

Mød biskop Marianne Christiansen, astronom og professor ved Niels Bohr Institutet, professor Jørn Henrik Petersen, litteraturfortolker Doris Ottesen, salmeforsker Morten Skovsted og salmedigterne Iben Krogsdal, digter Jens Rosendal, kunsthistoriker Hans Jørgen Frederiksen og redaktør Morten Thomsen Højsgaard m.fl.

Kurset er arrangeret i samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Tilmelding
Pris: 4.850 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1000 kr. for enkeltværelse). 5.350 kr.på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

 Kursusværter

  • Mads Rykind-Eriksen,forstander, cand.mag. i historie og filosofi.
  • Erik Lindsø, lærer, forfatter og foredragsholder.
  • Pia Dahl, cand.pæd. blokfløjtenist, organist og dirigent.

 Medvirkende

  • Jørn Henrik Petersen, professor, dr.phil. og lic.oecon. Hovedredaktør på 6-bindsværket ”Dansk Velfærdshistorie”. Har beskæftiget sig med Luthers indflydelse på samfundsdannelsen i bøgerne ”Fra Luther til konkurrencestaten”, ”Luthers socialetik og det moderne samfund”og ”Den glemte Luther”.
  • Marianne Christiansen, biskop over Haderslev Stift, cand.theol. og cand.mag. i musikvidenskab, forfatter og bestyrelsesmedlem i en lang række kirkelige råd og bestyrelser.
  • Johan Peter Uldall Fynbo, professor i astrofysik ved Niels Bohr Institutet, ph.d. i naturvidenskab, forfatter med interesse for spændingsfeltet mellem tro og videnskab.
  • Doris Ottesen, cand.theol., forfatter, foredragsholder og fortæller med interesse for den kristne kulturarvs afspejling i litteraturen. Klummeskribent og anmelder ved Kristeligt Dagblad.
  • Adam Bak, museumsinspektør og kurator ved Kongernes Jelling.
  • Morten Skovsted, historiker, cand.theol. og sognepræst. Står bag netværket ”Syng Nyt”, der arbejder for udbredelsen af nye salmer (www.syngnyt.dk) og idémand til Salmedatabasen med hundredvis af nye og gamle salmer (salmedatabasen.dk).Fast skribent i Kristeligt Dagblad om salmer og kirkemusik.
  • Iben Krogsdal, skønlitterær forfatter og en af tidens flittigste salmedigtere, uddannet billedkunster fra Det Jyske Kunstakademi og ph.d. i religionsvidenskab.
  • Hans Jørgen Frederiksen, kunsthistoriker med særlig interesse for kirkekunst og lektor ved Aarhus Universitet. Forfatter til flere bøger om kunst og religion.
  • Jens Rosendal, digter. Den nulevende dansker, der har skrevet flest salmer og sange i Højskolesangbogen. Repræsenteret i Salmebogen og stort set alle sangbøger.
  • Morten Thomsen Højsgaard, cand.mag., ph.d., journalist og udviklingschef ved Kristeligt Dagblad. Tidl. generalsekretær i Det Danske Bibelselskab og studievært og redaktionschef i DR.
  • Mette Geil, cand.theol. og frimenighedspræst ved den grundtvigske frimenighedskirke i Rødding.
  • Kirsten M. Andersen, cand.theol. og ph.d., lektor ved UC Syd og formand for Grundtvigsk Forum.
  • Hans-Ole Bækgaard, cand. theol., ledende valgmenighedspræst ved Aarhus Bykirke og formand for Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark. Tidl. dansk præst i Jerusalem.
  • Den Danske Salmeduo – Christian Vuustpå saxofon og klarinet og Hans Esbjergpå klaver. Har givet over 400 koncerter i kirker og på spillesteder i Danmark og Tyskland og har seks anmelderroste cd’er bag sig.

Kursusprogram

Søndag den 6. oktober
Kl. 15.00: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst og introduktion til ugen v/ Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø.

Kl. 19.30-21.00: "Hvad er tro?" v/ Marianne Christiansen.
Tro betyder på dansk mange ting – lige fra usikker viden til blind tro. Tro har med troskab at gøre, trofasthed, tillid. At tro på et andet menneske er den største hædersbevisning, man kan give en anden. At tro på Gud er at stole på en anden magt end sig selv. Som Luther siger: ”Det, du knytter dit hjerte til og stoler på, er i virkeligheden din Gud”. Tro er at læne sig ind til den, man tror kan bære. ”Tro er fast tillid til det, der håbes på,” siger Det Nye Testamente. Hvordan præger tro vores samfund og vores liv?

Mandag 7. oktober
Kl. 9.00-9.30: "Morgenstund har guld i mund". Morgensang om Grundtvig og livsglæden v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 9.40-12.00: "Troens symboler i kirkens billedsprog" v/ Hans Jørgen Frederiksen.
Den kristne kunst kan ikke klare sig uden symboler. I foredraget beskæftiger vi os med nogle af de mest interessante symboler fra forskellige perioder af kristendommens historie og spørger til deres muligheder og begrænsninger. De historiske omstændigheder og dermed betingelserne, hvorunder symbolerne har virket, har naturligvis udviklet sig gennem århundrederne. Tegn med ret præcise litterære referencer figurerer side om side med langt mere universelle og almenmenneskelige symboler. Nogle udtryk kræver en kulturelt forankret forhåndsviden for at blive forstået, medens andre i højere grad stiller krav om åbenhed og fordomsfri sansning.

Danmarks dåbsattest. Ekskursion til Kongernes Jelling med foredrag
Kl. 13.00-18.00: Den store Jellingsten kaldes Danmarks dåbsattest og markerer religionsskiftet i Danmark: ”Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald, som vandt sig hele Danmark og gjorde danerne kristne.”
Jellingmonumenterne står på UNESCOs verdensarvsliste. Vi skal bestige de store høje, hvorfra det kan ses, at hele monumentet er bygget som et skib. Midt mellem højene besøger vi kirken, hvor Kong Gorm blev begravet. På museet får vi historien uddybet med foredrag ved museumsinspektør Adam Bak: "Da danerne blev kristne". Turen til Jelling er et besøg ved selve symbolet for kristendommens indførelse i Danmark.
Turleder: Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 20.00: I Rødding Frimenighedskirke: Koncert med Den Danske Salmeduo – med Christian Vuustpå saxofon og klarinet og Hans Esbjergpå klaver.
Den Danske Salmeduo laver stemningsfulde nyfortolkninger af danske salmer. Den røde tråd er de utroligt smukke og livskraftige salmer, som den danske musiktradition er beriget med. Mange af disse salmer har været en del af almindelige danskeres hverdag i hundreder af år – enestående og klassike. Den Danske Salmeduo har lavet en række spændende nye bud på, hvordan disse salmer kan spilles – med respekt for det musikalske udgangspunkt og med fornemmelse for den tekstlige baggrund.

Tirsdag den 8. oktober
Kl. 9.00-9.30: "Se, nu stiger solen". Morgensang i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.

Kl. 9.30-12.00: "Hjemlængsel. Troens aftryk i litteraturen" v/ Doris Ottesen.
Der er i den nordiske litteratur en stærk tradition for at tage livtag med de store, eksistentielle spørgsmål. Det gælder for såvel den klassiske som den nyere litteratur og – ikke mindst – de spørgsmål, som den kristne tro stiller og forsøger at besvare: om tillid, frygt, barmhjertighed, medfølelse, sorg – og naturligvis frem for alt – om kærlighed og død. Doris Ottesen taler om hjemlængsel, en længsel efter det sted, hvor livet giver mening. Engang var det kirken. Der er en stor hjemlængsel i det moderne samfund! Måske det skyldes, at den folkeligt-kristne tradition er trængt af forestillinger om oplysning og individualisme, hjemløshed og fremmedgørelse, som er modernitetens triste følgesvende.

Kl. 13.00-13.45: Rundvisning på skolen v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 14.00-16.30: "Tro og videnskab. Mod og modsætninger" v/ Johan Peter Uldall Fynbo.
I den offentlige debat fremstilles naturvidenskab og religiøsitet ofte som hinandens modsætninger. I foredraget vil Johan Fynbo, der er astronom ved Niels Bohr Institutet i København, først skitsere sin vej ind i forskningen fra en baggrund som bondesøn fra Kolding-egnen. Dernæst vil han skitsere det moderne astronomiske verdensbillede og fortælle kort om, hvad han arbejder med inden for astronomien. Endelig vil han diskutere spændingsfeltet mellem tro og forskning og argumentere for, at det er fuldt ud muligt som et troende menneske at arbejde som forsker uden at slå meget store knuder på sig selv.

Kl. 19.30: "Hvor ordene ikke rækker, tager tonerne over. Kirken og musikken" v/ Pia Dahl.
Musik og åndsliv hører uløseligt sammen, og der har i århundreder været en frugtbar treenighed mellem kirke, tro og musik. I foredraget tager vi rejsen fra den gregorianske sang, som med den katolske kirke forenede Europa i middelalderen, videre over Luther som musiker til Grundtvigs betydning for salmemelodierne i 1800-tallet, for at slutte med Søren Kierkegaards forhold til Mozart og hans opera ”Don Juan”. Hvad har musikken betydet op gennem historien? Hvad er det, musikken kan udtrykke, som rækker ud over det talte ord?

Onsdag den 9. oktober
Kl. 9.00-9.30: "Liljen på marken og fuglen under himlen." Morgensang om Kierkegaard og glæden som livets fortegn v/ Erik Lindsø.

Kl. 9.40-12.00: Kristendom og velfærdsstat – velfærdsstat og sekularisering v/ Jørn Henrik Petersen.
Oplægget drøfter først, om velfærdsstaten overhovedet har noget at gøre med religion i almindelighed og kristendom i særdeleshed. Har de overhovedet noget med hinanden at gøre? Har religionernes tanke om pligten til at drage omsorg for medmennesket spillet en rolle, eller er velfærdsstaten blot og bart en politisk konstruktion, der er frembragt af politiske stridigheder og kompromisser? I oplæggets anden del diskuteres, om sekulariseringen har betydet, at religion ikke længere spiller en rolle, og om velfærdsstaten i sig selv har fremmet sekulariseringen.

Kl. 14.00-16.30: "Kilerne ved korsets fod. Per Kirkeby, troen og kunsten" v/ Erik Lindsø.
"Tro er det, der kan bære i selv de sværeste stunder, " siger Per Kirkeby i et interview med Erik Lindsø, efter han var kommet sig over en hjerneblødning og en skilsmisse. Per Kirkeby er internationalt berømmet som kunstner, og han har udstillet på verdens mest kendte museer. Per Kirkeby var kommunist og erklæret ateist. På et tidspunkt siger han ja til nogle kirkeudsmykninger. Det ændrede hans livssyn; men det fornyede også det symbolsprog, hvorpå kunsten udtrykker troen. Erik Lindsø fortæller om kunstneren og digteren, der aldrig fortalte om sine trosoplevelser, men gerne om resultaterne.

Kl. 19.30: "Tro og politik" v/ NN.
Sekulariseringen er i større udstrækning blevet dagsordensættende, og den har præget det politiske billede, siden Anders Fogh Rasmussen lancerede, at "religion skal ud af det offentlige rum", og tro skulle være en privatsag. Med islam på den politiske dagsorden hører man ofte, at religion og politik skal holdes adskilte. Vi indbyder derfor en politiker til en debat om, hvilken rolle tro og kristendom spiller i lovgivningsarbejdet, og om man som politiker er sig bevidst om, hvilken rolle kristendom spiller i hele udformningen af det danske samfund.

Torsdag den 10. oktober
Kl. 9.00-12.00: Salmer – tradition vs. fornyelse v/ Morten Skovsted og Iben Krogsdal.
Når man taler om kunst, kultur og kristendom er det svært at finde noget, der mere end salmerne forener netop disse tre. Salmer er lyrik og musik såvel som kultur, tradition, fornyelse og forkyndelse. I dette dobbelt-foredrag vil Morten Skovsted gøre rede for, hvordan salmerne i årtusinder har været en bærende del af vores kirke- og gudstjenesteliv, ikke mindst i kraft af Luthers og Grundtvigs understregninger af salmernes betydning. Salmerne har fyldt i kirken og kulturen, og fylder stadig det meste af gudstjenesten, men hvordan skal salmerne fortsat få og give betydning i forlængelse af den fornemme overlevering? Det sidste vil Iben Krogsdal give en række bud på, blandt andet med sine nydigtninger af Luther-salmer og de gammeltestamentlige salmer, men også med helt nye tekster. Vi skal naturligvis synge en del salmer, både gamle og nye, i løbet af denne formiddag.

Ekskursion til Ballum med besøg hos Jens Rosendal
Kl. 12.45-18.00: Vi kører sydpå til Ballum, hvor vi går en tur i den lille landsby, hvis gamle, smukke marskhuse ligger fuldstændig intakt rundt om middelalderkirken. Vi hører historien om kirken og fylder kirkerummet med salmesang. Vi fortsætter hen over marsken og ud til Vadehavet, inden vi kører til Klægager – Den gamle digegreves Gård, hvor vi drikker kaffe og derefter overlader scenen til Jens Rosendal, hvis digtning er inspireret af naturens storm og stille, tidevandet og fugletrækket, varfter og diger og sejlende sole. Jens Rosendal er med mere end 1000 sange og salmer en af Danmarks mest produktive sangskrivere, og han er den nulevende dansker med flest sange i Højskolesangbogen. Hans kendte sang, "Du kom med alt det der var dig", er oversat til 18 sprog, senest til russisk.

Kl. 19.30: Salmesangsgudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke. Prædikant: Mette Geil.

Fredag den 11. oktober
Kl. 9.00-9.30: "Sorrig og glæde de vandre til hobe". Sange som følelsernes udtryk. Morgensang v/ Pia Dahl.

Kl. 9.40-12.00: "Den tredje reformation – fra statskristendom til google-buddhisme" v/ Morten Thomsen Højsgaard.
For 1000 år siden gjorde Harald Blåtand os kristne. Omkring år 1500 kom Luther og gjorde os til protestanter. Og nu, 500 år senere, flytter vi igen de religiøse hegnspæle. Statskirken er ved at miste fodfæstet, og google-buddhismen tager over. Eksemplerne på den nye form for åndelighed er mange – fra Sanne Salomonsens universelle energier over Christian Stadils gode karma til personlig udvikling for mødre med inspiration fra Dalai Lama. Og perspektiverne er kolossale: Vi er i gang med den største omvæltning afde religiøse værdier i 500 år. Men i modsætning til de to første reformationer kommer forandringerne denne gang nedefra – fra danskernes personlige religiøsitet. Foredraget omhandler de store omvæltninger, vi er vidne til, og hvor troen er på vej hen i dagens Danmark.

Kl. 13.30-16.00: Folkekirkens fremtid som folkets kirke. Debat mellem Kirsten M. Andersen, formand for Grundtvigsk Forum, og Hans-Ole Bækgaard formand forKirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark.
Vi runder kurset af med en debat om folkekirkens rolle, position og fremtid. Kan kirken i større udstrækning atter blive et folkeligt forankringssted? Skal traditionen fornys? Hvordan? Hvilke opgaver skal kirken tage på sig ud over gudstjenesten og de kirkelige handlinger? Vi har bedt formændene for Grundtvigsk Forum og Indre Mission, de to traditionsrige kirkelige foreninger, tage debatten med os.

Kl. 16.30-17.30: "Nu falmer skoven". Sang under kirketag i Rødding Frimenighedskirke.
Det er blevet en tradition i Rødding, at ugen rundes af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Byens befolkning tropper op, og vi er inviteret med. Folk fra byen eller inviterede står på skift for sangtimen. Denne gang er det Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 19.00: Afslutningsmiddag og festaften.

Kl. 21.00: Koncert med Pia Dahl.

Lørdag den 12. oktober
Kl. 9.00: "Gå da frit enhver til sit". Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, eftermiddagskaffe kl. 15, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Nordisk kulturuge

Med nordiske forfattere, kunstnere, musikere og smag det nordiske køkken

Når jeg kæmped mig frem mod mit mål her på jord,
og når nøden var stor,
når min arm blev for træt, og når håbet slog fejl,
og min åre jeg slap, gav du vind i mit sejl –
lille brise for mig.
Hans Lynge, Højskolesangbogen nr. 393.

Da USA’s tidligere præsident Barack Obama i september 2018 besøgte Kolding, roste han både dansk møbelarkitektur og den danske velfærdsmodel. Tidligere har han peget på Norden som en rollemodel for demokrati, ligestilling, klima og grøn energi.

Norden har i mange år ikke villet stå ved sig selv som noget særligt, og troen på det fælles nordiske som en værdi har stort set forladt vores opmærksomhed. Men uden for Norden lægger andre lande i den grad mærke til os – ja, ofte kan de have svært ved at se forskel på os, fordi de får øje på vores fællestræk mere end vores forskelle – at vi taler næsten samme sprog. Når en dansk eller svensk forfatter omtales i udenlandsk presse, er det ofte som en nordisk forfatter.

Norden er positivt i søgelyset ude i verden, også på kulturområdet. Da USA iværksatte Nordic Cool, et stort nordisk kulturprojekt i Washington, var over 700 nordiske kunstnere repræsenteret.

Verden har fået øjnene op for Norden. I samarbejde med Foreningen NORDEN arrangerer Rødding Højskole et kursus, der skal åbne øjnene for os selv. Og det sker i 100-året for Foreningen Nordens stiftelse i 1919.

På kurset sætter vi fokus på nordisk litteratur, kunst, musik og film samt nordisk mad. Aftenmåltiderne vil således være retter fra det traditionelle nordiske køkken.

Det er fjerde år i træk, vi inviterer til nordisk kulturuge med foredrag, koncerter og heldagsudflugt til Ejderen, Nordens historiske sydgrænse.

Kurset arrangeres i samarbejde med Foreningen Norden.

Tilmelding
Pris: 4.800 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1000 kr. for enkeltværelse). 5.300 kr. på dobbeltværelse med bad.  Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Kursusværter

  • Aage Augustinus, mag., tidl. højskoleforstander og gennem flere år aktiv i Foreningen Norden.
  • Anette Jensen, cand.theol., sognepræst og tidl. leder af Nordisk Informationskontor i Flensborg.

Medvirkende

  • Jørgen Thomsen, cand.phil., stadsarkivar, chef for Historiens Hus i Odense – redaktør af antologi i anledning af Foreningen NORDENs 100-års jubilæum i 2019.
  • ”Bellermænnerne” – Ensemblet består af musikerne Ib Torben Jensen, guitar, Sten Lerche, blæs & vokal, Jens Godiksen, vokal & trut.
  • Mette Geil, cand.theol., frimenighedspræst i Rødding Frimenighed.
  • Lene Rachel Andersen, filosof, fremtidsforsker, forlægger og forfatter, bl.a. til bogen ”The Nordic Secret” – også kendt under pseudonymerne Jesper Knallhatt og Pamfilia Severinsen.
  • Helle Engslund Krarup, Stabschef i Nordisk Ministerråds sekretariat.
  • Eva Bach, tidligere seminarielærer og højskoleforstander.
  • Jan Wittrup, grænselandshistoriker og historiefortæller.
  • Anne B. Ragde, Norge, forfatter og manuskriptforfatter.
  • Annika Hoydal, Færøerne – skuespiller, sanger, komponist – kendt bl.a. for sine tolkninger af William Heinesens forfatterskab.
  • Lars Johansson, filminstruktør og forfatter til ”Ved ishavet” (2018) og til bl.a. bestsellerromanen ”Signe” (2006).
  • Grethe Bay, kunsthistoriker.
  • Mads Rykind Eriksen, forstander for Rødding Højskole, cand.mag. i historie og filosofi.

Søndag den 22. september
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst v/ Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 17.15: Introduktion til ugen v/ Anette Jensen og Aage Augustinus.

Kl. 19.30-21.00: "Har du visor, min vän, sjung dem nu!" Højskolesang og fortælling v/
Anette Jensen og Aage Augustinus.
Siden den første udgave af Højskolesangbogen i 1894, har hver af de nordiske lande haft et afsnit i Højskolesangbogen, som hermed bevidner en nedarvet tradition for, at vi i Norden har sange og fællessang tilfælles.

Mandag den 23. september
Kl. 9.00:”Norden og Europa”.Morgensang v/ Aage Augustinus.

Kl. 9.30-12.00: ”Foreningen Nordens historie” v/ Jørgen Thomsen.
Foreningen Norden blev til ved afslutningen af Første Verdenskrig, og i april kunne den fejre sin 100 års fødselsdag. Det markeres med et foredrag af stadsarkivar Jørgen Thomsen, Odense, der har arbejdet med landsforeningens historie op til jubilæet. I foredraget følges foreningens udvikling fra tænketank til folkelig organisation, politisk pressionsgruppe og netværksorganisation med betydning for nordisk samarbejde på mange planer – og hvordan dette samarbejde hele tiden har skullet forholde sig til den internationale udvikling.

Kl. 14.00-16.30: ”En tornedalsfinne og en islænding”. To aktuelle nordiske forfattere v/ Anette Jensen.
Mikael Niemi: "At koge bjørn" og Jón Kalman Stefánsson: "Historien om Ásta". Begge romaner er udkommet i 2018, og forfatterne repræsenterer hvert sit område af Norden. Mikael Niemi er tornedalsfinne og tilhører det finske mindretal i Sverige, Jón Kalman Stefánsson er fra Island.

Kl. 19.30-21.00: "Bellman i ord og toner". Fortællekoncert med Bellermænnerne.
En trio bestående af Ib Torben Jensen, Sten Lerche og Jens Godiksen vil gennem fortælling, sang og musik give os et indblik i Carl Michael Bellmans univers og dermed også hans samtid – en vekselvirkning mellem fortælling og fremførelse af et antal af Bellmans viser, hvor person, musik og digtning vil blive rammet ind. Det er uhøjtideligt, lidt vovet – og måske også lidt sjovt!

Tirsdag den 24. september
Kl. 9.00: Morgensang i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.

Kl. 9.30-12.00: "Var vi blevet så rige og lykkelige i Norden uden højskoler?" v/ Lene Rachel Andersen.
I en verden i forandring tales der om ”den nordiske hemmelighed”, der drejer sig om, hvordan de nordiske landes succes blev skabt. Hvorledes gennemgår samfund fredeligt grundlæggende forandringer, som det er sket i Norden? Danmarks, Norges og Sveriges overgang fra enevældige bondesamfund til demokratiske industrisamfund var usædvanligt fredsommelig. I løbet af den proces kravlede landene fra bunden af den europæiske økonomi fra omkring 1860 til toppen i løbet af 1930’erne og har været velstående og progressive lige siden. Finland foretog en lignende rejse fra 1918 og 30 år frem. De nordiske lande ligger gang på gang i toppen, uanset om der måles på den mest lykkelige eller tillidsfulde befolkning eller på konkurrenceevne og bruttonationalprodukt pr. indbygger. Hvordan er det lykkedes? Og vigtigst: Kan vi gøre detigen?

Kl. 14.00-16.30: ”Nordens tid er nu! Hvad sker der i det nordiske samarbejde i disse år?” v/ Helle Engslund Krarup.
De nordiske statsministre er enige om, at Norden skal være verdens mest integrerede region. Hvordan arbejder Nordisk Ministerråd for at nå dette mål? Nordisk Ministerråd har arbejdet målrettet på at reformere samarbejdet for også i det 21. århundrede at levere resultater, som er relevante for Nordens regeringer, erhvervsliv og borgere. Samarbejdet antager mange former, som både retter sig indad i Norden og ud over Nordens grænser.

Kl. 19.30-21.00: Vi går i Rødding Bio og ser ”Kvinde på krigsstien”.
Filmen vandt Nordisk Råds Filmpris 2018. Humørfyldt og intelligent feel good-film om en skruk økoaktivist. Filmen formår at tackle påtrængende globale dagsordener med lige dele humor, drama og musikalitet. Halla er en islandsk kvinde, der erklærer krig mod den industri og de politikere, som truer med at ødelægge hendes land. Hun går radikalt til værks, men så kommer et forældreløst barn ind i ligningen. Halldóra Geirharðsdóttir er en åbenbaring af kvindelig trods, sensualitet og virkelyst, mens den storslåede islandske natur bidrager med sit. Og når musikken bevæger sig ind i billedrammen, spilles der, så englene synger med i det høje.

Onsdag den 25. september
Heldagstur til Ejderen og Tønning med sejltur på Ejderen, Nordens sydgrænse
Kl. 7.45: Morgenmad.
Kl. 8.30: Afgang. Gennem historien har grænselandet Sønderjylland/Slesvig både været front og bro. Ejderen udgjorde fra 811 til 1864 grænsen mellem Romerriget og de nordiske lande. Samtidig fungerede området som en vigtig kulturbro mellem dansk, tysk og frisisk. Vi bliver klogere på begge funktioner med grænselandshistoriker Jan Wittrup som guide og fortæller. Efter stop med fortælling i den gamle gottorpske kerneby Aabenraa/Apenrade, runder vi Gottorp Slot i Slesvig. Næste stop er Ejderdæmningen. Herfra sejler vi på den historiske grænseflod med Adler Schiffe til Tønning. Den tidligere gottorpske fæstningsby spillede en særlig rolle i 1713, da den svenske hær trak op igennem hertugdømmerne. Det brugte den dansk-norske konge som argument for at tvangsbesætte de gottorpske dele af hertugdømmet Sønderjylland/Slesvig. I 1721 blev de inkorporeret i den danske krone. Vi hører fortællingen, og vores guide viser rundt i byen. Tønning har et levende dansk mindretal, som bl.a. råder over den historiske bygning Skipperhuset. Aftensmaden nyder vi på en fiskerestaurant i Husum, inden kursen atter sættes mod Rødding Højskole tæt ved Kongeåen, hertugdømmet Sønderjylland/Slesvigs historiske nordgrænse.

Torsdag den 26. september
Kl. 9.00: "Nordiske kanoner”. Morgensang v/ Eva Bach.

Kl. 9.40-12.00: ”Længslen efter noget større end en Tuborg fra fad?” v/ Aage Augustinus.
Et foredrag om forfatteren Johannes V. Jensen, der på den ene side gerne vil være tilfreds med verden, som den er, men på den anden side længes efter noget større end ”Vaskefad, skohorn, tandbørste og hele historien, tobak og solskin og Tuborg fra fad”. Der er i forfatterskabet en rastløshed og en voldsom spænding mellem hjemstavnskærlighed og udlængsel. Han så sit folk både indefra og udefra, og fra Himmerlandshistorierne til skildringer fra fjerne verdensdele har forfatterskabet samme vingefang som hans rejseliv, som etablerede ham som den mest berejste forfatter i dansk litteratur. Johannes V. Jensen modtog Nobels Litteraturpris i 1944.

Kl. 14.00-16.30:Berlinertrilogien v/ Anne B. Ragde. Samtale med Anette Jensen.
Anne B. Ragde er en af Norges mest populære forfattere. I Danmark er hun mest kendt for sin trilogi om de tre Neshov-brødre – Berlinertrilogien, som den også kaldes. De to første romaner ”Berlinerpoplerne” fra 2004 og ”Eremitkrebsene” fra 2005 blev senere til en norsk tv-serie. Både romaner og tv-serie ramte plet. Under samtalen berøres også forfatterens øvrige forfatterskab.

Kl. 19.30-21.00: ”Kære William”. En aften med Annika Hoydal i Rødding Frimenighedskirke.
Skuespilleren, sangeren og komponisten Annika Hoydal har i sin barndom kendt Færøernes store forfatter og billedkunstner William Heinesen. Hun fortæller, læser op og synger en blanding af egne erindringsbilleder, forfatterens ord samt de sange, han holdt af.

Fredag den 27. september
Kl. 9.00: ”Humor og fantasi i vestnordisk kunst”. Morgensang v/ Anette Jensen.

Kl. 9.30-12.00: "Ved Ishavet" v/ Lars Johansson.
Foredraget handler om hans nyeste historisk-dokumentariske roman. Romanenudspiller sig i den lille nordnorske fiskerbygd Berlevåg, hvor den unge fiskerkone Margit efter nogle kaotiske ungdomsår endelig har fået skabt sig et stabilt liv. Imidlertid forliser hendes mand under en vinterstorm, og hun står alene tilbage med små børn og uden livsgrundlag. En anden hovedperson i ”Ved Ishavet” er Jorunn, Margits uægte datter, som ikke bor hos sin mor, men kæmper med sin identitet i det lille religiøse samfund. Samtidig bliver Berlevåg en vigtig strategisk brik i tyskernes krig mod Rusland og det lille fiskersamfund oversvømmes af tyske soldater. Personer og handling i romanen har tæt relation til virkeligheden. Hvilke etiske dilemmaer medfører det? Og hvad siger personerne selv til at optræde i en roman?

Kl. 14.00 -16.00: Carl Larsson: "Det gode liv" v/ Grethe Bay.
Carl Larsson, svensk kunstner, var en suveræn akvarelmaler, en dreven illustrator og portrætmaler. Han er kendt og elsket for sine idylliske skildringer af familiens liv på den berømte gård Hyttnäs i Dalarnes Sundborn. Han malede drømmen om det gode liv, bygget op om familien, hjemmet, naturen og den enkle livsførelse. Han var med til at skabe et nordisk livsideal, som stadig er gældende. Selv havde Carl Larsson dystre øjeblikke, som ikke lader sig aflæse i hans billeder.

Kl. 16.30-17.30: "Sang under kirketag" v/ Mads Rykind-Eriksen.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke.

Kl. 19.00: Afslutningsaften med sang, fortælling og ostebord.

Lørdag den 28. september
Kl. 9.00: Morgensang: ”Gå da frit enhver til sit" v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

 

Analog fotografi og mørkekammerteknik

Analoge fotoprocesser fra fotografiets barndom til nutiden.
En uge for foto-rder

Dette er et kursus, hvor du får fingrene helt ned i den fotografiske muld!

Analog fotografi og mørkekammerteknik er et kursus, som byder på fotografi på den gode, gammeldags måde. Vi skal arbejde med filmruller i analoge kameraer, og vi skal fremkalde med forskellige teknikker i højskolens mørkekammer. Vi skal arbejde med portræt-, landskabs- og reportagefotografi. Alt sammen helt analogt fra filmrulle til indramning og ophængning af det færdige billede.

Vi skal på fototur ud i det sønderjyske landskab og til det maleriske Vadehav. Vi skal bygge vores egne hul-kameraer (pinhole). Og så skal der naturligvis nørdes igennem i mørkekammeret!

I en pause en aften holder Tom Buk-Swienty foredrag om den dansk-amerikanske fotograf Jacob A. Riis. En eftermiddag tager vi på fototur til Ballum, hvor vi møder digteren og sangskriveren Jens Rosendal og lader os inspirere af hans digte. Du vil i løbet af ugen møde fremragende gæstelærere som Jonas Norman, Jørn Valentin og Kasper Løftgaard. Vi har på højskolen forskellige analoge kameraer til udlån, men medbring meget gerne dit eget analogkamera.

OBS: Vi kommer udelukkende til at arbejde med det analoge fotografi, altså ingen digitale billeder. Men arbejdet med det analoge fotografi kan også bruges til at give en dybere forståelse for det fotografiske arbejde inden for det digitale felt, da mange af de grundlæggende principper kan bruges begge steder.

Tilmelding
Pris: 4.750 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1.000 kr. for enkeltværelse). 5.250 kr. på dobbeltværelse med bad.  Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Kursusvært
Michell Smedegaard Boysen, højskolelærer, fotograf og musiker.

stelærere

  • Jonas Normann, fotograf og kinematograf, som har specialiseret sig inden for især portræt, men arbejder også med virksomheds- og dokumentarfotografi. Har i 2018 lanceret en stor, anmelderrost udstilling i Spinderihallerne i Vejle. I forbindelse med udstillingen udkom fotobogen “Vestbyens Stemme”. Se mere på jonasnormann.com.
  • Jørn Valentin, fotograf,mag. i historie, kunsthistorie og design. Har siden 1991 haft udstillinger nationalt og internationalt.
  • Kasper Løftgaard, fotograf og fotojournalist. Har publiceret i en lang række danske og internationale aviser og magasiner og er desuden præmieret i både danske og internationale fotokonkurrencer og ved prisuddelinger. Se mere på loftgaard.com.

Medvirkende i øvrigt

  • Tom Buk-Swienty, forfatter og biograf, har bl.a. skrevet bestsellerne "Slagtebænk Dybbøl" og "Dommedag Als" og dertil en lang række anerkendte biografier, senest "Det ensomme hjerte".
  • Ruth og Christian Lorenzen, ejere af Klægager – Den Gamle Digegreves Gård – der i 2017 blev kåret som Danmarks smukkeste bondegård.
  • Klezmerduo bestående Ann Mai-Britt Fjord (harmonika og sang) og Henrik Bredholt (sopransax, dulcier, tuba og sang). Klezmerduo har vundet en førstepris på Verdensmusikfestivalen samt udgivet 4 CD’er, der har fået flere Folk Award-nomineringer.
  • Jens Rosendal, forfatter og sangskriver med mange sange og salmer i Højskolesangbogen og Salmebogen.
  • Mette Geil, cand.theol., frimenighedspræst.
  • Erik Lindsø, forfatter, kulturjournalist, foredragsholder.
  • Aage Augustinus, cand.mag. og foredragsholder.
  • Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole, cand.mag. i historie og filosofi.

Kursusprogram 

Søndag den 28. juli
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.

Kl. 16.30: Velkomst v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 17.15: Introduktion til ugen v/ Michell Smedegaard Boysen.

Kl. 19.30-21.00: Introduktion til højskolens mørkekammer. Eventuelt udlevering af kameraer og film. V/ Michell Smedegaard Boysen.

Mandag den 29. juli
Kl. 9.00: ”Fra kultur til arkitektur”. Skolevandring i morgenstunden v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 9.30-12.00: Portrætfotografi v/ Jonas Normann.
Oplæg om portrætfotografi som genre og præsentation af forskellige metoder og koncepter.
Praktiske øvelser.

Kl. 14.00-16.30: Portrætfotografi fortsat samt fremkaldelse og forstørrelse v/ Jonas Normann og Michell Smedegaard Boysen.
Vi fortsætter formiddagens portrætarbejde og tager samtidig hul på fremkaldelse og forstørrelse på konventionel sort/hvid film og papir.

Kl. 19.30-21.00: "Den ideelle amerikaner". Om den dansk-amerikanske fotograf Jacob A. Riis v/ Tom Buk-Swienty.
Som mange andre emigranter tog den 21-årige Jacob A. Riis i 1870 chancen for et bedre liv i USA – drevet af sted af en skuffet far og et knust hjerte over ikke at kunne få sit livs kærlighed.I New York ender han som sulten vagabond. Han lever blandt de allerfattigste og ser dem bukke under af sygdom og sult. Jacob får især øjnene op for slumbørnenes vilkår og bliver den første til at bruge fotografiet som dokumentation for de forfærdelige forhold. Han bliver USA's markante fortaler for de fattige. Først som politireporter på New York Tribune og senere som ven med præsident Theodore Roosevelt. Han holder lysbilledforedrag fra slummen og skriver bogen ”How the Other Half Lives”, og han er med til at give sagen så stor opmærksomhed, at der langsomt sker ændringer. Tom Buk-Swienty har skrevet den første komplette biografi om legenden Jacob A. Riis.

Tirsdag den 30. juli
Kl. 9.00: Morgensang i Rødding Frimenighedskirke, hvor vi ser kirken og hører den gribende historie om præsteparret, der mistede to sønner under Første Verdenskrig. V/ Mette Geil.

Kl. 9.30-12.00: Landskabsfotografi v/ Jørn Valentin.
Jørn Valentin har især dyrket det barske midt- og vestjyske landskab som motiv i sit fotografiske arbejde. Han vil denne dag lægge op til forskellige udgangspunkter for landskabsfotografi. Det primære tema er inspiration; kan den fremtvinges, og hvor kommer den i det hele taget fra?

Kl. 13.00-17.00: Fototur til Vadehavet.
Den praktiske del af Jørn Valentins landskabs-workshop. Vi kører mod Vadehavet og får afprøvet nogle af de teknikker og inspirationer, vi får fra Jørn Valentin. Det helt nære imod det storslåede og emotionelle i de store jyske vidder.

Kl. 19.30-21.00: Koncert med Klezmerduo i Rødding Frimenighedskirke.
Klezmerduo hører til landets førende fortolkere af den traditionelle jødiske festmusik – klezmer. Musik der taler til hjertet og insisterer på at blive hørt. Den har en boblende vitalitet. Samtidig bærer den smerten og glæden i sig.

Onsdag den 31. juli
Kl. 9.00: "Du kom med alt det der var dig". Morgensang om Jens Rosendal v/ Erik Lindsø.

Kl. 9.30-12.00: Hulkamera og papirnegativer v/ Michell Smedegaard Boysen.
Vi skal designe og bygge vores egne hulkameraer (pinhole).I en lystæt kasse prikker man et mikroskopisk lille hul med spidsen af en synål, hvorved lyset brydes gennem det lille hul på samme måde som gennem en linse af glas. På den måde kan vi lave billeder uden linser. Ja, faktisk uden kamera i konventionel forstand! I den sammenhæng eksperimenterer vi desuden med sort/hvidt fotopapir som negativ i stedet for filmruller.

Kl. 14.00-16.30: Hulkamera og papirnegativer fortsat v/ Michell Smedegaard Boysen.
Vi eksperimenterer videre med forskellige typer hulkameraer og papirnegativer.

Kl. 19.30-21.00: Lith-fremkaldelse v/ Michell Smedegaard Boysen.
Lith er en særlig fremkaldeteknik, som kan give et særligt grynet og kontrastrigt udtryk, men også et blødt, nærmest cremet billede, afhængig af papirtype og fremkalderblanding.
Denne teknik er bl.a. velegnet til at bringe nyt liv til gammelt fotopapir, som ellers ikke ville være godt nok til konventionelle forstørrelser. Har du noget gammelt papir, du ikke nænner at smide ud, så tag det med, det kunne være du gemmer på kunstnerisk guld!

Torsdag den 1. august
Kl. 9.00: “Kunstnerisk uskarphed". Morgensang v/ Michell Smedegaard Boysen.

Kl. 9.30-12.00: Cyanotypi – tilbage til rødderne v/ Michell Smedegaard Boysen.
Cyanotypi er en af de allertidligste fotografiske processer, og er baseret på jern, i modsætning til det konventionelle sort/hvide fotografi, som er sølv-baseret. Billederne eksponeres i sollys og skylles blot i rent vand for at fremkalde. Det færdige billede bliver blåt/hvidt, (det er den teknik man har brugt til “blueprints”/plantegninger af bygninger), men kan tones til forskellige nuancer mellem blå, sort, rød og brun, ved hjælp af f.eks. soda, kaffe, te, vin-tannin og andre materialer.

Ekskursion til Nationalpark Vadehavet med gåtur i Ballum og møde med Jens Rosendal på Den Gamle Digegreves Gård
Kl. 12.45-18.00:Vi kører til Ballum, hvor vi går en tur i den lille landsby, hvis gamle, smukke marskhuse ligger fuldstændig intakt rundt om middelalderkirken. I Ballum bor Jens Rosendal, som med mere end 1500 digte, sange og salmer er den mest produktive nulevende lyriker. Jens Rosendal er marskens og livets digter. Vi har sat den 87-årige digter stævne på Klægager– Den Gamle Digegreves Gård, hvis navn henviser til den nuværende ejer Christian Lorenzen og hans far, som havde titel af digegreve. I 2005 blev det gamle stuehus fra 1857, forhaven og senere resten af gården nænsomt restaureret, med respekt for den oprindelige stil. Vi får historien om stedet af ægteparret Ruth og Christian Lorenzen. Efter smagsprøver på det sønderjyske kaffebord, fortæller Jens Rosendal om sine sange, og vi synger dem undervejs.En oplagt inspiration til at fotografere den gamle billedskønne egn med det flade vadehavslandskab og de flotte velholdte gamle huse. Turleder: Michell Smedegaard Boysen.

Kl. 19.30-21.00: Reportagefotografi v/Kasper Løftgaard.
Kasper Løftgaard fotograferer til dagligt for bl.a. Zetland, men har leveret fotos til så forskellige publikationer som Politiken, Euroman, Ud&Se, The Wall Street Journal og alverdens udgivelser derimellem. På trods af de mange kommercielle projekter, har Kasper løbende fundet tid til også at prioritere det analoge fotografi i sit arbejde, og krydser ubesværet frem og tilbage mellem det digitale og det analoge.Vi får en præsentation af hans arbejde, og et oplæg til,hvordan man kan gribe reportagegenren an fra et analogt perspektiv.

Fredag den 2. august
Kl. 6.15: Morgenmad.
Kl. 7.00-12.00: Reportagefotografi i praksis v/ Kasper Løftgaard.
Vi står tidligt op og springer morgensangen over for at tage til Brørup Marked, et stort kræmmermarked, der afvikles hver fredag formiddag hele året. Det er et stort tilløbsstykke for kræmmere, krejlere og købmænd – og denne dag også kameramænd!Vi skal ud og afprøve nogle af de teknikker, vi har fået af Kasper Løftgaard, som f.eks. at fortælle en/sin/nogens historie gennem fotoreportage, og vi skal udfordres ved at henvende os til fremmede for at fotografere dem!

Kl. 14.00-18.00: Fra fremkaldelse til udstilling v/ Michell Smedegaard Boysen.
Fremkaldelse af billeder fra reportageturen og efterfølgende oplæg omkring montering, ophængning og præsentation. Hvordan udstiller man?Vi udvælger vores favoritter fra ugens løb, monterer billederne i rammer og/eller passepartout, hænger dem op og ser hinandens værker.

Kl. 19.00: Afslutningsfest. Festmiddag med sang, fortælling og ostebord.

Kl. 21.00: Fernisering på udstilling for de andre på højskolen.

Lørdag den 3. august
Kl. 9.00: ”Gå da frit enhver til sit." Morgensang v/ forstander Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8.-8.45, morgensang kl. 9, frokost kl. 12, eftermiddagskaffe kl. 15, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Kurset forløber sideløbende med tre andre kurser:

  • På cykel langs Kongeåen med Mads Rykind-Eriksen som kursusvært.
  • Skriv dit liv med Erik Lindsø som kursusvært.
  • Naturvandringer, filosofi og god mad med Aage Augustinus som kursusvært.

RUSK 2019. Global folkemusik 

Rødding Højskoles folkemusikuge

Folkemusikugen RUSK på Rødding Højskole har i 2019 verdensmusikken som tema. Vi skal spille musik fra Danmark og verden og vil blive introduceret for sange og danse fra Skandinavien, Afrika (Sukumaland, Tanzania) og Sydamerika (Argentina og Brasilien). Vi skal opleve forskellige måder at overlevere musikken på, og vi skal spille en masse for og med hinanden.

Vi opfinder og bygger vores egne instrumenter og komponerer ny musik til og på dem. Og så skal vi selvfølgelig holde bal og give koncert! Medbring alt, hvad du bruger af akustiske instrumenter.

RUSK 2019 er ikke folkemusik i dansk instrumental forstand, men folkloristisk musik og dans fra hele verden. Derfor skal viikke blot spilleogdanse, menogsåbygge egne instrumenter, da det altid har været en integreret del af de folkelige musikkulturer rundt om i verden.

Tilmelding
Pris: 4.750 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1.000 kr. for enkeltværelse). 5.250 kr. på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Kursusvært
Michell Smedegaard Boysen, uddannet kontrabassist fra Det Jyske Musikkonservatorium, bachelor i rytmisk musik og bevægelse, højskolelærer og musiker. Er udøvende, både som komponist/sangskriver og musiker, og breder sig gerne ud over mange forskellige instrumenter. Har ien årrække rejst meget til Salvador i det nordøstlige Brasilien, hvor han bl.a. har boet og studeret musik på universitetet. At bygge og bruge egne instrumenter har i en del år været en stor inspiration i Michells musikalske og ikke mindst kompositoriske arbejde.

Gæstelærere 

  • Mathias Lykke Eriksen og Maja Krüger Thomsen har begge gennem størstedelen af deres voksenliv dyrket musik og dans fra især Tanzania i Østafrika, hvor Mathias også har boet og stiftet bekendtskab med sukuma-musikken og -dansen. De har begge været særdeles aktive i det årlige “Utamaduni-stævne" for sukuma-danse og ‑rytmer, og drevet af deres egen interesse og passion dyrker netop disse som undervisere.
  • Miriam Ariana. Miriam er uddannet fra folkemusiklinjen på Det Fynske Musikkonservatoriumi Odense og er en aktiv og efterspurgt musiker på den danske folkemusikscene. Derudover er hun meget engageret i det københavnske Forró-miljø (brasiliansk pardans) efter at have rejst i det nordøstlige Brasilien for netop at studere Forró-musik og ‑
  • Pernille Jacobsen og Torben Jensen.Torben og Pernille har siden 2007 dyrket tangodans og bl.a. modtaget undervisning i Buenos Aires og rejst i Argentina. Sammen underviser de desuden i tango for såvel begyndere som øvede. Torben er til daglig producer, musiker og lektor på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Pernille har sit eget firma, Bird in Hand, hvor hun arbejder med facilitering, formidling og foretagsomhed, samt firmaet Klodshans for Viderekomne, hvor hun arbejder med forumteater. Se også www. tangotango.dk.
  • Simon Busk.Uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus med en kandidat i percussion og SSB (Sang, Spil og Bevægelse). Simoner vokset op med folkemusikken, som han bl.a. har fået overleveret fra sin far, som er spillemand. Senere kom han ind i miljøet omkring folkemusikuddannelsen på Det Fynske Musikkonservatorium i Odense. Simon bor i dag i Vestjylland og lever af at være udøvende musiker og underviser. Han spiller med Svøbsk Kvartet, Ulvetimen, Good Evening People og er desuden en eftertragtet freelance-musiker.
  • Mia Guldhammer.Mia er en af vores bedste formidlere indenfor traditionel dansk musik såsom balladesang, kædedans, mundmusik, viser og meget andet. Hun har udgivet adskillige albums med forskellige danske folkemusikgrupper. t. er hun aktiv i de to bandsVirelai og Mallebrok.

Øvrige medvirkende 

  • Vingefang folk, world music and global roots
    Vingefang er opstået i samarbejdet mellem Lene Høst og Miriam Ariana, som mødte hinanden på Det Fynske Musikkonservatorium, hvor de begge studerede folkemusik. Med udgangspunkt i deres skandinaviske rødder har de rejst rundt i verden og suget til sig af indtryk og fået inspiration fra musikkulturerne i Frankrig, Brasilien, Sverige og Tanzania. Udgangspunktet er de to vokaler med violin, klaver og guitar, men til lejligheden har de Maja Freese med på cello og vokal. Vingefang er et fantastisk bevis på, at musik ikke kender nogen grænser, og at vores nordiske musikkultur i virkeligheden måske har mere tilfælles med den latinamerikanske, end vi går og tror. Se også vingefang.com.
  • Erik Lindsø, kulturjournalist, højskolemand, forfatter og foredragsholder. Se mere på www.eriklindsoe.dk.
  • Pia Dahl, cand.pæd., foredragsholder, blokfløjtenist, organist, dirigent. Se mere på www.plus50.nu.
  • Mette Geil, ctheol., frimenighedspræst i Rødding Frimenighed.
  • Mads Rykind-Eriksen,forstander for Rødding Højskole, cand.mag. i historie og filosofi.

Kursusprogram

Søndag den 30. juni
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst v/ Mads Rykind-Eriksen.
Introduktion til ugen v/ Michell Smedegaard Boysen.

Kl. 19.30-21.00: Præsentation og icebreaking.Vi lægger ud med at lære hinanden at kende, gennem sang, musik og dans.

Mandag den 1. juli
Kl. 9.00: ”Fra kultur til arkitektur”. Skolevandring i morgenstunden v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 9.40-12.00: Sukuma-workshop med Mathias Lykke Eriksen og Maja Krüger Thomsen.
Trommerytmer og danse fra Sukumaland (Tanzania).
Denne workshop byder på undervisning i dans, sang og trommespil fra Sukuma-stammen i Tanzania. Sukuma-stammen, som er Tanzanias største stamme, har en rig musikkultur, og den traditionelle musik og dans er en stor del af hverdagen i Sukumaland. Sukumaerne tager trommerne med i marken, når de arbejder med hakker for at kultivere jorden. De tager også trommerne med til fest og til de årlige festivaler, hvor de forskellige danse- og trommegrupper konkurrerer om publikums gunst. De store afrikanske trommer, de komplekse rytmer og de insisterende dansetrin kommer i løbet af dagen til at gå op i en højere enhed.Husk tøj du kan bevæge dig i!

Kl. 14.00-16.30: Sukuma-workshop (fortsat).

Kl. 19.30-21.00: Fortællecaféen: ”Carl Nielsen og Højskolesangbogen” v/ Pia Dahl.
Carl Nielsen skrev ”Min fynske barndom”, måske den smukkeste danske bog om musikalitet, om taknemmelighed ved at eksistere, om ydmyghed, om livsglæde. Mange sange i Højskolesangbogen er sat i musik af Carl Nielsen. Den store komponist rammer det enkle ord, med en autentisk tone. Men hvordan? Det er det, vi får belyst i denne fortælling.

Tirsdag den 2. juli
Kl. 9.00: ”Se, nu stiger solen." Morgensang i Rødding Frimenighedskirke, hvor vi ser kirken og hører den gribende historie om præsteparret, der mistede to sønner under Første Verdenskrig. Ved Mette Geil.

Kl. 9.40-12.00: Homemade Orchestra v/ Michell Smedegaard Boysen.
Vi designer og bygger vores egne instrumenter af skrot, dåser og forhåndenværende materialer– rytme-, strenge- og blæseinstrumenter.

Kl. 14.00-16.30: Homemade Orchestra (fortsat).

Kl. 19.30-21.00: Argentinsk Tango med Pernille Jacobsen og Torben Jensen.
Tango handler om kontakt, improvisation og musikalitet. Det er et ordløst samarbejde, hvor sanserne står åbne. En aften med præsentation af den kropslige kommunikation, der er så altafgørende for den argentinske tango. Både for nybegyndere og øvede.

Onsdag den 3. juli
Kl. 9.00: "På trods af tvivl og stort besvær." Morgensang om Jens Rosendal v/ Erik Lindsø.

Kl. 9.40-12.00: Homemade Orchestra spiller. V/ Michell Smedegaard Boysen.
Komposition og/eller jam med gårsdagens hjemmebyggede instrumenter.

Kl. 14.00-16.30: Forró med Miriam Ariana.
Forró (udtales fo-hó) er en brasiliansk musikstil med tilhørende pardans fra det nordøstlige Brasilien, hvor den især dyrkes i forbindelse med São João festlighederne hvert år i juni. Miriam har været i denne region og har studeret og håndplukket lige præcis de sange og danse, som er allerbedst. Til denne workshop vil der være en grundlæggende musikintroduktion til genren hvorefter alle kommer ud på dansegulvet og lærer grundtrinene samt nogle figurer og trin,som man kan sætte sammen på forskellige måder. Dansen er let at gå til og der vil også være mulighed for at udforske nogle lidt mere udfordrende trin hvisder erinteresse for det.

Kl. 19.30-21.00: Koncert med Vingefang–folk, world music and global roots.
Vingefang har sin egen lyse, let genkendelige, nordiske klang. Musikerne tager dig med på en spændende rejse fra nordiske toner over stemningsfulde franske viser til brasilianske rytmer. Sangtitler som ’Medmennesket’, ’Njia Yangu’, ’La valse sans fin’ og ’Girando na Renda’ viser duoens forkærlighed for det multikulturelle, og brugen af instrumenter afspejler gruppens opfindsomhed.

Torsdag den 4. juli
Kl. 9.00: “Kunstnerisk uskarphed". Morgensang v/ Michell Smedegaard Boysen.

Kl. 9.00-12.00: ”Spil mand!” v/ Simon Busk.
Med udgangspunkt i sin baggrund ifolkemusikken som en naturlig del af den kultur, han voksede op i–blandet med den mere strukturerede omgang med musikken fra konservatorierne–har Simon sammensat dagens program. Til workshoppen skal vi spille forskellige folkemelodier, traditionelle og nykomponerede. Der vil være fokus på den gode melodi og i arrangement for forskellige instrumenter.

Kl.14.00-16.00: Spil mand! (fortsat).

Kl. 19.30-21.00: Jam.
Vi jammer på kryds og tværs af genrer, instrumenter og traditioner. Hvis du kender en melodi eller sang, som kunne være god at jamme over, er du meget velkommen til at byde ind.

Fredag den 5. juli
Kl. 9.00: "Som et himmellys. Historien om Karens glæder." Morgensang v/ Erik Lindsø.

Kl. 9.45-12.00: Traditionel dansk balladesang og kædedans med Mia Guldhammer.
Mia præsenterer os for noget af det bedste indenfor traditionel dansk balladesang og kædedans. Hun har en omfattende erfaring og store evner indenfor netop dette, både som underviser og udøvende kunstner. Garanti for autentisk dansk kultur.

Kl. 14.00-16.00: Traditionel dansk balladesang og kædedans (fortsat).

Kl. 16.30-17.30: Sang under kirketag.
I den grundtvigske frimenighedskirke, der ligger nabo til skolen, har man en tradition for at slutte arbejdsugen af med fællessang. Vi møder op sammen med folk fra byen og synger nogle af sommerens sange.

Kl. 19.00: Festmiddag med sang.
Kl. 20.30: Fernisering af udstillinger fra holdene på Kreativ sommerhøjskole 2019.
Kl. 21.30: Koncert ved spillemændene fra holdet Global Folkemusik.
Derefter ostebord og festhygge m.m.

Lørdag den 6. juli
Kl. 9.00: "Gå da frit enhver til sit." Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afsked og afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Kurset løber parallelt med

  • Kreativ sommerhøjskole 2019 med værksteder i billedvæv, skaftevæv, tekstiltryk og keramik.
  • I Vadehavets vidunder og marskens mystik.
  • Livsglædens nødvendighed.

 

Morgensang er fælles.

Skaftevæv – et værkstedskursus

Mønstre og teknikker på skaftevæv
Kreativ sommerhøjskole 2019

På kurset arbejder vi med teknikker, der gør det muligt at udvikle større geometriske mønstre på et vævet tekstil. Det er muligt at opnå store, varierede mønsterflader på 8-skaftede væve, hvis der arbejdes med sølning i partier. Udtrykket kendes fra drejlsteknikker, men på dette kursus bliver partisølningen også brugt for at opnå store mønstre i teknikker som taqueté, reps, dobbeltvævning og den spændende netværksteknik (skridende sølning).

Der udarbejdes skitser på papir og i væveprogrammet WeavePoint. Det er ikke nødvendigt at kende til programmet på forhånd. Det bruges som et praktisk redskab i vores arbejde med de geometriske vævemønstre. Programmet har en oversætningsfunktion, som bruges i arbejdet med at oversætte tegning over binding til væv. Udtrykket kan understreges af farveeffekter i kæde og skud, fx skyggevæv, som opbygges af skiftevis mørke og lyse tråde.

På kurset udarbejder vi prøver på de forskellige teknikker, og deltagerne opbygger en fortrolighed med principperne i partisølning.

Tilmelding
Pris: 4.750 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1000 kr. for enkeltværelse). 5.250 kr.på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Underviser: Helle Trolle
Helle Trolle er uddannet fra Designskolen Kolding i 1993 med fokus på væv. Hun arbejder med faget både som underviser, selvstændig designer og som værkstedsleder på Designskolen Kolding. Hendes tekstiler har været vist i mange sammenhænge. Senesthar hun modtaget Kunsthåndværkerprisen af 1879 og kurateret en tekstiludsmykning med egne værker på Nærum Gymnasium.Helle Trolle udgør en tredjedel af Tekstile Illusioner, som de sidste 12 år har været aktive på den tekstile scene med udstillinger og udsmykningsopgaver. Læs mere her: www.tekstile-illusioner.dk og www.cargocollective.com/hellerudetrolle.

Medvirkende

  • Anja Rykind-Eriksen, højskoleforstander, væver og mag.art. i kunsthistorie.
  • Mads Rykind-Eriksen, højskoleforstander, cand.mag. i historie og filosofi.
  • Anne Mette Larsen, væver. Har udstillet i både ind- og udland og har modtaget flere legater og priser. Vinder af Biennaleprisen i 2011 for værket ”More Asphalt to Ukraine – The Movie”, der består af en animationsfilm og to vævede tekstiler. Læs mere på www.annemettelarsen.dk.

Materialeudgifter
Der må påregnes materialeudgift til garn på ca. 200 kr., som kan købes direkte af underviseren.

Kursusprogram

Søndag den 30. juni
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst v/ Anja og Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 18.00: Aftensmad.
Kl. 19.30-21.00: Introduktion til ugens forløb i værkstedet v/ Helle Trolle.

Mandag den 1. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: ”Ternede kompositionsfortællinger fra et værksted.Om fire steder i Midtjylland, The Rolling Table Runner og vejen til Moskva”.  V/ Anne Mette Larsen.

Tirsdag den 2. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Onsdag den 3. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 13.00-17.30:Vi tager bussen ud i det sydjyske med kaffe, gåtur og kulturelt indslag.
Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Torsdag den 4. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00:Fortællecaféen: "Livet er det bedste, vi har. Eksistensfilosofiske efterklange" v/ Mads Rykind-Eriksen.

Fredag den 5. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Udstillingsæstetik v/ Helle Trolle.
Kl. 19.00: Festmiddag med sang.
Kl. 20.30: Fernisering for alle kursister.
Kl. 21.30: Koncert ved spillemændene fra holdet Global folkemusik.
Derefter ostebord og festhygge m.m.

Lørdag den 6. juli
Kl. 9.00: ”Gå da frit enhver til sit”. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Kreativ sommerhøjskole 2019 på Rødding Højskole har aktiviteter på fire værksteder:

  • Billedvæv. Mønstre og teknikker fra hele verdenen
  • Skaftevæv. Mønster og teknikker på skaftevæv.
  • Grafiske mønstre og farveeksperimenter
  • Mønstre og teknikker.

Morgensang, foredrag og udflugter er fælles for de fire hold.

Kreativ sommer højskole 2019 forløber sideløbende med tre andre kurser:

  • Livsglædens nødvendighed. Livsfilosofisk uge om en muntre alvor og det gode liv.
  • I Vadehavets vidunder og marskens mystik.
  • RUSK 2019. Global folkemusik.

Inspirerende undervisningslokaler
I 2013 blev skolens gamle stald og lade bygget om for 20 millioner kroner, så bygningerne i dag fremstår med nogle af Danmarks mest moderne kreative værksteder, indrettet i et spændende, arkitektonisk miljø. Året efter blev Solgården, hvor forskellige tekstilværksteder holder til, renoveret: vævning, tekstiltryk, filtning, strik, syning og farvning udfolder sig her. Rødding Højskole er stolt over at byde dig velkommen i spændende bygninger med kreative værksteder, hvor vi ved, du tænker: ”Her vil jeg gerne være.”

Kreativ sommerhøjskole 2019 summer af aktivitet de forskellige værksteder. Selv om du kun kan deltage på et hold, vil du opleve det som en ekstra inspiration, at se de andre værksteder udfolde sig.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en kreativ højskoleuge!

Keramik – model og støbeform


Model og støbeform
Værkstedsugen 2019

På dette kursus bliver du introduceret til teknikken til at lave dine egne støbeforme – hvordan man fremstiller forskellige støbeforme og kvætseforme og bygger sin prototype/model op – samt til diverse gipstyper, og hvordan man blander forskellige gipstyper.

Vi arbejder med forme på størrelse med en kop eller en mindre skål, men teknikken kan fint bruges til større projekter. Vi fremstiller støbeforme over diverse køkkenservice, som findes på kurset, og hver især vælger sig en genstand at lave sin støbeform over. Du tilegner dig dermed den nødvendige viden, så du fremover kan fremstille flere enkelte støbeforme på eventuelt eget værksted.

I ugens løb når vi at fremstille en støbeform, støbe i denne med stentøjsstøbemasse, brænde forglødning, glasere og til sidst lave en glasurbrænding til 1260 grader. Alle vores færdigbrændte emner er ildfaste og kan tåle opvaskemaskine.

Kurset henvender sig til både begyndere og øvede. Det kræver ingen erfaring med keramik for at deltage på kurset. Undervisningen vil bestå af daglige fælles introduktioner, inspirationsoplæg samt individuelle samtaler og vejledning.

Det er noget helt særligt at kunne dække op med sit egen service, og som man efter kurset kan støbe flere af.

Tilmelding
Pris: 4.750 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1000 kr. for enkeltværelse). 5.250 kr. på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Underviser: Malene Sandal
Uddannet keramiker fra Designskolen Kolding og keramiklærer på Rødding Højskole. Har herefter opbygget sit eget keramiske værksted i Vejstruprød, hvor hun afholder kurser og har sin egen kunsthåndværkerbutik med egne og andres designprodukter. Malene har leveret keramiklamper til TV-serien ”Borgen” og fremstillet rutemarkeringssten til Skulpturpark Billund samt undervist på det stort anlagte projekt ”Capital of Children” (www.capitalofchildren.com), som blev søsat af Billund Kommune i 2012. Du kan finde Malene på Facebook som Sandalkeramiker.

Medvirkende

  • Anja Rykind-Eriksen, højskoleforstander, væver og mag.art. i kunsthistorie.
  • Mads Rykind-Eriksen, højskoleforstander, cand.mag. i historie og filosofi.
  • Claydies: Tine Broksø og Karen Kjældgaard-Larsen, eksperimenterende, utraditionel keramikerduo med original, kunstnerisk og kommenterende tilgang til og bud på klassiske brugsgenstande.

Materialeudgifter
Gips og ler kan købes på værkstedet. Forvent en materialeudgift på ca. 300 kr.

Kursusprogram

Søndag den 17. november
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.

Kl. 16.30: Velkomst v/ Anja og Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 19.30-21.00: Introduktion til ugens forløb i værkstedet v/ Malene Sandal.

Mandag den 18. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 13.00-13.45: Rundvisning på højskolen v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Foredrag:”Fra tanke til ting” v/ Claydies.

Tirsdag den 19. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Sang- og fortælleaften v/ Mads Rykind-Eriksen.

Onsdag den 20. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 13.00-17.00:Vi tager bussen ud i det sydjyske med kaffe, gåtur og kulturelt indslag.

Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Torsdag den 21. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Fredag den 22. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Udstillingsæstetik v/ Malene Sandal.

Kl. 19.00: Afslutningsmiddag og festaften.

Kl. 21.00: Fernisering for alle kursister.
Derefter ostebord og festhygge m.m.

Lørdag den 23. november
Kl. 9.00: Morgensang.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Værkstedsugen 2019 på Rødding Højskole har aktiviteter på 6 værksteder:

  • Skaftevævning. Magiske garner på nye måder.
  • Fladstingsfornemmelser.
  • Model og støbeform.
  • Botanisk plantetryk. Tema og variation.
  • Strik uden grænser.
  • Hækletøj. Hækling til beklædning.

Morgensang, foredrag og udflugter er fælles for de seks hold.

Inspirerende undervisningslokaler
I 2013 blev skolens gamle stald og lade bygget om for 20 millioner kroner, så bygningerne i dag fremstår med nogle af Danmarks mest moderne kreative værksteder, indrettet i et spændende, arkitektonisk miljø. Året efter blev Solgården, hvor forskellige tekstilværksteder holder til, renoveret: vævning, tekstiltryk, filtning, strik, syning og farvning udfolder sig her. Rødding Højskole er stolt over at byde dig velkommen i spændende bygninger med kreative værksteder, hvor vi ved, du tænker: ”Her vil jeg gerne være.”

Værkstedsugen 2019 summer af aktivitet de forskellige værksteder. Selv om du kun kan deltage på et hold, vil du opleve det som en ekstra inspiration, at se de andre værksteder udfolde sig.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en kreativ højskoleuge!

Billedvæv – et værkstedskursus

Mønstre og teknikker fra hele verdenen
Kreativ sommerhøjskole 2019

Billedvævsteknikker bruges i mange sammenhænge både i beklædning og andre former for brugstekstiler verden over. Denne sommer sættes der fokus på de billedvævede mønstre fra etniske tæpper, ornamentik og geometriske former, og det bliver omdrejningspunktet for ugens vævning. Vi kigger nærmere på de tyrkiske kelimtæpper, som er overdådigt dekoreret med mønstre i mange udgaver og i stærke kulører, og vi studerer de nordamerikanske indianerstammers tæpper, vævet i håndspunden uld med enkle dekorationer i gentagende rytmer og til tider med mønstre sammensat i komplekse fortællinger.

Inspireret at de forskellige etniske mønstre skal vi konstruere og oversætte en mindre mønsterkomposition til billedvævning, som derefter væves op ved brug af forskellige teknikker. Det kan være i form af slyngninger, hakteknikker, farveglidninger m.m. Der arbejdes med de frie billedvævsteknikker på mindre opsætninger og på billedvævsrammer.

Teknikkerne, som vi kommer til at arbejde med, kan også bruges, når der skal væves større brugstekstiler som puder, tæpper, tasker, vægophæng med mere. Hvis man arbejder på ramme- eller skaftevæv hjemme, kan man få ny inspiration og teknikker med sig hjem til videreudvikling ved egen væv.

Alle kan være med, da mønstrene både kan være enkle og dermed nemme at væve for nybegyndere og komplekse kompositioner til spændende vævning for de øvede. Man vælger selv sin sværhedsgrad og væveudfordring for ugen.

Der væves på egen medbragt billedvæv eller på mindre væverammer, som kan lånes på stedet.

Tilmelding
Pris: 4.750 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1000 kr. for enkeltværelse). 5.250 kr.på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Underviser: Gina Hedegaard Nielsen
Uddannet væver (mesterlært) og billedkunstner med 35 års undervisningserfaring inden for vævning, design og billedkunst. Gina har haft eget værksted siden 1991 og har arbejdet med tekstile udsmykningsopgaver, grafiske opgaver samt udstillet talrige gange i Danmark og udlandet.

Medvirkende

  • Anja Rykind-Eriksen, højskoleforstander, væver og mag.art. i kunsthistorie.
  • Mads Rykind-Eriksen, højskoleforstander, cand.mag. i historie og filosofi.
  • Anne Mette Larsen, væver. Har udstillet i både ind- og udland og har modtaget flere legater og priser. Vinder af Biennaleprisen i 2011 for værket ”More Asphalt to Ukraine – The Movie”, der består af en animationsfilm og to vævede tekstiler. Læs mere på www.annemettelarsen.dk.

Materialeudgifter
Der må påregnes materialeudgift til garn på 150-200 kr., som kan købes direkte af underviseren.

Kursusprogram

Søndag den 30. juni
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst v/ Anja og Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 19.30-21.00: Introduktion til ugens forløb i værkstedet v/ Gina Hedegaard Nielsen.

Mandag den 1. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 13.00-13.45: Rundvisning på skolen v/ Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: ”Ternede kompositionsfortællinger fra et værksted.Om fire steder i Midtjylland, The Rolling Table Runner og vejen til Moskva.” V/ Anne Mette Larsen.

Tirsdag den 2. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Onsdag den 3. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 13.00-17.30:Vi tager bussen ud i det sydjyske med kaffe, gåtur og kulturelt indslag.
Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Torsdag den 4. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00:Fortællecaféen: "Livet er det bedste, vi har. Eksistensfilosofiske efterklange" v/ Mads Rykind-Eriksen.

Fredag den 5. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Udstillingsæstetik v/ Gina Hedegaard Nielsen.
Kl. 19.00: Festmiddag med sang.
Kl. 20.30: Fernisering for alle kursister.
Kl. 21.30: Koncert med spillemændene fra kurset Global folkemusik.
Derefter ostebord og festhygge m.m.

Lørdag den 6. juli
Kl. 9.00: ”Gå da frit enhver til sit”. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Kreativ sommerhøjskole 2019 på Rødding Højskole har aktiviteter på fire værksteder:

  • Billedvæv. Mønstre og teknikker fra hele verdenen.
  • Skaftevæv. Mønster og teknikker på skaftevæv.
  • Grafiske mønstre og farveeksperimenter.
  • Mønstre og teknikker.

Morgensang, foredrag og udflugter er fælles for de fire hold.

Kreativ sommerhøjskole 2019 forløber sideløbende med tre andre kurser:

  • Livsglædens nødvendighed. Livsfilosofisk uge om en muntre alvor og det gode liv.
  • I Vadehavets vidunder og marskens mystik.
  • RUSK 2019. Global folkemusik.

Inspirerende undervisningslokaler
I 2013 blev skolens gamle stald og lade bygget om for 20 millioner kroner, så bygningerne i dag fremstår med nogle af Danmarks mest moderne kreative værksteder, indrettet i et spændende, arkitektonisk miljø. Året efter blev Solgården, hvor forskellige tekstilværksteder holder til, renoveret: vævning, tekstiltryk, filtning, strik, syning og farvning udfolder sig her. Rødding Højskole er stolt over at byde dig velkommen i spændende bygninger med kreative værksteder, hvor vi ved, du tænker: ”Her vil jeg gerne være.”

Kreativ sommerhøjskole 2019 summer af aktivitet de forskellige værksteder. Selv om du kun kan deltage på et hold, vil du opleve det som en ekstra inspiration, at se de andre værksteder udfolde sig.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en kreativ højskoleuge!

Familiekursus

Det gode liv (børn fra 6 år)

Hvad er det gode liv? Kunne det være en hel uge på højskole sammen med sin familie? Kunne det være et hav af fællesaktiviteter og oplevelser med dem, vi holder af – og med plads til fordybelse for både børn og voksne? Så kom på familiekursus på Rødding Højskole og nyd en uge med det gode liv og familien i centrum.

Se ugen som en chance for at være sammen, børn og voksne, på en god og anderledes måde – uden de daglige pligter med madlavning, rengøring eller utålmodige børn i køen i Netto.

I løbet af ugen er der aktiviteter, hvor børn og voksne er hver for sig. Mens de voksne dykker ned i dagbogsskrivning, bagværk, trædrejning, dans, kor eller politisk debat, skaber vi rammerne for en fantastisk uge for børn og unge.

Hver dag er der også fællesaktiviter, hvor børn og voksne er sammen. Her kan I sammen prøve kræfter med f.eks. bolsjeværksted, street art, boldspil, kor i børnehøjde, liv i bækken, mormors køkken, et besøg på den lokale brandstation, dans eller en badetur i Jels Sø. På vores heldagstur til Mandø skal vi finde krabber, spise frokost i klitterne og “gå på vandet” hjem.

På rigtig højskolemaner starter hver dag selvfølgelig med morgensang. Hver aften skaber vi rigtig højskolestemning med sangtime, spændende foredrag og bålhygge.

Velkommen til en uges sommeroplevelser sammen med familien på Rødding Højskole!

Tilmelding
Pris: 4.600 kr. for voksne, 2.000 kr. for børn (tillæg for enkeltværelse 1000 kr.). 5.100 kr. på dobbeltværelse med bad. Indkvartering på dobbelt- eller tremandsværelser med børn på madrasser på forældrenes værelse.  Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Kursusvært
Kasper Hofer Østergaard, højskolelærer.

Medvirkende

  • Jesper Kock, medejer, direktør for og underviser hos Det Sønderjyske Køkken.
  • Lærke Ølshøj, bachelor i musikvidenskab, erfaren korleder.
  • Jacob Ulrich, cand.mag. i litteraturhistorie, underviser, forsker, skribent og erfaren dagbogsskriver.
  • Majken Hauge, danseunderviser og ejer af Dance Studie.
  • Jens Hansen, træmand og bonderøv.
  • Morten Elsøe, cand.scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi. Debattør – kendt for at aflive madmyter – og forfatter, har senest udgivet bogen ”Slut forbudt”.
  • Brian Degn Mårtensson, cand.mag. i pædagogisk filosofi, ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet, tidl. lektor ved Professionsskolen Absalon. Medlem af tænketanken Trigon, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger, bl.a. ”Ånd og Ideal”,"Konkurrencestatens pædagogik", "Tilblivelse og tilsynekomst" og "Videnskab og pædagogik".
  • Ditte Maj Sjørslev, historiefortæller, skribent og narrativ konsulent.
  • Et stærkt team af unge, engagerede hjælpere.

Workshops for børn

Tallulahs tipi (for de 6-8-årige)
Den lille indianerpige Tallulah har mistet sin hellige lykkemedaljon. Uden sin medaljon kan hun slet ikke huske, hvordan man er en god indianer. De 6-8-årige skal bruge ugen på at vise Tallulah, hvordan man er en rigtig indianer og forhåbentlig hjælpe hende med at finde medaljonen igen. Den står altså på regndans, bålmad, gåture i skoven og selvfølgelig en masse sjove lege og historiefortælling i Tallulahs tipi.

Rødding-Olympiaden (for de 9-12-årige)
OL er kommet til Rødding. Hele ugen skal fire lande dyste mod hinanden i kampen om at vinde OL. Det er dog ikke de kedelige atletikdiscipliner, vi kender fra TV – vi skal både dyste i fysiske, kreative og legende discipliner, og når ugen er omme, kan vinderne af det hele kalde sig olympiske mestre.

Grænseland (for de 13-17-årige)
I Grænseland skal vi undersøge, teste og udfordre grænser. Hvorfor er verden, som den er? Hvorfor er der ting, vi ikke må? Vi vender op og ned på det hele og gør alt det, vi ikke må – hele ugen: Spise aftensmad til morgenmad, være vågne hele natten og holde en stor fest midt på dagen! Vi skal også overskride vores egne grænser og måske røre ved et farligt dyr. Måske skal vi også krydse en grænse? Så husk pas! Den ældste børnegruppe sover sammen i kønsopdelte sovesale.

Workshops for voksne

Dagbogsskrivning i litteraturen og i livet. Instruktør: Jacob Ulrich
Franz Kafka, Virginia Woolf, Sylvia Plath og mange andre kendte forfattere skrev dagbog. I denne workshop læser vi uddrag fra udvalgte dagbøger og ser på, hvordan forfatterne brugte genren til at forstå den verden, de var en del af. Og så skal vi lave konkrete skriveøvelser, hvor vi afprøver dagbogsformatet. Jacob har skrevet dagbog i 20 år og vil garnere kurset med personlige beretninger om dagbogen som redskab til at bearbejde livets omskiftlighed. Desuden kommer han med litteraturhistoriske pointer, der giver et større perspektiv på dagbogens betydning.

Vild med dans. Instruktør: Majken Hauge
Vi gennemgår trin for trin de gængse standard- og latindanse, og vi morer os med danse til festbrug som swing, twist, jive, salsa m.m. Tilgangen er meget afslappet og det er vigtigt, at vi har det sjovt og griner, får sved på panden – og samtidig lærer noget.

Træmand - også for kvinder. Instruktør: Jens Hansen
Snit og drej, så træspånerne står om ørene. På familiekursets snitteworkshop arbejder vi med træ på bonderøvsmaner. Snit din egen skål og brænd den over bål eller drej en lysestage på en fodbetjent vippedrejebænk. Med skarpe knive, et stykke træ og masser af plaster, kan alt lade sig gøre. Uanset om der er en skovhugger gemt i dig, eller om du aldrig har haft et stemmejern i hænderne kan du komme hjem med dine egne kreationer i friskt træ.

Det gode brød. Instruktør: Jesper Kock
Lær at bage brød af høj kvalitet hjemme i dit eget køkken. Glæden ved at sætte tænderne i hjemmelavet nybagt, stadig lunt brød er ubeskrivelig. På familiekursets bageworkshop skal vi hele vejen rundt om “det gode brød”. Vi gennemgår og afprøver alle aspekter af processen med at skabe et godt brød: Ingredienser, æltning, hævning, formning og bagning. Vigtigst af alt – vi skal have hænderne i masser af dej og sørge for, at køkkenet altid dufter af hjemmebag.

Kor for alle. Instruktør: Lærke Ølshøj
Vi skal synge sammen og have det sjovt. Kor går ud på at dele musikalske oplevelser og glæden ved at synge, fordi stemmer kan så mange seje ting, når der er flere af dem. Lærke har en legende tilgang til arbejdet med kor, og vi vil både lave en masse sjove øvelser og lege. Alle kan være med, og vi tilpasser sangvalg og ambitionsniveauet til holdet. Ugen afsluttes med, at vi synger et par numre for resten af kurset ved afslutningsmiddagen.

Foredrag og debat for voksne og teenagere

Brian Degn Mårtensson: Ånd og ideal
Med udgangspunkt i sin bog"Ånd og ideal" ser BrianDegn Mårtensson på fire store idealistiske og åndrige drømme: drømmen om menneskeheden, drømmen om kærligheden, drømmen om livet og drømmen om lykken. Hensigten er at vække til eftertanke om disse drømmes idéhistorie og muligheder. Kan og bør vi forsøge at bruge dem som rettesnore i vores respektive liv og i vores samliv? Og i så fald, hvordan?

Morten Elsøe: Hvad ved du om sundhed og hvor ved du det fra?
Bullshit-fri underholdning, der renser dit sind for misinformation og madmyter. Får du kræft af aspartam? Skal E-numre undgås? Er kulhydrater fedende, og er gluten gift for kroppen?

Meget af det, vi tror om mad, er baseret på misinformation og pseudovidenskab, forklædt som fakta og pakket ind i anekdoter, før/efter-billeder og skræmmeretorik. Det kan gøre os bange for mad, som vi ikke behøver at frygte. Det kan få os til at fokusere på det forkerte, hvis vi gerne vil være sundere. Og det kan få os til at tage på i stedet for at tabe os. Du får chancen for at afprøve dine mest sejlivede forestillinger om sund mad, når Morten Elsøe inviterer til debat.

Dagsprogram- børn og voksne

Søndag den 21. juli
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.

Kl. 16.30-17.30: Velkomst, introduktion til ugen og rundvisning på skolen.

Kl. 19.00: Workshops for børn og Workshops for voksne.

Kl. 21.30: Aftensang, kaffe og kage.

Mandag den 22. juli
Kl. 9.00: Fælles morgensang.

Kl. 9.30-12.00: Workshops for børn og Workshops for voksne.

Kl. 14.00-17.00: Fælles workshops for børn og voksne. Vælg mellem:

  1. Bolsjeværksted
  2. Street art
  3. Boldspil
  4. Kor i børnehøjde
  5. Liv i bækken
    Se beskrivelse sidst i programmet.

Kl. 17.00-18.00: BARrolig.Kom ned i gear inden aftensmaden med en kold sodavand, en sød cocktail eller et svalt glas hvidvin, mens vi nyder eftermiddagssolen på højskolens smukke gårdsplads.

Kl. 19.30-20.30: Pyjamas-fortællinger. Tænk madrasser og dyner i endeløse baner kombineret med en velfortalt godnathistorie.

Kl. 21.00: Caféen ‘La Dolce Vita’ åbner.

Tirsdag den 23. juli
Kl. 9.00: Morgensang for voksne, workshops for børn starter.

Kl. 9.30-12.00: Workshops for børn og Workshops for voksne.

Kl. 14.00-17.00: Rødding-mysteriet. Stor fællesleg for børn og voksne.

Kl. 17.00-18.00: BARrolig.Kom ned i gear inden aftensmaden med noget koldt i glasset.

Kl. 19.30-21.00: ”Ånd og ideal”. Foredrag med Brian Degn Mårtensson.
For voksne + teens.
Børn: Putte-klar-workshop.

Kl. 21.00: Caféen ‘La Dolce Vita’ åbner.

Onsdag den 24. juli
Kl. 9.00-16.00: Heldagsudflugt til Mandø (for alle). Vi går til Mandø gennem Vadehavet med vand lidt over anklerne. På øen spiser vi frokost og hygger. Der vil være mulighed for at gå en tur på øen på egen hånd eller udforske dyrelivet på havbunden. Vi kører med bus hjem.

Kl. 17.00-18.00: BARrolig. Kom ned i gear inden aftensmaden med noget koldt i glasset.

Kl. 19.30-21.30: Bålhygge. Popcorn, snobrød og sang omkring bålet.

Torsdag den 25. juli
Kl. 9.00: Morgensang for voksne, workshops for børn starter.

Kl. 9.30-12.00: Workshops for børn og Workshops for voksne.

Kl. 14.00-17.00: Fælles workshops for børn og voksne. Vælg mellem:

  1. Mormors køkken
  2. Bolsjeværksted
  3. Besøg den lokale brandstation
  4. Dans for alle
  5. Badetur til Jels Sø
    Se beskrivelse sidst i programmet.

Kl. 17.00-18.00: BARrolig.Kom ned i gear inden aftensmaden med noget koldt i glasset.

Kl. 19.30-21.00: "Hvad ved du om sundhed, og hvor ved du det fra?" Foredrag med Morten Elsøe.
For voksne + teens.
For børn: Værkstedsaften.

Kl. 21.00: Caféen ‘La Dolce Vita’ åbner.

Fredag den 26. juli
Kl. 9.00: Morgensang for voksne, workshops for børn starter.

Kl. 9.30-12.00: Workshops for børn og Workshops for voksne.

Kl. 14.00-16.00: Workshops for børn og Workshops for voksne.

Kl. 18.00: Festmiddag og afslutningsfest – nu med børnedisko!

Lørdag den 27. juli
Kl. 9.00-9.35: Morgensang for voksne og børnene siger farvel i grupperne.
Derefter afrejse.

Alle dage er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12 og aftensmad kl. 18. Caféen med mulighed for et glas vin, en kop kaffe eller et stykke kage åbner hver aften efter sidste programpunkt; her synger vi også en aftensang. Der er sovero på gangene fra kl. 22 og intet alkohol for unge under 18 år.

Programmets indhold

En uddybende forklaring

Workshops fælles for voksne og børn
Tirsdag og torsdag eftermiddag er der fælles workshops, hvor I som familie sammen kan prøve nye udfordringer af. I melder jer samlet som familie til én af fem workshops.

Mandag:

  1. Bolsjeværksted
    Vi laver vores egne bolsjer og slikkepinde og lærer, hvordan man selv kan lave bolsjerne derhjemme.
  1. Streetart
     Konceptet er simpelt – masser af spraydåser og ingen begrænsninger. Behøver vi at sige mere?
  1. Boldspil
    Der skal brændes krudt af, når vi først går i gang på boldbanerne. Alle kan være med, når vi kaster os ud i fodbold, rundbold eller noget helt tredje.
  1. Kor i børnehøjde
     Workshoppen bliver en fest, hvor vi bruger vores stemmer til at skabe musik sammen. Både børn og voksne skal lege og have det sjovt med musikken, bevæge sig og selvfølgelig synge en hel masse.
  1. Liv i bækken
    Højskolens egen lille bæk gemmer på masser af liv. Vi hopper i gummistøvlerne og tager biologen med på tur.

Torsdag:

  1. Mormors køkken
    Vi sylter og safter til den helt store guldmedalje, så køkkenet dufter, som da mormor var ung.
  2. Bolsjeværksted
    Vi laver vores egne bolsjer og slikkepinde og lærer, hvordan man selv kan lave bolsjerne derhjemme.
  3. Besøg den lokale brandstation
    Udlev din indre brandmand, når vi kommer bag kulisserne hos Rødding Brandværn. En vaskeægte brandmand viser rundt på stationen og fortæller om alt det, brandbiler kan –  måske han endda giver en tur.
  4. Dans for alle
    Vi smider hæmningerne og kaster os ud i et par timers dans med vores livlige danseinstruktør. Der er grine-garanti.
  5. Badetur til Jels Sø
    Sidst på ugen kan det være tiltrængt med en rolig eftermiddag. Vi sender bussen til den skønne badeanstalt ved Jels Sø, hvor vi ikke skal lave andet end at nyde solen og det lækre vand.

Tekstiltryk – et værkstedskursus

Grafiske mønstre og farveeksperimenter
Kreativ sommerhøjskole 2019

Tekstiltryk er et alsidigt håndværk med mange muligheder for at eksperimentere. På dette værkstedskursus får du en grundlæggende introduktion til tekstiltryk med serigrafiramme, mulighed for at udvikle dine egne mønstre og afprøve teknikkens mange forskellige udtryk.

Vi skal arbejde med udvikling af grafiske mønstre, som kan kombineres og varieres i både frit, fladedækkende tryk og i større eller mindre rapportsystemer. På kurset bliver du introduceret til mønsterudvikling gennem arbejdet med geometriske figurer og farvelæren.

Du præsenteres for et udvalg af rammer med forskellige motiver, som du kan arbejde med. Men der bliver også mulighed for at udvikle egne mønstre, som kan overføres til en serigrafiramme. Endelig bliver du præsenteret for forskellige trykblokke, så du kan arbejde med mønsterudvikling gennem bloktryk.

Kurset kræver ikke forudgående kendskab til tekstiltryk. Alle kursister får en grundlæggende introduktion til teknikken, ligesom der tilbydes individuel vejledning med udgangspunkt i dine egne ønsker til design og produkt. Du medbringer selv de tekstiler, du vil trykke på.

I god tid inden kurset modtager du en oversigt over, hvad du skal medbringe, en kort introduktion til kursets indhold – herunder gode råd til valg af materialer – og en beskrivelse af, hvor du kan hente inspiration inden kursusstart.

Tilmelding
Pris: 4.750 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1000 kr. for enkeltværelse). 5.250 kr.på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Underviser: Katrine Røjel
Katrine Røjel er professionsbachelor i tekstildesign, tekstilhåndværk og formidling med speciale i tekstiltryk fra Tekstilformidleruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Hun har flere års erfaring med undervisning i forskellige tekstile fag, og hun underviser på Tekstilformidleruddannelsen i formidling, design og tekstiltryk. Katrine Røjel har sit eget værksted, hvor hun arbejder med egne designs og udvikling af udstillings- og undervisningskoncepter. Hun har deltaget i flere udstillinger, bl.a. Dansk Tekstillaugs udstilling MiniTex17, som blev vist i København og Kolding. Læs mere på www.nordicpatterns.blogspot.com.

Medvirkende

  • Anja Rykind-Eriksen, højskoleforstander, væver og mag.art. i kunsthistorie.
  • Mads Rykind-Eriksen, højskoleforstander, cand.mag. i historie og filosofi.
  • Anne Mette Larsen, væver. Har udstillet i både ind- og udland og har modtaget flere legater og priser. Vinder af Biennaleprisen i 2011 for værket ”More Asphalt to Ukraine – The Movie”, der består af en animationsfilm og to vævede tekstiler. Læs mere på www.annemettelarsen.dk.

Materialeudgifter
Ud over kursusprisen må der påregnes et beløb til materialer på 300-350 kroner.

Kursusprogram

Søndag den 30. juni
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst v/ Anja og Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 18.00: Aftensmad.
Kl. 19.30-21.00: Introduktion til ugens forløb i værkstedet v/ Katrine Røjel.

Mandag den 1. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: ”Ternede kompositionsfortællinger fra et værksted.Om fire steder i Midtjylland, The Rolling Table Runner og vejen til Moskva.” V/ Anne Mette Larsen.

Tirsdag den 2. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Onsdag den 3. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 13.00-17.30:Vi tager bussen ud i det sydjyske med kaffe, gåtur og kulturelt indslag.
Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Torsdag den 4. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00:Fortællecaféen: "Livet er det bedste, vi har. Eksistensfilosofiske efterklange" v/ Mads Rykind-Eriksen.

Fredag den 5. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Udstillingsæstetik v/ Katrine Røjel
Kl. 19.00: Festmiddag med sang.
Kl. 20.30: Fernisering for alle kursister.
Kl. 21.30: Koncert med spillemændene fra holdet Global folkemusik.
Derefter ostebord og festhygge m.m.

Lørdag den 6. juli
Kl. 9.00: ”Gå da frit enhver til sit”. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Kreativ sommerhøjskole 2019 på Rødding Højskole har aktiviteter på fire værksteder:

  • Billedvæv. Mønstre og teknikker fra hele verdenen
  • Skaftevæv. Mønster og teknikker på skaftevæv.
  • Grafiske mønstre og farveeksperimenter
  • Mønstre og teknikker.

Morgensang, foredrag og udflugter er fælles for de fire hold.

Kreativ sommerhøjskole 2019 forløber sideløbende med tre andre kurser:

  • Livsglædens nødvendighed. Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv.
  • I Vadehavets vidunder og marskens mystik.
  • RUSK 2019. Global folkemusik

Inspirerende undervisningslokaler
I 2013 blev skolens gamle stald og lade bygget om for 20 millioner kroner, så bygningerne i dag fremstår med nogle af Danmarks mest moderne kreative værksteder, indrettet i et spændende, arkitektonisk miljø. Året efter blev Solgården, hvor forskellige tekstilværksteder holder til, renoveret: vævning, tekstiltryk, filtning, strik, syning og farvning udfolder sig her. Rødding Højskole er stolt over at byde dig velkommen i spændende bygninger med kreative værksteder, hvor vi ved, du tænker: ”Her vil jeg gerne være.”

Kreativ sommerhøjskole 2019 summer af aktivitet de forskellige værksteder. Selv om du kun kan deltage på et hold, vil du opleve det som en ekstra inspiration, at se de andre værksteder udfolde sig.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en kreativ højskoleuge!

Skaftevævning – magiske garner på nye måder


Magiske garner på nye måder
Værkstedsugen 2019

Krølle, krympe, boble, plissere og crépe – det gør stoffer ved efterbehandling.

Der er nu kommet flere nye aktive garner – overspundne, krympegarner og elastiske garner, som er spændende at arbejde med på nye måder med forskellige bindinger. Der er også mange nye vævere i gang rundt omkring, og måske er du en af dem.

Du er velkommen på kurset, hvad enten du ikke før har prøvet de magiske garner, eller du har erfaring i at arbejde med dem. Du får vejledning og praktisk hjælp til håndtering af de disse nye garner. Vi sætter lange trende op, så der bliver mulighed for at eksperimentere individuelt, og alle kommer hjem med spændende prøver.

Tilmelding
Pris: 4.750 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1000 kr. for enkeltværelse). 5.250 kr. på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Underviser: Lotte Dalgaard
Lotte Dalgaard er mangeårig underviser i vævning i både ind og udland – og på alle niveauer – bl.a. på Laugets Vævekurser og på de faglige skaftevævningsmoduler i København og på Skals. Lotte har skrevet bogen ”Magiske materialer i væven” og sammen med Paulette Adam bøgerne ”Mellem trådene” og ”Væverens formelsamling”. Hun var med til at starte Garnindkøbsforeningen af 1998.

Materialer
Der vil være mulighed for at købe garner af underviseren. Du skal påregne en materialeudgift på ca. 400 kr.

Medvirkende

  • Anja Rykind-Eriksen, højskoleforstander, væver og mag.art. i kunsthistorie.
  • Mads Rykind-Eriksen, højskoleforstander, cand.mag. i historie og filosofi.
  • Claydies: Tine Broksø og Karen Kjældgaard-Larsen, eksperimenterende, utraditionel keramikerduo med original, kunstnerisk og kommenterende tilgang til og bud på klassiske brugsgenstande.

Kursusprogram

Søndag den 17. november
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.

Kl. 16.30: Velkomst v/ Anja og Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 19.30-21.00: Introduktion til ugens forløb i værkstedet v/ Lotte Dalgaard.

Mandag den 18. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 13.00-13.45: Rundvisning på højskolen v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Foredrag:”Fra tanke til ting” v/ Claydies.

Tirsdag den 19. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Sang- og fortælleaften v/ Mads Rykind-Eriksen.

Onsdag den 20. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 13.00-17.00:Vi tager bussen ud i det sydjyske med kaffe, gåtur og kulturelt indslag.

Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Torsdag den 21. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Fredag den 22. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Udstillingsæstetik v/ Lotte Dalgaard.

Kl. 19.00: Afslutningsmiddag og festaften.

Kl. 21.00: Fernisering for alle kursister.

Derefter ostebord og festhygge m.m.

Lørdag den 23. november
Kl. 9.00: Morgensang.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Værkstedsugen 2019 på Rødding Højskole har aktiviteter på 6 værksteder:

  • Skaftevævning. Magiske garner på nye måder.
  • Fladstingsfornemmelser.
  • Model og støbeform.
  • Botanisk plantetryk. Tema og variation.
  • Strik uden grænser.
  • Hækletøj. Hækling til beklædning.

Morgensang, foredrag og udflugter er fælles for de seks hold.

Inspirerende undervisningslokaler
I 2013 blev skolens gamle stald og lade bygget om for 20 millioner kroner, så bygningerne i dag fremstår med nogle af Danmarks mest moderne kreative værksteder, indrettet i et spændende, arkitektonisk miljø. Året efter blev Solgården, hvor forskellige tekstilværksteder holder til, renoveret: vævning, tekstiltryk, filtning, strik, syning og farvning udfolder sig her. Rødding Højskole er stolt over at byde dig velkommen i spændende bygninger med kreative værksteder, hvor vi ved, du tænker: ”Her vil jeg gerne være.”

Værkstedsugen 2019 summer af aktivitet de forskellige værksteder. Selv om du kun kan deltage på et hold, vil du opleve det som en ekstra inspiration, at se de andre værksteder udfolde sig.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en kreativ højskoleuge!

Broderi – fladstingsfornemmelser


Fladstingsfornemmelser
Værkstedsugen 2019

På dette fladstingskursus kommer vi hele vejen omkring det meget alsidige og til tider krævende fladsting. Stinget kan bruges til skrift, billeder og nonfigurativt frihåndsbroderi. Det kan sys med alle garntyper og på alle stofunderlag.

I starten af ugen gennemgås, hvordan man syr stinget ligeud, i rundinger og omkring hjørner. Hvordan man bruger det til at udfylde en flade, så den har skyggenuancer, samt de forskellige variationer af ophøjet og polstret fladsyning. Vi kommer ind på en række forskellige overføringsteknikker, materialevalg, stingplacering, endehæftninger, valg af nåle, trådlængde, stinglængde og presning af det færdige arbejde. Samt en håndfuld andre broderiteknikker, der hænger sammen med fladsyningen.

Vi starter med de fine tætte sting, hvor der syes med bomuld på hør- eller bomuldslærred. Derefter arbejder vi lidt mere løssluppent med uld på uld, efterfulgt af hør og andre eksperimenter. Du vil få udleveret færdige motiver for at lære teknikken og dens finurligheder. Vi arbejder hen imod, at du skal brodere dine egne motiver med selvvalgte materialer.

Tilmelding
Pris: 4.750 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1000 kr. for enkeltværelse). 5.250 kr. på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Underviser: Eva Engelhardt
Eva Engelhardt er tekstilkunstner og uddannet tekstilformidler fra Håndarbejdets Fremmes Seminarium (HFS) med broderi som speciale. Hendes stil udspringer af gadekunsten og tegneseriernes univers, hvilket giver en lidt fandenivoldsk og rebelsk indgangsvinkel til broderiet. Eva har værksted på Nørrebro i København, hvor hun med genbrugsmaterialer og arvede tråde gengiver sit skøre og skæve syn på verden. Eva har holdt workshops og undervist, bidraget til en håndfuld broderibøger, skabt gadekunst og kunstudstillinger igennem de sidste 12 år. Et kursus hos Eva giver med sikkerhed en masse inspiration og nye indgangsvinkler til den ældgamle broderikunst. Med håndværket under huden og en dejlig nørdet entusiasme guider hun sine kursister fra første sting til sidste endehæftning. Læs mere på www.etc.andthemadness.dk.

Materialer
Ugen op til kurset vil der blive sendt en liste med alle de materialer og redskaber, du skal medbringe. Der vil være mulighed for at købe uldgarn og forskellige typer stof af underviseren. Du må påregne en materialeudgift på 250 kr.

Medvirkende

  • Anja Rykind-Eriksen, højskoleforstander, væver og mag.art. i kunsthistorie.
  • Mads Rykind-Eriksen, højskoleforstander, cand.mag. i historie og filosofi.
  • Claydies: Tine Broksø og Karen Kjældgaard-Larsen, eksperimenterende, utraditionel keramikerduo med original, kunstnerisk og kommenterende tilgang til og bud på klassiske brugsgenstande.

Kursusprogram

Søndag den 17. november
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.

Kl. 16.30: Velkomst v/ Anja og Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 19.30-21.00: Introduktion til ugens forløb i værkstedet v/ Eva Engelhardt.

Mandag den 18. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 13.00-13.45: Rundvisning på højskolen v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Foredrag: ”Fra tanke til ting” v/ Claydies.

Tirsdag den 19. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Sang- og fortælleaften v/ Mads Rykind-Eriksen.

Onsdag den 20. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 13.00-17.00:Vi tager bussen ud i det sydjyske med kaffe, gåtur og kulturelt indslag.

Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Torsdag den 21. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Fredag den 22. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Udstillingsæstetik v/ Eva Engelhardt.

Kl. 19.00: Afslutningsmiddag og festaften.

Kl. 21.00: Fernisering for alle kursister.
Derefter ostebord og festhygge m.m.

Lørdag den 23. november
Kl. 9.00: Morgensang.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

 Værkstedsugen 2019 på Rødding Højskole har aktiviteter på 6 værksteder:

  • Skaftevævning. Magiske garner på nye måder.
  • Fladstingsfornemmelser.
  • Model og støbeform.
  • Botanisk plantetryk. Tema og variation.
  • Strik uden grænser.
  • Hækletøj. Hækling til beklædning.

Morgensang, foredrag og udflugter er fælles for de seks hold.

Inspirerende undervisningslokaler
I 2013 blev skolens gamle stald og lade bygget om for 20 millioner kroner, så bygningerne i dag fremstår med nogle af Danmarks mest moderne kreative værksteder, indrettet i et spændende, arkitektonisk miljø. Året efter blev Solgården, hvor forskellige tekstilværksteder holder til, renoveret: vævning, tekstiltryk, filtning, strik, syning og farvning udfolder sig her. Rødding Højskole er stolt over at byde dig velkommen i spændende bygninger med kreative værksteder, hvor vi ved, du tænker: ”Her vil jeg gerne være.”

Værkstedsugen 2019 summer af aktivitet de forskellige værksteder. Selv om du kun kan deltage på et hold, vil du opleve det som en ekstra inspiration, at se de andre værksteder udfolde sig.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en kreativ højskoleuge!

Hækletøj – hækling til beklædning


Hækling til beklædning
Værkstedsugen 2019

På dette kursus vil vi fordybe os i trøjer, der hækles ovenfra og ned og alle de teknikker, der knytter sig til det. Uanset, om det er en lang cardigan, en kort sweater eller en sommerkjole, så kan den hækles ovenfra og ned i ét stykke, og dermed slipper man helt for at sy dele sammen til sidst. Der er mange, der ikke er glade for montering, og så er denne teknik helt perfekt. Den gør det også muligt at prøve tøjet på undervejs, så man kan tilpasse formen til ens egen krop.

På kurset lærer du alt, hvad der er værd at vide om at hækle ovenfra og ned. Du kommer blandt andet til at afprøve forskellige ribkanter, forskellige typer af bærestykker og hæklemønstre, der er velegnede til tøj. Vi hækler en minisweater, så du kommer igennem hele processen i hækling ovenfra og ned.

Vi lærer en masse forskellige hækleteknikker, der kan bruges både til tøj, accessoires og boligtilbehør. Det vil være forskellige måder at slå op på, hækling efter diagram, hæklede kanter, farvevalg og teknikker til god finish.

Alle kan få noget ud af kurset, uanset om de har hæklet tøj tidligere eller ej, men du vil få mest ud af kurset, hvis du kan grundmaskerne og har lidt erfaring med at hækle.

Tilmelding
Pris: 4.750 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1000 kr. for enkeltværelse). 5.250 kr. på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Underviser: Sidsel Sangild
Passioneret hækler. Designer hækmodeller til ugeblade og garnfirmaer og har skrevet flere bøger om hækling: "Hækleværk", ”3-D hækling”, ”Hovedstads”, ”Hæklede gaver” m.fl.  Sidsel arbejder primært med beklædning, men underviser i mange forskellige teknikker. Oprindelig er Sidsel uddannet biolog og henter en hel del inspiration fra naturens teksturer, farver og former. Læs mere på: www.paakrogen.wordpress.com.

Materialer
Medbring hæklenåle, saks, lineal, papir og blyant samt forskelligt garn, som du kan lide at arbejde med – både til prøver og også gerne til et større projekt, hvis du får lyst til at begynde, mens du er på højskolen.

Medvirkende

  • Anja Rykind-Eriksen, højskoleforstander, væver og mag.art. i kunsthistorie.
  • Mads Rykind-Eriksen, højskoleforstander, cand.mag. i historie og filosofi.
  • Claydies: Tine Broksø og Karen Kjældgaard-Larsen, eksperimenterende, utraditionel keramikerduo med original, kunstnerisk og kommenterende tilgang til og bud på klassiske brugsgenstande.

Kursusprogram

Søndag den 17. november
Kl. 15.00 16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.

Kl. 16.30: Velkomst v/ Anja og Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 19.30-21.00: Introduktion til ugens forløb i værkstedet v/ Sidsel Sangild.

Mandag den 18. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 13.00-13.45: Rundvisning på højskolen v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Foredrag: ”Fra tanke til ting” v/ Claydies.

Tirsdag den 19. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Sang- og fortælleaften v/ Mads Rykind-Eriksen.

Onsdag den 20. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 13.00-17.00: Vi tager bussen ud i det sydjyske med kaffe, gåtur og kulturelt indslag.

Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Torsdag den 21. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Fredag den 22. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Udstillingsæstetik v/ Sidsel Sangild.

Kl. 19.00: Afslutningsmiddag og festaften.

Kl. 21.00: Fernisering for alle kursister.
Derefter ostebord og festhygge m.m.

Lørdag den 23. november
Kl. 9.00: Morgensang.
Derefter afrejse.

Alle dage er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Værkstedsugen 2019 på Rødding Højskole har aktiviteter på 6 værksteder:

  • Skaftevævning. Magiske garner på nye måder.
  • Fladstingsfornemmelser.
  • Model og støbeform.
  • Botanisk plantetryk. Tema og variation
  • Strik uden grænser.
  • Hækletøj. Hækling til beklædning.

Morgensang, foredrag og udflugter er fælles for de seks hold.

Inspirerende undervisningslokaler
I 2013 blev skolens gamle stald og lade bygget om for 20 millioner kroner, så bygningerne i dag fremstår med nogle af Danmarks mest moderne kreative værksteder, indrettet i et spændende, arkitektonisk miljø. Året efter blev Solgården, hvor forskellige tekstilværksteder holder til, renoveret: vævning, tekstiltryk, filtning, strik, syning og farvning udfolder sig her. Rødding Højskole er stolt over at byde dig velkommen i spændende bygninger med kreative værksteder, hvor vi ved, du tænker: ”Her vil jeg gerne være.”

Værkstedsugen 2019 summer af aktivitet de forskellige værksteder. Selv om du kun kan deltage på et hold, vil du opleve det som en ekstra inspiration, at se de andre værksteder udfolde sig.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en kreativ højskoleuge!

På cykel langs Kongeåen

Oplev naturen, mød kulturen og hør historien

Kurset er for dig, der gerne vil opleve verden fra en cykel – natur og kultur, kunst og historie. Forstander Mads Rykind-Eriksen pumper cyklen, knapper cykelspænderne og tager cykelhjelmen på for at tage dig med på en unik tohjulstur i det sønderjyske kulturlandskab, som han kender som sin egen bukselomme.

Kongeåen var i 800 år grænsen mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. En naturlig grænse, der med tiden skabte en særlig sønderjysk kultur og en fascinerende historie, som med slaget på Dybbøl Banke i 1864 står mejslet ind i danmarkshistorien og lagde grunden til vores moderne selvforståelse. Gennem foredrag, fortælling og oplæg – før, under og efter vores ture – får du en grundig indsigt i denne landsdels historie, natur og kultur. Du vil møde lokale personligheder og høre dem fortælle, og du vil se steder, kun få kender til.

Cykelturen gennem landskabet skaber en indre ro og glæde ved at være tæt på naturen. Efter at have cyklet en hel dag skal vi nyde de lange sommeraftener på Rødding Højskole, hvor fortællingerne og snakken begynder, når vi mødes til foredrag og synger fra Højskolesangbogen. Glæd dig til spændende aftenforedrag med forfatter Tom Buk-Swienty og forstander Mads Rykind-Eriksen samt koncert med Klezmerduo.

Du skal kunne klare at cykle op til 55 km pr. dag. Du skal medbringe en god cykel og en cykelhjelm.

Velkommen på Rødding Højskole
Mads Rykind-Eriksen, forstander

Tilmelding
Pris: 4.800 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1000 kr. for enkeltværelse) og 5.300 kr. på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Kursusvært
Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole, cand.mag. i historie og filosofi.

Medvirkende

  • Peter Fredslund, landmand på Hygumgård, fortæller og formand for Sønder Hygums Sogns Lokalhistoriske Forening.
  • Tove Fredslund, landmandskone på Hygumgård.
  • Mette Geil, præst i Rødding Frimenighed, cand.theol.
  • Georg Bendix, højskolelærer og foredragsholder. Har været tilknyttet Rødding Højskole siden midten af 1960’rne. Han kender, om nogen, højskolen og området omkring den ud og ind, og han er en fabelagtig fortæller.
  • Tom Buk-Swienty, forfatter og biograf. Har skrevet bestsellerne "Slagtebænk Dybbøl" og "Dommedag Als" og dertil en lang række biografier, senest "Det ensomme hjerte".
  • Erik Lindsø, højskolelærer, forfatter og foredragsholder.
  • Michell Smedegaard Boysen, højskolelærer, kontrabassist uddannet fra det Jyske Musikkonservatorium og fotograf.
  • Aage Augustinus, cand.mag., foredragsholder og tidl. højskoleforstander.
  • Mette og Børge Solkær, visesangere. De driver Café Ellegaard, den gamle hærvejskro (tidl. Stursbøl Kro), hvor de hele sommeren spiller og synger folkemusik for fulde huse. Desuden har de i mange år optrådt med danske, nordiske og irske/skotske sange på festivaler m.v.
  • Klezmerduo – Ann-Mai-Britt Fjord (harmonika og sang) og Henrik Bredholt(sopransax, dulcier, tuba og sang) hører til landets førende fortolkere af den traditionelle jødiske festmusik - klezmer.

Kursusprogram

Søndag den 28. juli
Kl. 15.00 - 16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst, gennemgang af programmet og introduktion til området v/ Mads Rykind-Eriksen.

Rødding by
Kl. 19.30-21.00: Vi cykler en kort aftentur rundt i Rødding, og får forklaringen på, hvorfor der ligger to kirker lige omkring Rødding Højskole, og hvad det har med ”fremmedherredømmet” 1864-1920 at gøre. Vi ser genforeningsstenen og den store sten på byens kirkegård, der er rejst til minde om de 60 sønderjyder fra sognet, der omkom under Første Verdenskrig. Turen fortsætter ad grusvej gennem bølgende kornmarker og ender på den gamle jernbanesti gennem skoven, hvor ”æ kleinbahn” kørte frem til 1939. V/ Mads Rykind-Eriksen.

Mandag den 29. juli
Jelssøerne, Jels Voldsted og Stursbøl Kro
Kl. 9.00: ”Fra kultur til arkitektur”. Skolevandring i morgenstunden v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 9.30-17.30: Vi cykler til Jelssøerne, hvor bøgen spejler sig i vandet. Her stiller vi cyklerne og går en tur rundt i det smukke landskab. Ved Jels Voldsted gør vi holdt og hører historien om, hvordan man herfra i vikingetiden og middelalderen kontrollerede trafikken på den nærliggende Hærvej. Med Jels Voldsted i ryggen og udsigt over søen spiser vi frokost, cykler derefter mod sydøst og følger Hærvejen, der snor sig igennem Stursbøl Plantage. Næste stop er den tidligere Stursbøl Kro, den gamle hærvejskro, som Børge og Mette Solkær har omdannet til spillestedet Café Ellegaard. Her byder de indenfor til fortælling, musik og fællessang. Efter kaffen tager Børge os med en tur rundt, mens han fortæller om den særegne natur og genopretningen af Jels Å, der igen bugter sig gennem landskabet. Distance: ca. 38 km.

Kl. 19.30-21.00: "Den ideelle amerikaner". Foredrag om den dansk-amerikanske fotograf Jacob A. Riis v/ Tom Buk-Swienty.
Som mange andre immigranter tog den 21-årige Jacob A. Riis i 1870 chancen for et bedre liv i USA – drevet af sted af en skuffet farog et knust hjerte over ikke at kunne få sit livs kærlighed. I New York ender han som sulten vagabond. Han lever blandt de allerfattigste og ser dem bukke under af sygdom og sult. Jacob får især øjnene op for slumbørnenes vilkår og bliver den første til at bruge fotografiet som dokumentation for de forfærdelige forhold.Han bliver USA's markante fortaler for de fattiges sag. Først som politireporter på New York Tribune og senere som ven med Theodore Roosevelt. Han holder lysbilledforedrag fra slummen og skriver bogen ”How the Other Half Lives”, og er med til at give sagen så stor opmærksomhed, at der langsomt sker ændringer. Tom Buk-Swienty har skrevet den første komplettebiografi om legenden Jacob A. Riis.

Tirsdag den 30. juli
Kongeåen, Skibelund Krat, Askov Højskole og Sønderskov Hovedgård
Kl. 9.00: Morgensang i Rødding Frimenighedskirke, hvor vi ser kirken og hører den gribende historie om præsteparret, der mistede to sønner under Første Verdenskrig. V/ frimenighedspræst Mette Geil.

Kl. 9.30-17.30: Vi cykler til ”Frihedsbroen” over Kongeåen, der udgjorde den gamle grænse mellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig, og som fra 1864 til 1920 var grænsen mellem Danmark og Tyskland. Broen, der er malet i rød-hvide farver, fører os lige hen til huset ”Frihed”, som den danske storbonde Hans Diderik Kloppenborg fra Københoved byggede i 1870 for ved højtider og andre mærkedage at kunne tage over åen til Danmark og flage med Dannebrog.

Længere fremme kommer vi til Skibelund Krat, hvor en lang række mindesten fortæller historien om personer, der kæmpede i forreste række for den sønderjyske sag. Vi fortsætter til Askov Højskole, som i mange år var et arnested for dansk kultur- og folkeliv. Vi får skolens historie og ser stedet, inden vi spiser frokost i deres imponerende spisesal. Vi cykler videre til Sønderskov Hovedgård, hører om slottets historie og ser det smukke museum, der fortæller områdets historie. Efter kaffen, som vi nyder i slotsgården med de toppede brosten, lader vi cyklerne stå og vandrer 3 km ad Klosterruten, der løber gennem Jylland, forbi Sønderskov Mølle med aner fra 1500-tallet, og vi fortsætter omkring møllesøen, igennem kuperet terræn og moselandskab.
Distance: ca. 40 km.

Kl. 19.30-21.00: Koncert med Klezmerduo i Rødding Frimenighedskirke. Klezmerduo bestående Ann-Mai-Britt Fjord (harmonika og sang) og Henrik Bredholt (sopransax, dulcier, tuba og sang)hører til landets førende fortolkereaf den traditionelle jødiske festmusik – klezmer. Musik, der taler til hjertet og insisterer på at blive hørt. Den har en boblende vitalitet, og samtidig bærer den smerten og glæden i sig.Igennem mere end 30 år har duoen fordybet sig i klezmermusikkens stemningsfulde og livsbekræftende univers, som den formidler med humor og smittende spilleglæde. Fængende musik med rødder i Østeuropa, som rummer længsel og smerte og samtidig insisterer på håbet, glæden og festen. Koncerterne krydres med fortællinger. Kombineret med en fornem teknik og et sjælfuldt, sanseligt udtryk formår Klezmerduo at skabe intense, uforglemmelige oplevelser, der taler til hjertet. Duoen spiller over 100 koncerter om året herhjemme og i udlandet, hvor den har optrådt i de fleste europæiske lande samt i Israel, USA, Argentina og i Cuba. Klezmerduo har vundet en førstepris på Verdensmusikfestivalen samt udgivet 4 CD’er, der har fået flere folk award-nomineringer.

Onsdag den 31. juli
Enderupskov, Årupgård og Sønder Hygum
Kl. 9.00: "Du kom med alt det der var dig". Morgensang om Jens Rosendal v/ Erik Lindsø.

Kl. 9.30-17.00: Vi cykler til Enderupskov og Stensbæk Plantage, der omkranser Gelsådalen. Her møder vi Peter Fredslund, der tager os med rundt i det særprægede hedelandskab, hvor vi bl.a. ser klimperne – en række bakkeøer, skabt af sandflugt gennem tiderne. Op på cyklen fortsætter vi til Årupgård, hvorfra der i tiden omkring Første Verdenskrig smugledes 400 sønderjyder over Kongeå-grænsen til Danmark. Peter Fredslund fortæller historien om den unge kvinde på gården, der organiserede flugten, og efter frokost tager han os med til Sønder Hygum.

Pesten, der i 1659 lagde 70% af sognets indbyggere i graven, den store middelalderkirke, hvor præsten spillede inventaret væk, og forsamlingshuset, som siden 1920 har dannet rammen om de årlige afstemningsfester, fortæller alt sammen om hverdagen, livet og døden gennem århundreder på disse kanter. Vi ender på Peter Fredslunds egen gård Hygumgård, den gamle herredsfogedgård i Sønder Hygum, som har været i slægtens eje gennem generationer. Her byder Peter og hans koneToveindenfor i storstuen til kaffe og fællessang fra Højskolesangbogen, hvor vi også ser geværet med bajonet, som Peters oldefar havde med i 1864-krigen.
Distance: ca. 35 km.

Kl. 19.30-21.00: "Livet er det bedste, vi har. Eksistensfilosofiske efterklange" v/ Mads Rykind-Eriksen.
"Livet, det er livet værd, på trods af tvivl og stort besvær", synger vi med Jens Rosendal. Det er en af de sange, der har en eksistentiel efterklang. En efterklang er i musikalsk forstand den lyd, der bliver hængende i et rum, efter at den originale kilde er blevet tavs. På samme måde har livet sine efterklange, og det er ofte her, de væsentligste tanker bundfælder sig. Mads har – sammen med Anja – været forstander for Rødding Højskole i 12 år. Han fortæller om efterklange, der har haft betydning for ham selv.

Torsdag den 1. august
Hindballe og Gram Slot
Kl. 9.00: "Livet som et portrætfoto". Morgensang v/ Michell Smedegaard Boysen.

Kl. 9.30-17.00: Første stop er Hindballe, hvor Georg Bendix bor. Her drikker vi formiddagskaffe og hører fortællingen om Gram Slotsby, om storhed og fald, kærlighed og magt, og om den ganske almindelige bondes hverdag. Vi fortsætter til Gram Slot, der ligger på en lille ø, og hvis rødder går tilbage til 1232. Vi får en rundvisning og hører om slottets historie og om, hvordan Sanne og Svend Brodersen, efter at have købt slottet i 2007, nænsomt har renoveret hovedbygningen og de gamle avlsbygninger. Her er tale om rigtige ildsjæle, der i løbet af ganske få år har skabt en af Sønderjyllands største succeser. Vi hører om de igangværende renoveringsprojekter og om visionerne for stedet. Kaffen indtages i den hyggelige café, der er blevet indrettet i den gamle hestestald, hvor der også er gårdbutik, som sælger alle mulige lækkerier og kunsthåndværk. Vi slutter besøget af med at vandre 2 km ad den smukke sti langs Gram Å, der slynger sig gennem landskabet, og videre rundt om slotssøen.
Distance: ca. 20 km.

Kl. 19.30-21.00: ”Verdens tilblivelse”. Den nordiske skabelsesmyte fortalt og fortolket v/Mads Rykind-Eriksen.
Den nordiske skabelsesmyte er en stærk fortælling med en poetisk tilgang til forståelsen af menneske- og folkelivet, hvor verdenstræet Ask Yggdrasil er helt centralt. De gamle nordboer besad en stor livsvisdom, som blandt andre Grundtvig lod sig inspirere af i sine højskoletanker. Men har myterne noget at sige os i dag? Og hvis de har, hvordan skal de da fortolkes? Det vil Mads Rykind-Eriksen perspektivere i forhold til vores moderne samfund og den opbrudskultur, som vi på mange måder befinder os i. Det lægger naturligt op til diskussion med tilhørerne tilsidst.

Fredag den 2. august
Horslund Krat, Ribe og Ribe Kunstmuseum
Kl. 9.00: ”Om lidt er kaffen klar”. Morgensang om Benny Andersen v/ Aage Augustinus.

Kl. 9.30-18.15: Vi cykler mod Ribe og gør holdt ved Horslund Krat, hvor indbyggerne fra Sønder Hygum flygtede ud i 1659 i forbindelse med svenskekrigene. Det var nu ikke svenskerne, de flygtede fra, men de polske hjælpetropper, der var kommet Danmark til undsætning. Man kan stadig se den rydning, hvor de holdt til, og de jordvolde, de med deres husgeråd forskansede sig bag hele sommerhalvåret af frygt for polakkernes plyndringer og overfald.
Fremme i Ribe besøger vi Ribe Kunstmuseum, hvis samling består af en perlerække af hovedværker af de danske guldaldermalere, skagensmalerne og de klassiske modernister. Efter rundvisningen får vi kaffe og kage serveret i museets smukke have med udsigt over Ribe Å. Bagefter går vi en tur i middelalderbykernen, ser Ribe Domkirke – med bl.a. Carl-Henning Pedersens udsmykning af korrundingen – og Sct. Catharinæ Kloster.
Distance: ca. 51 km.

Kl. 19.00: Afslutningsfest. Festmiddag med sang, fortælling og ostebord.

Lørdag den 3. august
Kl. 9.00: ”Gå da frit enhver til sit." Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Kurset forløber sideløbende med tre andre kurser:

  • Skriv dit liv med Erik Lindsø som kursusvært.
  • Naturvandringer, filosofi og god mad med Aage Augustinus som kursusvært.
  • Analog fotografi og mørkekammerteknik med Michell Smedegaard Boysen som kursusvært.

 

Naturvandringer, filosofi og god mad

Kursus for livsnydere

Livet er en gave,
og en gave pakker man ud.
Storm P.

Vi byder velkommen til en sommeruge med fokus på livsbegejstringer. Kom og bliv ladet op med en perlerække af filosofiske foredrag om det gode liv spændt ud mellem glæde og sorg. Mød forfatteren og mesterbiografen Tom Buk-Swienty, forfatteren Knud Romer med de ramsatte meninger, filosoffen Hans-Jørgen Schanz, filosoffen og fremtidsforskeren Lene Rachel Andersen, Kierkegaard-eksperten Pia Søltoft m.fl. På den musikalske front møder du Klezmerduo, som er sublime fortolkere af jødisk musik, og troubadouren Kristian la Cour, der fortolker nordiske viser.

På udflugter viser vi dig natur og historie, så du forundres og betages. Vi skal vandre i den sønderjyske natur, besøge Vadehavscentret og opleve Vadehavet og marsken i vest og vandre ad Hærvejen i de kuperede landskaber i øst – og høre gode historier undervejs.

På Klægager, Den Gamle Digegreves Gård i Ballum, møder vi Vadehavets digter Jens Rosendal, der fortæller om sine sange, og vi synger en række af dem – bl.a. "Du kom med alt det der var dig". På Klægager serveres marsklam til middagen, i den hælvede kælder på Sønderskov Slot venter en gourmetmiddag. I højskolens køkken bliver der kælet for dine smagsløg hele ugen.

Ved at leve livet erfares det, men ved at elske livet forklares det. Dette er en uge, hvor livet forklares, fordi du møder mennesker og en højskole, der elsker livet.

Vores motto: Det er bedre at være livsnyderend livssnyder!

Tilmelding
Pris: 4.950 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1.000 kr. for enkeltværelse). 5.450 kr. på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Kursusvært
Aage Augustinus, cand.mag., tidl. højskoleforstander.

Medvirkende

  • Tom Buk-Swienty, forfatter og biograf, har bl.a. skrevet bestsellerne "Slagtebænk Dybbøl" og "Dommedag Als" og dertil en lang række anerkendte biografier, senest "Det ensomme hjerte".
  • Ruth og Christian Lorenzen, ejere af Klægager – Den Gamle Digegreves Gård – der i 2017 blev kåret som Danmarks smukkeste bondegård.
  • Gert Karkov, gårdejer, fhv. viceformand for Dansk Landbrug.
  • Knud Romer, radiovært på Radio 24syv og forfatter, bl.a. til "Den, der blinker, er bange for døden" og "Kort over Paradis".
  • Lene Rachel Andersen, filosof, fremtidsforsker og forfatter, bl.a. til storværket "Både- Og" i fem bind.
  • Hans-Jørgen Schanz, professor i idéhistorie, Aarhus Universitet og forfatter til en lang række filosofiske og samfundsanalysende værker, senest bogen "Ånd".
  • Pia Søltoft, cand.teol., ph.d. og ejer af konsulentfirmaet Coaching-Kierkegaard. Har skrevet en lang række bøger om Søren Kierkegaard.
  • Klezmerduo bestående Ann-Mai-Britt Fjord (harmonika og sang) og Henrik Bredholt (sopransax, dulcier, tuba og sang).
  • Jens Rosendal, forfatter og sangskriver med mange sange og salmer i Højskolesangbogen og Salmebogen.
  • Bo Ejstrud, museumsleder på Museet på Sønderskov Slot.
  • Kristian la Cour, højskolelærer, komponist, musiker, troubadour.
  • Mette Geil, cand.theol., præst i Rødding Frimenighed.
  • Erik Lindsø, forfatter, kulturjournalist, foredragsholder.
  • Michell Smedegaard Boysen, højskolelærer, musiker og fotograf.
  • Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole, cand.mag. i historie og filosofi.

 Kursusprogram

Søndag den 28. juli
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 17.15: Introduktion til ugen v/ Aage Augustinus.

Kl. 19.30-21.00:Højskolesang og fortælling v/ Aage Augustinus.

Mandag den 29. juli
Kl. 9.00: ”Fra kultur til arkitektur”. Skolevandring i morgenstunden v/ Mads Rykind-Eriksen.

Vandring i Sønderjyllands natur
Kl. 9.30-17: På dagens tur får vi et koncentrat af Sønderjyllands natur, kultur og historie. På vores ca. 7 km vandring får vi syn for isens rumsteren under sidste istid, når vi følger isstilstandslinjen med de kuperede morænebakker, åse og dybe dødissøer mod øst og flade hedesletter og moser mod vest. Vi mærker stenalderfolket, når vi går på gravens rand i et område med stor koncentration af både gravhøje, langdysser, stendysser, runddysser og jættestuer. Vi følger et stykke autentisk hærvej og fornemmer generationers færdsel. Vi er på sporet af ”Æ Kleinbahn”, et jernbaneanlæg anlagt i den tyske tid. Vi støder på beton og jern i resterne af Nordeuropas største forsvarsstilling ”Sikringsstilling Nord” fra Første Verdenskrig med de massive betonbunkers skjult i landskabet og ser fra den samme krig Niels Skovgårds relief på Vedsted Kirkegård til minde om faldne i sognet. Vi slutter dagen med besøg på det idylliske Tørning Mølle med borgbanke, sjældne træer og gammelt mølleri. Turledere: Gert Karkov og Aage Augustinus.

Kl. 19.30-21.00: "Den ideelle amerikaner". Om den dansk-amerikanske fotograf Jacob A. Riis v/ Tom Buk-Swienty.
Som mange andre emigranter tog den 21-årige Jacob A. Riis i 1870 chancen for et bedre liv i USA – drevet af sted af en skuffet far og et knust hjerte over ikke at kunne få sit livs kærlighed.I New York ender han som sulten vagabond. Han lever blandt de allerfattigste og ser dem bukke under af sygdom og sult. Jacob får især øjnene op for slumbørnenes vilkår og bliver den første til at bruge fotografiet som dokumentation for de forfærdelige forhold. Han bliver USA's markante fortaler for de fattiges sag. Først som politireporter på New York Tribune og senere som ven med Theodore Roosevelt. Han holder lysbilledforedrag fra slummen og skriver bogen ”How the Other Half Lives”, og er med til at give sagen så stor opmærksomhed, at der langsomt sker ændringer. Tom Buk-Swienty har skrevet den første komplette biografi om legenden Jacob A. Riis.

Tirsdag den 30. juli
Kl. 7.15: ”Morgenstund har guld i mund”. Morgengåtur for de morgenfriske, indledt med morgensang på gårdspladsen v/ Aage Augustinus.

Kl. 9.00: Morgensang i Rødding Frimenighedskirke, hvor vi ser kirken og hører den gribende historie om præsteparret, der mistede to sønner under Første Verdenskrig. V/ Mette Geil.

Kl. 9.30-12.00: ”Livet er vel større end en Tuborg fra fad?” v/ Aage Augustinus.
Et foredrag om forfatteren Johannes V. Jensen, der på den ene side gerne vil være tilfreds med verden, som den er, men på den anden side længes efter noget større end ”Vaskefad, Skohorn, Tandbørste og hele Historien, Tobak og Solskin og Tuborg fra Fad”. Der er i forfatterskabet en rastløshed og en voldsom spænding mellem hjemstavnskærlighed og udlængsel. Han så sit folk både indefra og udefra, og forfatterskabet har samme vingefang fra Himmerlandshistorierne til skildringer fra fjerne verdensdele, der etablerede ham som den mest berejste forfatter i dansk litteratur. Johannes V. Jensen modtog Nobels Litteraturpris i 1944.

Kl. 14.00-16.30: "Kort over Paradis". Historien om en bog og et liv v/ Knud Romer.
Vi skal høre historien om “Kort over Paradis”, en roman der strækker sig fra barndomslandet på Falster til Teheran, på fronten af Den kolde Krig og tilbage igen. Det tog ikke kun Knud Romer 12 år at skrive romanen færdig, processenvar så hård, at den lagde hans liv i ruiner. Hvorfor? Kort over Paradis viste sig af vise vejen til helvede.

Kl. 19.30-21.00: Koncert med Klezmerduo i Rødding Frimenighedskirke.
Klezmerduo hører til landets førende fortolkere af den traditionelle jødiske festmusik – klezmer. Musik der taler til hjertet og insisterer på at blive hørt. Den har en boblende vitalitet. Samtidig bærer den smerten og glæden i sig. Igennem mere end 30 år har duoen fordybet sig i klezmermusikkens stemningsfulde og livsbekræftende univers, som de formidler med humor og smittende spilleglæde. Fængende musik med rødder i Østeuropa, som rummer længsel og smerte og samtidig insisterer på håbet, glæden og festen. Koncerterne krydres med fortællinger. Kombineret med en fornem teknik og et sjælfuldt, sanseligt udtryk formår Klezmerduo at skabe intense, uforglemmelige oplevelser, der taler til hjertet. Duoen spiller over 100 koncerter om året herhjemme og i udlandet, hvor de har optrådt i de fleste europæiske lande samt i Israel, USA, Argentina og i Cuba. Klezmerduo har vundet en førstepris på Verdensmusikfestivalen samt udgivet 4 CD’er, der har fået flere Folk Award-nomineringer.

Onsdag den 31. juli
Kl. 9.00: "Du kom med alt der der var dig". Morgensang om Jens Rosendal v/ Erik Lindsø.
Kl. 9.30-12.00: "Var vi blevet så rige og lykkelige i Norden uden højskoler?" V/ Lene Rachel Andersen.
I en verden i forandring tales der om ”den nordiske hemmelighed”, der drejer sig om, hvordan de nordiske landes succes blev skabt. Hvorledes gennemgår samfund, som det er sket i Norden, fredeligt grundlæggende forandringer? Danmarks, Norges og Sveriges overgang fra enevældige bondesamfund til demokratiske industrisamfund var usædvanligt fredsommelig. I løbet af den proces kravlede landene fra bunden af den europæiske økonomi fra omkring 1860 til toppen i løbet af 1930’erne og har været velstående og progressive lige siden. Finland foretog en lignende rejse fra 1918 og 30 år frem. De nordiske lande ligger gang på gang i toppen, uanset om målingen har været på den mest lykkelige eller tillidsfulde befolkning, men også hvad angår konkurrenceevne og bruttonationalprodukt pr. indbygger. Hvordan lykkedes det? Og vigtigst: Kan vi gøre det igen?

En aften for livsnydere – klostervandring, guldgraverhistorier og slotsgourmet med visesang ved Kristian la Cour
Kl. 15.30-21.30: Smukt inde i skoven ligger Sønderskov Hovedgård med hovedbygning fra 1620, som vi besøger. Vi starter med at vandre tre kilometer ad Klosterruten, der løber gennem Jylland, og passerer Sønderskov Mølle med aner fra 1500-tallet. Vi fortsætter igennem kuperet terræn og moselandskab omkring Møllesøen, før vi kommer til Sønderskov Hovedgård. Her tager museumsleder Bo Ejstrud imod os og fortæller historien om Danmarks største vikingeskat, fundet netop her på egnen. Senere hører vi om slottets historie og får en rundvisning på det lille museum, inden vi fortsætter ned i den hvælvede middelalderkælder, hvor Restaurant Herregårdskælderen ligger – kendt for sin udsøgte gourmetmad. I fakkelskærets lys får vi serveret årstidens spise. Efter middagen kommer troubadouren Kristian la Cour forbi med guitar og sang. Turleder: Aage Augustinus.
Kl. 21.30: Hjemkomst.

Torsdag den 1. august

Heldagstur til Nationalpark Vadehavet med besøg på Vadehavscentret, digevandring, møde med Jens Rosendal og middag med marsklam på Den Gamle Digegreves Gård
Kl. 9.00-21.30: Vi starter på Vadehavscentret, porten til Nationalpark Vadehavet – den danske del af Unescos Verdensarv Vadehavet – som netop er blevet ombygget og udvidet for 66 millioner kroner. Vi bliver taget med rundt igennem det flotte, nye center, hvor verdensarven formidles på en helt ny og unik måde, samtidig med at den afspejler sig i den æstetiske arkitektur.
Efter frokost kører vi til Ballum Sluse, hvor vi går på diget, med Vadehavet på højre hånd. Fem kilometer fremme når vi Ballum, hvor vi går en tur i den lille landsby, hvis smukke, gamle marskhuse ligger fuldstændig intakt rundt om middelalderkirken. I Ballum bor Jens Rosendal, som med mere end 1500 digte, sange og salmer er den mest produktive nulevende lyriker. Jens Rosendal er marskens og livets digter. Vi har sat den 87-årige digter stævne på Klægager– Den Gamle Digegreves Gård, hvis navn henviser til den nuværende ejer Christian Lorenzen og hans far, som havde titel af digegreve. I 2005 blev det gamle stuehus fra 1857, forhaven og senere resten af gården nænsomt restaureret, med respekt for den oprindelige stil. Vi får historien om stedet af ægteparret Ruth og Christian Lorenzen. Efter smagsprøver på det sønderjyske kaffebord, fortæller Jens Rosendal om sine sange, og vi synger dem undervejs.Vi slutter dagen af med en middag kreeret på marsklam i de stemningsfulde lokaler på Klægager. Turleder: Aage Augustinus.

Fredag den 2. august
Kl. 7.15: ”Nu titte til hinanden de fagre blomster små”. Morgengåtur for de morgenfriske, indledt med morgensang på gårdspladsen v/ Aage Augustinus.

Kl. 9.00: ”Om lidt er kaffen klar”. Morgensang om Benny Andersen v/ Aage Augustinus.

Kl. 9.30-12.00: ”At tænke uden gelænder” v/ Hans-Jørgen Schanz.
Den tysk-amerikanske tænker Hannah Arendt var en af det tyvende århundredes mest originale tænkere. Foredraget vil give et kort vue over hendes forfatterskab og herunder komme ind på hendes bestemmelser af totalitarisme, ondskabens banalitet, frihed og hvad det vil sige at tænke.

Kl. 14.00-16.00: ”Kierkegaard i dag” v/ Pia Søltoft.
En nutidig introduktion til Søren Kierkegaards tanker om, hvad det vil sige at være menneske i en travl tid. Emner som genfortryllelse af verden, forholdet mellem sjæl og legeme, etik, samvittighed og misundelse tages op.

Kl. 16.30-17.30: Sang under kirketag. En tradition i Rødding Frimenighedskirke, hvor byens folk indbydes til at afslutte ugen med sange fra Højskolesangbogen.

Kl. 19.00: Afslutningsfest. Festmiddag med sang, fortælling og ostebord.

Lørdag den 3. august
Kl. 9.00: ”Gå da frit enhver til sit." Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Kurset forløber parallelt med tre andre kurser:

  • På cykel langs Kongeåen med Mads Rykind-Eriksen som kursusvært.
  • Skriv dit liv med Erik Lindsø som vært.
  • Analog fotografi og mørkekammerteknik med Michell Smedegaard Boysen som kursusvært.

Pilgrimsvandringer

Klosterruten gennem Sønderjylland til Ribe

Ro, eftertænksomhed, frisk luft, smukke kulturlandskaber.
Tid til stilhed og samtale om livets store spørgsmål.
Rødding Højskole byder velkommen til pilgrimsvandring i det sønderjyske kulturlandskab.

Vi begynder i Rødding, vandrer videre i området og kommer til både Mandø og Aarø.For nogen bliver det måske indledningen til en videre vandring ad Caminoen i Spanien.
På dette pilgrimskursus går vi i ro og eftertænksomhed, i frisk luft og smukke kulturlandskaber. Vi har tid til stilhed, dybsindighed og til samtale om livets store spørgsmål. Vi går omkring og forbi steder, hvor også middelalderens pilgrimme fandt det godt at vandre og søge. På støvede grusveje – alene og i flok – igennem marker og skove og under Ribes gamle klosterhvælving, Nordeuropas bedst bevarede, vil vi erfare, at tiden ophæves mellem os i dag og dem.

Der er hver dag vandringer i det sønderjyske landskab – grænselandet og marsken –  som i dag kaldes Nationalpark Vadehavet. Vi er på en både indre og ydre vandring med oplæg til refleksion over liv og tid. Vi vandrer mod indre ro, samtidig med at vi kommer igennem store strækninger i det fysiske natur- og kulturlandskab og hører de historier, der her kan fortælles.

På Ribes toppede brosten forbinder vi os med middelalderens tankegang og får indsigt i de gamle pilgrimmes forståelse. Og fra landskabernes højdedrag får vi udsyn til nye horisonter. Kurset er en invitation til at vandre, tænke og tro, blive klogere på sig selv – i fordybelse og stilhed.

Et klassisk højskolekursus med daglige vandringer i middelalderpilgrimmens fodspor (max. 12-15 km), og med morgensamlinger bl.a. med højskolens forstander Mads Rykind-Eriksen. Desuden lommer af tid til sang og samtale, fordybelse og foredrag om eksistensfilosofiske emner.

Kurset er arrangeret i samarbejde med Kristeligt Dagblad.

Tilmelding
Pris: 4.850 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1.000 kr. for enkeltværelse) og 5.350 kr. på dobbeltværelse med bad.  Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Kursusvært
Mette Geil, præst i Rødding Frimenighed, cand. theol. og med uddannelse i Livsstyrketrening fra Diakonhjemmet i Oslo – et teoretisk og praktisk forløb, der handler om opmærksomt nærvær – også noget af det, vi går os til på pilgrimsvandringen.

Medvirkende

  • Jørgen Kloppenborg Skrumsager, lokal landmand og fortæller i Skibelund Krat, se skibelundforeningen.dk.
  • Mette og Børge Solkær, Stursbøl Kro, se www.cafeellegaard.dk.
  • Pia Dall Hansen, sygeplejerske, yoga-instruktør og senetens-behandler, se www.roeddingsenetenspraksis.dk.
  • Peter Fredslund, lokalhistoriker og landmand på Herredfogedsgården i Hygum.
  • Joachim Juel Vædele, sekretariatsleder, Grundtvigsk Forum, Vartov.
  • Anja Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole, skaftevæver og mag. art. i kunsthistorie.
  • Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole, cand. mag. i historie og filosofi.

Kursusprogram

Søndag den 5. maj
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30-17.30: Velkomst og rundvisning v/ Mads Rykind-Eriksen og Mette Geil.

Kl. 19.30-21.00: Pilgrimsgudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke – med meditation over de syv pilgrimsord: Frihed, enkelhed, langsomhed, stilhed, bekymringsløshed, fællesskab og spiritualitet. Og med Arne Haugen Sørensens ”Vandringsmanden” som gennemgående motiv. Vi går syngende ud af kirken og fortsætter vandringen i aftenlyset fra vest.

Mandag den 6. maj
Stenene på vejen
Kl. 9.00-12.00: Vi går de nærmeste veje og kommer allerede på et væsentligt spor af verdenskrige og kærlighed. Og med tegn på dybe længsler – bl.a. med sten af kunstneren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941). Vi går ad Røddinggård til, langs den gamle Kleinbahn, og lader os undervejs stoppe af de store sten – gravsten, mindesten og genforeningssten – til minde om og sat af dem, der har gået vejen før os. Og mon ikke vi på vejen bliver mindet om sten og støtte på vores egen vej, hertil og videre?

Gå med Gud. Mobil gudstjeneste i Åtte Bjerge
Kl. 13.00-17.00: Åtte Bjerge er et fredet naturområde på skrænterne ned mod Kongeådalen. Her ser vi os selv i søens spejl, passerer broen som en milepæl, søger ind i træets skygge, går tavse på den smalle stiog kommer også ud i åbent land, nyder udsigten fra højstien og finder endelig hvile i de grønne enge. Og efter endnu en stejl opstigning til Flagstangshøjen (59 m o.h.) er vi igen i stand til at se langt – og her lade velsignelsens ord lyde mellem os.
På samme tur ser vi også Folding Kirke, hvor Sven Havsteen-Mikkelsen har udsmykket prædikestol og alter: Jesus stiller stormen på søen, som et billede på livets vilkår. I 2018 har Maja Lisa Engelhardt skabt et nyt altertæppe til kirken, og justeret farvesætningen i kirken. Altertæppet er vævet på Atelier 3 i Paris af bl.a. Peter Schønewald.*
Vi går også turen rundt om Sønderskov Hovedgård med bebyggelse fra 1400-tallet, som er en del af Klosterruten.

Byvandring på de toppede brosten i Danmarks ældste by Ribe
Kl. 19.30-21.00: Vi går fra Sct. Catharinæ Kloster og Kirke til Domkirken og Taarnborg, Brorsons gamle bispesæde. Vi ser også Stormflodssøjlen på Skibroen og Laila Westergaards kunstværk, ”Ord på vej”, i gården ved Ribe Katedralskole. Kunstværket består af 112 granitfliser med ord, som vi må gå på. I solnedgangens skær vandrer vi på diget ved Ribe Kammersluse. Aftensang og aftenkaffe på digeryggen.

Tirsdag den 7. maj
Skibelund Krat, Kongeådalen, Frihedsbroen og Modersmålet
Kl. 9.00-13.00: Vi tager vores udgangspunkt i Skibelund Krat med den grundtvigske mindepark. Ved billedhuggeren Niels Hansen Jacobsens (1861-1941) markante monument Modersmålet skuer vi mod det i perioden 1864-1920 tabte Sønderjylland. Modersmålet blev hugget i bornholmsk granit i 1903. Det personificerede modersmål, i form af en ung og smuk, kronet kvinde, lægger sine hænder på digteren Edvard Lembcke og rigsarkivar A.D. Jørgensen, to af datidens mest kendte sønderjyder og nationale, sproglige forkæmpere. Vi synger Edvard Lembckes sang ”Vort modersmål er dejligt”, inden vi går ned mod Kongeådalen og Frihedsbroen, der var den gamle grænse mellem kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Her går vi rundturen ved Frihedsbroen, der er en del af Kongeåstien, se www.kongeaastien.dk.Jørgen Kloppenborg Skrumsager er vores lokale guide og fortæller i Skibelund Krat, se www.skibelundforeningen.dk.

Troldeskoven og Hærvejen
Kl. 14.00-19.00: Efter frokost i det grønne fortsætter vi til Stursbøl Plantage ved Jels med bl.a. Troldeskoven. Vi går på forgreninger af Hærvejen.Ved Stursbøl passerer Hærvejen en gammel landevejskro fra 1740, der er genopstået som Café Ellegaard. Gården, der ligger ved Jels Å kan føres endnu længere tilbage. Gården og kroen fungerer i dag også som herberg på Hærvejsruten. Vi bliver inviteret indenfor af stedets værter, Mette og Børge Solkær, som fortæller om stedets, skovens og vejens historie, og vi får også et måltid mad at ta’ hjem på. Vi sidder ved langborde og synger, inden maden kommer på bordet.

Kl. 20.00-21.00: Yoga og åndedrætstræning v/ Pia Dall Hansen.
Ordet yoga dækker bredt og rummer både en fysisk, mental og sjælelig del. Vi koncentrerer os om den fysiske del, men vi vil uundgåeligt også komme ind omkring den mentale og sjælelige del, da tingene som bekendt hænger sammen. Der vil være både den mere dynamiske yoga og den afslappende yoga. Yoga er individuelt og for alle uanset alder, køn og tidligere erfaringer med yoga. Øvelserne praktiseres på det niveau, hver især ønsker, og der er ikke krav om speciel smidighed og styrke. Vi øver os i at være til stede her og nu – og samtidig bruge vores krop. Medbring gerne pude og tæppe.

Onsdag den 8. maj
Sdr. Hygum Kirke, Stensbæk Kro og det sidste bjerg før England med udsigt til ni kirker
Kl. 9.00-16.00: Vi indleder dagen og vandringen med morgensang og fortælling i Sdr. Hygum Kirke, der er bygget af tiloversblevne materialer fra byggeriet af Ribe Domkirke. Med på dagsturen er landmand og lokalhistoriker Peter Fredslund fra Herrefogedsgården i Sdr. Hygum.
Vi går ad kirkestien og fortsætter op på Harreby Bjerg, der er det sidste bjerg inden England. Herfra kan vi se ni kirker i det sønderjyske midtland. Gravhøje og vindmøller viser sig også på vores vej i det unikke hedelandskab mellem Gram Å og Gels Å. Vi går på hedearealer og klinteskråninger i Stensbæk Plantage. Når de store studedrifter kom forbi på deres vej fra Jylland til Slesvig og Holsten, logerede studedriverne på Stensbæk Kro, og studene blev samlet på kroens marker. Hele området ved Gelsådalen er gammelt grænseland. Den dansk-tyske grænse 1864-1920 fulgte en strækning af Gels Å. Når vi går på Patruljestien på Åskov Hede følger vi den gamle grænse. Eftermiddagskaffen får vi i præstegårdshaven på Kirkebakken i Rødding.

Kl. 16.30-17.30: Sang under kirketag.
Anja Rykind-Eriksen vælger og præsenterer forårssange under overskriften: ”Kom, maj du søde milde”. Organist Charlotte Støjberg sidder ved klaveret.

Kl. 19.30-21.00: The Way.
Vi ser på storskærm filmen The Way, se www.theway-themovie.com. Martin Sheen spiller hovedrollen som den amerikanske øjenlæge Tom, der får besked om, at hans eneste søn er fundet død under en pilgrimsvandring på Caminoen. Den fraskilte læge lægger tilværelsen i Californien bag sig for at begive sig ud på 800 kilometers vandring på Caminoen. På den indre vandring er Tom på vej hjem; skønt han har taget fejl og gået fejl, kan han endnu nå at komme hjem – helt hjem til Gud. En vandring om at genopdage kærlighed, tryghed og tilgivelse.

Torsdag den 9. maj
Heldagstur til vadehavsøen Mandø
Kl. 9.00-17.00: I vandkanten, mens tidevandet trækker sig tilbage, synger vi ”Må din vej gå dig i møde”.Vi går gennem vaden til Mandø og returnerer til Vadehavscentret med Mandø-bussen.

Kl. 19.30-21.00: Den videre vej v/ Joachim Juel Vædele.
Om at være menneske midtvejs gennem livet. Eller: Kunsten at vandre gennem livet og tage skrammerne som en mand.
Joachim Juel Vædele vandrede på Caminoen i efteråret 2018. I sin vandrefortælling, der ledsages af billeder, tager han både praktiske, personlige og åndelige sider af vandringen op – til mulig inspiration for vores egen, private, videre vandring.
Aftenen er også en mulighed for at spørge ind til praktiske ting om planlægning, ruter, udstyr, litteratur m.v.

Fredag den 10. maj
Heldagsvandring på Aarø i Lillebælt
Kl. 9.00-17.00: Fra det charmerende færgeleje går ruten på Aarø blandt andet via øens højeste punkt på hele 7,6 meter over havets overflade. Med udsigtspunkter og adgang til fuglereservatet Aarø Kalv fortsætter ruten forbi Årø Vingård. Der dyrkes og produceres flere forskellige vine på det stråtækte vineri. Vi hører også om vinens vej til øen og får lov at smage et glas køligt hvidvin. Herefter går turen gennem Aarø landsbys kringlede veje tilbage til havnen. Tilbage på fastlandet går ruten langs Lillebælt med et smukt blik til Aarø og senere, hvis benene vil, via den gamle Raade Kirkevej til Øsby Kirke. Her synges velsignelsen ind i os.
Ruten indgår i Camino Haderslev Næs, www. caminohaderslev.dk (15 km), og frivillige fra Camino Haderslev Næs er vores solidariske medvandrere på denne vandring, fulde af fortællinger om vejen vi går.
Vel hjemme på højskolen runder vi dagen og ugen af med fodvaskning. Medbring sæbe, håndklæde og gerne egen balje. Vi vasker fødderne, fordi vi trænger til det – at pleje de fødder, der går med os hele vejen – og fordi vi endnu en gang trænger til at høre om fodvaskningens dybe betydning (Joh. 13, 1-15). Vi synger også ”Hvor du sætter din fod”, fra Højskolesangbogen:

Hvor du sætter din fod,
drysser frø af de drømme du driver imod.
Ved de veje du finder,
vil man snart plukke minder.
Om du flyver omkring eller står og slår rod,
bli´r der spor af din fod.

Kl. 19.00: Afslutningsmiddag.
Mulighed for aftentur, mens solen går ned i vest. Derefter ostebord, sang og fortælling.

Lørdag den 11. maj
Kl. 9.00: Gå da frit enhver til sit. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvor ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8.-8.45, morgensang kl. 9-9.30, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21. Frokosten indtages på vandringerne.

Keramik – et værkstedskursus

Mønstre og teknikker
Kreativ sommerhøjskole 2019

På dette kursus bliver du introduceret i udarbejdelsen af forskellige dekorationsteknikker. Vi skaber mønstre på lerplader, som derefter foldes til vaser og kopper. Vi skal se på forskellige mønstre og traditioner, som har været brugt igennem tiden. Der lægges vægt på komposition, balance, kontraster, farvesammensætning og gentagelser i de forskellige mønstre, vi kommer til at skabe. Du får en detaljeret introduktion til forskellige værktøjer og teknikker, så du kan skabe din egen unikke dekorative vase eller kop.

Kurset er et intenst forløb med masser af eksperimenter indenfor dekoration og pladeteknik. Vi kommer til at arbejde i mørk og lyst stentøj. Der bliver brændt op til 1260 grader i almindelig elovn. Undervisningen vil bestå af daglige, fælles introduktioner, inspirationsoplæg samt individuelle samtaler og vejledning. Kurset henvender sig til både begyndere og øvede. Det kræver ingen erfaring med keramik for at deltage på kurset.

Tilmelding
Pris: 4.750 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1000 kr. for enkeltværelse). 5.250 kr.på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Underviser: Malene Sandal
Uddannet keramiker fra Designskolen Kolding og keramiklærer på Rødding Højskole. Har opbygget sit eget keramiske værksted i Vejstruprød, hvor hun afholder kurser og har sin egen kunsthåndværkerbutik med egne og andres designprodukter. Malene har leveret keramiklamper til TV-serien ”Borgen”, har fremstillet rutemarkeringssten til Billunds Skulpturpark og har været keramisk underviser i det stort anlagte projekt ”Capital of Children” (www.capitalofchildren.com), som blev søsat af Billund Kommune i 2012. Du kan finde Malene på Facebook som Sandalkeramiker.

Medvirkende

  • Anja Rykind-Eriksen, højskoleforstander, væver og mag.art. i kunsthistorie.
  • Mads Rykind-Eriksen, højskoleforstander, cand.mag. i historie og filosofi.
  • Anne Mette Larsen, væver. Har udstillet i både ind- og udland og har modtaget flere legater og priser. Vinder af Biennaleprisen i 2011 for værket ”More Asphalt to Ukraine – The Movie”, der består af en animationsfilm og to vævede tekstiler. Læs mere på www.annemettelarsen.dk.

Materialeudgifter
Ler købes på værkstedet. Forvent en materialepris på ca. 300 kr.

Kursusprogram

Søndag den 30. juni
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst v/ Anja og Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 19.30-21.00: Introduktion til ugens forløb i værkstedet v/ Malene Sandal.

Mandag den 1. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: ”Ternede kompositionsfortællinger fra et værksted.Om fire steder i Midtjylland, The Rolling Table Runner og vejen til Moskva.” V/ Anne Mette Larsen.

Tirsdag den 2. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Onsdag den 3. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 13.00-17.30:Vi tager bussen ud i det sydjyske med kaffe, gåtur og kulturelt indslag.
Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Torsdag den 4. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Værksted.
Kl. 19.30-21.00:Fortællecaféen: "Livet er det bedste, vi har. Eksistensfilosofiske efterklange" v/ Mads Rykind-Eriksen.

Fredag den 5. juli
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.
Kl. 10.00-12.00: Værksted.
Kl. 14.00-16.30: Udstillingsæstetik v/ Malene Sandal.
Kl. 19.00: Festmiddag med sang.
Kl. 20.30: Fernisering for alle kursister.
Kl. 21.30: Koncert med spillemændene fra kurset Global folkemusik.
Derefter ostebord og festhygge m.m.

Lørdag den 6. juli
Kl. 9.00: ”Gå da frit enhver til sit”. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Kreativ sommerhøjskole 2019 på Rødding Højskole har aktiviteter på fire værksteder:

  • Billedvæv. Mønstre og teknikker fra hele verdenen
  • Skaftevæv. Mønster og teknikker på skaftevæv.
  • Grafiske mønstre og farveeksperimenter
  • Mønstre og teknikker.

Morgensang, foredrag og udflugter er fælles for de fire hold.

Kreativ sommer højskole 2019 forløber sideløbende med tre andre kurser:

  • Livsglædens nødvendighed. Livsfilosofisk uge om en muntre alvor og det gode liv.
  • I Vadehavets vidunder og marskens mystik.
  • RUSK 2019. Global folkemusik.

Inspirerende undervisningslokaler
I 2013 blev skolens gamle stald og lade bygget om for 20 millioner kroner, så bygningerne i dag fremstår med nogle af Danmarks mest moderne kreative værksteder, indrettet i et spændende, arkitektonisk miljø. Året efter blev Solgården, hvor forskellige tekstilværksteder holder til, renoveret: vævning, tekstiltryk, filtning, strik, syning og farvning udfolder sig her. Rødding Højskole er stolt over at byde dig velkommen i spændende bygninger med kreative værksteder, hvor vi ved, du tænker: ”Her vil jeg gerne være.”

Kreativ sommerhøjskole 2019 summer af aktivitet de forskellige værksteder. Selv om du kun kan deltage på et hold, vil du opleve det som en ekstra inspiration, at se de andre værksteder udfolde sig. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en kreativ højskoleuge!

 

Nytår i Rødding

Årsskifte i højskolerammer

Engang var jeg meget urolig for fremtiden
som jeg nu kan se
er gået rigtigt godt.
Benny Andersen.

Det pudsige er, at om hundrede år er
denne onde tid blevet til de gode gamle dage.
Storm P.

Vi samles om dronningens tale. Vi står stille, når Jens Olsens verdensur falder i slag. Vi hopper med samlede ben ind i det nye år. Vi lader champagnepropperne springe. Vi sender raketter mod himlen. Vi ser tilbage og mindes. Vi søsætter forhåbninger og forsætter om alt det gode, vi skal gøre, som vi ikke fik gjort. Vi skåler og ønsker hinanden godt nyt år.

Vi danskere har faste ritualer, når vi arkiverer året, der gik, i mindernes skuffe og tager hul på et nyt år med en ny omgang i livets manege. Vi forbinder nytår med tanken om fornyelse. Verden er ny igen. Vi hopper ind i det nye år med begge ben for at begynde på en frisk.

På Rødding Højskole fejrer vi nytår med manér. Vi ser ikke blot tilbage på det gamle år, men også fremad mod det nye, der skal komme – i det nære liv herhjemme og på den globale scene. Vi gør det i de festlige rammer, som hører nytåret til.

Vi indleder nytårsaften med dronningens nytårstale, hvorefter vi sætter os til et festligt nytårsbord. Senere fejres aftenen med sang og dans til levende musik og fyrværkeri. Den første dag i år 2020 går vi til gudstjeneste. Om aftenen skal vi til nytårskoncert med Karsten Holm og Cash-trioen.

I løbet af ugen får vi desuden en førstehåndsberetning fra et af verdens brændpunkter, når TV2’s mellemøstkorrespondent Steffen Jensen lægger vejen forbi, og USA-ekspert David Trads kommer og fortæller om Donald Trump og amerikansk politik.

Glæd dig endvidere til at høre Niels Ole Frederiksens fantastiske historie om udbryderkongen og pengeskabstyven Carl August Lorentzen samt fortæller Erik Lindsø. Ligesom du kan se frem til udflugten til Ribe, hvor vi både går en tur i middelalderbykernen og besøger Ribe Kunstmuseum med dets enestående samling af danske guldaldermalerier.

Velkomstforedraget holdes af Michael Böss, kommentator ved Jyllands-Posten, forfatter og historiker med speciale i dansk identitetshistorie, hvor han giver sit bud på, hvori nationalitet består.

Vi giver inspiration og gåpåmod til året, der kommer.
Vi ser fremad.
Velkommen til nytårskursus på Danmarks første højskole.

Tilmelding
Pris: 4.950 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1.000 kr. for enkeltværelse). 5.450 kr. på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Kursusværter

  • Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole, cand.mag. i historie og filosofi.
  • Lillian Hjorth-Westh, foredragsholder, fortæller og tidl. forstander på Bornholms Højskole.

Medvirkende

  • Georg Bendix, højskolelærer og foredragsholder. Har været tilknyttet Rødding Højskole siden midten af 1960’rne. Han kender højskolen og området omkring den som sin egen bukselomme, og han er en fabelagtig fortæller.
  • Karsten Holm, Cash i kirken, se www.karstenholm.dk.
  • Michael Böss, kommentator ved Jyllands-Posten, historiker og forfatter til blandt andet ”Det demente samfund– historieløshed i nutidskulturen” (2014) og”Forsvar for nationen" – Nationalstaten under globaliseringen” (2006). I foråret 2019 er han aktuel med bogen "Nationalitet", der udkommer i serien ”Tænkepauser”.
  • David Trads, journalist, forfatter og kommentator ved Altinget.
  • Erik Lindsø, forfatter, journalist og foredragsholder, kendt for sinehumoristiske fortællinger om det store i det små, alvoren i humoren. Han ta’r fra de muntre og gi’r til de skuffede.
  • Niels Ole Frederiksen, højskolemand, fortæller og forfatter til bogen ”Er der vilje, er der vej” – om udbryderkongen Carl August Lorentzens fantastiske historie.
    Se www.nof46.dk.
  • Kirsten Rykind-Eriksen, mag.art. i etnologi, tidligere museumsinspektør. Har i flere år arbejdet på Nationalmuseet med traditioner omkring højtider.
  • Steffen Jensen, mangeårig korrespondent i Mellemøsten for TV2. Steffen Jensen er et af landets bedst kendte ansigter, ikke mindst på baggrund af rapporterne fra Mellemøsten – midt i krige og under opstande. Steffen Jensen har været mellemøstkorrespondent fra TV2’s spæde start, og har boet fast i Jerusalem i en lang årrække.
  • Mette Kathrine Jensen, folkemusiker og folkedanserinstruktør.

Kursusprogram

Lørdag den 28. december
Kl.15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl.16.30: Velkomst v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 19.30-21.00: ”Nationalitet er noget vi gør, snarere end noget vi har” v/ Michael Böss.
Et foredrag om hvordan vi udtrykker vores nationalitet til hverdag og fest. For det meste uden at vi tænker over det. Nationalitet er nemlig en bestemt måde at leve, tænke og føle på. Men den forandrer sig.

Søndag den 29. december
Kl. 9.00: “Denne morgens mulighed”. Morgensang om Johannes Møllehave v/ Lillian Hjorth-Westh.

Kl. 9.40-12.00: ”Rundt om maleren Michael Ancher” v/ Lillian Hjorth-Westh.
Foredraget er historien om Michael Peter Ancher (1849-1927), en af de betydeligste skikkelser i dansk malerkunst. Det er fortællingen om drengen, der voksede op i Rutsker på Bornholm, og som 16-årig udvandrede til Djursland, hvor han fik job som skriver på Kalø godskontor. Her får han mulighed for at afprøve en iboende trang til kunstnerisk udfoldelse, og de kommende år udfolder han et sjældent set talent. Han bosætter sig i Skagen, hvor han sammen med sine kone Anna Ancher bliver centrum for de legendariske Skagensmalere. Hans malerier af fiskernes liv i Skagen gav ikke blot Michael Ancher internationalt gennembrud, men han malede sig også direkte ind i vores bevidsthed, så de fleste af os i dag ser hans skagensmalerier som en del af den danske kulturarv.

Kl. 13.00-13.45: Rundvisning på skolen v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 14.00-16.30: ”Det arabiske forår: Kommer der en sommer eller isvinter bagefter?” v/ Steffen Jensen.
Der er opbrud i den arabiske verden. Demonstrationer, oprør, revolutioner og konfrontationer. Hvor nogle lande vælter deres diktator, kaster andre sig ud i en blodig borgerkrig. Der er lande, hvor tyrannen anvender magt mod ethvert forsøg på protest, mens man i andre arabiske lande holder sig tilbage, mens man spændt og nervøst venter på det kommende udslag.

Kl. 19.30-21.00: Folkedans v/ Mette Kathrine Jensen m.fl.

Mandag den 30. december
Kl. 7.30: Morgenmad.

Udflugt til Ribe
Kl. 8.30-12.30: Vi besøger Ribe Kunstmuseum, hvis samling består af en perlerække af de danske guldaldermalere, skagensmalerne og de klassiske modernister. Bagefter går vi en tur i middelalderbykernen, hvor tidligere tiders indbringende marsk- og vadehavshandel afspejler sig i prægtigt kirkebyggeri, fornemme købmandsgårde og velholdte bindingsværkshuse. Turledere: Mads Rykind-Eriksen, Georg Bendix og Lillian Hjorth-Westh.

Kl. 14.00-16.30: "Er der vilje, er der vej". Udbryderkongen og pengeskabstyven Carl August Lorentzen v/ Niels Ole Frederiksen.
Natten mellem den 22. og 23. december i 1949 undveg udbryderkongen Horsens Statsfængsel via en 18 meter lang tunnel.  Det var en sensation, som gav genlyd i hele Danmark. Det er fortællingen om en mand, der besad store kreative evner, og hvis opfindsomhed ingen grænser kendte, når det gjaldt om at finde egnede flugtveje ud af fængslet.

Kl. 19.30-21.00: ”Så syng da, Danmark, lad hjertet tale!”. Sang- og fortælleaften v/ Mads Rykind-Eriksen.

Tirsdag den 31. december
Kl. 9.00: ”Se, nu stiger solen af havets skød”. Morgensang i Rødding Frimenighedskirke v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 9.40-12.00: ”2019 og verden – et tilbageblik på året, der gik” v/ Mads Rykind-Eriksen.
I fællesskab ser vi tilbage på året der gik, og de begivenheder vi vil huske. Vi vil diskutere, om der var ting og hændelser, der har forandret verden – herhjemme såvel som ude i den store verden.

Kl. 12.00: Champagnefrokost.

Kl.14.00-16.30: ”Gaven” v/ Kirsten Rykind-Eriksen.
Ved juletid giver vi hinanden gaver i store mængder som aldrig før. For nogle er det ved at tage overhånd. Gavegivning anses for at være en del af vores forbrugsmønster: Men gaver har en langt dybere betydning. At give en gave kræver en modgave. I foredraget kommer Kirsten Rykind-Eriksen ind på, hvordan gaver er brugt i tidens løb. F.eks. til at skaffe sig en acceptabel partner ved giftermål, politisk, for at skaffe sig venner i et andet land for at afvæbne en fjende og undgå krig eller symbolsk for at vise, hvem der har magt og bestemmer.

Nytårsaften
Kl. 18.00: Dronningens nytårstale.

Kl. 18.30: Nytårsmiddag med underholdning, dans, kædedans og folkedans med levende musik og tyvstart på fyrværkeriet.

Kl. 24.00: Champagne, kransekage og festfyrværkeri.

Onsdag den 1. januar
Kl. 10.00-12.00: Gåtur i Sommerlystskoven v/ Mads Rykind-Eriksen og Lillian Hjorth-Westh.

Kl. 13.30-15.30: "Digteren fra Jenle. Jeppe Aakjær i ord og toner” v/Lillian Hjorth-Westh.
På Jeppe Aakjærs gravsten på Jenle i Salling står der: "Her slutter de glade sange". Og det er de glade sange, vi i dag kender ham for. Men han var også en samfundskriger, der talte de fattiges sag.Hvem sidder der bag skærmen. Oles sad på en knold og sang. Jeg er havren, jeg har bjælder på. Sneflokke kommer vrimlende. Nu er det længe siden – m.fl. Jeppe Aakjær fylder godt i Højskolesangbogen, og hans digtning hører til i vores bevidsthed, selv om vi ikke altid tænker over det. Jeppe Aakjær var både poet og agitator. Han var den første fra bondestanden, der satte pen til papir og skrev om det landboliv, han var vokset op i og kendte på krop og sjæl. Folk elskede hans poetiske og smukke sange om bønderne, naturen og livet på landet. Men når han betrådte talerstolene og talte de fattiges sag, delte han vandene. I hans samtid var han derfor både elsket og hadet. Med afsæt i sange af Jeppe Aakjær tegnes et portræt af den højtråbende samfundskritiker, den lyriske digter og mennesket Aakjær; en sjælden personlighed med et kompromisløst sind og en sans for social retfærdighed og naturens uberørte storhed.

Kl. 16.00: Nytårsgudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke.

Kl.18.00: Statsministerens nytårstale.

Kl.18.30: Aftensmad.

Kl. 20.00: Nytårskoncert i Rødding Frimenighedskirke med Karsten Holm og Cohen-trioen.
En aften med sange af Leonard Cohen og et besøg i digterens univers med Karsten Holm og Cohen-trioen. Vi hører Cohen-mesterværkerne ”Halleluja”, ”So Long Marianne”, ”I’m Your Man” – og alle de andre sange med stærk poesi. Leonard Cohen er en af vor tids største sangskrivere, og hans sange er blevet en del af vores fælles kultur. Leonard Cohen har engang fortalt om sin inspiration og første forsøg med at skrive: ”Den første poesi, der gjorde indtryk på mig, var bibelhistorien i synagogen. Det gav mig gåsehud.”

Vi møder: Karsten Holm, vokal, guitar. Bjørn Bønne Petersen, kontrabas og kor. Martin Blom, diverse guitarer og kor. Knud Erik (Fuddi) Steengaard, violin og kor.

Kl. 21.30: Hygge og buffet med ost og vin.

Torsdag den 2. januar
Kl. 9.00: "Det er bedre at være opladende end nedladende". Morgensang om Benny Andersen v/ Erik Lindsø.

Kl. 9.40-12.00: "Humor som medicin". Om livsmod, livslyst og livsglæde v/ Erik Lindsø.
Humor er det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men for nedsat tempo – vi bliver langsomme i vendingen, men hurtige i replikken.Humoren er en elastik af solidaritet og tilgivelse. Humoren fornyr og forynger vores livssyn, og den gør os finurlige og eventyrlige.Med humor får vi overskud til at drage virkeligheden i tvivlMed humor kan vi vende mismod til livsmod. Med humor kan vi afvæbne den, der er urimelig og redde situationen. Der venter en munter og livsbekræftende formiddag, hvor lattermusklerne bliver rørt.

Kl. 13.30: "Vi er hinandens skæbne". Optakt til Hella Joofs film ”Happy Ending” v/ Erik Lindsø.

Kl. 14.30: Vi går i Rødding Bio og ser ”Happy Ending” af Hella Joof.
Hella Joofs nye danske komedie ”Happy Ending” følger Helle (Birthe Neumann), som glæder sig til, at hendes mand Peter (Kurt Ravn) endelig går på pension. Helle har planlagt, hvordan de skal nyde livet og hinanden samt tage på rejser sammen. Alt tager dog en drejning, da han kommer hjem fra sin sidste arbejdsdag og fortæller, at han skal være vinimportør og pendle mellem Danmark og Frankrig. Parret går nu fra hinanden, og de begiver sig hver især ud på en opdagelsesrejse med nye muligheder, problemer og drømme. Men flere spørgsmål melder sig: Kan man leve uden hinanden efter 50 års ægteskab? Og kan man starte forfra?

Kl. 19.30-21.00: "Verden under Trump! Hvad pokker sker der?” v/ David Trads.
Under Donald Trump er dét Vesten, som har givet os enestående fred, velstand og succes siden Anden Verdenskrig ved at falde fra hinanden. Præsidenten melder USA ud af det meste og sår tvivl om resten – for under Trump er det altid og hele tiden America First!Trump er tilsyneladende ligeglad med USA’s stærkeste allierede i Europa og Nordamerika. Han elsker derimod USA’s traditionelle fjender som Nordkorea og Rusland. Præsidenten er tydeligt mere fascineret af ”stærke mænd” i diktaturer end af demokratiske ledere.
Lederen af den frie verden, som man siger, stempler NATO som ”forældet” og anklager EU for at være sat i verden for at ”drage fordel af USA”. De aftaler, som USA allerede havde godkendt – Paris-aftalen om global opvarmning, Iran-aftalen om atomnedrustning – melder han sig ud af. Det store spørgsmål er nu: Hvad pokker sker der? Hvorfor handler Trump, som han gør? Og måske allervigtigst: Hvad kan Europa og Danmark gøre for at forhindre, at det hele falder sammen?

Torsdag den 3. januar
Kl. 9.00: ”Se, hvilken morgenstund!” Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8.-8.45, frokost kl. 12, eftermiddagskaffe kl. 15, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Så syng da, Danmark – og syng dig glad

Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister

Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang.
Kai Hoffmann, Højskolesangbogen nr. 162.

Advarsel: Fællessang kan virke stærkt vanedannende!
Det her er simpelthen et kursus, vi har glædet os til at præsentere for dig, og som vi selv i den grad glæder os til at være med på. Vi har alle tre i vores mange højskoleår haft Højskolesangbogen som fast inventar, og vi ved derfor, hvilken uundværlig livsledsager sangen er.

Sangen er et levende væsen. Man går rundt med den som en arvelig ”sygdom” – på samme måde som det er med kærligheden, troen og håbet – bortset fra at videnskaben aldrig har fundet den. Videnskabeligt set eksister det slet ikke – alt det, der skrives sange om.

og han har aldrig levet,
som klog på det er blevet,
han først ej havde kær.
Grundtvig. Højskolesangbogen nr. 88.

Sangen er en bestseller
Vi danskere kan bryste os af at have opfundet fællessangen, og måske er det derfor, vi også har verdens største sangskat. Vi er et folk, hvor snart sagt enhver forening, bevægelse og sammenslutning har sin egen sangbog: Spejderne, friskolerne, pensionisterne, arbejderbevægelsen, DGI osv. Folkelige møder starter og slutter med en sang. Vi har morgensange og aftensange. Vi bruger sangen til at komme godt fra start og til at få rundet ordentligt af.

Vi hører ofte, at det står skidt til med sangen. Men der er aldrig før solgt så mange sangbøger som nu, og Højskolesangbogen er gennem de seneste 25 år solgt i 1 million eksemplarer og er hermed Danmarks mest solgte bog.

det er lettest at holde et folk i skak
som slet ingen sange har.
Benny Holst, Højskolesangbogen nr. 168.

Hver fugl synger med sit næb
Det er fællessangen, der har lært os, at "hver fugl synger med sit næb", og det kan nærme sig en fornærmelse mod fællesskabet, hvis vi ikke synger med – vel vidende, at et enkelt næb engang imellem gerne må tie stille!

"At synge sammen er ikke nogen nødvendighed. Mennesker kan godt eksistere uden at synge, og et samfund kan nok også få hjulene til at løbe rundt uden sang. Men én ting er sikkert: Uden sangen ville både livet og samfundet blive fattigere – og det uanset, hvor mange velfærdsgoder, vi plastrer det til med."

"At fornemme hverdagen som noget festligt og farverigt, at se det store i det små og løfte sløret for hverdagens små mirakler – det er den fortryllende oplevelse en god sang kan give os."

Citaterne er fra Jørgen Carlsens forord til bogen "Sange til morgen og aften". Jørgen Carlsen medvirker på kurset, og han siger, at al sang er lovsang.

Lad det fordybe din andagt, broder:
dit timeglas er i takt med kloder.
Dit sommerblus, som kun stakket blænder,
er ild af altets, der aldrig ender.
Johs. V. Jensen. Højskolesangbogen nr. 317.

Mød sangens professionelle fortolkere
Vi vil med kurset også lovsynge sangen. Vi har derfor sammensat et overflødighedshorn for dig, som elsker at synge, holder af de danske sange, og som gerne vil have store musikalske oplevelser med dem.

Du får ikke blot lov til at synge mere end 100 sange i løbet af ugen, lære om sangenes eksistentielle indhold, historier og melodier, du vil også møde den folkelige sangs professionelle fortolkere: Troubadouren Kristian la Cour, folkemusiktrioen Zenobia og Tom Frederiksens Trio, der har gjort fortolkninger af Frank Jæger til deres særkende.

Kunstneren Ken Denning har malet 25 højskolesange, som han fortæller om i en kunstkoncert sammen med operasangeren Jesper Buhl. Musikerne Dorte Smedegaard og Aase Collin opfører en fortælling om Carl Nielsen.

En eftermiddag besøger vi sangskriveren Jens Rosendal i Ballum – midt i det marskområde, hvor han finder sin inspiration.

Hjemme på højskolen møder du kompetente folk, der fortæller dig om sangene og melodierne. En hel dag er vi sammen med Erik Sommer, der både fortæller om sangen som livsfortolker og tager os med ind i værkstedet, hvor melodier bliver til. Lillian Hjort-Westh fører os ind i Jeppe Aakjærs verden, Pia Dahl fortæller en ukendt historie om Grundtvigs indflydelse på udviklingen af nye melodier i 1800-tallet. Mads Rykind-Eriksen fortæller højskolesangbogens historie, og Jørgen Carlsen beretter om arbejdet med den kommende højskolesangbog. Lisbeth Smedegaard Andersen tager os med ind i sit salmeværksted. Erik Lindsø sætter fokus på Ingemanns og Benny Andersens placering i den folkelige sang.

Sangglade hilsner
Pia Dahl, Erik Lindsø og Mads Rykind-Eriksen

Tilmelding
Pris: 4.950 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1.000 kr. for enkeltværelse). 5.450 kr. på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Kursusværter

  • Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole og cand.mag. i historie og filosofi.
  • Erik Lindsø, foredragsholder og forfatter. Uddannet lærer. Se mere på www.eriklindsoe.dk.
  • Pia Dahl, cand.pæd., foredragsholder, blokfløjtenist, organist, dirigent. Se mere på www.plus50.nu.

 Medvirkende

  • Lillian Hjort-West, fortæller, foredragsholder og tidl. forstander for Bornholms Højskole.
  • Ken Denning og Jesper Buhl, hhv. billedkunstner og operasanger, der opfører en kunstkoncert over malerier af 25 højskolesange.
  • Mette Geil, frimenighedspræst i Rødding Frimenighedskirke og cand.theol.
  • Erik Sommer, komponist til en række salmer og folkelige sange.
  • Aase Collin, dirigent, cand.mag. i musik og dansk.
  • Dorte Smedegaard, lærer, organist og forfatter.
  • Lisbeth Smedegaard Andersen, cand.theol., forfatter og salmedigter.
  • Jens Rosendal, digter og sangskriver.
  • Jørgen Carlsen, idéhistoriker og formand for det udvalg, der tilrettelægger 19. udgave af Højskolesangbogen.
  • Kristian la Cour, troubadour og højskolelærer på Askov Højskole.
  • Tom Frederiksens Trio, fortolker af danske viser.
  • Zenobia, trio med nyfortolkninger af danske sange.

Kursusprogram

Søndag den 24. november
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst v/ Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 17.00: "Med poetisk vingefang." Introduktion til kurset v/ Mads Rykind-Eriksen og Erik Lindsø.

Kl. 19.30: "Danmarks mest solgte bog. Træk af Højskolesangbogens historie" v/ Mads Rykind-Eriksen.
Den første Højskolesangbog udkom i 1894, og vi synger nu fra 18. udgave. I 2020 kommer 19. udgave. Mads Rykind-Eriksen fortæller sangbogens historie. Hvorfor har nogle sange været med i samtlige udgaver? Hvorfor er andre sange kun med i én udgave? Hvad er opskriften på en folkelig sang? Hvorfor er nogle sange ikke gode nok til at komme med, selvom de er populære? Hvad er kvalitetskravet for at komme med i Højskolesangbogen? Svarene illustreres med sange.

Mandag den 25. november
Kl. 9.00-9.30: "Stemme, sang og klang." Morgensang v/ Pia Dahl.

Kl. 9.40-12.00: "Digteren fra Jenle. Jeppe Aakjær i ord og toner” v/ Lillian Hjorth-Westh.
På Jeppe Aakjærs gravsten på Jenle i Salling står der: "Her slutter de glade sange". Og det er de glade sange, vi i dag kender ham for. Men han var også en samfundskriger, der talte de fattiges sag.Hvem sidder der bag skærmen? Ole sad på en knold og sang. Jeg er havren, jeg har bjælder på. Sneflokkene kommer vrimlende. Nu er det længe siden ... Jeppe Aakjær er efter Grundtvig og Ingemann den med flest sange i Højskolesangbogen, og hans digtning hører til i danskernes bevidsthed – selv om vi ikke altid er os bevidste om det. Jeppe Aakjær var både poet og agitator. Han var den første fra bondestanden, der satte pen til papir og skrev om det landboliv, han var vokset op i og kendte på krop og sjæl. Folk elskede hans poetiske og smukke sange om bønderne, naturen og livet på landet. Men når han betrådte talerstolene og talte de fattiges sag, delte han vandene. I sin samtid var han derfor både elsket og hadet. Med afsæt i sange af Jeppe Aakjær tegner Lillian Hjort-Westh et portræt af den højtråbende samfundskritiker, den lyriske digter og mennesket Aakjær; en sjælden personlighed med et kompromisløst sind og en sans for social retfærdighed og naturens uberørte storhed.

Kl. 13.00-13.45: Rundvisning på højskolen v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 14.00-16.30: "Grundtvig så det Rung'er". Om Grundtvig, salmesangen og melodierne, der ikke kunne følge med v/ Pia Dahl.
Grundtvig skrev nye salmer til hver eneste gudstjeneste i Vartov – produktionen var så stor, at komponisterne ikke kunne følge med. Grundtvig digtede derfor på melodier, han kendte, og gerne nogle, hvor tempoet på salmesangen blev sat op. "Blomstre som en rosengård" blev første gang sunget på "I en kælder sort som kul", og "Op, dog Zion ser du ej" på "Jyden han er stærk og sej". Komponisten Berggreen døbte det Vartov-galoppaderne, og det var ikke venligt ment. Oluf Rung derimod var mere begejstret. Oluf Rung og Berggreen røg derfor i totterne på hinanden. Begge var de elever af Weyse, og begge mente, de varetog videreudviklingen af Weyses salmetonesprog. Men Grundtvigs salmer og hans lancering af dem, udfordrede samtidens komponister. Kunne man f.eks. bruge folkemelodistof som fundament for melodier til nye salmer?  Foredraget fortæller en sjælden historie fra produktionsværkstedet af de 1800-tals salmer, der viste sig så slidstærke, at vi fortsat synger dem – og slet ikke vil undvære dem.

Kl. 19.30-21.00: "Højskolesange oversat til malerier". En kunstkoncert v/ Ken Denning og Jesper Buhl.
Billedkunstner Ken Denning og operasanger Jesper Buhl har fra Højskolesangbogen udvalgt 25 sange, som billedkunstneren har oversat til lærred. På en sjælden måde har en billedkunstner fået en ny platform, hvor han fortæller, hvordan man omsætter tekster og melodi til et maleri, mens operasangeren synger, både solo og fælles med publikum. Malerierne vil være udstillet på Rødding Højskole under kurset. Sange og billeder er udkommet i bogform, og bogen præsenteres.

Tirsdag den 26. november
Kl. 9.00-9.30: ”Op al den ting som Gud har gjort.” Morgensang i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.

En dag med Erik Sommer
Det er ikke uden grund, at du som kursist indbydes til en hel dag i selskab med Erik Sommer. Han har ikke blot markeret sig som en af tidens store melodimagere med en fornem fornemmelse for et tonesprog, der rammer både tiden og hjertet. Hvem kan ikke tage sig selv i at gå og nynne "Du som har tændt millioner af stjerner"? Men han har også en gudbenådet evne til at fortolke sange og give dem ny mening ved at åbne til en forståelse for det vigtige samspil mellem melodi og tekst. For sin indsats fik Erik Sommer i 2015 "Den folkelige sangs pris."

Kl. 9.40-12.00: "Den, der synger, er aldrig alene".
Formiddagen byder på et højskoleforedrag med sange, anekdoter og fortællinger om poesi, begivenheder og mennesker, om hvad der er væsentligst, og som har værdi for os som mennesker. Erik Sommer bruger sangene til at fortælle om den tid, vi kender med tanker om det, der kommer.

Kl. 13.30-16.00: "Bag om ordene. Når melodien taler" v/ Erik Sommer.
Erik Sommer tager dig med på besøg i sit sangskriverværksted. Hvad er en god folkelig sang? Hvordan er det særlige forhold mellem tekst og melodi? Hvad gør man, når man sætter melodi til en tekst? Om håndværk og fiduser med eksempler på nyere sange og salmer, både dem, der blev til noget, og dem, der blev i skuffen.

Kl. 19.30: "Derfor bærer blus vi med glæde". Salmesangsgudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.

Onsdag den 27. november
Kl. 9.00-9.45: "Morgenstund har guld i mund." Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 9.40-12.00: "I Carl Nielsens fodspor. Carl Nielsen i ord og toner" v/ Aase Collin og Dorte Smedegaard.
Komponisten Carl Nielsen har med sine melodier haft enorm betydning for den folkelige sang. Han var en enestående personlighed, hvis liv var spændt ud mellem kunst og kærlighed. I dette spændingsfelt tages vi med på en rejse i Carls fodspor gennem Jylland over Fyn til Lolland for til sidst at ende i København. Gennem fortælling, billeder, fællessange, solistiske indslag tegnes et nært billede af Carl Nielsen som menneske.

Kl. 14.00-16.30: "Livet er ikke det værste, man har". Benny Andersen og den folkelige sang v/ Erik Lindsø.
Benny Andersen blev kaldt den danske nationalskjald. I sit forfatterskab er han en skarpsindig iagttager, der i mere end 50 år registrerede, hvad der sker i det danske samfund og danskerne imellem. I sin digtning har han beskrevet os med både lune og alvor. Benny Andersen er en sprogfornyer, en øjenåbner. En blanding af en unik sprogsans blandet med hjertevarm humor gav ham en poetisk særstatus. I sine sange rakker han hellere op, end han rakker ned. Han kalder Rosalina for sin livsfordobler, og mens de fleste holder døren på klem, tager han hele døren af. Med afsæt i Svantes viser sætter Erik Lindsø fokus på Benny Andersens betydning for udviklingen og fornyelsen af den folkelige sang.

Kl. 19.30: "Den danske sang på nye stærke vinger". Koncert med Zenobia.
Trioen Zenobia består af Louise Støjberg (sang, guitar og trækbasun), Mette Kathrine Jensen Stærk (sang og harmonika) og Charlotte Støjberg (keyboard og sang).
Zenobia har gennem 10 år indtaget den danske musikscene med forførende og stemningsfyldte fortolkninger af den danske sangskat. Trods et traditionelt musikalsk udgangspunkt med danske sange og salmer, gør de musikken til deres egen ved tilsætning af argentinsk tango og dansk folkemusik. Zenobia har udgivet flere albums, vundet priser og turneret i ind- og udland.

Torsdag den 28. november
Kl. 9.00-9.45: ”Du kom med alt det der var dig". Morgensang om Jens Rosendal v/ Erik Lindsø.

Kl. 9.40-12.00: "I tid og evighed". Nye salmer til tiden v/ Lisbeth Smedegaard Andersen.
Vores verden har forandret sig radikalt siden Kingos, Brorsons og Grundtvigs tid, og derfor er det i dag mere aktuelt end nogensinde at overveje, hvad en salme er. Hvordan kan man forny en så gammel genre, og hvad inspirerer en salmedigter i dag? Mennesker stiller stadig spørgsmål om troen og meningen med det hele, men vi har en anden baggrund, og ligesom en præst i sin prædiken igen og igen må forsøge at fortolke evangeliet, så det kaster lys ind over den verden, vi lever i, må en salmedigter forsøge at finde det billedsprog, der kan give liv til en nutidig tolkning af evangeliet, så folk kan synge med på en salme og føle, at det er udtryk for deres tro, håb og bøn. Til det behøver man den inspiration, der kommer fra naturen, fra billedkunsten, fra litteraturen og fra den dagligdag, man nu engang lever i. Foredraget tager afsæt i, at vi synger nogle af Lisbeth Smedegaards salmer, mens hun undervejs fortæller om de tanker, hun gør sig som salmedigter, og om det billedsprog, en ændret omverden kalder på.

En eftermiddag hos Jens Rosendal i Ballum
Kl. 13.00-18: Vi kører sydpå til Ballum, hvor vi går en tur i den lille landsby, hvis smukke gamle marskhuse ligger fuldstændig intakt rundt om middelalderkirken. Vi fortsætter henover marsken og ud til Vadehavet og marsklandet, som er salme- og sangskriveren Jens Rosendals store inspirationskilde.
Jens Rosendal er med mere end 1000 sange og salmer en af Danmarks mest produktive sangskrivere, og han er den nulevende dansker med flest sange i Højskolesangbogen. Hans kendte sang, "Du kom med alt det der var dig", er oversat til 18 sprog, senest til russisk. Vi har sat digteren stævne i Ballum Multihus, hvor han fortæller historier fra sit sangværksted.

Kl. 19.30-21.00: "Søbemadens triste tid er ude". Frank Jæger og Tony Vejslev – sprogets og musikkens univers." Koncertforedrag med Tom Frederiksens Trio.
Denne aften er et koncertforedrag med en hyldest til makkerparret Frank Jæger og Tony Vejslev. Tom Frederiksens Trio blev ved Danish Music Awards i 2008 hædret som "Årets bedste visealbum". De nyfortolker på bas og guitar, trommer og japansk bambusfløjte de evigt aktuelle digte af Frank Jæger: ”Bedstefar, tag dine tænder på”, ”Liden sol i disse uger”, ”O, at være en høne” – og mange flere.

Fredag den 29. november
Kl. 9.00-9.30: "Den sønderjyske sang". Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 9.40-12.00: ”På opdagelse i Ingemanns land”. B. S. Ingemann i fortælling og sang v/ Erik Lindsø.
B.S. Ingemann har skrevet nogle af de smukkeste og mest hjertegribende salmer og sange i dansk poesi, som er uomgængelige sokkelstene i vores kulturelle dannelse. Samtidig har Ingemanns digtning haft afgørende betydning for vores nationale og religiøse selvforståelse. Derfor er kendskab til Ingemann nødvendigt for en forståelse af, hvad det vil sige at være dansk. Ingemanns morgen- og aftensange blev til i et tæt samarbejde med komponisten Weyse – sange dedikerede til fattige børn på et børneasyl. Ingemann (1789-1862) er født på Falster, men Sorø blev stedet, hvorfra hans forfatterverden gik – sammen med sin elskede Lucie. Ingemann sange gjorde ham folkekær allerede i samtiden. På sin 70-årsdag fik han i gave et guldhorn af danske kvinder, som beundrede ham.

Kl. 13.30-16.00: "Mens vi venter!". Om arbejdet med den nye højskolesangbog v/ Jørgen Carlsen.
I november 2020 udkommer efter planen 19. udgave af Højskolesangbogen. Jørgen Carlsen er formand for det udvalg, som allerede i to år har arbejdet på opgaven med at udvælge de sange og melodier, der skal med. Udvalget er på hårdt arbejde, for det er svært at konkurrere med 18. udgave, som er den mest populære – og måske den bedste – nogensinde. Hvilke kriterier arbejdes der ud fra? Hvor mange nye sange kommer med? Og hvilke sange må vige pladsen for de nye? Måske løftes sløret for noget af det, vi kan forvente.

Kl. 16.30-17.30: "Sang under kirketag". Aftenklange i Rødding Frimenighedskirke v/ Mads Rykind-Eriksen.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke. Vi møder op og gør os gældende, så det kan høres!

Kl. 19.00: Festmiddag.

Kl. 21.00-21.45:Viseaften med troubadouren Kristian la Cour.
Vi har inviteret vores kollega fra nabohøjskolen i Askov til at komme på vores festaften. Kristian er visesangens mester, og han tager os med på rundtur i både den danske og den svenske visetradition, samtidig med at han præsenterer sange, han selv har skrevet melodier til.

Lørdag den 30. november
Kl. 9.00: "Gå da frit enhver til sit." Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvor ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Med saft og kraft

Jeg vælger mig april!
i den det gamle falder,
i den det ny får fæste;
det volder lidt rabalder, –
dog fred er ej det bedste,
men at man noget vil.

Jeg vælger mig april!
fordi den stormer, fejer,
fordi den smiler, smelter,
fordi den evner ejer,
fordi den kræfter vælter, –
i den bli'r somren til!
B. Bjørnson, Højskolesangbogen nr. 28

En uge i selskab med forårsbebudere
Saft og kraft er en gammel vending for det, der giver smag og næring. Når højskolen er bedst, giver den smag på livet og tilsætter den næring, der skal til for at leve det. Det er det, vi gør på Rødding Højskole i denne uge – udfolder den bedste højskole, vi kender.
Vi kan sige om en anden, at ”han gjorde, hvad han kunne, men det var uden saft og kraft.” Det er ikke nogen rar dom at få, og den tilstand fortjener vi mennesker ikke at havne i.
Saften er ”den væde, der gøder jorden,” står der i ordbogen. Saften er næringen, uden hvilken intet kan gro. Saften er symbolet på grokraft, sundhed og styrke.
Kraften – livskraften – er ”den iboende evne til at arbejde, virke og fungere på rette måde,” forklarer ordbogen.

Livskraften er den styrke, der sætter vores liv i bevægelse
– og den har mange navne. Poesien digter om en bevægende kraft, en drivende kraft, en kærlig kraft og en levende kraft. I hverdagslivet snakker vi om handlekraft, en fremfarende kraft og nogle gange også om åndskraften. I denne uge sætter vi kræfterne i spil.

Ugens perler
Med store naturoplevelser, poesi og sange, livgivende foredrag, filosofiske betragtninger, gode historier og kulinariske overraskelser vil vi give dig saft og kraft til at gå foråret og livet i møde.
Vi skal køre med traktorbus til Mandø, se på sæler ved Koresand og til marskmiddag på Den Gamle Digegreves Gård. Gennem foredrag får du indblik i den natur, vi møder.
Vi skal høre foredrag om kunstneren Emil Nolde og besøge hans museum i Seebüll. Undervejs gør vi holdt i Ballum, hvor digteren Jens Rosendal tager imod og fortæller om sine sange.
Vi skal besøge Sdr. Hygum forsamlingshus, hvor de har dækket op med sønderjysk kaffebord. Folkemindeforsker og museumsinspektør Anne Marie Overgaard fortæller om kaffebordet, og introducerer de sønderjyske sange, der hører kaffebordet til.
Vi forkæler dig med en gourmetmiddag på Sønderskov Slot, hvor pianisten Rasmus Skov Borring kommer forbi og tager plads ved flyglet.
Indimellem får vi besøg af historiker og forfatter Michael Böss med et foredrag om stedernes betydning for, om vi er rodløse eller rodfaste. Forfatter og foredragsholder Erik Lindsø kommer og underholder os med et foredrag om humor som medicin. Komponisten Erik Sommer tager os med på rejse i den folkelige sang og visetrioen, Tom Frederiksen, Finn Olafsson og Torsten Olafsson, underholder med den danske visetradition.

Velkommen blandt forårsbebudere på Rødding Højskole
Mads Rykind-Eriksen
forstander

Tilmelding
Pris: 4.950 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1.000 kr. for enkeltværelse). 5.450 kr. på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Kursusvært
Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole, cand.mag. i historie og filosofi.

Medvirkende

  • Rasmus Skov Borring, pianist og komponist. Har senest udgivet CD’en "Livets mærke" med sange af Jens Rosendal.
  • Mette Geil, cand.theol. og frimenighedspræst ved Rødding Frimenighed.
  • Bo Ejstrud, museumsleder, Museet Sønderskov.
  • Ruth og Christian Lorenzen, ejere af Klægager – Den Gamle Digegreves Gård – der i 2017 blev kåret som Danmarks smukkeste bondegård.
  • Klaus Melby, naturvejleder og leder af Vadehavscentret.
  • Josephine Nielsen-Bergqvist, museumsinspektør ved Ribe Kunstmuseum, cand.mag. i kunsthistorie.
  • Anne Marie Overgaard, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland.
  • Jens Rosendal, forfatter og sang- og salmeskriver med 13 sange i Højskolesangbogen, tidl. højskolelærer.
  • Erik Sommer, korleder og tidl. højskoleforstander, men mest kendt som komponist til en lang række melodier i bl.a. Den Danske Salmebog og Højskolesangbogen. Han er en af vores største formidlere af den folkelige sang. I 2015 fik han Den Folkelige Sangs Pris for sin indsats.
  • Erik Lindsø, foredragsholder og forfatter. Har bl.a. skrevet bøgerne "Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder" og "Livet er i det mindste en historie værd".
  • Michael Böss, kommentator ved Jyllands-Posten, historiker og forfatter til blandt andet ”Det demente samfund– historieløshed i nutidskulturen” (2014) og”Forsvar for nationen" – Nationalstaten under globaliseringen” (2006).
  • Visetrio bestående af TomFrederiksen, Finn Olafsson og Torsten Olafsson. Tom Frederiksen: trubadur, fortolker af bl.a. danske viser. Finn Olafsson: komponist, guitarist og kor. Torsten Olafsson: akustisk bas og kor. Tom Frederiksens album ”Synger/sangskriver” blev i 2008 nomineret til ”Årets danske visealbum” ved Danish Music Awards, og trioens fælles 2010 album "Hyldest til Tony Vejslev & Frank Jæger" har siden bragt dem rundt i landet. 

Kursusprogram

Søndag den 7. april
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst og rundvisning v/ Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 19.30-21.00: ”Den som mærker, at græsset gror" v/ Erik Sommer.
Vi har bedt Erik Sommer skyde kurset i gang, for så kommer vi godt fra start. Han gør det  med sange og fortællinger om historierne bag sangene, om begivenheder og om folk, der igennem tiden har haft noget på hjerte, og krydrer det med anekdoter og kommentarer til den tid, vi kender, og tanker om det, der kommer.Erik Sommer er komponist og har skrevet melodier til nogle af de sange, vi elsker at synge, fx "Du som har tændt millioner af stjerner".

Mandag den 8. april
Kl. 9.00: Morgensang i Rødding Frimenighedskirke, hvor vi ser kirken og hører den gribende historie om præsteparret, der mistede to sønner under Første Verdenskrig. V/ frimenighedspræst Mette Geil.

Kl. 9.40-12.00: ”Mellem himmel og hav, ebbe og flod. Vadehavets og marskens natur og mennesker” v/ Klaus Melby.
Klaus Melby er leder af Vadehavscentret, porten til Nationalpark Vadehavet – den danske del af Unesco Verdensarv – som efter en omfattende renovering og udbygning genåbnede den 2. februar 2017. I mere end 25 år har han færdedes i dette område, og han ved alt om ebbe og flod, blomster og siv, fugletræk og fugls føde i naturens største spisekammer. Med sine billeder og sine historier, fortæller han om det, så man tænker: Det må jeg se! Og det skal vi. På torsdagens udflugt har vi Klaus Melbye med som guide.

En eftermiddag om det sønderjyske kaffebord i ord og kalorier
Kl. 14.00-17.00: Vi tager til Sønder Hygum forsamlingshus, der i 1907 blev bygget som samlingssted for de dansksindede sønderjyder. Her kunne de få lov til at være i fred for de tyske myndigheder; men spiritusbevilling kunne de ikke få. I stedet skabte de det sønderjyske kaffebord. Museumsinspektør Anne Marie Overgaard fra Museum Sønderjylland kommer og fortæller historien om sønderjydernes enestående kagetradition. Naturligvis får vi smagsprøver.

Kl. 19.30-21.00: "Kunst, kærlighed og blomster i marsken. Om Emil Nolde" v/ Josephine Nielsen-Bergqvist.
Emil Noldes kunst er elsket og værdsat af mange danskere. Og hans liv er lige så fascinerende som hans kunst. Foredraget er en optakt til tirsdagens heldagstur, hvor vi besøger Emil Nolde Museet i Seebüll syd for grænseovergangen ved Rudbøl.

Tirsdag den 9. april
Heldagstur med natur, poesi og kunst. Møde med Jens Rosendal, marskens digter, og Emil Nolde, marskens maler
Kl. 7.15: Morgenmad.
Kl. 8.00-17: Vi kører til Ballum, hvor vi går en tur i den lille landsby, hvis smukke, gamle marskhuse ligger fuldstændig intakt rundt om middelalderkirken. I Ballum bor Jens Rosendal, marskens egen digter, og ham har vi sat stævne i Ballum Multihus, hvor han vil fortælle om nogle af sine sange.
Vi spiser frokost i Ballum. Derfra går turen sydover, mens vi hører historien om diger og digebrud, katastrofer og tragedier. Vi passerer den lille, særprægede grænseovergang ved Rudbøl, få kilometer fra Emil Nolde Museet i Seebüll, som er næste stop. Hus og have rummer vidunderlige værdier for øjet: Malerier, akvareller og grafik i det hus og atelier, som Nolde og hans kone Ada byggede til sig selv i 1920'erne. Stedet med den historiske,  farverige blomsterhave er en oase midt i det flade marskland. Turleder: Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 19.30-21.00: "Frank Jæger og Tony Vejslev – sprogets og musikkens univers.” Koncert i Rødding Frimenighedskirke med trioen Tom Frederiksen, Finn Olafsson og Torsten Olafsson som på akustisk guitar og bas fortolker de evigt aktuelle digte af Frank Jæger. Til koncerten hører vi også nogle af Tom Frederiksens egne viser.

Onsdag den 10. april
Kl. 9.00: ”Så syng da, Danmark, lad hjertet tale”. Morgensang om Højskolesangbogen v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 9.40-12.00: "Nationalitet er noget vi gør, snarere end noget vi har" v/ Michael Böss.
Nationalitet har to sider: en formel og en mental. Den første handler om statsborgerskab og alt, hvad der følger med i form af rettigheder og pligter. Det er den, der bliver registreret i passet og den formular, man skal udfylde i flyet for at komme ind i mange lande uden for EU. Den anden side er den personlige og indre nationalitet. Den handler om følelser, forestillinger, adfærd og værdier. Dette foredrag handler om den mentale side. Om hvordan vi udtrykker vores nationalitet til hverdag og fest, men for det meste uden at vi tænker over det. Nationalitet er nemlig en bestemt måde at leve, tænke og føle på. Men den forandrer sig gradvist. Er vi måske på vej mod en opløsning af dansk nationalitet?

Kl. 14.00: Rundvisning på højskolen v/ Mads Rykind-Eriksen.

En aften for livsnydere – klostervandring og slotsgourmet med visesang
Kl. 15.30: En aften for livsnydere – guldgraverhistorier og slotsgourmet med visesang.
Smukt inde i skoven ligger Sønderskov Hovedgård med hovedbygning fra 1620, som vi besøger. Vi starter med at vandre tre kilometer ad Klosterruten, der løber gennem Jylland, og passerer Sønderskov Mølle med aner fra 1500-tallet. Vi fortsætter igennem kuperet terræn og moselandskab omkring Møllesøen, før vi kommer til Sønderskov Hovedgård. Her tager museumsleder Bo Ejstrud imod os og fortæller historien om Danmarks største vikingeskat, fundet netop her på egnen. Senere hører vi om slottets historie og får en rundvisning på det lille museum, inden vi fortsætter ned i den hvælvede middelalderkælder, hvor Restaurant Herregårdskælderen ligger – kendt for sin udsøgte gourmetmad. I fakkelskærets lys får vi serveret årstidens spise. Under middagen kommer komponisten Rasmus Skov Borring og sætter sig ved flyglet for at tage os med på rejse i den danske sang.
Kl. 21.30: Hjemkomst.

Torsdag den 11. april
Heldagstur. Naturvandringer på Mandø og Koresand. Middag med marsklam på
Den Gamle Digegreves Gård
Kl. 7.30: Morgenmad.
Kl. 8.15-22: Heldagstur. Vi starter ved Vadehavscentret, porten til Nationalpark Vadehavet – den danske del af Unescos Verdensarv Vadehavet – som netop er blevet ombygget og udvidet for 66 millioner kroner. Klaus Melbye vil tage os med igennem det flotte, nye center, hvor verdensarven formidles på en helt ny og unik måde, samtidig med at den afspejler sig i den æstetiske arkitektur.

Kl. 10.30: Vi tager traktorbussen til Mandø og spiser tidlig frokost. Bagefter skal vi se øens særprægede natur, gå på havets bund og opleve Vadehavets plante- og dyreliv, vandre en tur rundt i den lille by, hvor vi ser kirken og stormflodssøjlen, inden vi fortsætter ud i klitterne, hvor de går over i havdiget. Vi tager traktorbussen videre til Koresand, Danmarks største højsand, hvor vi skal se den store sælbanke. Koresand er 25 km2 og et af de mest dynamiske områder i landet. Højsandet er starten på en ø-dannelse, der ligger mellem hav og land, og hvor det højeste punkt ikke er mere end 1,5 meter over 0.
Vi afslutter dagen med en middag kreeret på marsklam i stemningsfulde lokaler på Klægager– Den Gamle Digegreves Gård, hvis navn henviser til den nuværende ejer Christian Lorenzen og hans far, som havde titel af digegreve. I 2005 blev det gamle stuehus fra 1857, forhaven og senere resten af gården nænsomt restaureret, med respekt for den oprindelige stil. Vi får historien om stedet og dets historie af ægteparret Ruth og Christian Lorenzen og efter middagen, når vi drikker kaffe, synger vi fra Højskolesangbogen. Turledere: Klaus Melby og Mads Rykind-Eriksen.

Fredag den 12. april
Kl. 9.00: "Lysets engel går med glans". Morgensang om B.S. Ingemann v/ Erik Lindsø.

Kl. 9.40-12.00: ”Humor som medicin. Om livsmod, livslyst og livsglæde” v/ Erik Lindsø.
Humor er det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men for nedsat tempo, vi bliver langsomme i vendingen, men hurtige i replikken. Vi kan være i dårligt humør eller ikke i humør til noget, men med humor kommer vi altid i godt humør. Man kan fx ikke blive vred eller sur på den, man griner sammen med. Med humor kan vi vende mismod til livsmod. Med humor kan vi afvæbne den, der er urimelig og redde situationen. Humoren er en elastik af solidaritet og tilgivelse. Humoren fornyr og forynger vores livssyn. Humoren gør os finurlige og eventyrlige. Med humor får vi overskud til at drage virkeligheden i tvivl. Et foredrag, hvor der skal lyttes med lattermusklen.

Kl. 14.00-16.00: ”Livet er det bedste, vi har. Eksistensfilosofiske efterklange” v/ Mads Rykind-Eriksen.
Mennesket har til alle tider forsøgt at sætte ord på nogle af de grundlæggende livsvilkår, det er underlagt: Livet, døden, det gode, det onde, det smukke, naturen, forholdet til det andet menneske, ønsket om at skabe en bedre verden og meget, meget mere. I vores sange, myter og historie ligger der en livsvisdom, som vi ofte ikke er opmærksomme på. De filosofiske efterklange løfter tilværelsen ind i livskraftens spændingsfelter.

Kl. 16.30-17.30: "Jeg vælger mig april." Sang under kirketag i Rødding Frimenighedskirke.
I den grundtvigske kirke, der er nabo til højskolen, har man tradition for at slutte arbejdsugen med fællessang. Vi møder op sammen med folk fra byen og synger forårssange udvalgt af frimenighedspræst Mette Geil.

Kl. 19.00: Afslutningsfest. Festmiddag med sang, fortælling og ostebord.

Lørdag den 13. april
Kl. 9.00: ”Gå da frit enhver til sit”. Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Europa i bevægelse. Nationalstaten og mindretallene under forandring

Et personligt møde med det danske, tyske og frisiske mindretal

Vi lever i en turbulent tid. Med Trump og Brexit er den kendte verdensorden i disse år under drastisk forandring. Usikkerheden vokser, når EU udfordres af flygtninge og migranter, og gamle alliancer vakler under en uforudsigelig amerikansk præsident.

Med blikket mod syd
Politisk har Danmark taget konsekvensen og vendt blikket fra den angelsaksiske verden og mod Tyskland, den store nabo mod syd. Regeringen har udarbejdet en Tysklandsstrategi og en Strategi for Fremmedsprog, der bl.a. skal fremme danskernes tyskkundskaber. Og forude venter et dansk-tysk venskabsår i 2020, samme år som fejringen af 100-året for Genforeningen.

... eller med blikket rettet indad?
Men trods fordelene ved det internationale samarbejde vender mange blikket indad og søger tryghed i nationalstaten og dens løfte om en sprogligt og kulturelt homogen befolkning. Grænsekontrollen ved den danske grænse bliver mere og mere permanent, højrepopulistiske partier har vind i sejlene og udfordrer EU indefra. Selv det stabile Tyskland vakler under Alternative für Deutschland, der både er stormet ind i flere delstaters landdag, herunder i Slesvig-Holsten, og i den fællestyske Forbundsdag.

Grænselandet som brobygger
I det dansk-tyske grænseland har mange i lang tid brystet sig af en særlig tilgang til det internationale samarbejde og det interkulturelle samliv, som på grænsen mellem to lande, med respektive nationale mindretal på begge sider, falder helt naturligt. Og især mindretallene bryster sig i dag af en ikke-nationalistisk linje og taler om en både og-identitet.

I grænselandet har man erfaring i at bygge bro mellem kultur og mennesker. Vi vender derfor blikket mod grænselandet og spørger, hvad Danmark kan og skal lære for at kunne positionere sig i en ny, international verdensorden og for samtidig at kunne tackle globaliseringens indflydelser og den øgede nationalisme i Europa på fornuftig vis.

Foredrag og debat
På kurset spørger vi identitetshistorikere, politikere, kulturpersonligheder, tysklandskendere og mindretalsmennesker til nationalstatens og mindretallenes position i en globaliseret verden. Er nationalstaten svaret på tidens udfordringer? Hvor tæt bør parløbet mellem Danmark og Tyskland være i en omskiftelig verden med nye alliancer? Hvad betyder højredrejningen i Europa for mindretallene? Hvordan afspejles verdens udvikling sig i grænselandet? Og kan vi lære noget af mindretallenes måde at håndtere tidens udfordringer på?

To heldagsture – til Kiel og Nordfrisland
To dage flytter vi højskolen til Sydslesvig for at komme tæt på egn, kunst, kultur og mennesker. Den første dag tager vi til landdagen i Kiel, hvor vi møder formand for SSW Flemming Meyer, og over kaffebordet i forsamlingshuset i Egernførde diskuterer vi hverdagens udfordringer med medlemmer af det danske mindretal.
Den anden dag tager vi til Nordfrisland, hvor der er koncert med den frisiske sangskriver Norma og foredrag med Lars Harms, det frisiske landdagsmedlem i Slesvig-Holsten. På hjemturen spiser vi aftensmad på Klægager – Den gamle digegreves Gård i Ballum, hvor digteren Jens Rosendal kigger forbi og fortæller om sine sange, og vi synger nogle af dem.

Kurset er arrangeret i samarbejde med Grænseforeningen.

Tilmelding
Pris: 4.800 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1000 kr. for enkeltværelse). 5.300 kr.på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Kursusvært
Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole og cand.mag. i historie og filosofi.

Medvirkende

  • Uffe Østergaard, professor emeritus med speciale i europæisk politik og identitetshistorie.
  • Jan Diedrichsen, journalist og sekretariatsleder for det tyske mindretals sekretariat i København. Leder af den slesvig-holstenske landdags repræsentation i Bruxelles.
  • Jesper Vind, tysklandsmedarbejder og vikarierende redaktør på Weekendavisen.
  • Flemming Meyer, formand for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) og landdagsmedlem i Slesvig-Holsten
  • Gitte Hougaard-Werner, næstformand i Sydslesvigsk Forening (SSF). Skoleleder på Vestermølle Danske Skole.
  • Mette Geil, frimenighedspræst i Rødding Frimenighedskirke
  • Friis Arne Petersen, Danmarks ambassadør i Tyskland.
  • Jørgen Kühl, professor ved Flensborg Universitet og rektor på A.P. Møller Skolen.
  • Johan Varning Bendtsten, journalist.
  • Jule Sösemann, student fra Duborg-Skolen.
  • Norma Schulz, frisisk sangskriver og sanger. Læs mere på normamusik.de.
  • Claas Riecken, medarbejder på Nordfrisisk Institut.
  • Lars Harms, landdagsmedlem i Slesvig-Holsten for Sydslesvigs Vælgerforening (SSW). Tilhører det frisiske mindretal.
  • Jens Rosendal, digter og sangskriver.
  • Knud-Erik Therkelsen, generalsekretær i Grænseforeningen.
  • Marie Krarup, MF for Dansk Folkeparti.
  • Christian Juhl, MF for Enhedslisten og medlem af Folketingets Sydslesvigudvalg.
  • Kerrin Linde, udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad. Født og opvokset i Sydslesvig.
  • Erik Veje Rasmussen, tidl. landsholdsspiller i håndbold og træner for bl.a. Flensburg-Handewitt.

Kursusprogram

Søndag den 1. september
Kl. 15.00: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst og introduktion til ugen v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 19.30-21.00: "Er Danmark Tysklands ven internationalt? Dansk-tysk parløb og konflikt i det internationale samarbejde – historisk, aktuelt og fremadrettet". V/ Uffe Østergård.
Danmarks udenrigspolitik har længe været rettet mod Storbritannien og USA; men med opbrud i den angelsaksiske verden, Brexit og præsident Trump i Det Hvide Hus har Danmark måtte styrke andre internationale bånd. Tyskland, der i forvejen er Danmarks største handelspartner og en mangeårig partner, ligger lige for, og den danske regering har udviklet en Tysklandsstrategi, der skal bringe Danmark endnu tættere på naboen i syd. Men hvor enige er Danmark og Tyskland egentlig, når det kommer til det internationale samarbejde i EU, NATO og FN? Hvor og hvornår gennem tiden har samarbejdet fungeret eller ikke fungeret? Og hvad betyder Brexit og Trump for landenes indbyrdes forhold? Uffe Østergaard, der er ekspert i europæisk politik og identitetshistorie, giver en knivskarp analyse af de historiske og aktuelle forhold og et bud på, hvilken retning udviklingen går i.

Mandag den 2. september
Kl. 9.00: Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 9.40-12.00: "Mindretal på godt og ondt”. En personlig fortælling fra det tyske mindretal" v/ Jan Diedrichsen.
Jan Diedrichsen, der i dag arbejder i København og Bruxelles, fortæller sin personlige historie om at vokse op i det tyske mindretal i Tinglev og trækker tråde til det de større politiske sammenhænge: Hvordan var det at vokse op i et mindretal? Hvad var positivt? Hvad var udfordrende? Hvad har det givet ham? Mindretallene i grænselandet har gennem de senere årtier til stadighed fået bedre vilkår for at pleje deres sprog og kultur. Men hvordan ser den aktuelle udvikling ud for det tyske mindretal? Hvordan tolkes det øgede fokus på nationalisme i Europa? Og kan den ikke-nationalistiske linje, man finder hos både det tyske og det danske mindretal, bibeholdes fremover?

Kl. 14.00-16.30: "Kan nationalpopulismen blive stueren i Tyskland?” Forskelle og ligheder på højredrejningen i Tyskland og Danmark" v/ Jesper Vind.
Det tyske establishment har nærmest været i chok siden det nationalpopulistiske parti Alternative für Deutschland (AfD) gjorde sit indtog, først i en række landdage og i efteråret 2017 i Forbundsdagen. I Tyskland, hvor den nationalsocialistiske historie stadig spiller en stor rolle, har mange det svært med den højredrejning, AfD står for, og hvis ledende medlemmer ytrer sig relativerende om den nationalsocialistiske fortid. Men er AfD overhovedet udtryk for en ny højredrejning i Tyskland? Eller giver partiet bare udtryk for strømninger, der i forvejen findes i samfundet? Hvordan håndteres AfD’s opblomstring politisk i Tyskland? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem tysk og dansk nationalpopulisme, og hvordan omgås man den? Jesper Vind, der i 2017 har udgivet bogen ”Det nye tyske højre”, analyserer de aktuelle politiske tendenser i Tyskland, Danmark og Europa.

Kl. 19.30: Koncert med Stormtown Jazzcompany.
Kunst og kultur og ikke mindst musik forener på tværs af grænser. Noderne er de samme, underordnet hvilken kultur, vi befinder os i. Vi har inviteret det tyske jazzorkester "Stormtown Jazzcompagny" til en underholdende aften. De kommer fra Husum, hvor de i mange år har haft det dansk-nordiske Mikkelberg-center som øvested. De spiller traditionel jazz.

Tirsdag den 3. september
Heldagstur til landdagen i Kiel og et møde med det danske mindretal i fjordbyen Egernførde
Kl. 7.15: Morgenmad.
Kl. 8.00: Afgang.
Kl. 10.30-12.30: Foredrag ved Flemming Meyer, Landdagen i Kiel: ”Samarbejde eller eksklusion? Et mindretals perspektiv på politiske strategier over for Alternative für Deutschland i den slesvig-holstenske landdag”.
Den tyske højredrejning har ført Alternative für Deutschland (AfD) ind i den slesvig-holstenske landdag med over fem procent af stemmerne. I samme landdag sidder mindretalspartiet Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), som Flemming Meyer er formand for. I landdagens plenarsal giver han sit syn på, hvilken status AfD har i landdagen. Hvordan man som mindretalsparti bør forholde sig til højrepopulismen i Tyskland. Og om man skal samarbejde med AfD eller holde dem ude, i Slesvig-Holsten og på forbundsniveau.

Kl. 13.15: Frokost i medborgerhuset Egernførde.

Kl. 14.00: Byvandring i Egernførde med lokale fra Sydslesvigs Forening (SSF) som guide.

Kl. 16.30: Kaffe i medborgerhuset sammen med lokale medlemmer af mindretallet. Over kaffen er der mulighed for at høre lokale beretninger om hverdagslivet i mindretallet.

Kl. 17.00: Foredrag ved Gitte Hougaard-Werner: ”Det lokale mindretalsarbejde i Rendsborg/Egernførde”.

18.00: Middag sammen med lokale medlemmer af mindretallet.

20.00: Turen går hjem til Rødding.
Turleder: Mads Rykind-Eriksen.

Onsdag den 4. september
Kl. 9.00: Morgensang i Rødding Frimenighedskirke, hvor vi ser kirken og hører den gribende historie om præsteparret, der mistede to sønner under Første Verdenskrig. V/ Mette Geil.

Kl. 9.40-12.00: "Danmark og Tyskland – det ny vennepar i Europa". V/ Friis Arne Petersen.
Både Danmark og Tyskland har blikket rettet mod det dansk-tyske venskabsår i 2020. Men hvad betyder venskabet til Tyskland for Danmark, og hvordan viser det sig i samarbejdet mellem de to lande? Hvilken rolle spiller det dansk-tyske grænseland og dets mindretal for det dansk-tyske venskab? Og hvor tilfældigt er det egentligt, at venskabsåret falder sammen med 100-året for Genforeningen i 2020? Danmarks ambassadør i Tyskland, Friis Arne Petersen, tegner et aktuelt billede af det Tyskland, Danmark har foran sig.

Kl. 14.00-16.30: ”Har det danske mindretal en fremtid?” Interview med Jørgen Kühl ved Johan Varning Bendsten.
Jørgen Kühl er både professor med speciale i mindretal og rektor på A.P. Møller Skolen i Slesvig. For nylig har han i sin analyse af mindretallet fremført den analytiske betegnelse post-national, der dækker over de medlemmer af mindretallet, der har tysk baggrund og har valgt det danske til. Medlemmerne af den nationale gruppe definerer han derimod som dem, der er født ind i mindretallet. En undersøgelse, han har foretaget på sin egen skole, viser, at omkring to tredjedele af eleverne kommer fra tyske hjem og således er post-nationale medlemmer af mindretallet. Kun tre procent af eleverne kommer fra hjem, hvor begge forældre har dansk baggrund. Men hvordan skal man forstå et nationalt mindretal, der kun overlever ved at integrere dele af flertalsbefolkningen i mindretalslivet? Hvordan ser fremtiden ud for mindretallet? Og hvad med mindretallets egen selvforståelse? Den må defineres på ny, lyder det fra Jørgen Kühl. Undervejs i interviewet trækkes paralleller til andre europæiske mindretal – om de også overlever ved at inddrage flertalsbefolkningen i mindretalslivet.

Kl. 19.30-21.00: "En tysker, der blev dansk”. En personlig fortælling om en ung tysk piges møde med det danske mindretal v/ Jule Sösemann.
Selvom 20-årige Jule Sösemann har tyske forældre og kalder sig ”pæretysk”, er hun også dansk. Efter eget valg startede hun som barn i den lokale danske børnehave i Flensborg. Derved traf hun en beslutning, der først skulle føre hende og siden hendes tre søskende og forældre ind i det danske mindretal. Her har hun været aktiv både som spejder og i Grænseforeningens Elevambassadører, hvor hun har debatteret sin baggrund med danske gymnasieelever. Jule Sösemann fortæller, hvordan det for hende har været at skifte – eller rettere sagt udvide – sit nationale sindelag. Hun forholder sig også til den verserende sprogdebat i Sydslesvig med en ærlig og bramfri mening om de danske skolers sprogpolitik.

Torsdag den 5. september
Heldagstur til det frisiske mindretal i Nordfriesland og møde med Jens Rosendal, marskens digter, i Ballum
Kl. 7.30: Morgenmad.
Kl. 8.15: Afgang.
Kl. 10.00: Ankomst, kaffe og scones på Bürgerhaus Bredstedt.

Kl. 10.30: Koncert og fortælling med Norma Schultz: en frisisk sangerinde, der synger på tysk, engelsk, plattysk og frisisk. Undervejs fortæller hun om sin egen opvækst på Før.

Kl. 12.00: Frokost.

Kl. 13.00-14.30: Rundvisning på Frisisk Institut med udstilling om frisisk liv på vestkysten v/ Dr. Claas Riecken.

Kl. 15.00: Kaffe i Bürgerhaus.

Kl. 15.30-17.00: Foredrag med Lars Harms: ”Friserne i Slesvig-Holsten”.

Kl. 17.00: Afgang fra Bredstedt.

Kl. 18.15: Aftensmad i Ballum, i de stemningsfulde lokaler på Klægager – Den gamle digegreves Gård.Navnet henviser til den nuværende ejer Christian Lorenzen og hans far, som havde titel af digegreve. I 2005 blev det gamle stuehus fra 1857 samt forhaven – og senere resten af gården – nænsomt restaureret, med respekt for den oprindelige stil. Vi får historien om stedet af ægteparret Ruth og Christian Lorenzen. Vi slutter med smagsprøver på det sønderjyske kaffebord, hvorefter Jens Rosendal fortæller om sine sange, som vi synger undervejs. Den 87-årige digter, som også bor i Ballum, er med mere end 1500 digte, sange og salmer den mest produktive, nulevende lyriker. Jens Rosendal er marskens og livets digter. Turleder: Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 21.00: Afgang hjem til Rødding.

Fredag den 6. september
Kl. 8.45-9.30: Morgensang ved Knud-Erik Therkelsen om 100-året for Genforeningen i 2020.

Kl. 9.40-12.00: "Den varme stol" med Marie Krarup og Christian Juhl: "Hvor tysk må det danske mindretal være? Er der kulturelle og sproglige grænser for medlemskab i mindretallet?" Interviewer: Kerrin Linde.
Professor Jørgen Kühl påpeger, at det danske mindretal kun overlever, fordi det har medlemstilgang fra den tyske flertalsbefolkning. Hvad betyder det for det danske mindretal, når det kommer til dansk sprog og kultur? Hvor national bør mindretallet være? Hvordan kommer mindretallet til at se ud i fremtiden? Og hvor går grænsen for det danske statstilskud til mindretallet? Christian Juhl, der sidder i Folketingets Sydslesvigudvalg, og MF Marie Krarup debatterer. Journalist Kerrin Linde, der selv kommer fra Sydslesvig, stiller spørgsmålene.

Kl. 14.00-16.30: "Sport og national identitet. Kan sport overvinde nationale grænser?" V/ Erik Veje Rasmussen.
Erik Veje Rasmussen er tidligere landsholdsspiller i håndbold og har sidenhen været træner for bl.a. den tyske topklub Flensburg-Handewitt, der i folkemunde også hedder danskerklubben på grund af sine mange danske spillere. Med udgangspunkt i sine erfaringer fra sportens verden og fra det dansk-tyske grænseland fortæller Erik Veje Rasmussen om sport og national identitet: Hvilken rolle spiller det nationale i sporten – for de udøvende og for tilskuerne? Kan sport overvinde nationale grænser? Og gør Flensborgs danske islæt det nemmere at rekruttere danskere til ”danskerklubben”?

Kl. 16.30: Sang under kirketag. Det er en tradition i Rødding, at man slutter ugen med sang i den grundtvigske frimenighedskirke. Sangene udvælges af Knud-Erik Therkelsen.

Kl. 19.00: Festmiddag og afslutningsaften.

Lørdag den 7. september
Kl. 9.00: Morgensang og afrunding v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, eftermiddagskaffe kl. 15, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Rødding Revival

Højskoleessens. Et ungdomskursus for alle

Seks måneders højskole på seks dage! Rødding Revival er højskoleessens – en uges intens højskoleoplevelse med noget for enhver smag. Vi har samlet de bedste elementer af et langt højskoleophold og øget intensiteten. Rødding Revival er et potpourri af skæve foredrag, fængslende workshops og gale og geniale fællesaktiviteter. Genopliv dit højskoleophold eller oplev det for første gang! Hver dag vælger du workshops. Du kan både vælge kreative og boglige workshops, fysiske og gastronomiske workshops – og så selvfølgelig dem, der falder uden for enhver kategori.

Kursusvært
Kasper Østergaard,
højskolelærer, mediegrafiker og iværksætter.

Kursusprogrammet kommer snarrest.

Naturvandringer. I Vadehavets vidunder og marskens mystik

Unikke vandringer og naturoplevelser med store fortællinger nord og syd for grænsen.

Farvernes landskab blæst ud under himlen.
Grønneste marker li'så langt som dit øje når.
Tidevandsbølgen viger og stiger.
Åndedrag gennem tusind år.

Sejlende sole mod vest rammer havet.
Splintrede spejle skyller ind mod det grønne land.
Rødmalte skyer jages på himlen.
Bølgeslag mod den lave strand.

Jens Rosendal, nr. 383 i Højskolesangbogen

Vadehavet og marsken er et af de mest fascinerende naturområder i Danmark, og i 2014 blev det optaget på UNESCOs verdensarvsliste som Nationalpark Vadehavet. Området er kendt for sit rige plante- og dyreliv og for sin barske natur med stormfloder og oversvømmelser. Digerne er et synligt bevis på menneskernes bestræbelser på at kontrollere naturkræfterne.

På dette kursus er vi én dag på højskolen, hvor vi skal høre om områdets flora og fauna og om de mennesker, der i århundreder har beboet disse egne. Derefter har vi fire dage med heldagsture, hvor vi en af dagene besøger Frisland og oplever den helt enestående vadehavsnatur på halligerne syd for grænsen. Vi sejler med den charmerende træfærge Rungholt til HalligLangeneß, hvor vi ser de karakteristiske frisiske gårde, placeret oppe på et varft for at sikre dem mod især efterårsmånedernesstormfoder.

De tre øvrige heldagsture går til den danske del af Vadehavet.

Den første dag besøger vi Vadehavscentret og dets prisbelønnede udstilling om Vadehavet og marsken og fortsætter til Rømø, hvor vi vandreri klitterne og hører om øens særprægede natur.

Den anden heldagstur går til Hviding og videre til Danmarks måske smukkeste landsby Ballum. Her møder vi digteren Jens Rosendal, hvis digte og sange er inspireret af det marsk- og vadehavslandskab, han bor midt i.

Den tredje heldagstur går med traktorbussen til Mandø, hvor vi ser den lille by, krydser klitterne, og går ind over Mandøs inderkog ud til bydiget mens vi ser på øens mange ynglefugle. Vi vandrer over vaden på Mandø Ebbevej tilbage til fastlandet og oplever, hvad det vil sige, at der er højt til himlen!

Kurset er tilrettelagt i samarbejde med Vadehavscenteret.

Tilmelding
Pris: 4.800 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1000 kr. for enkeltværelse). 5.300 kr. på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Kursusvært
Mads Rykind-Eriksen, højskoleforstander, cand.mag. i historie og filosofi.

Medvirkende

  • Klaus Melbye, naturvejleder og leder af Vadehavscentret.
  • Guide fra Schutzstation Wattenmeer på Hallig Langeneß.
  • Jens Rosendal, digter og forfatter, rigt repræsenteret i Højskolesangbogen og Salmebogen med sine sange og salmer.
  • Pia Dahl, cand.pæd., foredragsholder, blokfløjtenist, organist, dirigent. Se mere på plus50.nu.
  • Mette Geil, theol., frimenighedspræst i Rødding Frimenighed.
  • Claus Feveile, mag. i forhistorisk arkæologi og middelalderarkæologi, museumsinspektør ved Sydvestjyske Museer i Ribe.


Kursusprogram

Søndag den 30. juni
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 19.30-21.00: ”Vadehav og verdensarv” v/ Klaus Melby.
Det at lade noget gå i arv er en styrke for nationens identitet. Kobler man samtidig Vadehav og Verdensarv, får man noget af det stærkeste og smukkeste. Dette understreger betydningen af Danmarks mest unikke naturområde Vadehavet, som rangerer blandt noget af det ypperligste natur på verdensplan. I mere end 26 år har Klaus Melbye formidlet Vadehavet, og han vil tage os med ud i det, gå i dybden og sætte området ind i et globalt perspektiv.

Mandag den 1. juli
Kl. 9.00: ”Fra kultur til arkitektur”. Skolevandring i morgenstunden v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 9.30-12.00: ”Vadehav, klima og stormfloder” v/ Klaus Melby.
For 30 år siden lyttede man med ved radioen over hele Danmark, når der blev varslet storm over Vadehavet. I dag er det blevet dagligdag at høre om klimaændringer og naturkatastrofer. Men hvor er Vadehavet i denne fortælling? Vil havspejlsstigningen fjerne Vadehavet og ødelægge dette skønne hjørne, eller vil landskabet følge med? Og hvad med baglandet og bagvandet? Hvad kan vi gøre? Vil vores børnebørn opleve Vadehavet? Klaus Melbye vil se tilbage og se frem.

Ribe og Kammerslusen
Kl. 13.00-17.30: Vi kører til Danmarks ældste by Ribe, der i århundreder var centrum for den indbringende marsk- og vadehavshandel. Byens rigdom afspejler sig i et prægtigt kirkebyggeri, fornemme købmandsgårde og velholdte bindingsværkshuse. Vi går en tur i middelalderbykernen, hvor vi ser Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Bagefter kører vi ud til Kammerslusen, og drikker vores medbragte kaffe på digekronen, inden vi vandrer hen over marsken og ud til Vadehavet. Vi vandrer ca. 5 km. Turleder: Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 19.30-21.00: Fortællecaféen: ”Carl Nielsen og Højskolesangbogen” v/ Pia Dahl.
Carl Nielsen skrev ”Min fynske barndom”, måske den smukkeste danske bog om musikalitet, om taknemmelighed ved at eksistere, om ydmyghed, om livsglæde. Bogen er lille, men indholdet er stort. Mange sange i Højskolesangbogen er sat i musik af Carl Nielsen. Den store komponist rammer det enkle ord, med en autentisk tone. Men hvordan? Det er det, vi får belyst i denne fortælling.

Tirsdag den 2. juli
Vadehavscentret og Rømø
Kl. 7.30: Morgenmad.
Kl. 8.15: Afgang.
Kl. 9.30-17: Vi starter ved Vadehavscentret – porten til UNESCOs verdensarv – som netop er blevet ombygget og udvidet for 72 millioner kroner. Klaus Melbye vil tage os med igennem det flotte, nye center, hvor verdensarven formidles på en helt ny og unik måde, samtidig med at den afspejles i den æstetiske arkitektur. Her skal vi blandt andet se centrets nye kulturrum med områdets store historiske epoker omkring frisernes indvandring, hvalfangst, okseudskibning, digebyggeri m.v. samt ”Trækfuglenes Vadehav”, hvor vi oplever trækfuglenes univers og Vadehavets Verdensarv, så vi er forberedt til turen til Rømø denne eftermiddag og besøget på Mandø fredag.

Efter frokost kører vi til klitøen Rømø, hvor vi vandrer i Kirkeby Plantage, bjergfyrplantagen med øens højeste punkt Spidsbjerg, inden vi fortsætter ud til Slagtebænken. Stedet har fået sit navn på grund af det naturskabte hul i klitrækkerne, der blev skæbnesvanger, da havet for år tilbage brød igennem, og strandengene blev oversvømmede, og en masse græssende får druknede. Slagtebænken ligger stadig som et åbent sår i klitrækken, og i stormvejr kan havet skylle ind over strandengene og moserne bag klitrækken. Undervejs gennem Rømøs fascinerende landskab hører vi også øens udfordringer. Vi vandrer ca. 6 km. Turledere: Klaus Melby og Mads Rykind-Eriksen.

Onsdag den 3. juli
Heldagstur til HalligLangeneß
Kl. 6.30: Morgenmad.
Kl. 7.15-20.45: Vi kører til Frisland og sejler med Nordtysklands mindste træfærge til Hallig Langeneßi den nordtyske del af Vadehavet. Langeneß(Langenæs på dansk) er den største og mest uberørteaf halligerne. Ved ankomsten starter vi med frokost på Gast­haus Hil­li­gen­ley. Derefter kører vi med Halligexpress på øen og besøger et halliglandbrug, hvor vi også ser en af halligernes ”pesels”, som er gårdens fine stue fra 16-1700-tallet, der vidner om sejltiden, hvor mange fra halligerne var kaptajner på de store skibe på verdenshavene.
Hallig Langeneßhar 19 varfter og oplever landunter flere gange om året. Landunter er, når havet går ind over halligen, så kun varfter, hvor gårdene og kirken ligger, rager op over vandet. Vi vil gå en tur på den naturskønne ø og opleve dette fantastiske halliglandskab. Vi vandrer ca. 5 km. Turledere: Klaus Melby og Mads Rykind-Eriksen.

Torsdag den 4. juli
Hviding, Ballum og Jens Rosendal
Kl. 7.45: Morgenmad.
Kl. 8.30-18.00: Vi kører til Hviding Kirke, hvor vi møder Claus Feveile, der fortæller om stedet. Tilbage i middelalderen var Hvidingnæs et vigtigt udskibningssted for studeeksporten, som var en indbringende handel. For pengene byggede man blandt andet Hviding Kirke, der rejser sig som marskens katedral i landskabet. Kirken er et sandt skatkammer med Maria-tavle og en stor treføjet altertavle med en rosenkrans, hvis roser symboliserer trosbekendelsen, og hvis små roser symboliserer fadervor og Ave Maria – et enestående kirkekunstværk fra tiden før reformationen.

Vi kører videre til Hviding Engsø med dets mange fugle og Rejsbystenen, der vidner om stormfloden i 1923, som var sidste gang, vi mistede mennesker til havet. Fra Rejsbystenen, der står ved Rejsby Sluse – hvor mange kunstnere igennem tiden har hentet inspiration til materialer af Rømødæmningen – vandrer vi videre til starten af Rømødæmningen. Vi krydser geesten ved Astrup Banke,hvor man hentede alle materialerne til Rømødæmningen, ogvandrer videre ned i den flade og dybe Ballum marsk. Herfra tager vi bussen til Ballum, hvor vi går en tur i den lille landsby, hvis smukke gamle marskhuse ligger fuldstændig intakt rundt om middelalderkirken. Vi fortsætter hen over marsken og ud til Vadehavet. Herfra kører vi til Ballum Multihus, hvor vi drikker kaffe, inden vi overlader scenen til Jens Rosendal, hvis digtning er inspireret af naturens storm og stille, tidevandet og fugletrækket, varfter og diger og sejlende sole. Jens Rosendal er med mere end 1000 sange og salmer en af Danmarks mest produktive sangskrivere, og han er den nulevende dansker med flest sange i Højskolesangbogen. Hans kendte sang, "Du kom med alt det der var dig", er oversat til 18 sprog, senest til russisk.Vi vandrer ca.10 km. Turledere: Klaus Melbye og Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 19.30-21.00: Fortællecaféen: "Livet er det bedste, vi har. Eksistensfilosofiske efterklange" v/ Mads Rykind-Eriksen.
Mennesket har til alle tider forsøgt at sætte ord på nogle af de grundlæggende livsvilkår, det er underlagt: Livet, døden, det gode, det onde, det smukke, naturen, forholdet til det andet menneske, ønsket om at skabe en bedre verden og meget, meget mere. I vores sange, myter og historie ligger der en livsvisdom, som vi ofte ikke er opmærksomme på. De filosofiske efterklange løfter tilværelsen ind i livskraftens spændingsfelter.

Fredag den 5. juli
Mandø
Kl. 9.15-17: Målet for dagens udflugt er vadehavsøen Mandø, som vi kommer til med traktorbussen. På øen vandrer vi ud forbi stormflodssøjlen og med udsigt ud over vaderne til højsandetKoresand. Derefter krydser vi klitterne, går ind over Mandøs inderkog og ud til bydiget, hvor vi ser stormflodshullet fra 1923 og oplever Mandøs enge. Det er en god idé at medbringe en kikkert, da vi undervejs møder Mandøs ynglefugle. Efter frokosten kører vi med traktorbussen mod fastlandet. På Låningsvejen, hvor Mandø Ebbevej begynder, skifter vi vandreskoene ud med sandaler, der kan tåle vand, og går tilbage over Ebbevejen (gummistøvler kan lånes). Vi vandrer ca. 10 km. Turledere: Klaus Melbye og Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 19.00: Festmiddag med sang.

Kl. 20.30: Fernisering af udstillinger fra holdene på Kreativ sommerhøjskole 2019.

Kl. 21.30: Koncert med spillemændene fra holdet ”RUSK 2019. Global folkemusik”.
Derefter ostebord og festhygge m.m.

Lørdag den 6. juli
Kl. 9.00: "Gå da frit enhver til sit." Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afsked og afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8.-8.45, morgensang kl. 9, frokost kl. 12, eftermiddagskaffe kl. 15, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Kurset forløber sideløbende med tre andre kurser:

  • Kreativ sommerhøjskole med værksteder i billedvævning, skaftevævning, tekstiltryk og keramik.
  • RUSK 2019. Global folkemusik.
  • Livsglædens nødvendighed.

Morgensang og nogle få arrangementer er fælles for alle kurserne.

Familiekursus

Familiekursus
Med separat teenagehøjskole (børn fra 6 år)

Sommerferie med nye venner, masser af aktiviteter, fællesskab og samvær for alle i familien – kort sagt: Familiekursus på Rødding Højskole. Her er aktiviteter for alle aldre: “Ballade og Urimelige Konkurrencer” for de små, “Faster Fridas forfærdelige fødselsdag” for de mellemste og separat program for teenagere. Vi har rammerne og skaber indholdet, så I kan være sammen på en god måde – uden alt det sure med madlavning, rengøring, utålmodige børn på bagsædet osv.

Voksne kan vælge mellem seks vidt forskellige workshops: Sang, dans, madlavning, debat om verdens tilstand, yoga for begyndere. Eller man kan kaste sig ud i årets nyhed: kampsport. Alle voksne og teenagere deltager i ugens foredrag og debatter. Imens udfolder børnene sig i deres helt egne workshops.

I år er der fire børnegrupper: 6-8 år, 9-10 år, 11-12 år samt teenagere (13+ år). De to midterste børnegrupper har samme tema og en del fælles aktiviteter på tværs. Børn og voksne er altså hver for sig lidt af dagen, mens der resten af dagen er fællesaktiviteter: Udflugter ud af huset, konkurrencer samt naturligvis morgensang og aftenhygge.

Teenagehøjskolen
En separat teenagehøjskole er en kæmpe succes på dette kursus. Hvert år modtager vi glade, skeptiske, forventningsfulde og nervøse teenagere; og hvert år sender vi en stor flok af sted med tårer i øjnene og med en fantastisk sommerferie i bagagen. Der tages hensyn til forskelligheder, så alle får et brag af en uge. Læs om det særlige program for teenagehøjskolens længere fremme.

Tilmelding
Pris: 4.600 kr. for voksne, 2.000 kr. for børn (tillæg for enkeltværelse 1000 kr.). 5.100 kr. på dobbeltværelse med bad. Unge mellem 18-25 år i følge med forældre: 2.600 kr. Indkvartering på dobbelt- eller tremandsværelser med børn på madrasser på forældrenes værelse.  Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Kursusvært: Jens Horstmann, højskolelærer.

Medvirkende

  • Anja Vintov, danser, foredragsholder, forfatter og coach.
  • Gitte Degn, rytmisk sangerinde og ejer af House of Singing.
  • Aske Nygaard Larsen, madnørd og arbejder til dagligt i højskolens køkken.
  • Thomas Kjeldsen, højskolelærer, tidl. medarbejder i Udenrigsministeriet og i Ramallah på Vestbredden.
  • Arne Sostack, kampsportsudøver og -instruktør, sort bælte i jiu jitsu.
  • Bolette Elvstrøm, fortæller og foredragsholder, tidl. højskolelærer.
  • Senay Jensen, yogainstruktør i bowspring og højskolelærer.
  • Samt et stærkt team af unge, engagerede hjælpere.

Workshops for voksne

Dans for livet (instruktør: Anja Vintov)
Lige meget om du er født til at danse svedig samba, finder glæde i en hurtig quickstep eller faktisk er ret skræmt over en polka, så er dans noget for dig. ”Dans for livet” handler om at komme ud over sine grænser og få danset en masse, selvom man ligner en sæk kartofler imens. Vi starter alle på det samme niveau, og det handler om at bevæge sig til musikken, få gang i kroppen og mærke glæden ved at danse sammen. NB! Du skal forvente at svede og få pulsen op.

Levende sang (instruktør: Gitte Degn)
Fordi sangen gør os levende! Det er ikke uden grund, at man altid synger på højskolerne – at synge sammen skaber samhørighed og fællesskab. Måske finder du det grænseoverskridende at synge højt, men bare rolig – Gitte får dig meget længere, end du regner med. På ”Levende sang” skal vi synge i kor i forskellige afskygninger; fra gospel til rytmisk musik og klassiske korsange. Du behøver ikke at have en tone i livet eller at have prøvet at synge før, du skal bare ville sætte lyd på.

Kulinariske kokkerier (instruktør: Aske Nygaard Larsen)
Stor mad kræver store armbevægelser! ”Kulinariske kokkerier” er mad for dem, der vil og tør kaste sig ned i de store gryder. Vi afprøver teknikker fra de store køkkener, vi laver slow cooking, fast food og street food – vi fermenterer, confiterer, ryger, damper, steger og griller – vi bruger vakuumpakker, dehydrator, trykkoger og udendørs ovne. Uanset niveau og erfaring med mad kan man være med, det kræver blot nysgerrighed og lyst til at prøve nye metoder!

Sådan overlever du dommedag (instruktør: Thomas Kjeldsen)
Menneskeheden er ved at kaste sig ud over afgrunden med bind for øjnene; vi bliver tudet ørene fulde af dommedagsprofetier og ildevarslende nyheder om planetens snarlige undergang i en storm af klimaforandringer. Men hvad skal vi – helt ærligt – gøre ved det? Er det et individuelt eller et fælles ansvar? Kan vi overhovedet overlade denne planet til vores børn? Fører vi ansvarsfulde liv – kan det overhovedet lade sig gøre som menneske – er der egentligt brug for mennesker til noget som helst? Glæd dig til en uge med ærlige debatter og dilemmaer om alt, lige fra klimaturisme og kødspisere til innovative troldmænd og selve planetens overlevelse!

Yoga for begyndere (instruktør: Senay Jensen)
Yoga er en udforskning af både krop og sind – det handler om at finde ro i øvelser og kontrol af kroppen. Sammen lærer vi at blive bevidste om krop, tanker og følelser for at mærke øjeblikket. Workshoppen er en indvielse i yoga; vi gennemgår principperne og laver en masse øvelser af blandet sværhedsgrad, så alle kan være med. Vi arbejder ud fra Bowspring-metoden, som er en moderne, funktionel bevægelsesform, som giver lethed og åbenhed i kroppen. Deltagelse kræver ingen forudsætninger – udover nysgerrighed!

Kampsport – eller: Voldsom kærlighed! (instruktør: Arne Sostack)
Kan man kæmpe uden at slås? Afhængigt af individuelt niveau bliver du introduceret til kampsport, og ved hjælp af teknikker og kamplege fra judo, jiu jitsu og aikido udfordrer vi os selv og hinanden, både på det fysiske og filosofiske plan – for hvordan håndterer vi bedst modstand i hverdagen, og er der en sammenhæng mellem det, der sker på måtten, og det der sker udenfor? Er der en dybere mening? Kan man finde den ved at tumle på et blødt underlag? Deltagelse kræver ingen forudsætninger (men giver måske lidt ømme muskler).

Foredrag, debat og aktiviteter for voksne og teenagere

Hvad man må og ikke må
Mandag eftermiddag er der mulighed for at vælge sig ind på et foredrag om noget så kedsommeligt som – jura! Men hold fast alligevel, for vi skal ind bag ved reglerne og tage et ret så uhøjtideligt blik på nogle af de besynderlige overvejelser, der ligger bag ved vores love. Hvad er vold egentligt for noget – og kan Dronningen virkelig ikke straffes for det? Hvorfor overholder vi nogle love, men ikke andre? Og hvorfor er det ulovligt at tale i håndholdt telefon i bilen, men ikke ulovligt at spise hotdogs samme sted? Forvent højt tempo og (platte) vittigheder. Foredragsholder er kursusvært og cand.jur. Jens Horstmann.

Debat for voksne og teenagere: Læg nu den skærm væk!
Højskole er demokratisk dannelse! Det er her, vi kan tage vores samfund op til debat – og da vi nu mødes på tværs af aldre, skal vi debattere en nyklassisk traver: Skærmtid! Den digitale udvikling går så stærkt, at unges forbrugsmønstre flytter sig lynhurtigt – og ofte så hurtigt at ikke engang storesøstre forstår deres mindre brødres medievaner. Vi famler efter sandhed og sundhed i debatten; nogle sammenligner telefonen med cigaretter og siger, at vi engang vil fortryde vores uhæmmede forbrug; andre siger, at det er noget vås, og at det blot er nutiden. Men kan de voksne acceptere et digitalt fællesskab som et ægte fællesskab; eller kan vi måske sammen fastsætte nogle generelle og rimelige regler?

Fagbytteeftermiddag
Torsdag eftermiddag er der mulighed for at se, hvad de andre voksenworkshops byder på. På kurset vælger man sig fra start ind på én workshop, som man følger hele ugen, men hvert år bliver der også kastet lange blikke ind til sangerne, til danserne, til kokkene og alle de andre, og man siger: Det kunne jeg da også godt tænke mig! I år udbyder vores instruktører et par timers smagsprøve på det, de ellers går og laver hele ugen, så alle kan få lysterne styret.

Workshops for børn

Ballade og Urimelige Konkurrencer (for de 6-8-årige)
Vores mindste børnegruppe får lov at udleve en barnedrøm: At lave ballade dagen lang og holde unfair konkurrencer. Så vi skal kaste med maden, rode uden at rydde op, hoppe i møblerne, smadre tallerknerne og være onde ved de gamle. Og hvad hvis vi drillede de små, vippede på stolen, bandede som ind i helvede og slåssede med yoghurt? Alt det krydrer vi med dybt urimelige og unfair konkurrencer – det er tab og vind med vidt forskelligt sind!

 Faster Fridas Forfærdelige Fødselsdag (for de 9-10-årige og de 11-12-årige)
Det er blevet tid til Faster Fridas fødselsdagsfest. Og du tænker, at det nok bliver lige så kedeligt som hvert eneste år, hvor man skal have det pæneste tøj på og svare høfligt og smile, når de voksne siger, at du da vel nok er blevet stor! Næh, for i år går alting galt for Faster Frida, og hendes fødselsdag bliver helt forfærdelig – medmindre du kan redde dagen, holde talen, dække bordet i regnvejr, lave kagen med bind for øjnene, gøre rent med numsen og alt muligt andet. Faster Frida stoler på dig! Det bør hun måske ikke ¼

Teenagere (for de 13-17-årige)
Er du fyldt 13 år, så er du teenager, og så får du lov til sammen med jævnaldrende at være med på jeres helt egen højskole. I har jeres eget skema – det står til slut i dette program.

Dagsprogram – børn og voksne

Søndag den 14. juli
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.

Kl. 16.30-17.30: Velkomst og introduktion til ugen.

Kl. 19.00: Rundvisning på skolen.

Kl. 19.30: ”Workshops for børn” og ”Workshops for voksne” starter. Se beskrivelse længere fremme i programmet.

Kl. 21.00: Aftensang og kage for børn – og trætte voksne.

Mandag den 15. juli
Kl. 9.00: Morgensang for alle.

Kl. 9.30-12.00: ”Workshops for børn” og ”Workshops for voksne” – fortsat fra søndag.

Kl. 14.00-17.00: ”Fælles workshops” for børn og voksne. Vælg mellem:

  1. Hvad man må og ikke må
  2. Fortælling
  3. Guidet rundtur i Ribe
  4. Boldspil
  5. Bag kulisserne i Zoo

Se beskrivelse sidst i programmet.

Kl. 17.00-18.00: ”Havanna – nu i Rødding”. En hyggelig before dinner-drink på gårdspladsen. Dejlig musik til en sodavand, en mojito eller et glas hvidvin under parasollerne.

Kl. 19.30-21.00: Fællesaktivitet:Aktiv matematikog brobygning.

Derefter: Caféen åbner.

Tirsdag den 16. juli
Kl. 9.00: Morgensang for voksne; børnegrupperne starter.

Kl. 9.30-12.00: ”Workshops for børn” og ”Workshops for voksne” – fortsat fra mandag.

Kl. 14.00-16.00: Jagten på Kaptajn SkyggeKlos forsvundne skat.
En helt igennem forrygende skattejagt for hele familien. Kast jer ud i legen, hvor I skal hjælpe de stakkels pirater med at samle skattekortet, der skal lede jer til den forsvundne skat. Undervejs er der et hav af opgaver, der skal løses, før I måske kan grave efter den eftertragtede skat.

Kl. 17.00-18.00: Havanna – before dinner-højskole på gårdspladsen med musik og drinks.

Kl. 19.30: Fortælleaften. Børnene mod de voksne. Hvem fortæller de største røvere?

Kl. 20.30: Caféen åbner.

Onsdag den 17. juli
Kl. 9.45: Morgensang for alle: Barndommens land.

Kl. 10.30: Heldagsudflugt til Ribe Vikingecenter (for alle). Se beskrivelsen andetsteds.

Kl. 17.00-18.00: Havanna – before dinner-højskole på gårdspladsen med musik og drinks.

Kl. 19.30-21.30: Debat for voksne og teenagere samt Kunstakademiet for børn.

Derefter: Caféen åbner.

Torsdag den 18. juli
Kl. 9.00: Morgensang for voksne; børnegrupperne starter.

Kl. 9.30-12.00: ”Workshops for børnog ”Workshops for voksne– fortsat fra tirsdag.

Kl. 14.00-16.00: Fagbytte-eftermiddag for de voksne samt Det Store Familieløse Familieløb for børn + teenagere.

Kl. 17.00-18.00: Havanna – before dinner-højskole på gårdspladsen med musik og drinks.

Kl. 19.30-22.00: Højskole Classic! En aften ved bålet med musik og sang, snobrød og pandekager – og måske et glas vin til de voksne.

Fredag den 19. juli
Kl. 9.00: Morgensang for voksne; børnegrupperne starter.

Kl. 9.30-12.00: ”Workshops for børn” og ”Workshops for voksne” – fortsat fra torsdag.

Kl. 14.00-16.00: ”Workshops for børn” og ”Workshops for voksne” – mulighed for forberedelse af indslag til aftenens program.

Kl. 18.00: Festmiddag og afslutningsfest – nu med børnedisko!

Lørdag den 20. juli
Kl. 9.00-9.35: Morgensang for voksne, børn siger farvel i grupperne.
Derefter afrejse.

Alle dage er der morgenmad kl. 8.00-8.45, frokost kl. 12.00 og aftensmad kl. 18.00. Caféen med mulighed for et glas vin, en kop kaffe eller et stykke kage åbner hver aften efter sidste programpunkt; her synger vi også en aftensang. Der er sovero på gangene fra kl. 22.00 og intet alkohol for unge under 18 år.

Programmets indhold

En uddybende forklaring

Workshops fælles for voksne og børn
Mandag eftermiddag kan I som familie vælge at deltage på én af fem workshops. Der er lidt for enhver smag, så det er muligt at vælge efter familiens sammensætning og alder. Ingen af vores workshops kræver forudsætninger, men de henvender sig naturligvis til forskellige aldersgrupper. I vælger jer ind på en workshop på selve kurset og behøver altså ikke at beslutte jer på forhånd. I kan vælge mellem:

  1. Hvad man må og ikke må
    Et levende foredrag i højt tempo om noget så kedeligt som regler! Se beskrivelsen andetsteds i programmet. Foredraget er ikke svært tilgængeligt, men det er bedst for børn 12+ samt voksne.
  2. Fortælling
    Alle har en historie at fortælle; det er bare langt fra altid, man tænker over det eller får lejlighed til at fortælle. Fortæller Bolette Elvstrøm laver en workshop for børn og voksne, hvor alle kan komme til at fortælle – om barndommen, om mærkedage, om minder, om store oplevelser. Kom og lær familien at kende fra en anden vinkel.
  3. Guidet rundtur i Ribe
    Lige rundt om hjørnet ligger Ribe – Danmarks ældste og en af de smukkeste byer med en af de bedst bevarede middelalderbykerner i landet. Ribe er på Lonely Planets liste over mest seværdige småbyer i Europa. Vi arrangerer en tur til byen, hvor en guide tager os med rundt i de gamle gader. Guiden henvender sig både til børn og voksne, men det er dog en historisk tur.
  4. Boldspil
    Fordi vi skal røre os og spille bold. Alle kan være med, når vi spiller fodbold, rundbold, amerikansk fodbold – eller hvad vi nu finder på. Vi spiller sammen eller deler os op efter lyst, alder og tilmelding. Velegnet til alle aldre.
  5. Bag kulisserne i Zoo
    Ikke langt uden for Rødding ligger den lille, men meget hyggelige Lintrup Zoo (Glad Zoo). Her får børn og voksne muligheden for at komme tættere på de eksotiske dyr end sædvanligt, når dyrepasserne inviterer indenfor til fodring og fortælling. Arrangementet henvender sig til alle, men de mindre børn har nok mest glæde af det. NB: Transporten foregår i egne biler.

 Workshops for børn – når de voksne lytter til voksensnak

Kunstakademiet for børn. Onsdag aften
Hvordan tegner man et portræt af sig selv – eller af sin sidemand? Hvordan tegner man til musik, på tid, med den anden hånd, med munden, med bind for øjnene eller med fødderne? En lang række tegneøvelser med inspiration fra de kreative akademier.

Det Store Familieløse Familieløb!Torsdag eftermiddag (inkl. teenagere)
Vi kaster børnene ud i et helt klassisk familieløb, hvor opgaver skal løses, kreativiteten skal findes frem og mor skal spørges til råds. Eller... de voksne sidder til fagbytteeftermiddag, så vi udstyrer ungerne med en helt ny familie, som skal hjælpe hinanden på tværs af aldersgrupper.

Fællesaktiviteter

Havanna– before dinner-højskole. Hver dag kl. 17
Vi åbner for en hyggelig before dinner-drink på gårdspladsen. Dejlig musik, en sodavand, en mojito eller et glas hvidvin under parasollerne. Velkommen til cubansk højskole.

Aktiv matematik ogbrobygning. Mandag kl. 19.30
Hvad gør man, når man lige har mødt hinanden og gerne vil bryde isen? Ja, man laver da matematik! Aktiv matematik er en måde at få både hjerne og krop i sving. I brobygning skal vi – ja, bygge broer. Altså sådan helt bogstaveligt, naturligvis, men med ret mange forhindringer og gode snakke undervejs.

Jagten på Kaptajn SkyggeKlos forsvundne skat. Tirsdag kl. 14-16
En helt igennem forrygende skattejagt for hele familien. Kast jer ud i legen, hvor I skal hjælpe de stakkels pirater med at samle skattekortet, der skal lede jer til den forsvundne skat. Undervejs er der et hav af opgaver, der skal løses, før I måske kan grave efter den eftertragtede skat.

Fortælleaften. Tirsdag kl. 19.30
Alle kan fortælle. Og alle kan både fortælle sandheden og de værste løgne. Fortælleaften er fortælling for alle og af alle; børnene mod de voksne. Hvem fortæller de største røvere?

Udflugt til Ribe Vikingecenter. Onsdag kl. 10.30-16.00
Ribe er enhver arkæologs våde drøm – her er fyldt med oldtidslevn og fund fra fortiden. På vikingecentret viser de, hvordan man levede og arbejdede som viking, og der er aktiviteter for alle aldre. Vi får en rundvisning og demonstrationer, og alle kan frit gå rundt mellem centrets mange tilbud, hvor instruktører står klar til at lære fra sig. Det er en fremragende lokal attraktion.
Praktisk info: Vikingecentret tilbyder både ude- og indeaktiviteter og derfor tager vi af sted i al slags vejr. Regntøj kan være en fordel. Transporten foregår i busser.

Teenagehøjskolen for 13-17-årige
Er du fyldt 13 år, så er du teenager, og så får du lov til sammen med jævnaldrende at være med på jeres helt egen højskole. På teenagehøjskolen slipper du for at høre på dine forældres dumme kommentarer eller dine mindre søskendes skrål og skrig, når du sammen med dine jævnaldrende bliver indlogeret i teenagelejren; væk fra de voksne og de små. Programmet er en kæmpe blanding af udfordringer – både fysiske og psykiske – hygge, fest, ny viden og komplet åndssvage ting. Du skal skaffe, bygge, spille hvad som helst, smugle, fortælle, på tur, konkurrere mod din familie og se dit eget fjolleri i øjnene. Og hvad er en godnathistorie uden hjerte og smerte? Nedenfor kan du se programmet. Nogle gange er det kun for jer i teenagehøjskolen, andre gange er du sammen med de voksne og andre gange igen sammen med både de voksne og de små.

Dagsprogram – for teenagehøjskolen

Søndag den 14. juli
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kage.

Kl. 16.30: Velkomst, introduktion til ugen og rundvisning på skolen.

Kl. 19.30: De indledende Øvelser.

Kl. 21.00: De indledende Øvelser – fortsat.

Kl. 22.30: Godnathistorier – med hjerte og smerte.

Mandag den 15. juli
Kl. 9.00: Morgensang med de andre.

Kl. 9.30-12.00: ”SkaffeRally”. En teenageklassiker. Hvor meget kan du skaffe på ingen tid? Måske blomster? Måske et billede af en sømand? Måske en mand, der hedder Vagn?

Kl. 14.00-17.00: Workshops (sammen med de andre). Vælg mellem:

  1. Hvad man må og ikke må
  2. Fortælling
  3. Guidet rundtur i Ribe
  4. Boldspil
  5. Bag kulisserne i Zoo

Læs om indholdet andet sted i programmet.

Kl. 17.00-18.00:Havanna – TeenEdition.

Kl. 19.30-21.00: Fællesaktivitet:Aktiv matematikog brobygning (med de andre).

Kl. 22.30: Godnathistorier – med hjerte og smerte.

Tirsdag den 16. juli
Kl. 9.00: Morgensang for teens.

Kl. 9.30-12.00: Den Store Klamme Bagedyst.

Kl. 14.00-16.00: Jagten på Kaptajn SkyggeKlos forsvundne skat (med de andre).
En helt igennem forrygende skattejagt for hele familien. Kast jer ud i legen, hvor I skal hjælpe de stakkels pirater med at samle skattekortet, der skal lede jer til den forsvundne skat. Undervejs er der et hav af opgaver, der skal løses, før I måske kan grave efter den eftertragtede skat.

Kl. 17.00-18.00: Havanna – TeenEdition.

Kl. 19.30: Fodboldgolf – Rødding Style!

Kl. 22.30: Godnathistorier – med hjerte og smerte.

Onsdag den 17. juli
Kl. 9.45: Morgensang for teens.

Kl. 10.30: Heldagsudflugt til Ribe Vikingecenter (for alle). Se beskrivelsen andetsteds.

Kl. 17.00-18.00: Havanna – TeenEdition.

Kl. 19.30-21.30: Debat for voksne og teenagere: Skærmtid!

Derefter: Caféen åbner.

Torsdag den 18. juli
Kl. 9.00: Morgensang for teens.

Kl. 9.30: Verdens Letteste Overlevelsestur.

Kl. 14.00-16.00: Det store Familieløse Familieløb for børn + teenagere. Det BLIR faktisk sjovt!

Kl. 17.00-18.00: Havanna – TeenEdition.

Kl. 19.30-22.00: Højskole Classic! En aften ved bålet med musik og sang, snobrød og pandekager (sammen med de andre).

Kl. 22.30: Godnathistorier – med hjerte og smerte.

Fredag den 19. juli
Kl. 9.30-12.00: De afsluttende Øvelser.

Kl. 14.00: Forberedelse til aftenen.

Kl. 18.00: Festmiddag og afslutningsfest – med underholdning.

Lørdag den 20. juli
Kl. 9.00-9.35: Morgensang. Derefter afrejse.

Grafisk design

7. januar - 3. februar 2019
+ evt. 2-ugers portfoliokursus fra den 4. - 17. februar

Jeg er den første til at råbe: “Print isn’t dead.” Som designer har jeg en stor passion for det analoge håndværk og er nysgerrig på samspillet med de digitale medier. Læs mere »

Vil du arbejde med grafisk design?

Hvis du vil ind på Mediehøjskolen, Skolen for Visuel Kommunikation, Kunstakademiets Designskole, Designskolen Kolding eller en anden grafisk uddannelse, er det godt at være velforberedt!

Er du interesseret i design, elsker du at tegne eller har du på anden måde talent for grafisk design, kan en måned på Rødding Højskole gøre en stor forskel i udviklingen af dine færdigheder. Vi har til- rettelagt et kursus, hvor målet er at introducere dig til den grafiske verden, udfordre dig visuelt, samt give dig de værktøjer, der skal til for at gøre dig klar til optagelsesprøven. Med dygtige lærere og et højt aktivitetsniveau kan du på en måned komme et stort skridt tættere på de grafiske uddannelser.

Vi glæder os til en fantastisk måned!

Hvad skal der til for at komme ind?

For at komme ind på de grafiske designuddannelser skal du mestre forskellige discipliner indenfor grafisk design. Derfor har vi sammensat et kursus, hvor vi arbejder med følgende:

Adobeprogrammerne
Du skal kende Adobeprogrammerne Indesign, Illustrator og Photoshop. I løbet af kurset vil du blive fortrolig med alle tre programmer. *OBS vær opmærksom på at du på kurset selv skal medbringe en computer med de nyeste Adobe- programmer installeret - på engelsk. Har du dem ikke, kan du downloade dem fra Adobes hjemmeside.

Designprocessen
Hvordan foregår en designproces? På kurset vil du lære at styre en designproces fra ide til færdigt resultat. Design er meget mere end at få ting til at se godt ud. Derfor er det vigtigt, at kunne idégenerere, designe koncepter og visualisere dine tank- er og ideer i moodboards og skitser.

Grafiske projekter til et portfolio
For at blive optaget på en grafisk uddan- nelse, skal du have udarbejdet et portfolio, der viser, hvad du tidligere har arbejdet med og ikke mindst kunne vise, hvem du er, og hvad du kan. Vores erfaring er, at dette kursus er nok til at lære en masse om visuelt design, men så mangler du stadig et godt portfolio til at præsentere dig selv. Derfor har du mulighed for at udvide kurset med et 2-ugers portfoliokursus, hvor du får professionel hjælp til at lave et skarpt portfolio. Læs mere bagerst i brochuren.

Hjemmeopgaven
For at komme ind på flere af designud- dannelserne, kræves det, at du afleverer en hjemmeopgave. Det kan være hårdt at sidde alene derhjemme og arbejde med opgaven. Men i de 4 uger du er her, for- bereder vi dig grundigt til at kunne klare denne udfordring. Højskolen gør det muligt, at I sammen kan skabe et inspire- rende netværk. På kurset vil du møde andre kreative mennesker, så udnyt det! I kommer til at kende hinanden godt, både fagligt og personligt og kan derfor hjælpe hinanden med god sparring.

Optagelsesprøve
Mange er nervøse for at skulle til optagel- sesprøve. Derfor forbereder vi dig grundigt til den. Du får i løbet af kurset flere prøver, der skal udføres selvstændigt. Efterfølgende får du personlig vejledning af underviserne omkring, hvad der gik godt og hvordan du kan forbedre dig.

Indhold

Glæd dig til et 4-6 ugers kursus med fokus på grafisk design men også et spændende højskoleophold med mange andre oplevelser.

Personlig vejledning
Din udvikling på kurset er vigtig for os. Derfor vil du få personlig vejledning af din faglærer, hvor du får mulighed for at snakke om dine mål og din udvikling. Du får i løbet af kurset flere prøver, der skal udføres selvstændigt og som vi efterfølgende gennemgår. Derudover bruger vi tid på at se, hvad de andre arbejder med på kurset, og hjælper hinanden med at give god feedback og kritik.

Tegning
I løbet af kurset vil vi tilbyde tegneaftener, hvor du øve dig på klassiske tegneteknikker.
Tegning er et godt værktøj, når vi arbejder med design. Her arbejder vi ikke mod den perfekte tegning, men øver os, så vi kan skitsere vores tanker og ideer for andre.

Højskole
Hver morgen i hverdagene er der fælles morgensang med højskolens langkursuselever om alt mellem himmel og jord. Hver ons- dag aften er der et foredrag, du kan deltage i. Et eller to af foredragene vil være relevante for dig som designelev, men emnerne kan være mangfoldige. Derudover sker der altid noget på højskolen, så hvis du trænger til en pause fra design og optagelsesprøver, kan du deltage i mange frivillige aktiviteter med højskolens
andre elever.

Weekenderne
I weekenderne vil der være en opgave, der skal løses på egen hånd. Men der vil også være tid til caféaften, hygge og fest med højskolens langkursuselever.

Grafiske discipliner

Grafisk design-kurset handler om meget mere end at lære Adobeprogrammerne at kende. Vi vil gerne introducere dig til en masse forskellige grafiske design-discipliner, så du bliver trænet i at arbejde på forskellige måder - med forskel- lige opgaver. Du vil blive klogere på designverdens mange muligheder og måske afklaret omkring, hvilken studieretning, du skal vælge.

Vigtigst er, at du finder den retning, som passer bedst til dit temperament. I løbet af en måned vil du derfor få mulighed for at eksperimenter og skabe en masse forskellige projekter, som du kan vælge imellem, når du skal til at lave dit portfolio. Du kommer bl.a. igennem nedenstående discipliner:

Plakater
Logo/Identitet
Typografi

Ikoner
Emballage
Magasin
Annonce/folder

Kampagne
Infografik

Livet på Højskolen

Du bor på Rødding Højskole de 4-6 uger kurset varer og får alle måltider serveret. Prisen inkluderer altså alt. Dog må der påregnes udgifter til print og ekstra materialer (det kan være lidt ekstra lækkert printpapir), blyanter, papir eller en portfoliomappe. Du har mulighed for at købe disse ting i vores lille butik til yderst rimelige priser.

Pris: 4 uger: 13.560 kr.
Tillæg 1.500 kr. for enkeltværelse. Kurset starter mandag den 7. januar med ankomst kl. 14.30. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Pris: 6 uger: 20.340 kr.
(Grafisk design + portfoliokursus).

Kurset ligger parallelt med vores lange forårshold med unge mennesker, hvor vi blandt andet udbyder Design & Innovation som hovedfag. Du vil altså blive en del af højskolelivet med morgen- sang, foredrag og hyggeligt samvær om aftenen og i weekenden, hvis du ikke er i gang med at forberede dig til næste dag. Rødding Højskoles lange forårskursus varer fra januar til juni. Et langt kursus er ikke kun målrettet optagelsesprøverne til designuddannelserne. Vi vil mere end det!

Bliv på højskolen
I hovedfaget Design & Innovation vil du opleve forskellige designgenrer og lære de værktøjer, man bruger indenfor de forskellige fag til at få ideer. Det betyder, at du bliver markant bedre til at undres og til at se verden med nye øjne. Ved siden af hovedfaget kan du vælge Grafisk design med Adobeundervisning og grafiske projekter samt fag som Tegning, Keramik m.m. På den måde får du ikke kun en måneds intensiv forberedelse til optagelsesprøverne men også tid til fordybelse. Dermed bliver du endnu bedre rustet til en fremtid som designer. Og så har vi slet ikke nævnt muligheden for at få et netværk af nye venner, masser af fede oplevelser og ikke mindst en studietur til Sydafrika!

Alle hverdage er der morgenmad kl. 7.30-8.15, morgensang kl. 8.30, frokost kl. 12.00, aftensmad kl. 18.00 og aftenkaffe kl. 21.00.

Læs mere om vores lange kurser her

Portfolio

Få styr på dit portefolio

2 - ugers udvidet kursus fra den 4. - 17. februar
På dette forlængede kursus kan du blive klar og færdiggøre dit portfolio til de skoler, der kræver det sammen med optagelsesprøven. Det gælder bl.a. Mediehøjskolen, Skolen for Visuel Kommunikation, Kunstakademiets Designskole og Designskolen Kolding.

For at komme ind på de videregående kreative uddannelser kræver flere af dem, at du kan fremvise et portfolio med dine projekter. Det kan du godt lave derhjemme, men med dygtige lærere på et intens 2-ugers forløb, har du mulighed for at lave et portfolio, der kan øge din mulighed for at komme ind betragteligt.

Et godt udarbejdet portfolio vil fremvise, hvem du er som designer og bredden af dine færdigheder. Det handler om at skille sig ud!

Vi har derfor tilrettelagt et kursus, hvor målet er at hjælpe dig med at vælge ud i dine projekter, få dem præsenteret på overbevisende måde og få sat dem grafisk op til enten digital- eller printversion. Vi gennemgår grundlæggende regler for, hvad et succesfuldt portfolio indeholder samt kigger på, hvilke virkemidler og materialer man kan bruge for at gøre det lækkert at sidde med i hænderne.

På kurset skal du selv medbringe en computer med de nyeste Adobeprogrammer installeret - på engelsk. Har du dem ikke, kan du downloade dem fra Adobes hjemmeside.

Vær opmærksom på portfoliokravene til den uddannelse, du søger. Vi hjælper dig med vejledning, så du kan have det rigtige portfolio klar.

Journalistik

Drømmer du om at blive journalist?

Drømmer du om at blive journalist? Så er dette 14-dages intensive kursus lige noget for dig. Her kan du få trimmet dine forudsætninger for at gå til optagelsesprøve og forbedre dine chancer for at bestå. En lang række tidligere Rødding-elever på journalistuddannelserne kan bekræfte, at kurset spillede en afgørende rolle for, at de kom ind.

Kursusforløbet tager afsæt i prøverne på journalistuddannelserne i Aarhus og Odense. Programmet omfatter blandt andet en stribe af skriveøvelser – med og uden tidspres. Vi vil arbejde med forskellige fortælletekniske artikeltyper, notatteknik, sprogbevidsthed og udvikling af din evne til at skrive korrekt. Du får feedback på opgaverne både i grupper og i plenum. Du bedes medbringe din egen computer. Skolen stiller en printer til rådighed, men vi anbefaler stærkt at du medbringer din egen.

Kurset ledes af journalist, lektor Lars Borup, der både har undervist i journalistik på Journalisthøjskolen og været med til at vurdere de årlige optagelsesprøver. Kurset ligger parallelt med vores øvrige højskoleundervisning, hvor vi blandt andet udbyder journalistik som hovedfag. Du vil altså blive en del af højskolelivet med morgensang, foredrag og hyggeligt samvær om aftenen – hvis du ikke lige er i gang med at forberede dig til næste dag. I weekenden vil du desuden få mulighed for at opleve den enestående sønderjyske natur, når vi tager på udflugt til marsken og Vadehavet.

Tilmelding
Pris: 6.800 kr. (tillæg 1.500 kr. for enkeltværelse). Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Kursusværter
Lars Borup (kursusansvarlig) lektor, journalist, kommunikationsrådgiver. Har undervist på Journalisthøjskolen i Aarhus siden 1987. Uddannet på Aalborg Stiftstidende (i dag Nordjyske Medier). Har været ansat på både regionale og landsdækkende aviser. Har produceret TV og radio for DR. Var i en periode freelancereporter med base i London. Fra 2003 primært tilknyttet Update – Journalisthøjskolens afdeling for kompetenceudvikling og internationale projekter. Har i dag egen freelancevirksomhed, som blandt andet udbyder undervisning for en lang række organisationer. Har tidligere været med til at bedømme optagelsesprøverne på Journalisthøjskolen.

Ib Keld Jensen, journalist. Har siden 2001 været underviser på Journalisthøjskolens kursusafdeling Update og har deltaget i vurderingen af de årlige optagelsesprøver. Er desuden vejleder på diplomuddannelsen. Har skrevet for blandt andet Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten, været redaktionssekretær på BT og er fast tilknyttet DR, og har fingeren på pulsen til medierne gennem pressearbejde for en række store institutioner. Arrangerer desuden pr-kurser på Berlingske og Politikenfor journalister

Sprogundervisning
Undervisningen varetages af Andreas Ullum Kristensen, cand.mag. i litteraturvidenskab og litteraturformidler samt tidligere litteratur-, skrive- og grammatikunderviser på Rødding Højskole.

Kursusprogram

Søndag den 24. marts
Kl. 15.00-16.00: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.00: Velkomst og rundvisning ved Mads Rykind-Eriksen, forstander.
Kl. 19.30-21.00: Introduktion til kursusforløbet ved Lars Borup. Her fortælles om uddannelserne i Aarhus og Odense og kravene til de studerende: Hvad skal optagelsesprøven vise, og hvad bliver der lagt vægt på?

Opgave: Hvorfor journalist?

Mandag den 25. marts
Hvorfor journalist: Opsamling.

Det gode CV – introduktion til det gode CV.

Herudover skal vi i dag arbejde med:

  • Hvad er journalistik? Hvordan adskiller journalistik sig fra andre typer af formidling?
  • Vinkling – hvad er det? Hvilken funktion har vinkling i den journalistiske artikel?
  • Fortæl om en oplevelse og find vinklen/historien.
  • Oplæg til journalistisk portrætøvelse. Herefter interviewer I hinanden to og to og skriver et portræt.

Tirsdag den 26. marts
Opsamling på vinklingsopgave. Har du fundet vinklen/historien? Hvordan bruges vinkling som værktøj i formidlingen?

  • Om feedback og andre værktøjer, som skal bruges i forbindelse med kursets opgaver.
  • Feedback på portrætartikler. Opsamling på portrætøvelse. Omskrivning/forbedring af artiklen.

Onsdag den 27. marts
Portrætøvelsen rundes af. Gennemgang af udvalgte eksempler.

Resten af dagen arbejder vi med referatet som genre og journalistisk værktøj:

  • Brug af notatteknik.
  • Sådan skal det formidles.
  • En mindre referatøvelse.
  • Om aftenen skal der skrives et større journalistisk referat på baggrund af foredraget"Konstruktiv journalistik - et opgør med pressens negative verdenssyn" v/ Ulrik Haagerup, direktør for Constructive Institut og tidligere nyhedsdirektør for DR Nyheder.

Torsdag den 28. marts
Opsamling på referatøvelserne.

Skriv kreativt:

  • Perception: Brug sanserne og glem dine fordomme.
  • Skriv starten på en bog – øvelse.
  • Den kreative fortælling – øvelse.

 Fredag den 29. marts
Opsamling: ”Den kreative fortælling”.

Herefter arbejdes der med kilder og research:

  • Kildetyper og kildekritiske overvejelser.
  • Hvor finder man informationerne?
  • Brug af mundtlige og skriftlige kilder i journalistikken.
  • Kort øvelse.

Oplæg til weekendens opgave/analyseopgave. Opgaveformulering publiceres kl. 16.

Lørdag den 30. marts
Dagen er afsat til at arbejde med analyseopgaven. Sendes senest søndag kl. 12 til din underviser.

Søndag den 31. marts
Dagen er afsat til at skrive analyseopgaven færdig og aflevere. Derefter tager vi på udflugt til Vadehavet og marsken, hvor vi går en tur. Vi ender i den charmerende middelalderby Ribe, hvor vi sætter os ind på en af byens hyggelige cafeer.

Mandag den 1. april
Sprogdag: Vi dykker ned i den sproglige værktøjskasse. Dagens undervisning varetages af kursets sprogunderviser Andreas Ullum Kristensen.

Kl. 9.00-12.00: Kommareglerne.
Kl. 13.00-16.00: Fejlfinding og sproglig korrekthed.

Aftenarbejde i grupper: Hvordan går det med korrektheden? Vi sætter fokus på dagens sproglige læring og tager nogle af de tidligere sprogtester fra journalistuddannelserne i Aarhus og Odense.

Tirsdag den 2. april
Feedback på analyseopgaver i grupper.
Gennemgang i plenum af udvalgte analyseopgaver.

Tjek din paratviden. På samme måde som ved optagelsesprøverne i Aarhus og Odense bliver din paratviden testet. Vis, hvad du kan. Det foregår med samme tidsramme og uden hjælpemidler.

Klummeskrivning: Når journalistens egen holdning er synlig i artiklen:

  • Hvordan strukturerer du klummeskrivningen?
  • Hvilke krav stiller denne genre til journalisten?
  • Eksempler på klummeskrivning.
  • Skriv en klumme ud fra et fastlagt emne
  • Aftenarbejde i grupper: Hvordan går det med korrektheden? Vi sætter fokus på den

Aftenarbejde i grupper: Hvordan går det med korrektheden? Vi sætter fokus på den sproglige læring og arbejder med flere tests. Hvordan går det med din paratviden.

Onsdag den 3. april
Opsamling på klummeskrivning.

Skriv et blogindlæg – øvelse.

Dagens sproglige input med afsæt i klummeskrivningen – og en test.

  • Husker du de gode sprogråd?
  • Er dine tekster konkrete, mundrette og dynamiske?

Læs og tænk videre – øvelse. Du bliver testet på din sproglige formåen og din evne til at få ideer.

Aften: Hvordan går det med din paratviden?

Torsdag den 4. april
Vi kigger på resultatet af  ”Læs og tænk videre” i grupper og plenum.

Sprog og kreativitet – øvelse.

Opvarmning til optagelsesprøven:
Med afsæt i de tre bøger som skal læses inden prøven i Aarhus skal du håndtere en opgave med flere elementer og fastlagt tidsramme. OBS! Vi har på dette tidspunkt kendskab til hvilke bøger der vil blive tale om. Muligvis bliver opgaven helt ændret. Denne øvelse vil blive justeret i månederne før kurset.

Fredag den 5. april
Gruppefeedback på ”Opvarmning til optagelsesprøven”.

Opsamling i plenum.

Test: Logisk tænkning og kombinationsevne (gymnastik for hjernen!).

Opsamling.

Evaluering af forløbet.

Kl. 14.30: ”Den sidste olie”. Holdene samles. Vi gennemgår de vigtigste ting, du skal være opmærksom på ved prøverne, så formen er pudset helt af inden mødet med ”nåleøjet”.

Afrunding.

Festmiddag.

Lørdag den 6. april
Kl. 9.00: Morgensang og derefter afrejse.

Alle dage er der morgenmad kl. 7.30-8.15, morgensang kl. 8.30-9.00,
frokost kl. 12.00, aftensmad kl. 18.00 og aftenkaffe kl. 21.00.

OBS! Ret til ændringer i forløbet forbeholdes.

Arkitektur

7. januar - 3. februar 2019
+ evt. 2-ugers portfoliokursus fra den 4. - 17. februar

Jeg er den første til at råbe: “Print isn’t dead.” Som designer har jeg en stor passion for det analoge håndværk og er nysgerrig på samspillet med de digitale medier. Læs mere »

Vil du arbejde med arkitektur?

Drømmer du om at komme ind på Arkitektskolen Aarhus eller Kunst- akademiets Arkitektskole? Så kræver det en forståelse af arkitektfagets sprog og metoder, hvis du vil klare hjemmeopgaven og optagelsesprøven.

Er du interesseret i arkitektur, og har du lyst til at skabe rum og former på nye måder, kan en måned på Rødding Højskole gøre en stor forskel i udviklingen af dine færdigheder. Vi har tilrettelagt et kursus, hvor formålet er at introducere dig til arkitektur, udfordre dit formsprog og give dig de værktøjer, der skal til for at gøre dig klar til optagelsesprøven.
Med dygtige lærere og et højt aktivitetsniveau kan du på en måned kom- me et stort skridt tættere på en uddannelse indenfor arkitektur.

Vi glæder os til en fantastisk måned!

Kurset har to formål

1
At give dig evnen til at undersøge og forklare, hvad ”form” og ”rum” er, og hvordan du sanser, registrerer og skaber det. Du vil blive undervist i de arkitektoniske grundbegreber
og på kurset vil du udvikle den abstrakte forståelse af form og rum, der er nødvendig i løsningen af hjemmeopgaven og optagelsesprøven på de to arkitektskoler. Desuden lærer du at definere en arkitektonisk problemstilling og udvikle ideer og konkrete løsningsforslag til forskellige målgrupper.

2
At give dig kendskab til arkitektfagets grundlæggende redskaber såsom skitsering, modelbygning og fotografering. I løbet af kurset vil du forbedre dine tegnemæssige færdig- heder, så du kan udtrykke dine idéer rumligt gennem forskellige tegneteknikker. Du vil også skulle bygge mange modeller, som vil udvikle din opfattelse af rum og skala samt hvordan lys og skygge spiller ind. Endelig vil du lære at fotografere forskellige bygninger, rum og dine modeller for at få en bedre forståelse af, hvordan vi oplever og formidler arkitektur.

Vi vil i løbet af én intens måned give dig de konkrete færdigheder, der skal til for at gøre dig klar til hjemmeopgaven og optagelsesprøven på arkitektskolerne.

Indhold

Glæd dig til et 4-6 ugers kursus med fokus på arkitektur men også et spændende højskoleophold med mange andre oplevelser.

Personlig vejledning
Din udvikling på kurset er vigtig for os. Derfor vil du få personlig vejledning med din faglærer, hvor du får mulighed for at snakke om dine mål og din udvikling. Du får
i løbet af kurset flere prøver, der skal udføres selvstændigt og som vi efterfølgende gennemgår. Derudover bruger vi tid på at se hvad hinanden laver på kurset, og hjælper hinanden med at give god feedback og kritik.

Tegning
Under kurset tilbyder vi tegne- aftener, hvor du kan øve dig på klassiske tegneteknikker. Tegning er et godt værktøj, når vi arbejder med arkitektur. Her arbejder vi ikke mod den perfekte tegning, men øver os, så vi kan skitsere vores tanker og ideer for andre.

Højskole
Hver morgen i hverdagene er der fælles morgensang med højskolens langkursuselever om alt mellem himmel og jord. Hver onsdag aften er der et foredrag, du kan deltage i. Et eller to af foredragene vil være relevante for dig som arkitektelev, men emnerne kan være mangfoldige. Derudover sker der altid noget på højskolen, så hvis du trænger til en pause
fra arkitektur og optagelsesprøver, kan du deltage i mange frivillige aktiviteter med højskolens andre elever.

Weekenderne
I weekenderne vil der være en opgave, der skal løses på egen hånd. Men der vil også være tid til caféaften, hygge og fest med højskolens langkursuselever.

Optagelseskrav

Arkitekturkurset på Rødding Højskole vil forberede dig bedst muligt til optagelsesprøven
på Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets Arkitektskole. I forbindelse med optagelsen
på kvote 2 vil et forberedende højskoleophold desuden tælle som et plus i din ansøgning.

Motiveret ansøgning, CV og portfolio
I fbm. kurset på Rødding Højskole vil vi hjælpe dig med at sætte ord på dine tanker og ønsker omkring det at læse arkitektur, udarbejde et relevant CV og få opbygget et godt portfolio af dine projekter, som du bl.a. har lavet under højskoleopholdet. Vi hjælper dig med at udvælge de mest rele- vante projekter, tage gode fotos og lave den helt rigtige opsætning. Desuden vil du prøve at arbejde i grupper og gennem de løbende faglige diskussioner blive rustet til den personlige samtale i forbindelse med optagelsesprøverne.

Hjemmeopgaven
For at komme ind på arkitekt- skolerne skal du aflevere en hjemmeopgave. Det kan være hårdt at sidde alene derhjemme og arbejde med opgaven. I de 4 uger du er her, vil du være sammen med andre engagerede unge, hvor den intense undervisning vil forberede dig grundigt til at kunne klare denne udfordring.

Optagelsesprøve
Mange er nervøse for at skulle til optagelsesprøve. Derfor forbereder vi dig grundigt til den. Du får i løbet af kurset flere prøver, der svarer til skolernes optagelsesprøver og som skal løses selvstændigt. Efterfølgende får du personlig feedback fra underviseren om, hvad du har gjort godt og hvordan du kan forbedre dig.

Livet på højskolen

Du bor på Rødding Højskole de 4-6 uger kurset varer og får alle måltider serveret. Prisen inkluderer altså alt. Dog må der påregnes udgifter til print og ekstra materialer (det kan være lidt ekstra lækkert printpapir), blyanter, papir eller en portfoliomappe. Du har mulighed for at købe disse ting i vores lille butik til yderst rimelige priser.

Pris: 4 uger: 13.560 kr.
Tillæg 1.500 kr. for enkeltværelse. Kurset starter tirsdag den 7. januar med ankomst kl. 14.30. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Pris: 6 uger: 20.340 kr.
(Arkitektur   +   portfoliokursus).

Kurset ligger parallelt med vores lange forårshold med unge mennesker, hvor vi blandt andet udbyder Design & Innovation som hovedfag. Du vil altså blive en del af højskolelivet med morgensang, foredrag og hyggeligt samvær om aftenen og i weekenden, hvis du ikke er i gang med at forberede dig til næste dag. Rødding Højskoles lange forårskursus varer fra januar til juni. Et langt kursus er ikke kun målrettet optagelsesprøverne til arkitektuddannelserne. Vi vil mere end det!

Bliv på højskolen
I hovedfaget Design & Innovation vil du opleve forskellige arkitekturgenrer og lære
de værktøjer, man bruger indenfor de forskellige fag til at få ideer. Det betyder, at du bliver markant bedre til at undres og til at se verden med nye øjne. Ved siden af hovedfaget kan du vælge Grafisk design med Adobeundervisning og grafiske projekter samt fag som Tegning, Keramik m.m. På den måde får du ikke kun en måneds intensiv forberedelse til optagelsesprøverne men også tid til fordybelse. Dermed bliver du endnu bedre rustet til en fremtid som arkitekt. Og så har vi slet ikke nævnt muligheden for at få et netværk af nye venner, masser af fede oplevelser og ikke mindst en studietur til Sydafrika!

Alle hverdage er der morgenmad kl. 7.30-8.15, morgensang kl. 8.30, frokost kl. 12.00, aftensmad kl. 18.00 og  aftenskaffe kl. 21.00.

Læs mere om vores lange kurser her

Portfolio
Få styr på dit portfolio

2 - ugers udvidet kursus fra den 4. - 17. februar 2019
På dette forlængede kursus kan du blive klar og færdiggøre dit portfolio til Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen Aarhus.

For at komme ind kræver de, at du kan fremvise et portfolio med dine projekter. Det kan du godt lave derhjemme, men med dygtige lærere på et intens 2-ugers forløb, har du mulighed for at lave et portfolio, der kan øge din mulighed for at komme ind betragteligt.

Et godt udarbejdet portfolio vil fremvise, hvem du er som arkitekt og bredden af dine færdigheder. Det handler om at skille sig ud!

Vi har derfor tilrettelagt et kursus, hvor målet er at hjælpe dig med at vælge ud i dine projekter, få dem præsenteret på overbevisende måde og få sat dem grafisk op til enten digital- eller printversion. Vi gennemgår grundlæggende regler for, hvad et succesfuldt portfolio indeholder samt kigger på, hvilke virkemidler og materialer man kan bruge, for at gøre det lækkert at sidde med i hænderne.

På kurset skal du selv medbringe en computer med de nyeste Adobeprogrammer installeret - på engelsk. Har du dem ikke, kan du downloade dem fra Adobes hjemmeside.

Vær opmærksom på portfoliokravene til den uddannelse, du søger. Vi hjælper dig med vejledning, så du kan have det rigtige portfolio klar.

Skriv dit liv

Kursus i livsfortælling og erindringsskrivning 

SKRIV PÅ LIVET LØS!
Livet er en historie værd. Men det kan være svært at tage fat på at skrive om sit liv og sine oplevelser. For hvor skal man egentlig begynde? Hvad er en god historie? Og hvordan fortæller man den bedst? Sammen med journalist, forfatter og professionel fortæller Erik Lindsø inviterer Rødding Højskole til en uge, der både byder på inspirerende foredrag og praktisk vejledning i at få hul på projekt ”Skriv dit liv”. I løbet af ugen arrangerer vi skrive-, fortælle- og erindringsværksteder, og der bliver god tid til at påbegynde skriveprocessen.

På kurset får du inspiration fra to forfattere. Tom Buk-Swienty fortæller om det at dykke ned i andres liv for at fortælle det – med udgangspunkt i sin bog "Den ideelle amerikaner" om den dansk-amerikanske fotograf Jacob A. Riis. Forfatter og biolog Kaj Smedemark har skrevet sine erindringer i to bind, og han fortæller om vejen fra idé over proces til færdigt arbejde. En eftermiddag tager vi på udflugt til Vadehavet, hvor der er højt til himlen, og hvor skrivetankerne kan falde på plads og til ro. I Ballum møder vi Vadehavets digter Jens Rosendal, der fortæller om sit digterliv. En aften er der koncert med Klezmerduo.

Tilmelding
Pris: 4.800 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1.000 kr. for enkeltværelse). 5.300 kr. på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Kursusvært

Erik Lindsø. Omrejsende fortæller, foredragsholder og forfatter. Har senest udgivet bogen ”Livet er i det mindste en historie værd. Om livshistoriens nødvendighed”. Han er tidligere programmedarbejder i Danmarks Radio og forstander for Rønshoved Højskole. Erik Lindsø har ud fra et indgående kendskab til livsfortællinger udviklet kurser om kunsten at skrive sit liv.

Praktiske værksteder i løbet af ugen

SKRIVEVÆRKSTED
Konkrete skriveøvelser, som har til formål at lette skriveprocessen og forbedre dine formuleringer. Hvordan kommer jeg i gang med at skrive? Hvordan får jeg et levende sprog? Hvem skriver jeg til? Fortælleformer. Begrænsningens kunst.

ERINDRINGSVÆRKSTED
At erindre er en særlig kunst, som kræver både indsigt og etiske overvejelser, når de skal fortælles. Hvad husker vi? Hvordan husker vi? Sandhed og fortielse. Det personlige og det private. Punktnedslag i livet. Konkrete erindringsøvelser. Livets urørlighedszoner. Fortælling eller terapi.

Bemærk
Du skal selv medbringe skriveredskaber og papir. Skriver du på computer, kan du medbringe en bærbar. Der er adgang til printer på skolen. Øvelserne i løbet af ugen fremlægges til efterkritik. Men det vil ikke være alle, der kan nå at få fremlagt. Vi slutter af med, at du tager hul på et større kapitel.

Foredrag

  • Forfatter og biograf Tom Buk-Swienty: "Den ideelle amerikaner". Om den dansk-amerikanske Jacob A. Riis.
  • Forfatter og biolog Kaj Smedemark: "Frem mod livet". Om at skrive sine erindringer. Se mere på gaiagrafica.dk.
  • Forfatter og foredragsholder Erik Lindsø: ”Livet er i det mindste en historie værd."
  • Digter og sangskriver Jens Rosendal: "Et digterliv."

Desuden medvirker

  • Mads Rykind-Eriksen, højskoleforstander og cand.mag. i historie og filosofi.
  • Aage Augustinus, cand.mag. og tidl. højskoleforstander.
  • Michell Smedegaard Boysen, højskolelærer, fotograf og bachelor i rytmisk musik.
  • Ruth og Christian Lorenzen, ejere af Klægager – Den Gamle Digegreves Gård.
  • Klezmerduo – Ann-Mai-Britt Fjord (harmonika og sang) og Henrik Bredholt(sopransax, dulcier, tuba og sang) - hører til landets førende fortolkere af den traditionelle jødiske festmusik - klezmer.
  • Kaj Smedemark, biolog og forfatter, tidligere lektor på UC Syd og højskolelærer og forstander på Danebod Højskole. Har senest skrevet erindringsbøgerne "Tag lyset med 1-2". 

 Kursusprogram

Søndag den 28. juli
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 17.15: Introduktion til ugen v/ Erik Lindsø.

Kl. 19.30-21.00:"Livet er i det mindste en historie værd." Introduktionsforedrag med øvelser v/ Erik Lindsø.

Mandag den 29. juli
Kl. 9.00: ”Fra kultur til arkitektur”. Skolevandring i morgenstunden v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 9.30-12.00: Gemt, men ikke glemt. Hvad vil det sige at erindre? Oplæg med øvelser v/ Erik Lindsø.

Kl. 14.00-17.00: Erindringer kontra sandhed. Oplæg med øvelser v/ Erik Lindsø.

Kl. 19.30-21.00: "Den ideelle amerikaner". Foredrag om den dansk-amerikanske fotograf Jacob A. Riis. V/ Tom Buk-Swienty.
Som mange andre immigranter tog den 21-årige Jacob A. Riis i 1870 chancen for et bedre liv i USA – drevet af sted af en skuffet far og et knust hjerte over ikke at kunne få sit livs kærlighed.I New York ender han som sulten vagabond. Han lever blandt de allerfattigste og ser dem bukke under af sygdom og sult. Jacob får især øjnene op for slumbørnenes vilkår og bliver den første til at bruge fotografiet som dokumentation for de forfærdelige forhold. Han bliver USA's markante fortaler for de fattiges sag. Først som politireporter på New York Tribune og senere som ven med Theodore Roosevelt. Han holder lysbilledforedrag fra slummen og skriver bogen ”How the Other Half Lives”, og er med til at give sagen så stor opmærksomhed, at der langsomt sker ændringer. Tom Buk-Swienty har skrevet den første komplette biografi om legenden Jacob A. Riis.

Tirsdag den 30. juli
Kl. 9.00: Morgensang i Rødding Frimenighedskirke, hvor vi ser kirken og hører den gribende historie om præsteparret, der mistede to sønner under Første Verdenskrig. Ved frimenighedspræst Mette Geil.

Kl. 9.30-12.00: ”Flowskrivning og kunsten at folde øjeblikket ud” v/ Erik Lindsø.

Kl. 14.00-16.30: "Livserindring holder rodløsheden på afstand - ikke mindst for næste generation". Foredrag v/ Kaj Smedemark.
Kaj Smedemark fortæller om arbejdet med sine erindringsbøger "Tag lyset med 1-2". Om idé, overvejelser og proces. Selv siger han: "Uden livserindring bliver vi hjemløse. Min livsfortælling er en tidsrejse, skabt af historiske omstændigheder. Det er min egen lille bitte historie, på samme tid ganske almindelig og ganske unik, indfældet i den store verdens historie. Jeg har søgt svar på, hvad der har været de strengeste øjeblikke i mit liv, de lykkeligste øjeblikke, det vigtigste jeg har lært, hvilke personer jeg særligt har lyttet til, hvilke begivenheder, der især har påvirket mig, hvad jeg er taknemmelig over, hvordan min barndom og ungdom var, hvem der har betydet særlig meget for mig, og hvad jeg egentlig ønsker at give videre til mine børn.  Glemmer vi, hvor vi kommer fra, varer det ikke længe, før vi ikke mere ved, hvem vi er. Verden har ændret sig så meget fra min barndom til nu, at unge mennesker vanskeligt kan sætte sig ind i det. Min livsfortælling kan både ophæve hjemløsheden og udgøre et kontrastsyn på nutiden. Bogen er skrevet til mine børn, min familie og min slægt."

Kl. 18.30-19.20: Livets hemmeligheder. Erindringsværksted med øvelser v/ Erik Lindsø.

Kl. 19.30-21.00: Koncert med Klezmerduo i Rødding Frimenighedskirke.
Klezmerduo hører til landets førende fortolkere af den traditionelle jødiske festmusik  klezmer – musik der taler til hjertet og insisterer på at blive hørt. Den har en boblende vitalitet. Samtidig bærer den smerten og glæden i sig.

Onsdag den 31. juli
Kl. 9.00: "Du kom med alt det der var dig". Morgensang v/ Erik Lindsø.

Kl. 9.30-12.00: "Vigtigst af alt." Skriveøvelser v/ Erik Lindsø.

Kl. 14.00-17.00: Hovedopgaven. Et kapitel fra mit liv. Bunden opgav v/ Erik Lindsø.

Kl. 19.30-21.00: Et billede, der ikke blev taget. Skriveøvelse v/ Erik Lindsø.

Torsdag den 1. august
Kl. 9.00: "Livet som et portrætfoto". Morgensang v/ Michell Smedegaard Boysen.

Kl. 9.30-12.00: Hovedopgaven. Et kapitel fra mit liv. Indledende øvelser v/ Erik Lindsø.

Kl. 12.45-18.00: Ekskursion til Vadehavet. Vi kører til Ballum, hvor vi går en tur i den lille landsby, hvis gamle, smukke marskhuse ligger fuldstændig intakt rundt om middelalderkirken. I Ballum bor Jens Rosendal, som med mere end 1500 digte, sange og salmer er den mest produktive nulevende lyriker. Jens Rosendal er marskens og livets digter. Vi har sat den 87-årige digter stævne på Klægager– Den Gamle Digegreves Gård, hvis navn henviser til den nuværende ejer Christian Lorenzen og hans far, som havde titel af digegreve. I 2005 blev det gamle stuehus fra 1857, forhaven og senere resten af gården nænsomt restaureret, med respekt for den oprindelige stil. Vi får historien om stedet af ægteparret Ruth og Christian Lorenzen. Efter smagsprøver på det sønderjyske kaffebord, fortæller Jens Rosendal om sine sange, og vi synger dem undervejs.

Kl. 19.30-21.00: Hovedopgaven. Et kapitel fra mit liv. Præsentation med efterkritik v/ Erik Lindsø.

Fredag den 2. august
Kl. 9.00: ”Om lidt er kaffen klar”. Morgensang om Benny Andersen v/ Aage Augustinus.
Kl. 9.30-12.00: Hovedopgaven. Et kapitel fra mit liv. Præsentation med efterkritik v/ Erik Lindsø.

Kl. 14.00-16.00: Formiddagens program fortsat. Afrunding om udgivelsesmuligheder v/ Erik Lindsø.

Kl. 16.30-17.30: Sang under kirketag. En tradition i Rødding Frimenighedskirke, hvor byens folk indbydes til at afslutte ugen med sange fra Højskolesangbogen.
Kl. 19.00: Afslutningsfest. Festmiddag med sang, fortælling og ostebord.

Lørdag den 3. august
Kl. 9.00: ”Gå da frit enhver til sit". Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Kurset forløber sideløbende med tre andre kurser:

  • På cykel langs Kongeåen med Mads Rykind-Eriksen som kursusvært.
  • Naturvandringer, filosofi og god mad med Aage Augustinus som kursusvært.
  • Analog fotografi og mørkekammerteknik med Michell Smedegaard Boysen som kursusvært.

Tro, håb og kærlighed

… hvad svagt vi kun skimter, mens øjet er blåt,
det lever dog i os, det føler vi godt:
Mit land, siger Livet, er Himmel og jord,
hvor kærlighed bor.
Grundtvig i "Jeg kender et land", Højskolesangbogen nr. 52

”Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden”. Sådan skrev Paulus, og siden har mennesker til alle tider kredset omkring og kæmpet med de tre begreber. Vi vil så gerne, at troen, håbet og kærligheden skal fylde og give mening i vores liv, da de handler om de tre vigtigste relationer i livet: Forholdet til Gud, forholdet til den anden og forholdet til os selv. For 12. år i træk går vi på sporet af de tre – i kunsten, litteraturen, kristendommen og det offentlige rum. Hvor og hvornår får det fællesskaberne, f.eks. ægteskabet og venskabet, til at hænge sammen, og hvorfor er det indimellem årsag til splittelse og frustration?

Du møder bl.a. Jørn Henrik Petersen, der redegør for forholder mellem næstekærlighed, velfærdsstat og Luther. Katrine Frøkjær Baunvig om den eneste ene; hvorfra stammer drømmen, og hvordan har den forandret sig? Filosof Kresten Lundsgaard-Lethredegør for, hvordan Kierkegaards kærlighedssyn udfordrer os, og Synnøve Sakura Heggem, norsk præst, sætter fokus på kærlighedsmotivet i Grundtvigs salmer. Flemming Kloster, præst i London, beretter om den moderne mand, mens Mikkel Wold tager livtag med nutidens religiøse dyrkelse af kroppen.

Desuden midsommerkoncert med Schack-Hindø Duo, der omsætter vores salmeskat til jazz. Udflugt til Flensborg og det danske mindretal: Hvordan føler man kærlighed til et land, man ikke bor i? Desuden besøg i Helligåndskirken med fortælling og musik.

Undervejs i ugen møder vi de sange, den poesi og de tanker, som bedre end noget andet, sætter ord på tro, håb og kærlighed.

Et kursus til hjerte og hoved!

Kurset er tilrettelagt i samarbejde med Rødding Frimenighed.

Tilmelding
Pris: 4.950 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1.000 kr. for enkeltværelse) og 5.450 kr. på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Kursusværter

  • Mette Geil, præst i Rødding Frimenighed, cand.theol.
  • Mads Rykind-Eriksen, forstander, cand.mag. i historie og filosofi.

Medvirkende

  • Katrine Frøkjær Baunvig, religionshistoriker, ph.d., leder af Grundtvig Centeret på Aarhus Universitet.
  • Kresten Lundsgaard-Leth, adjunkt, Afdeling for anvendt filosofi ved Aalborg Universitet; har skrevet ph.d.-afhandling om Kierkegaard og håb på Aarhus Universitet.
  • Jørn Henrik Petersen, dr.phil. og lic.oecon. Forlod i 2018, efter 50 år, sit professorat i socialpolitik ved Syddansk Universitet. I de sidste år af sin professortid var han hovedredaktør på 6-bindsværket ”Dansk Velfærdshistorie”. Samtidig beskæftigede han sig med Luther og udgav i 2016 ”Fra Luther til konkurrencestaten”, i 2017 ”Luthers socialetik og det moderne samfund”og i 2018 ”Den glemte Luther”.
  • Flemming Kloster Poulsen, præst ved Den danske Kirke i London, fortæller og forfatter; har senest udgivet ”I litteraturens spejl”, se www.flemmingklosterpoulsen.dk.
  • Martin Schack, pianist, se www.schackmusic.com og www.jazzpådansk.dk.
  • Jesper Hindø, klassisk uddannet kontrabassist, spiller i Sønderjyllands Symfoniorkester.
  • Simon Faber, tidl. overborgmester i Flensborg, nu projektleder for Genforeningen 2020.
  • Mikkel Wold, sognepræst ved Marmorkirken i København, lektor i sjælesorg ved Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter og en af landets mest erfarne sjælesørgere.
  • Gudmund Rask Pedersen, sognepræst i Vær og Nebel sogne, Horsens. Foredragsholder og forfatter, se www.gudmundraskpedersen.dk.
  • Synnøve Sakura Heggem, freelancer, norsk præst, dr. theol. på afhandling om Grundtvig.
  • Else Mathiassen, danser, performer og fortæller, tidl. forstander for Vestjyllands Højskole.
  • Karen Sørensen, pianist.
  • Torben Lassen, trompetist og komponist.
  • Helle S. Søtrup, cand.mag., digter.
  • Kræn Christensen, provst i Skads Provsti og præst ved Hjerting Kirke i Esbjerg, forfatter til flere bøger.
  • dk: Tina Kruse Andersen, oplæser; Simon Mott Madsen, sangsolist; Bjørn Krog Thesbjerg, klaver og Tore Bjørn Larsen, kirkeorgel.

Kursusprogram

Søndag den 23. juni
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30-17.15: Velkomst v/ Mads Rykind-Eriksen.
Kl. 17.15: Introduktion til ugen v/ Mette Geil.

Kl. 19:30-21:00: Sankthans – mere end et bål.
Aftengudstjeneste i midsommerens og Johannes Døberens tegn i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil. Vi går syngende ud af kirken. Derefter synger vi flere af midsommersangene i skæret af sankthansbålet, der samler os og byens borgere på Højskoleengen.

Mandag den 24. juni
Kl. 9.30-12.00: ”Den eneste ene” v/ Katrine Frøkjær Baunvig.
Hvorfra kommer drømmen om den eneste ene, og hvordan har den forandret sig med tiden? Og hvordan har drømmen det i dag, side om side med eksistentiel ensomhed og høje skilsmisserater?

Det er nogle af de spørgsmål, Katrine Frøkjær Baunvig, fjerdegenerationsfraskilt og selverklæret håbefuld romantiker, sætter sig for at finde svar på i dette foredrag. Fra begyndelsen af vores tidsregning og frem til nu sporer hun drømmen om den store kærlighed i dens mange forskellige udtryk. Gennem sin egen familiehistorie, religion, litteratur, film, reklamer og genstande finder hun tegn på menneskets evige ønske om at føle noget stærkt. Og på dets håb om at finde en højere mening med livet, som nogle gange – men ikke altid – kan fremkaldes i samværet med ét bestemt andet menneske. Foredraget bygger på hendes seneste bog ”Den eneste ene”. Bogen er frugten af hendes kulturhistoriske forskning og en kærlighedserklæring til håbet, de romantiske følelser, fællesskabet og til drømmen om at være noget for nogen.

Kl. 13.00-13.45: Rundvisning på højskolen v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 14.00-16.30: ”Det glædelige budskab”. Søren Kierkegaard om tro, håb og kærlighed v/ Kresten Lundsgaard-Leth.
Hvad er håb? Alle mennesker håber på dit og dat, men har vi egentlig styr på, hvad det overhovedet vil sige at håbe? "I dette foredrag vil jeg – med eksistensfilosofiens hjælp – belyse, hvordan håbet både kan være fremtids- og fortids-rettet, hvordan håbet altid har med det mulige at gøre – og hvordan vi kan bruge Kierkegaards skelnen mellem det æstetiske, det etiske og det religiøse stadium til at blive klogere herpå," skriver Kresten Lundsgaard-Leth som optakt til sit foredrag – et foredrag om meningen med det hele.

Kl. 19.30: Vi går i Rødding Bio og ser filmen "Vores livs ferie" (2018).
"Vores livs ferie" handler om John og Ella Robina, som har været sammen i 50 år. Parret har haft et langt og lykkeligt ægteskab. Tiden har sat sig sine spor, og de har derfor besluttet at tage på et eventyr. Sammen tager de på roadtrip i deres gamle autocamper, mens deres to voksne børn derhjemme er ved at gå fra forstanden af bekymring. På deres rejse oplever Ella og John lidt af hvert, mens de genoplever fortiden og får det bedste ud af nutiden. Filmen er baseret på romanen ”The Leisure Seeker” af Michael Zadoorian (på dansk: ”En sidste ferie”), og filmens kerneanliggende er, hvordan man skal følge sine sidste drømme inden afslutningen. "Vores livs ferie" har to af Hollywoods mest anerkendte skuespillere på rollelisten: Helen Mirren, tidligere Oscar-vinder, og Donald Sutherland, der i 2018 modtog en æres-Oscar for sin lange filmkarriere.

Tirsdag den 25. juni
Kl. 9.30-12.00: ”Fra næstekærlighed til velfærdsstat. Spiller Luther en rolle?” v/ Jørn Henrik Petersen.
Kvit og frit frelst ved Guds nåde er mennesket sat fri til at tage sig af sit medmenneske. Det er en luthersk hovedpointe; men menneskenes børn er selvcentrerede, så de glemmer opgaven. Derfor må der ’ordninger’ til – og det kunne måske være en velfærdsstat. Har det noget med Luther at gøre, når nu samfundet har gennemløbet en sekulariseringsproces? Svaret er ja, fordi en teologisk tanke er rykket over i kulturen. Uden en evangelisk-luthersk forkyndelse havde den danske velfærdsstat næppe set ud, som den gjorde, da den så dagens lys. Spørgsmålet er så, om den er på vej til at gå i opløsning, og om det måske har noget at gøre med religionens mindre betydning.

Kl. 14.00-16.30: ”Alt det mænd er” v/ Flemming Kloster Poulsen.
Hvad er en moderne mand? Hvad vil det sige at være en ordentlig søn, ægtemand, far? Det er, hvad det handler om med denne mosaik af aktuelle fortællinger fra hverdagen og litteraturen, bl.a. Jens Chr. Grøndahl, David Szalay og Bibelen. De feminine værdier dominerer i Europas familier, skoler og kirker. Traditioner og kønsroller har skiftet. Vestlige mænd leder efter identitet og holdepunkter. Identiteten skal genopfindes. Litteraturens fortællinger giver udblik og indblik, og gennem foredraget kan mænd blive klogere på sig selv, og kvinder kan få indsigt i livet på den anden side kønsforskellen.

Kl. 19.30-21.00: Midsommerkoncert i frimenighedskirken v/ Schack-Hindø Duo.
Vores salmeskat som jazz. Jazzpianisten Martin Schack og kontrabassisten Jesper Hindø har fundet sammen omkring vores salmeskat og puster med den største respekt nyt liv i arvesølvet. Stilen er nordisk, dvs. melodisk, skønhedssøgende, nysgerrig og legende, men altid loyal mod sit oplæg. Duoformatet giver musikerne maksimal mulighed for sublimt sammenspil og publikum en intim og nærværende oplevelse.
· Martin Schack tilhører den absolutte elite som pianist, hammondorganist og arrangør og har mange udgivelser i eget navn.
· Jesper Hindø er klassisk uddannet kontrabassist og spiller i Sønderjyllands Symfoniorkester. Han er også aktiv i bandet ”Dreamband, som er hjemmehørende i Sønderborg, og han modtog i 2015 Sønderborg Musikråds Musikpris.

Der er her tale om et møde mellem to højtprofilerede musikere, som begge har et ben i hinandens lejr, og ordet crossover vil i denne forbindelse være oplagt.

Onsdag den 26. juni
Heldagstur til Flensborg
Kl. 9.00-17.00:Genforeningsjubilæet falder i 2020 sammen med det dansk-tyske venskabsår. Det er for danskere, og ikke mindst de danske menigheder, foreninger og institutioner, en enestående mulighed for at redefinere egen rolle og profil i grænselandet. Vi møder repræsentanter fra det danske mindretal i Sydslesvig og stiller dem bl.a. spørgsmålet: Hvordan føler man kærlighed til et land, man ikke bor i? Fortælling og musikoplæg i Helligåndskirken. Frokost på Flensborghus, det danske kulturhus i Flensborg. Sang- og fortælletime med Simon Faber, konservatorieuddannet musiker og fhv. dansk borgmester i Flensborg. Kaffe og kage på Flensborghus. Tur ud af Nørreport, langs havnefronten op til Istedløven – i bus eller på gåben.

Kl. 19.30-21.00: ”Krop og ånd – og meningen med livet” v/ Mikkel Wold.
Er sundheden blevet nutidens religion? Mikkel Wold er bogaktuel med ”Krop og ånd – og meningen med livet”, hvor han sammen med lægen Bente Klarlund Pedersen udveksler meninger og holdninger om emner som sport og dens eksistentielle og religiøse undertoner, en ubarmhjertig sundhedsfokusering, stress, lykken og længslen efter sammenhæng og mening, frihed, spiritualitet og ånd og om forholdet mellem tro og viden.

Torsdag den 27. juni
Kl. 9.30-12.00: ”Poesi og nåde. Den poetiske kristendom”v/ Gudmund Rask Pedersen.
Kristendom handler om Guds nåde. Nåden i det menneskelige. Nåden rækkes os og kommer til syne på mangfoldige måder, herunder i form af fortælling og poesi. Poesi betyder "skabelse". I ordet bliver verden til for os. Gennem fortællingen gribes og forløses vi. Menneske først og kristen så! Vil du fatte noget af kristendommens tale, må du begynde i den menneskelige erfaringsverden – din egen personlige såvel som den, der formidles gennem poesi og skønlitteratur, romaner og anden livsfortælling. Et foredrag om nåde med opslag og nedslag i såvel livshistorier og skønlitteratur som i bibelske fortællinger.

Kl. 14.00-16.30: ”Kvinder, kærlighed og evolution i Grundtvigs salmer” v/ Synnøve Sakura Heggem.
Grundtvig (1783-1872) var samtidig med Charles Darwin (1809-1882). Grundtvigs ironisering over at betragte mennesker som abekatte er velkendt. Men hvilke udviklingstanker præger Grundtvigs hjertesprog, hans kvindebilleder – Maria- og gudsbilleder? Hvad betyder det, at hans forestilling om "Faderens eenbaarne Datter" er "kiærligheden skiøn og prud"? Kvindegalleriet i Grundtvigs salmer er uendeligt stort. Heggem vil i foredraget særligt pege på Grundtvigs Maria-billeder gennem tidens strøm, og hvordan det spejler et stort univers i stadig udvikling og udvidelse.

19.30-21.00: ”Grundtvig og kvinderne”. Danseforestilling v/ Else Mathiassen, Karen Sørensen og Torben Lassen:
· "Menneske først, Christen saa" – alene som skabt har mennesket allerede en guddommelig status.
· "Skolen for livet" – en fri og levende folkeoplysning.
· "Det levende ord og den fri samtale" – demokratisk hjørnesten.

Grundtvigs betydning for sin egen tid og inspirationen fra hans indsats siden hen kan næppe overvurderes. Hans liv og tanker blev i høj grad formet af de mennesker, der omgav ham, og her spillede de mange forskellige kvinder en afgørende rolle.
Forestillingen fokuserer på de kvinder, der prægede Grundtvigs tanker, ideer og digtning: Moderen Cathrine Marie Bang og tjenestepigen Malene Jensdatter, godsejerfruen på Egeløkke Constance Steensen de Leth og hans hustru gennem 23 år Lise Blicher, foruden Clara Bolton og hans anden kone Marie Toft samt hans tredje og sidste kone Asta. Denne aften er det livsbekræftende og poetisk fortælling med musikalitet, krop og ånd – fællessangen og dansen, der etablerer mødet med Grundtvig og kvinderne i hans liv.

Fredag den 28. juni
Kl. 9.30-12.00: ”Tro, håb og poesi” v/ Helle S. Søtrup.
Bønner, taksigelser, overgivelser, mellemværender og hengivelser, der vikler vores liv ud og ind af sig selv. Helle S. Søtrup kan aflæse, aflure og afklare det forbandede og velsignede liv. Biskop Elof Westergaard har tidligere anmeldt Søtrups tre bøger og skrev bl.a.: "Det særlige ved hendes tekster er, at de søger kontakt med omverdenen og implicit medtænker en tilhører eller modtager. Forfatteren lægger vægt på relationen til andre mennesker, og styrken er, at hun gerne vil i kontakt med sine læsere. Hun insisterer på at komme tæt på os."
Mange af Helle Søtrups bønner er forbønner. Hun beder, blandt andre, for”dem, der sidder og græder i deres bil”, for ”de desillusionerede”, ”de herreløse hunde”, ”dem, der er vågnet op i det forkerte hus” og ”dem, der tror, de er værdiløse".
"Hun evner at gribe det meget højstemte og det meget hverdagsnære på samme tid. Der er ingen tvivl om, at hun har en stærk fornemmelse for, at alt er givet os af Vorherre, og i det har hun både guds-aksen og menneske-aksen med," siger Elof Westergaad, der mener, at hun kan minde om digteren Benny Andersen, der evnede at finde kvaliteten i det hverdagsnære, og derfor er hendes tekster oplagte at bruge i festtaler eller andre verdslige sammenhænge.
Helle Søtrup siger selv: "Når jeg skriver i et univers, hvor jeg blandt andet kalder digtene bønner, kan jeg godt se, at det bliver en måde, der giver mig lov til at være meget inderlig og komme meget tæt på, hvad det vil sige at være menneske. For i bønneformen er man jo i et rum med sin Gud, hvor man kan klæde sig af og frit vise de tanker, man har om sit liv."

Kl. 14.00-16.30: “Hvad tænder dig?” Livsgnist, livsmod, livsfortælling v/ Kræn Christensen.
Hvor man end befinder sig i livet, så gælder det om at bevare gnisten – livsgnisten. Hvor kommer den fra, og hvor går den hen, når den ikke er der? Livsgnisten i tilværelsen ændrer sig og antager forskellige former, alt efter hvor man er i livet.  Kan livsgnisten forbruges, så der bliver mindre og mindre af den? Er livsgnisten noget, vi skal præstere, eller har vi den bare? Er livsgnist et individuelt projekt, som manifesterer sig i en fyldt kalender, golf, foredrag og maratonløb? Hvordan møder man livet uden at være trist, således at man også mister livsgnisten? Hvad stiller man i grunden op, når der ikke længere er plads til begejstring på samme måde, som man var vant til? Og hvad sker der, når du bliver tændt? Når gnisten springer,kan alting ske – og det er ganske vist!

Kl. 16.30: Forfriskninger i præstegårdshaven.

Kl. 18.00: Afslutningsmiddag.

 Kl. 20.00: All You Need Is Love - en collage af sang og oplæsning v/ Beatsalmer.dk.
En salme er en sang om Gud. Gud er kærlighed.Koncerten forsøger at finde klangbund for nye tanker i en tidsperiodes sange, som er lagret i en fælles bevidsthed i flere generationer. Samtidig er den en bevidst manipulation, hvor der fokuseres på en utilsigtet, men mulig tvetydighed i sangteksterne – akkurat som i skønlitteraturen, hvor adskillige emner, motiver og tendenser kan stå i forbindelse med kristendom og derved kaste nyt lys over kendt bibelstof – og vice versa.Hovedtemaet i koncerten er ’fra ensomhed til kærlighed’. Teksterne i første halvdel omhandler ensomhed og er hentet fra Det Gamle Testamente. Tilsvarende omhandler teksterne i anden halvdel kærlighed og er hentet fra Det Nye Testamente.

Lørdag den 29. juni
Kl. 9.00: Morgensang og derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, eftermiddagskaffe kl. 15, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Strik – uden grænser

Strik - uden grænser
Værkstedsugen 2019

Strik uden grænser – vi skaber selv!

Har du lyst til at slippe grænserne og prøve noget nyt – give slip på regler og alt, hvad du har lært om, hvad man kan og ikke kan inden for strik? Så læs videre her!

Vi vil i løbet af ugen bygge et forløb op, hvor vi bevæger os hen over kendte og ukendte strikkefænomener. Vi vil krydse grænser for, hvad der kan lade sig gøre og udfordre os selv og hinanden. Der vil være både samarbejde og individuelle projekter.

I løbet af ugen vil du møde det "grænseløse strik" og "gobelin-amok-strik”, og vi vil følge DE3MASKER på et eventyr, hvor du vil møde masker, du aldrig har set før. DE3MASKER rejser ud i verden og møder andre masker. Måske møder de masker, de ikke kan lide, eller masker, som ikke snakker samme sprog. Men vi vil være åbne og lade alt ske i denne uge. Måske maskerne genforenes i sidste ende – måske ikke.

Det kræver ingen store forudsætninger for at deltage i kurset. Kan du strikke ret – kan du alt!

Tilmelding
Pris: 4.750 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1000 kr. for enkeltværelse). 5.250 kr. på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Underviser: Mette Larsen
Mette Larsen var i 2015 med i Den Store Strikkedyst på TV Syd, hvor hun gik helt til finalen. Herefter udviklede hun sin egen helt unikke og vilde strikkeretning, og hun har afholdt utallige workshops og foredrag i hele landet. Mette arbejder meget og mest med strikkeprocessen. Hun er vild med at møde andre strikkere og i erfaringsudvekslingen udvikle sin strik endnu mere.

Materialer
Du skal medbringe alt, hvad du kan bære af garn og perler, bånd, knapper, pelsgarn, effektgarn, garn du har opgivet, ufoer, projekter du ikke kan få færdig eller har opgivet samt et udvalg af strikkepinde og hæklenåle i forskellige størrelser. Der er ingen grænser for, hvad vi kan bruge af materialer. Hvis du har en gine, så tag den bare med – Mette holder af at bruge gine i sin undervisning. Gå eventuelt ind på Mettes facebookgruppe "Kreativ strik - no limits" og se mere. Der vil være mulighed for at købe strikkekits og hjemmespundet Art yarn.

Medvirkende

  • Anja Rykind-Eriksen, højskoleforstander, væver og mag.art. i kunsthistorie.
  • Mads Rykind-Eriksen, højskoleforstander, cand.mag. i historie og filosofi.
  • Claydies: Tine Broksø og Karen Kjældgaard-Larsen, eksperimenterende, utraditionel keramikerduo med original, kunstnerisk og kommenterende tilgang til og bud på klassiske brugsgenstande.

Kursusprogram

Søndag den 17. november
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.

Kl. 16.30: Velkomst v/ Anja og Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 19.30-21.00: Introduktion til ugens forløb i værkstedet v/ Mette Larsen.

Mandag den 18. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 13.00-13.45: Rundvisning på højskolen v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Foredrag: ”Fra tanketil ting” v/ Claydies.

Tirsdag den 19. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Sang- og fortælleaften v/ Mads Rykind-Eriksen.

Onsdag den 20. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 13.00-17.00:Vi tager bussen ud i det sydjyske med kaffe, gåtur og kulturelt indslag.

Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Torsdag den 21. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Værksted.

Kl. 19.30-21.00: Åbent værksted med vejledning.

Fredag den 22. november
Kl. 9.30-10.00: Fælles inspiration til dagens tema.

Kl. 10.00-12.00: Værksted.

Kl. 14.00-16.30: Udstillingsæstetik v/ Mette Larsen.

Kl. 19.00: Afslutningsmiddag og festaften.

Kl. 21.00: Fernisering for alle kursister.
Derefter ostebord og festhygge m.m.

Lørdag den 23. november
Kl. 9.00: Morgensang.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

 Værkstedsugen 2019 på Rødding Højskole har aktiviteter på 6 værksteder:

  • Skaftevævning. Magiske garner på nye måder.
  • Fladstingsfornemmelser.
  • Model og støbeform.
  • Botanisk plantetryk. Tema og variation.
  • Strik uden grænser.
  • Hækletøj. Hækling til beklædning.

Morgensang, foredrag og udflugter er fælles for de seks hold.

Inspirerende undervisningslokaler
I 2013 blev skolens gamle stald og lade bygget om for 20 millioner kroner, så bygningerne i dag fremstår med nogle af Danmarks mest moderne kreative værksteder, indrettet i et spændende, arkitektonisk miljø. Året efter blev Solgården, hvor forskellige tekstilværksteder holder til, renoveret: vævning, tekstiltryk, filtning, strik, syning og farvning udfolder sig her. Rødding Højskole er stolt over at byde dig velkommen i spændende bygninger med kreative værksteder, hvor vi ved, du tænker: ”Her vil jeg gerne være.”

Værkstedsugen 2019 summer af aktivitet de forskellige værksteder. Selv om du kun kan deltage på et hold, vil du opleve det som en ekstra inspiration, at se de andre værksteder udfolde sig.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en kreativ højskoleuge!

Humor og livsmod

En livsfilosofisk uge om den muntre alvor

Vil du proppe alvor i en mand,
skal du først få ham til at åbne munden af grin.
Dario Fo.

- Man er kun et menneske!
- Men synes du ikke, det er rigeligt?
Storm P.

Humor er det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men inedsat tempo – vi bliver langsomme i vendingen, men hurtige i replikken. Samtidig er humoren en elastik af solidaritet og tilgivelse. Man kan ikke blive vred eller sur på den, man griner sammen med. Livsmod er det, som vi løbende får sat ind på kontoen for glæde og godt humør. Det er derfor med humor, vi kan vende mismod til livsmod. Humoren fornyr og forynger vores livssyn. Humoren gør os finurlige og eventyrlige. Og så er humoren vejen til alvor. Med humor kan vi afvæbne den, der er urimelig og redde situationen. Med humor får vi overskud til at drage virkeligheden i tvivl. Som Peter Plys siger: Folk siger,ingenting er umuligt, men jeg laver ingenting hver dag.

Storm P. siger: ”Jeg er ikke morsom – men det er det, jeg ser.” Det er en fortrinlig evne at lide af! Storm P. hører til den type, der skaber glæde, hvor han går – modsat dem, der skaber glæde, når de går. Han er en humørspreder, der tager fra de livlige og giver til de kedelige.

På kurset går vi i Storm P.’s fodspor. Vi går på opdagelse efter tilværelsens muntre alvor, som den findes i humoren, i sangene, i kunsten, i litteraturen, i religionen – i hverdagen, i nærværet og i fællesskabet med andre.

Humor og livsmod har at gøre med smukke tanker og formidles i gode historier – fortalt af Peter Borberg, Stefan Kjerkegaard, Jens Rosendal, Erik Sommer, Mads Rykind-Eriksen, Erik Lindsø, Poul Christian Balslev, Niels Ole Frederiksen, Lene Kirkegaard, Birthe Bjørn Braunstein og Lillian Hjorth-Westh.

Velkommen på Rødding Højskole!
Mads Rykind-Eriksen, forstander

Tilmelding
Pris: 4.850 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1000 kr. for enkeltværelse). 5.350 kr. på dobbeltværelse med bad.  Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Kursusvært
Lillian Hjorth-Westh, foredragsholder, fortæller og tidl. forstander på Bornholms Højskole.

Medvirkende

  • Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole og cand.mag. i historie og filosofi.
  • Lene Kirkegaard, foredragsholder, højskolelærer og cand.pæd.
  • Stefan Kjerkegaard, litteraturforsker og lektor ved Aarhus Universitet. Forfatter bl.a. til bogen "Humor" i serien Tænkepauser.
  • Peter Borberg, journalist og forfatter – bl.a. til en ny, stor biografi om Storm P.
  • Erik Lindsø, foredragsholder og forfatter.
  • Erik Grip, sangskriver og melodimager, visesanger og troubadour. Se mere på www.grip.dk.
  • Jens Rosendal, forfatter med mange sange og salmer i Højskolesangbogen og Salmebogen.
  • Niels Ole Frederiksen, højskolemand, fortæller og forfatter til bogen ”Er der vilje, er der vej” – om udbryderkongen Carl August Lorentzens fantastiske historie.
    Se www.nof46.dk.
  • Poul Christian Balslev, organist i Vor Frue Kirke i Svendborg, komponist, forfatter og korleder af Vor Frues Kantori og ungdomskoret SNUK.
  • Birthe Bjørn Braunstein, pianist, sider ved klaveret hele ugen.
  • Erik Sommer, korleder og tidl. højskoleforstander, men mest kendt som komponist til en lang række melodier i bl.a. Den Danske Salmebog og Højskolesangbogen.
  • Mette Geil, cand.theol. og præst i Rødding Frimenighed.

Kursusprogram

Søndag den 20. oktober
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst v/ Mads Rykind- Eriksen.

Kl. 17.15: Introduktion til ugen v/ Lillian Hjorth-Westh.

Kl. 19.30-21.00: "Rundt i den humoristiske verden" v/ Lillian Hjorth-Westh.
“Smilet er den korteste afstand” er titlen på Victor Borgesbiografi. Der kan være langt imellem os, men med smilet reduceres afstanden. Benny Andersen siger det i et digt:

Her står vi ved siden af hinanden
med en afstand på titusind mil
uden mod til at skyde genvejen
på sådan cirka et smil.

Dirch Passer sagde: "Man kan ikke være sur på den, man griner sammen med."Vi lægger ud med et causeri, der vil berøre vore store og givende humorister, der på forskellig måde stadig får os til at grine: Dirch Passer, Osvald Helmuth, Gøg og Gokke, Halfdan Rasmussen m.fl.

Mandag den 21. oktober
Kl. 9.00: "Denne morgens mulighed." Johannes Møllehave.Morgensang v/ Lillian Hjorth-Westh.

Kl. 9.40-12.00: ”Livet er det bedste vi har. Eksistensfilosofiske efterklange” v/ Mads Rykind-Eriksen
"Livet, det er livet værd, på trods af tvivl og stort besvær," synger vi med Jens Rosendal. Det er en af de sange, der har en eksistentiel efterklang. En efterklang er i musikalsk forstand den lyd, der bliver hængende i et rum, efter at den originale kilde er blevet tavs. På samme måde har livet sine efterklange, og det er ofte her, de væsentligste tanker bundfælder sig. Mads har – sammen med Anja – været forstander for Rødding Højskole i 12 år. Han fortæller om efterklange, der har haft betydning for ham selv.

Kl. 14.00-16.30: "Den, der synger, er aldrig alene" v/ Erik Sommer.
Et højskoleforedrag med sange, anekdoter og fortællinger om poesi, begivenheder og mennesker, om hvad der er væsentligt, og som har værdi for os som mennesker. Erik Sommer er melodimager og har bl.a. skrevet melodien til "Du som har tændt millioner af stjerner", som Prins Henrik havde ønsket sunget til sin begravelse. Erik Sommer modtog i 2015 Den folkelige sangs Pris for sin mangeårige musikalske indsats for sangen i Danmark. Eftermiddagen er krydret med humoristiske anekdoter og kommentarer til den tid, vi kender, og tanker om det, der kommer.

Kl. 19.30-21.00: "Så syng da, Danmark - og så syng dig glad." Ved Lillian Hjorth-Westh, Mads Rykind- Eriksen og Birthe Bjørn Braunstein.
Vi har alle tre livet igennem levet med sangen og af sangen. Vi kan ikke forestille os et liv uden sang. Den glæde deler vi ud af med historier og sange – som optakt til, at du selv kan byde ind med en historie og en sang

Tirsdag den 22. oktober
Kl. 9.00: ”Smil! Du er på!" Rundt om Benny Andersen. Morgensang v/ Lillian Hjorth-Westh.

Kl. 9.40-12.00: ”Livet er svært, men matematik er sværere”. Om Storm P.'s livsfilosofi v/ Peter Borberg.
Havde Storm P. (1882-1949) været barn i dag, var der givet blevet stillet en håndfuld diagnoser på ham, og han var blevet vaccineret mod at have ild i røven. Styrken ved Storm P. er, at han aldrig blev voksen. Han så verden i børnehøjde. Foredraget er en historie om Storm P., hans humor og livssyn, som det kommer til udtryk i hans ca. 3000 fluer. Peter Borberg udgav i 2017 den første store biografi om Storm P., og i foredraget øser han hjertevarmt af en stor viden om og kærlighed til Storm P. som humorist og skæv eksistens.

Kl. 14.00-16.30:"Vi er alle latterlige. Om humorens hellige gral" v/ Stefan Kjerkegaard.
Stefan Kjerkegaard har skrevet bogen "Humor", hvor det bl.a. hedder: ”Humor sætter et perspektiv på livet, os selv og hinanden og giver livet spændvidde og kvalitet. Humoren er undtagelsen – ikke reglen. Humoren punkterer selvhøjtideligheden og sætter magthavere på plads. Humor er en ventil i vores personlighed, der kan lindre smerte. Humor punkterer alvoren i situationer, hvor der er brug for det. Humoren sørger for, at vi engang imellem kommer ud af vores safe spaces og komfortzoner. Den laver vittigheder med samvittigheden. Det særlige med humor er, at den har unddraget sig teori, for vil man forklare den, forsvinder den”. Stefan Kjerkegaard kalder det "humorens hellige gral", at den ikke helt lader sig indfange.

Kl. 19.30-21.00: "Om maleren Emil Nolde og marsken. Optakt til heldagsturen" v/ Lene Kirkegaard.
Tysk eller dansk maler? Med udgangspunkt i Emil Noldes malerier og akvareller skildres hans univers. Nolde er født i det sælsomme, flade marskland med brusende storme og et uhyre himmelhvælv. Noldes kunstneriske udtryk er mange. Kendt for sine blomsterbilleder, men også for sine stærkt religiøse billeder. Forskellige rejser, blandt andet til Ny Guinea, hvor han opholder sig et halvt år, afspejles i hans kunst. Nolde er en af de fremmeste ekspressionister og en kort periode medlem af kunstnersammenslutningen "Die Brücke". Under naziregimet får han maleforbud og hans kunst stemples som ”entartet”. Nolde lever sit liv i grænseegnen mellem Danmark og Tyskland – er han en tysk eller dansk maler? Foredraget er en optakt til vores på besøg på Nolde Museet torsdag.

Onsdag den 23. oktober
Kl. 9.00: "Den signede dag". Morgensang i Rødding Frimenighedskirke, hvor vi ser kirken og hører den gribende historie om præsteparret, der mistede to sønner under Første Verdenskrig. V/ Mette Geil.

 Kl. 9.40-12.00: Vor folkesangs fire store: Carl Nielsen, Thomas Laub, Thorvald Aagaard og Oluf Ring. V/ Poul Christian Balslev.
Fællessangens er Danmarks særpræg. Vi nævner altid forfatterne, men glemmer ofte komponisterne. I starten af 1900-tallet oplevede fællessangen en blomstringstid, som vi stadig plukker blomster fra. Det skete i høj grad på grund af det stærke firkløver af komponister bestående af Carl Nielsen, Thomas Laub, Thorvald Aagaard og Oluf Ring. På hver deres måde bidrog de til den fælles sag at skabe gode og sangbare melodier – melodier, der holder den dag i dag. Povl Christian Balslev fortæller om komponisterne, deres særpræg, deres forhold til og syn på hinanden samt deres fælles mission. Undervejs skal der selvfølgelig synges.

Kl. 14.00-16.30: ”Thit Jensens modige virke” v/ Lillian Hjorth-Westh.
“Hun var en flamme” står der på gravstenen på Farsø Kirkegård. Thit Jensen (1876-1957)var på mange måder en usædvanlig kvinde i sin samtid. Hun var en af de første danske forfattere, der virkelig forstod at iscenesætte sig selv. Når hun lod sig vise, var det ofte med en cigar i mundvigen, smykkebehængt eller udklædt i historiske kostumer. Men vigtigst af alt havde Thit Jensen et livslangt engagement i forbedring af kvinders situation. Hun var en af dem, der banede vejen for, at kvinder fik valgret i 1915. Hun var med til at indgyde kvinderne livsmod, og hendes samfundskritiske fortællinger og romaner var store læsersucceser. Som flittig foredragsholder satte Thit Jensen kvinders rettigheder, ægteskab, erotik og prævention til debat. Foredraget går bag om denne ofte oversete kvinde, der voksede op i en lille by i Himmerland.

Kl. 19.30-21.00: ”En mand med en guitar”. Koncert med Erik Grip.
Erik Grips repertoire rummer sange, der fortæller om eksistens og kærlighed. Han har gennem fem årtier været en af folkesangens fornemste fortolkere af den dansk sangskat, hvor han – ofte på egne melodier – tager os med ind i den tradition, hvor vi finder Grundtvig, Kingo, Frank Jæger, Nis Petersen og mange flere. Erik Grip er troubadour. Han spiller, og han synger; men han er også fortæller, der med anekdoter og gode historier giver sangene et personligt nærvær.

Torsdag den 24. oktober
Heldagstur med natur, poesi og kunst. Møde med Jens Rosendal, marskens digter, og Emil Nolde, marskens maler
Kl. 7.15: Morgenmad.
Kl. 8.00: Vi kører sydover, og undervejs hører vi historien om diger og digebrud, katastrofer og tragedier. Vi kommer til den lille, særprægede grænseovergang ved Rudbøl, få kilometer fra Emil Nolde Museet i Seebüll, som er næste stop. Hus og have rummer vidunderlige værdier for øjet: Malerier, akvareller og grafik i det hus og atelier, som Nolde og hans kone Ada byggede til sig selv i 1920'erne. Stedet med den stort anlagte have er en oase midt i det flade marskland.
Efter besøgetpå Nolde-museet, kører vi til Ballum, hvor vi går en tur i den lille landsby, hvis smukke, gamle marskhuse ligger fuldstændig intakt rundt om middelalderkirken. I Ballum bor Jens Rosendal, som med mere end 1500 digte, sange og salmer er den mest produktive nulevende lyriker. Jens Rosendal er marskens og livets digter. Vi har sat den 87-årige digter stævne på Klægager– Den Gamle Digegreves Gård, hvis navn henviser til den nuværende ejer Christian Lorenzen og hans far, som havde titel af digegreve. I 2005 blev det gamle stuehus fra 1857, forhaven og senere resten af gården nænsomt restaureret, med respekt for den oprindelige stil. Vi får historien om stedet af ægteparret Ruth og Christian Lorenzen. Efter smagsprøver på det sønderjyske kaffebord, fortæller Jens Rosendal om sine sange, og vi synger dem undervejs.Turleder: Lillian Hjorth-Westh.

Kl. 19.30-21.00: "Sørgmunter og bramfri." Sigfred Pedersen i ord og toner v/ Lillian Hjorth-Westh og Birthe Bjørn.
Alle kender "Katinka, Katinka", "Den gamle skærslippers forårssang" og "Jeg plukker fløjelsgræs". Men ikke alle kender Sigfred Pedersen, der voksede op på Dalagergård i Harndrup på Nordvestfyn, og som i sine sange og viser udviklede en smuk natur- og kærlighedslyrik ledsaget af drilske og muntre melodier. Historien om Sigfred Petersen er historien om et meget virksomt og omgængeligt menneske, hvis livsopgave var at sætte et positivt præg på tilværelsen. I løbet af foredraget synger vi de gode og kendte sange.

Fredag den 25. oktober
Kl. 9.00: “Vil selv du kende dit væsens rod, skøn på de skatte de efterlod”. Om Johannes V. Jensen. Morgensang v/ Lillian Hjorth-Westh.

Kl. 9.40-12.00:"Er der vilje, er der vej". Udbryderkongen og pengeskabstyven Carl August Lorentzen v/ Niels Ole Frederiksen.
Natten mellem den 22. og 23. december i 1949 undveg udbryderkongen Horsens Statsfængsel via en 18 meter lang tunnel.Det var en sensation, som gav genlyd i hele Danmark. Det er fortællingen om en mand, der besad store kreative evner, og hvis opfindsomhed ingen grænser kendte, når det gjaldt om at finde egnede flugtveje ud af fængslet.

Kl. 14.00-16.00: "Humor som medicin.Om livsmod, livslyst og livsglæde" v/ Erik Lindsø.
Humor er det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men i nedsat tempo, vi bliver langsomme i vendingen, men hurtige i replikken. Vi kan være i dårligt humør eller ikke i humør til noget, men med humor kommer vi altid i godt humør. Man kan f.eks. ikke blive vred eller sur på den, man griner sammen med. Med humor kan vi vende mismod til livsmod.. Humoren er en elastik af solidaritet og tilgivelse. Humoren fornyr og forynger vores livssyn. Et foredrag, hvor der skal lyttes med lattermusklen.

Kl. 16.30-17.30: "Sang under kirketag." Aftenklange i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.
Det er blevet en tradition i Rødding, at folk mødes og runder ugen af med en sangtime i den grundtvigske frimenighedskirke.

Kl. 19.00: Festmiddag og afslutning.

Lørdag den 26. oktober
9.00: "Gå da frit enhver til sit". Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8.-8.45, frokost kl. 12, eftermiddagskaffe kl. 15, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Lys i mørket. I kunst, litteratur og kirke

Lys er temaet, når Rødding Højskole for 9. år i træk byder indenfor til kurset ”Lys i mørket”. Efter en mørk vinter vil vi i fællesskab gå på sporet af lys, liv og lyst. Det gør vi bl.a. i kunsten, litteraturen og kirken.

"Kurset handler om lyset, men vi vender ikke det blinde øje til mørket," fortæller højskolens forstander Mads Rykind-Eriksen, der er medvært på kurset. Kurset indledes med en livsfortælling med et strejf af lys ved vendelboen Bitten Laubjerg.

Søndag morgen går vi i lysets retning. Der er søndagsmorgenbord, og kl. 10 går vi i Rødding Frimenighedskirke, hvor Mette Geil forestår gudstjenesten. Litteraturkritiker Klaus Rothstein fortæller under overskriften "Min farmors gæstebog" om sin jødiske families flugt i 1943. Kan mørke erfaringer blive til lyse forhåbninger?

Søndag aften er der koncert med Amazing Grace under overskriften "This little light of mine".
"Med Lykke-Per mod lyset" hedder det, når teolog Ulla Morre Bidstrup belyser missionen i den store Pontoppidan-roman. Efterfølgende ser vi Ole Bornedals filmatisering af ”Lykke-Per” i Rødding Bio.
”Lys i mørket-turen” går til Varde og Esbjerg, til et møde med kunstnerne Otto Frello og Storm P., der begge ser humor som en lys idé. På forhånd har vi hørt introducerende foredrag om både Storm P. og Frello.

I Varde bliver vi ført ind i Museum Frello, og i Esbjerg ser vi den største Storm P.-samling uden for København.

Digteren Pia Tafdrup fortæller med udgangspunkt i digtsamlingen "Synet af lys" (2018), der med digterens egne ord handler om synssansen: ”Synet af smukt og af grimt, muntert og sørgeligt, lys og mørke, med alle de følelser, det afsætter, af sorg og glæde, vrede og afsky, henrykkelse, eftertænksomhed, vemod, angst etc.”

I Rødding Frimenighedskirke møder vi den legendariske sanger og digter Leonard Cohen i en stor musikalsk opsætning: "There's a crack in everything, that's how the light gets in". Og der er både lys og mørke på lærredet, når fotografen Jan Grarup viser sine sort-hvid-billeder fra verdens brændpunkter.

London-korrespondenten Bjarne Nørum sætter Europa i et nyt lys med sin oplysning om Brexit – forud for forårets EU-afstemning. Og endelig fortæller Helle Christiansen, chef i Kirkens Korshær, om det sociale og diakonale arbejde i velfærdssamfundets dunkle gader. Hun vælger også sangene til "Sang under kirketag", hvor det er fra Højskolesangbogens lyse afsnit vi synger. Til tro og fornyet håb.

Vi tør også gå aftentur i mørket, når blot vi synger Sten Kaaløs prisvindende lys-sang: ”Gå i mørket med lyset.”

"Hvad var det dog der skete den første dag i marts?",synger vi med Kaj Munk i ”Den blå anemone” på kursets sidste dag.

Lysdepoterne forventes at blive fyldt op, når Rødding Højskole byder indenfor til kurset ”Lys i mørket”. Februar er en mørk måned, men dagene bliver længere og lysere. En af foredragsholderne kalder det en lysfest, når der er ”Lys i mørket”-kursus på Danmarks første højskole – der i 2019 markerer sit 175-års jubilæum som leverandør af fællesskab og oplysning. Velkommen til lysfest i Rødding!

Kurset er tilrettelagt i et samarbejde mellem Rødding Højskole og Kristeligt Dagblad.

Tilmelding
Pris: 4.950 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1.000 kr. for enkeltværelse). 5.450 kr. på dobbeltværelse med bad. Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

 Kursusværter

  • Mette Geil, præst i Rødding Frimenighed, cand.theol.
  • Mads Rykind-Eriksen, forstander, cand.mag. i historie og filosofi.

Medvirkende

  • Bitten Laubjerg, foredragsholder, tidl. Lærer.
  • Klaus Rothstein, litteraturkritiker og kommentator ved blandt andet Weekendavisen og redaktør og studievært på DR's litterære radiomagasin Skønlitteratur på P1, se rothstein.dk.
  • Amazing Grace, jazzorkester, se amazing-grace.dk.
  • Ulla Morre Bidstrup, teolog og præst, ph.d., uddannelsesleder ved FUV, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
  • Karen Hansgaard Degenkolw, kunsthistoriker og gymnasielærer.
  • Peter Borberg, journalist og forfatter til den store og anmelderroste bog "Storm P. En biografi", (2017).
  • Pia Tafdrup, digter, forfatter og medlem af Det Danske Akademi, se tafdrup.dk.
  • Karsten Holm, Cohen i kirken, se karstenholm.dk.
  • Morten Fester Thaysen, sognepræst i Varde.
  • John Jensen, museumsinspektør, Museum Frello, se vardemuseerne.dk.
  • Jan Grarup, fotograf, se jangrarup.photoshelter.com.
  • Bjarne Nørum, journalist, London-korrespondent for Kristeligt Dagblad.
  • Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær, kirkenskorshaer.dk.

 Kursusprogram

 Lørdag den 23. februar
Kl. 15.00: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst v/ Mads Rykind-Eriksen og Mette Geil.
Kl. 19.30: ”Livsfortælling med strejf af lys og under en bue af håb” v/ Bitten Laubjerg.
Vendelboen Bitten Laubjerg åbner sit livs rejsekuffert for os og fortæller om et spændende liv i lys og mørke. Om barndom og ungdom på forældrenes badepensionat, hvor pudsige gæster blev en del af hverdagen. Om jordomrejsen på 25.000 km i et folkevognsrugbrød. Om rejsen til Korea for at finde sine adoptivdøtres familie. Og tragedien, da den yngste datter begik selvmord. Hvordan skimtes lys for enden af tunnelen i den og andre af livets mørke og svære situationer?

Søndag den 24. februar
Kl. 8.00: ”Lysfyldt morgen, til marven kold”.
Morgengåtur for de morgenfriske, indledt med morgensang på gårdspladsen. Vi går i lysets retning. Derefter søndagsmorgenbord.

Kl. 10.00: Søndagsgudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke v/ Mette Geil.
Vi indleder med at synge ”Lysets engel går med glans”.Vi går syngende ud af kirken og får i kirkedøren en kop kirkekaffe.
Efter gudstjenesten, og inden søndagsfrokosten, er der skolevandring, hvor Mads Rykind-Eriksen fortæller skolens arkitektoniske historie, visionerne for de gamle bygninger og med stolthed viser de allerede realiserede visioner – de nyrenoverede bygninger – frem, i 175-jubilæumsåret for Danmarks første højskole – leverandør af fællesskab og oplysning siden 1844.

Kl. 14.00-16.30: ”Min farmors gæstebog” v/ Klaus Rothstein.
I efteråret var det 75 år siden de danske jøder flygtede til Sverige. Blandt flygtningene var Klaus Rothsteins bedsteforældre og hans forældre, mens de endnu var små børn. Flugten over Øresund blev en mærkelig del af familiens erfaring, et sted mellem stolthed og tabu. Hvorfor var det så svært at tale om? Hvad betyder flugt for en familiefortælling? Kan mørke erfaringer blive til lyse forhåbninger? Klaus Rothstein fortæller om flugtens spor, de usynlige såvel som de synlige. Og han sætter det hele i perspektiv til dagens humanitære kriser.

Kl. 19.30: “This little light of mine”. Koncert med Amazing Grace.
Amazing Grace er glad, livsbekræftende, rytmisk musik med solo- og fællessang. Vi synger bl.a. med på ”This little light of mine”.Orkestret spiller melodier med rod i den sorte befolknings gospelrytmer og spirituals fra USA’s sydstater, omsat til orkestrets egen spillestil. Orkestret består af seks erfarne jazzmusikere, som siden 1996 har leveret swingende jazzmusik. Denne aften ved koncerten i Rødding Frimenighedskirke.

Mandag den 25. februar
Kl. 9.30-11.50: ”Med Lykke-Per mod lyset” v/ Ulla Morre Bidstrup.
Det moderne gennembrud satte fokus på naturvidenskaben som det nye lys på menneskelivet. Lykke-Per er en mand med en mission. Det er en mission, som han deler med sin forfatter Henrik Pontoppidan og mange af samtidens forfattere, som tilsammen fik navnet ”det moderne gennembrud”. Missionen handler om at lade naturen kaste lys over menneskelivet og fortrænge mørket i form af dunkle trosforestillinger og romantisk idealisme. Men hvordan gik det i grunden med den mission?

Kl. 14.00: ”Lykke-Per” i Rødding Bio.
Efter formiddagens introducerende og perspektiverende foredrag går vi i Rødding Bio og ser Bille Augusts anmelderroste film (2018) om den utilpassede præstesøn Peter Andreas Sidenius, der forlader Nordjylland til fordel for København i jagten på det lykkelige liv. I filmen spilles rollen som præstesønnen af Esben Smed.
”Lykke-Per” betragtes som et af dansk litteraturs hovedværker. Henrik Pontoppidan skrev sit litterære mesterværk i årene 1898 til 1904, og i 1917 skaffede det ham Nobelprisen i litteratur for de "autentiske beskrivelser af dagligliv i Danmark." Efterfølgende samtale om både foredraget og filmen.

Kl. 19.30: ”I fantasiens landskab – om maleren Otto Frello” v/ Karen Hansgaard Degenkolw.
”Jeg er optaget af publikum, det er malere ellers ikke, deer optaget af, hvad de selv føler. Det er jeg ikke. Jeg er optaget af, hvordan man kan få folk til at komme og kigge og helst også dagen efter.”Ordene er Otto Frellos (1924-2015), og de vidner om en både ambitiøs, men også anderledes maler, der gik sine egne veje. Det ses i hans værker, hvor han kreerede sine fabulerede universer, der nok er gådefulde, men som altid giver plads til publikum. Frello er oprindelig uddannet erhvervsmaler. Talentet for at male motiver førte til en kontrakt som illustrator ved Politikens håndbøger. Lyset kommer bl.a. frem i humoren i hans værker.
Karen Hansgaard Degenkolw introducerer os til "Lys i mørket-turen" og til Museum Frello i Varde. Hun har kendt Frello og skrevet kunsthistorisk speciale om hans arbejde.

Tirsdag den 26. februar
Kl. 9.30-11.50: ”Humorens lys. Storm P. og humoren som en lys idé” v/ Peter Borberg.
Robert Storm Petersen (1882-1949) – bedst kendt som Storm P. – regnes af mange for den største danske humorist nogensinde. Men bag de sjove tegninger og historier gemmer sig et kompliceret og følsomt menneske, der bar på sine hemmeligheder, og som gennem hele livet drømte om at blive forløst i såvel kunsten som kærligheden. Foredraget følger Storm P. fra vugge til grav, og det hele krydres med en række eksempler fra hans enorme produktion. Vi gør os på denne måde klar til "Lys i mørket-turen" til Esbjerg, hvor vi ser den største Storm P.‑samling uden for København. Peter Borberg udgav i 2017 den første biografi skrevet om Storm P.

Kl. 14.00-16.30: ”Synet af lys” v/ Pia Tafdrup.
Med digterens egne ord: "Digtsamlingen 'Synet af lys' er tredje bind i en serie, der begyndte med 'Smagen af stål' og 'Lugten af sne'. Jeg drømmer om at skrive en bog om hver af vores fem sanser. 'I synet af lys' gælder det synssansen: synet af smukt og af grimt, muntert og sørgeligt, lys og mørke, med alle de følelser, det afsætter, af sorg og glæde, vrede og afsky, henrykkelse, eftertænksomhed, vemod, angst etc.
Jeg er nærmest som et genopladeligt batteri og har langt mere energi på en dag, hvor solen skinner. Bare at se ud på en oplyst himmel, når jeg arbejder, lader batteriet op. Jeg er vist som de fleste på mange måder stærkt afhængig af lys. Bagsiden af lys er skygge eller mørke. Begge dimensioner findes i vores liv. Jeg vil læse fra 'Synet af lys' og fortælle om baggrunden for bogen og de to andre bøger i serien og efterfølgende meget gerne samtale." Siden debuten i 1981 har Pia Tafdrup skrevet mere end 20 digtsamlinger samt to romaner, og i 1999 modtog hun Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen ”Dronningeporten”.

Mange af os lever i et hamsterhjul af stress og har behov for øget opmærksomhed på sansernes betydning. Sanserne er livsvigtige, det er via dem, vi tager verden ind og bliver mere nærværende. Sanserne er forudsætningen for vores tankeverden. Mødet med digteren og digtene vil være som en invitation, og sikkert også motivation, til at lære at være nærværende – det vil sige bruge vores sanser og lytte til dem!

Kl. 19.30: ”Cohen i Frimenighedskirken: How the light gets in” v/ Karsten Holm og Cohen-trioen.
Store sange og prægtig poesi. En koncert med sange af Leonard Cohen og et besøg i digterens univers med Karsten Holm og Cohen-trioen. Vi hører Cohen-mesterværkerne ”Halleluja”, ”So Long Marianne”, og ”I’m Your Man”. Plus selvfølgelig den om lyset: ”There’s a crack in everything, thats how the light gets in” – og alle de andre sange med stærk poesi. Leonard Cohen er en af vor tids største sangskrivere, og hans sange er blevet en del af vores fælles kultur.
Leonard Cohen har engang fortalt om sin inspiration og første forsøg med at skrive: ”Den første poesi, der gjorde indtryk på mig, var bibelhistorien i synagogen. Det gav mig gåsehud.”
Vi møder: Karsten Holm, vokal, guitar. Bjørn Bønne Petersen, kontrabas og kor. Martin Blom, diverse guitarer og kor.Knud Erik (Fuddi) Steengaard, violin og kor.

”Poesi er bare et tegn på liv.
Hvis dit liv brænder godt,
er poesi bare asken.”
(Leonard Cohen)

Onsdag den 27. februar
Kl. 9.30-16.00: "Lys i mørket-tur" til Varde og Esbjerg – besøg hos Otto Frello og Storm P.: ”Humor er en lys idé!”
Vi indleder Varde-besøget med at gå ind i den nyrestaurerede Varde Kirke, hvor sognepræst Morten Fester Thaysen deler en fortælling om lys og mørke med os. Vardes historie rummer flere mørke kapitler. Et af dem går tilbage til 1600-tallet, hvor en kvinde blev brændt som heks. Efterfølgende blev der sat en stor altertavle ind i kirken, som på den ene side rummer dette mørke kapitel af historien, men som på den anden side også viser en vej mod lyset. Vi synger en af lysets salmer i kirken, hvor Morten Thaysen sætter sig til orglet.

Frokosten spiser vi i kirkens lyse menighedslokaler. Vi besøger det renoverede Museum Frello, der ligger over for Varde Kirke, og som huser landets største Frello-samling. Vi bliver af stedets folk ført ind i Frellos forunderlige og fabulerende, visuelle verden. Frello og Storm P. har humoren til fælles.

I Esbjerg ser vi på hovedbiblioteket den største samling af Storm P.s værker uden for København. Til samlingen knytter sig bogen ”Storm i Esbjerg”. Den store og spændende udstilling, der i 2018 var udlånt til Nivaagaard, blev malet til biblioteket i 1930-32 og afsløret i sommeren 1933. Og det er fantastiske billeder! Fulde af liv, farvestærke og fantasifulde – og malet i Storms helt egen, generøse stil. Her kantræerne grine, husene græde, og fru Løve har været hos damefrisøren. Den tykke børsspekulanter så optaget af sin avis, at han ikke opdager blomsterne, og om lidt træder han ikke blot på fryd eller tusindfryd, nej Storm P. lader ham gøre det ekstra grundigt – på to tusindfryd. Sådan maler Storm P. livet i al sin fryd og gru.

Storm P. malede billederne til børn, ikke til voksne. Billederne fyldte al ledig vægplads, og de må have været en revolution i Esbjerg på det tidspunkt. Børnebibliotekar Valborg Jensen skrev da også i sin beretning for året 1933, hvor billederne blev hængt op: "I det rent Ydre har Børnebiblioteket gennemgaaet en kolossal Forandring, idet Storm Petersens Malerier, der blev skænket af Carlsbergfondet, blev hængt op i Juni Maaned." Valborg Jensen slutter: "Af den Grund har Børnebiblioteket haft stort Rykind af Voksne."

Kl. 19.30: ”Et liv i sort og hvidt” v/ Jan Grarup.
Kontrasterne står i kø hos fotografen Jan Grarup, der er i evig kamp med sig selv for at finde lys i mørket. Vi ser de prisbelønnede sort/hvid-billeder på det store lærred og hører krigsfotografens beretninger fra verdens brændpunkter.
Jan Grarup er uddannet fra journalisthøjskolen i Aarhus. Han har igennem de sidste årtier rejst verden rundt flere gange for at dække krige, konflikter og humanitære katastrofer. Hans arbejde afspejler hans tro på, at fotojournalistikken kan bruges som et redskab. Jan Grarups billeder fortælle historier om mennesker, der ikke selv er i stand til at fortælle deres egne historier.

Jan Grarup er blevet hædret med mange prestigefyldte priser, herunder to nomineringer til W. Eugene Smith fond for humanistisk fotografering, otte World Press Photography Awards, en særlig pris fra The Leica Oskar Barnack Award samt mange andre udmærkelser fra POYi (Pictures of the Year International) og NPPA (National Press Photographers Association). Han har fire gange udstillet på VISA POUR L'IMAGE og vundet VISA D'OR for sin dækning af Darfurs humanitære krise. Grarups arbejde med lys i det klassiske sort/hvide fotografi er beundret af mange – og noget af det han vil fortælle mere om i sit foredrag.

Torsdag den 28. februar
Kl. 9.30-11.50: ”Nyt lys over Europa” v/ Bjarne Nørum.
Den britiske oplysningsfilosof David Hume har sagt de berømte ord: ”Når man ser en billardkugle bevæge sig efter at være blevet ramt af en anden billardkugle, kan man ret beset ikke tillade sig at hævde, at den ene kugle er årsag til den andens bevægelse.” Brexit – hvor briterne forlader EU med udgangen af marts – er lidt som David Humes tanker om, hvem der bevæger hvad. De inkarnerede britiske Brexit-tilhængere ser en ny, storslået, lys fremtid for briterne uden for EU. Men, hvor de havde håbet, at de med folkeafstemningen ville sætte skub i, at flere lande ville følge dem ud, så er det modsatte sket. Den folkelige opbakning til EU er blevet forstærket i de resterende 27 EU-lande, hvorfor EU takket være den britiske folkeafstemning går imod lysere tider.

Vi undersøger hvad Brexit er, og hvad Brexit betyder, i selskab med journalist Bjarne Nørum, der som London-korrespondent for Kristeligt Dagblad følger debatten i Storbritannien tæt. Og vi gør os med den nye oplysning om Europa og EU klar til forårets EU-afstemning.

Kl. 14-16.30: ”Vor tro den er et lys” v/ Helle Christiansen.
Siden 1912 har Kirkens Korshær hjulpet socialt udsatte mennesker i Danmark – hjemløse, misbrugere, psykisk syge, ensomme, fattige børnefamilier. Det sker med udgangspunkt i varmestuer, herberger, væresteder for børnefamilier og rådgivningstjenester i 29 byer i hele Danmark. Kirkens Korshær vil være dér, hvor nøden er størst, og tager altid udgangspunkt i det kristne menneskesyn. Ethvert menneske er enestående og værdifuldt i sig selv. Vi hører foreningens generalsekretær fortælle om det diakonale arbejde.

Kl. 16.30-17.30: ”Sang under kirketag” v/ Helle Christiansen.
"Sang under kirketag" er en sangtradition i Rødding Frimenighedskirke, hvor også byens borgere kommer.

Kl. 18.30: Afslutningsmiddag og derefter gåtur i mørket for dem, der vil det, mens vi synger Sten Kaaløs prisvindende lys-sang:

”Gå i mørket med lyset.
Gå i visheden om ikke at gå alene.
Gå med lyset. Kom!”

Kl. 21: Vi afrunder dagen og kurset med ostebord.

Fredag den 1. marts
Kl. 9.00: "... den første dag i marts". Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, eftermiddagskaffe kl. 15, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Livsglædens nødvendighed

 

Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv

Liv uden bevægelse kan være godt nok
for gulerødder og kålhoveder.
Grundtvig.

Hvis man ikke kan glædes, kan man heller ikke sørge.
Glædestårer er, når det uoprettelige genoprettes.
Johannes Møllehave.

Livsmod er det, som man løbende får sat ind på sin glædeskonto. På dette kursus sætter vi en hel del ind på kontoen!

Det fortælles om Storm P., at en dag, hvor han maler et portræt, kommer en af hans venner på besøg. Storm P.’s portrætter er ofte farverige, og han elskede klovnen som figur. Vennen siger: ”Kan du ikke tegne de mennesker, så de ligner?”. Storm P. svarer: ”Jo, det kan jeg godt, men jeg nænner det ikke.”

Jeg kan sagtens tegne dig, sådan som du ser ud i dag, hvor du har fået det forkerte ben ud af sengen og ligner en langtidsskuffet, bekymringsparat levebrødspessimist. Men ved du hvad? Det nænner jeg ikke. Derfor tegner jeg dig ikke, som du serud, men som fortjenerat se ud. Det er derfor, jeg giver dig farver på og en fjer i hatten, pakker dig ind i regnbuen og hæver himlen over dig.

Det fortrinlige ved Storm P. er, at han træner vores evne til at springe over skygger – ikke blot vores egne, men de skygger vi hver især har. Han tager livseliksir fra de livlige og giver det til de kedelige.

Livsglæden oplyst gennem filosofi og fortælling
Ugen kendetegnes ved, at vi trækker på dem med livlighed og livsglæde i behold. Når vi tænker over glæden, tænker vi samtidig med glæden. I løbet af ugen lader vi tre af vores største tænkere forklare begrebet glæde: Grundtvig, Kierkegaard og K.E. Løgstrup. Deres tanker udlægges af kendere og forskere på feltet: Pia Søltoft, David Bugge og Aage Augustinus.

På kurset udlægger vi livsglæden i fortælling og sang. Forstander Mads Rykind-Eriksen fortæller om livets efterklange og musiker Pia Dahl om livets musikalitet. Jesper Grunwald beretter om glæden ved at skifte jobbet som topchef ud med rollen som taxachauffør for at realisere en gammel drøm. Forfatter Erik Lindsø holder foredrag om kunsten at være en glædesspreder, og i den forbindelse tegner han i et foredrag et portræt af Johannes Møllehave som livsglædens lysmester.

Glæd dig endvidere til at møde digteren Jens Rosendal, som vi sætter stævne på en udflugt til marsken og Vadehavet. Ligesom vi en eftermiddag kører til Sønder Hygums historiske forsamlingshus til sønderjysk kaffebord i ord, sang og kalorier.

Fortællecaféen
Fire aftener holder vi åbent i fortællecaféen, hvor du over kaffen, kagen og rødvinen og med Højskolesangbogen på bordet får fortalt gode historier til liv og lyst.

Livsglæden er det, der gør livet levende
Vi byder velkommen til en højskoleuge, hvor vi med foredrag, fortælling, sang og samvær slår et slag for livsglædens nødvendighed og tager dig med på en rundrejse i smilets og den muntre alvors univers.

Tilmelding
Pris: 4.850 kr. på dobbeltværelse uden bad (tillæg 1000 kr. for enkeltværelse). 5.350 kr.på dobbeltværelse med bad.  Tilmelding her eller ring til kontoret på tlf. 7484 2284.

Medvirkende

  • Aage Augustinus, cand.theol., foredragsholder, tidl. højskoleforstander.
  • David Bugge, cand.theol., ph.d., forfatter og lektor i teologi ved Aarhus Universitet.
  • Pia Søltoft, cand.theol., ph.d., forfatter til en lang række bøger om Søren Kierkegaard og ejer af konsulentfirmaet Coaching Kierkegaard.
  • Jesper Grunwald, journalist og tidligere topchef i Danmarks Radio, nu taxachauffør, forfatter og foredragsholder.
  • Mette Geil, cand.theol., frimenighedspræst i Rødding Frimenighed.
  • Niels Ole Frederiksen, lærer, højskolemand og fortæller. Se www.nof46.dk.
  • Jens Rosendal, forfatter, digter og sangskriver.
  • Mads Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole, cand.mag. i historie og filosofi.
  • Charlotte Støjberg, organist og medlem af folkemusiktrioen Zenobia.
  • Anne Marie Overgaard, cand.mag. og museumsinspektør ved Museum Sønderjylland.

Kursusværter

  • Erik Lindsø, lærer, højskolemand, forfatter og foredragsholder. Se mere på www.eriklindsoe.dk.
  • Pia Dahl, cand.pæd., foredragsholder, blokfløjtenist, organist, dirigent. Se mere på www.plus50.nu.

Kursusprogram

Søndag den 30. juni
Kl. 15.00-16.30: Ankomst, indkvartering og kaffe.
Kl. 16.30: Velkomst v/ Mads Rykind-Eriksen.
Introduktion til ugen v/ Erik Lindsø.

Kl. 19.30-21.00: "Så selv en sten kan blomstre. Digte der virker." V/ Erik Lindsø.
Når livet træder i karakter og får betydning for os, når vi rammes af sorg eller vi beruses af glæde, får vi brug for ord, vi ikke har i hverdagssproget. "Vi har ikke ord for det," siger vi. Men de ord, vi mangler, findes i digte og sange. Ord kan blive så store, at hvad de nævner bliver til skæbner. Samtidig kan vi ikke forstå verden og livet længere, end vi har sprog til. Derfor er poesi og sange ligeså vigtige i opdragelsen som viden og facts. Et foredrag, der lader digte og sange tolke de største øjeblikke i livet.

Mandag den 1. juli
Kl. 9.00: ”Fra kultur til arkitektur”. Skolevandring i morgenstunden v/ Mads Rykind-Eriksen.

Kl. 9.40-12.00: "Et jævnt og muntert virksomt liv. Grundtvig og livsglæden" v/ Aage Augustinus.
Livet er i egentligste forstand uoverskueligt. Alligevel må vi se at komme til rette med det, så det bliver til glæde for én selv og andre. At livet skal være til glæde, slår Grundtvig fast. Livets grundstemning er glæden, og den skal man arbejde på. Grundtvig kalder det ligefrem ”dødbideri”, når vi henfalder til sortsyn over dagens mulighed. Vi bider i døden i utide, når vi ikke tager glæden på os. Grundtvig så det som sin livsopgave at fremme og vække lysten til at leve og glæden ved livet og tilsvarende bekæmpe det, der til alle tider vil true med at kvæle livslysten. Vi vil følge Grundtvigs liv frem til gennembruddet, hvor livets grundstemning for ham så ubetinget bliver glæden – glæden ved at være til.

Kl. 14.00-16.30: "En udsat blandt indsatte. Om en barndom i Horsens Tugthus blandt røvere og udbryderekonger" v/ Niels Ole Frederiksen.
Niels Ole Frederiksens far var præst i Danmarks mest afgrænsede kirkesogn, Horsens Statsfængsel. Mellem dette lidt mærkelige kirkesogns ydre afgrænsede hegn og det lukkede fængsels høje ringmure er han født i det nordvestlige soveværelse i en af anstaltens funktionærboliger.Han blev døbt i dette sogns egen kirke, Fængselskirken.
Niels Ole Frederiksen fortæller om dem, der har afsonet en dom i fængslet og om fanger, han har mødt, bl.a. udbryderkongen C. A. Lorentzen, hvis motto var: "Er der vilje, er der vej".

Kl. 19.30-21.00: Fortællecaféen: ”Carl Nielsen og Højskolesangbogen” v/ Pia Dahl.
Carl Nielsen skrev ”Min fynske barndom”, måske den smukkeste danske bog om musikalitet, om taknemmelighed ved at eksistere, om ydmyghed, om livsglæde. Bogen er lille, men indholdet er stort. Mange sange i Højskolesangbogen er sat i musik af Carl Nielsen. Den store komponist rammer det enkle ord med en autentisk tone. Men hvordan? Det er det, vi får belyst i denne fortælling.

Tirsdag den 2. juli
Kl. 9.00: ”Se, nu stiger solen." Morgensang i Rødding Frimenighedskirke, hvor vi ser kirken og hører den gribende historie om præsteparret, der mistede to sønner under Første Verdenskrig. V/ Mette Geil.

Kl. 9.40-12.00: "Livets musik. Om at leve livet musikalsk" v/ Pia Dahl.
Det første, det ufødte barn hører i moders liv, er hjerteslaget, pulsen, rytmen – livets rytme. Det sidste, den døende hører, er vores stemmer, lydene omkring os … musikken, livets musik. Alle mennesker har en musikalitet, en fornemmelse ikke bare for rytme, melodi og harmoni, men for en musikalsk tilgang til livet og livets udfordringer. Musikalitet er en menneskelig udtryksform og en måde at kommunikere på. ”At være musikalsk” handler altså ikke blot om at kunne synge rent eller være god på et dansegulv – musikalitet er en måde at leve på, være til i verden på. Det er det, dette foredrag handler om.

En eftermiddag om det sønderjyske kaffebord i ord og kalorier
Kl. 14.00-16.30: Vi tager til Sønder Hygum Forsamlingshus, der i 1907 blev bygget som samlingssted for de dansksindede sønderjyder. Her kunne de få lov til at være i fred for de tyske myndigheder; men spiritusbevilling kunne de ikke få. I stedet skabte de det sønderjyske kaffebord. Museumsinspektør Anne Marie Overgaard ved Museum Sønderjylland kommer og fortæller historien om sønderjydernes enestående kagetradition. Naturligvis får vi smagsprøver.

Kl. 19.30-21.00: Fortællecaféen: "Lattermild og gavmild. Fortællinger fra Møllehaven" v/ Erik Lindsø.
"Der er ikke mere end 40 cm mellem et klap på skulderen og et los i røven," siger Johannes Møllehave. Selv hører han til dem, der giver klap på skulderen, og han har gjort det i fire årtier samtidig med, at han har kildret vores lattermuskel. Han har i sine tusindvis af foredrag bevist, at Dario Fo har ret, når han siger, at ”vil du proppe alvor ned i halsen på en mand, må du først få ham til at åbnemunden af grin.” Ingen som Johannes Møllehave har insisteret på glæden som en livsopgave, og han citerer gerne Mark Twain: "Man skal leve sit liv, så selv bedemanden bliver ked af det, når man dør," Eller: "Det er for tidligt at bekymre sig, og for sent at ærgre sig."

Onsdag den 3. juli
Kl. 9.00: "På trods af tvivl og stort besvær." Morgensang om Jens Rosendal v/ Erik Lindsø.

Kl. 9.40-12.00: "Forundring fryder. Et opgør med trivialiteten" v/ David Bugge.
Det trivielle er det ensformige og det banale, det der er forudsigeligt og derfor i længden uinspirerende, trættende og glædesløst. I en let tilgængelig form – og under inddragelse af bl.a. K.E. Løgstrup, Martin A. Hansen og Karl Ove Knausgård – viser foredraget, hvordan digtningen og fortællingen på forskellige måder søger at overvinde den trivialitet, der har det med at kendetegne vores traditionelle tilgang til verden.

Kl. 14.00-16.30: Verden set gennem forruden på en ”Mercer” v/ Jesper Grunwald.
Han havde alt, hvad der hører sig til et topjob i mediebranchen: Luksuslejlighed på Strandvejen, aftryk på fremtidens strategier, jævnlige konferencerejser til Europa og USA. For alt det blev han ridder af Dannebrog. Men så en dag tog han en anden frakørsel på motorvejen og kørte direkte ud i DR’s HR-afdeling – og sagde sin stilling op. Nogle dage senere var han at finde i en Mercedes – som taxachauffør – for at opfylde en gammel drøm, som var trængt i baggrunden af den solide karriere, en drøm om at møde mennesker på helt almindelige vilkår, og fortælle og skrive om menneskers dagligdag fuld af håb og vrede, politik og kærlighed, skuffelser og sejre. Jesper Grunwald fortæller om sin omvendte dannelsesrejse, der fik ham til at elske livet, som det kommer til udtryk i vogn 1‑0024.

Kl. 19.30-21.00: Fortællecaféen: "10 blokfløjter og 1 blokfløjtespiller. Koncert med fortællinger" v/ Pia Dahl.
Hvor mange blokfløjter har Pia Dahl? Det ved hun knapt selv. Men de 10 bedste og mest forskellige i hele samlingen får lov at komme med til denne spændende musikfortælling. Den største blokfløjte er på størrelse med Pia selv, og den mindste bor i hendes dametaske. Pia fortæller om blokfløjterne, ”ur-instrumentet”, og hun viser os forskellen på klange, muligheder, vaner og traditioner. Der er folkemusik på programmet og musik fra forskellige tider.

Torsdag den 4. juli
"Du kom med alt det der var dig". Heldagstur med poesi, kunst og stor natur. Besøg hos Jens Rosendal
Kl. 9.00-17.00: Vi kører til Danmarks ældste by Ribe, der i århundreder var centrum for indbringende marsk- og vadehavshandel. Byens rigdom afspejler sig i et prægtigt kirkebyggeri, fornemme købmandsgårde og velholdte bindingsværkshuse. Vi går en tur i middelalderbykernen, hvor vi ser Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Desuden besøger vi Ribe Kunstmuseum, hvis permanente samling består af hovedværker af guldaldermalere, skagensmalere og klassiske modernister.
Vi kører sydpå til Ballum, hvor vi går en tur i den lille landsby, hvis smukke gamle marskhuse ligger fuldstændig intakt rundt om den gamle middelalderkirke. Vi fortsætter hen over marsken og ud til Vadehavet, inden vi kører til Ballum Multihus, hvor vi drikker kaffe og overlader scenen til Jens Rosendal, hvis digtning er inspireret af naturens storm og stille, tidevandet og fugletrækket, varfter og diger og sejlende sole. Jens Rosendal er med mere end 1000 sange og salmer en af Danmarks mest produktive sangskrivere. Og han er den nulevende dansker med flest sange i Højskolesangbogen. Hans kendte sang, "Du kom med alt det der var dig", er oversat til 18 sprog, senest til russisk. Turleder: Pia Dahl.

Kl. 19.30-21.00: Fortællecaféen: "Livet er det bedste, vi har. Eksistensfilosofiske efterklange" v/ Mads Rykind-Eriksen.
Mennesket har til alle tider forsøgt at sætte ord på nogle af de grundlæggende livsvilkår, det er underlagt: Livet, døden, det gode, det onde, det smukke, naturen, forholdet til det andet menneske, ønsket om at skabe en bedre verden og meget, meget mere. I vores sange, myter og historie ligger der en livsvisdom, som vi ofte ikke er opmærksomme på. De filosofiske efterklange løfter tilværelsen ind i livskraftens spændingsfelter.

Fredag den 5. juli
Kl. 9.00: "Som et himmellys. Historien om Karens glæder." Morgensang v/ Erik Lindsø.

Kl. 9.40-12.00: "Skyggerids. Om glæden og sorgen som dens bagside. Søren Kierklegaard og glæden" v/ Pia Søltoft.*
For Søren Kierkegaard at se er vore bedste lærermestre, når det gælder glæden, liljen på marken og fuglen under himlen. De kan lære os den rene glæde, glæden i sig selv, livsglæden at kende. Men glæden står aldrig alene. Sorgen er dens tro følgesvend, fordi tilværelsen er flygtig og glæden skrøbelig. Men i enhver sorg er den tidligere glæde indvævet som et vandmærke, et skyggerids. Kierkegaard-kenderen Pia Søltoft tager os med ind i Søren Kierkegaards univers.

Kl. 14.00-16.00: "Om kunsten at være en glædesspreder" v/ Erik Lindsø.
”Jeg er ikke nogen særlig morsom mand, men når jeg ser ud over livet, så bliver det morsomt,” lød svaret fra Storm P., da han en dag blev spurgt, hvordan det var at være en morsom mand. Det er også Storm P., der siger: "Nogen skaber glæde, hvor de går – andre, når de går". Erik Lindsø runder ugen af med at tage dig med på en rundrejse i livsglædens, smilets og den muntre alvors univers, som man møder det hos Storm P.

Kl. 16.30-17.30: Sang under kirketag.
I den grundtvigske frimenighedskirke, der ligger nabo til skolen, har man en tradition for at slutte arbejdsugen af med fællessang. Vi møder op sammen med folk fra byen og synger nogle af sommerens sang udvalgt af Charlotte Støjberg, organist ved Rødding Frimenighedskirke og medlem af trioen Zenobia.

Kl. 19.00: Festmiddag med sang.

Kl. 20.30: Fernisering af udstillinger fra holdene på Kreativ sommerhøjskole 2019.

Kl. 21.30: Koncert ved spillemændene fra holdet Global folkemusik.
Derefter ostebord og festhygge m.m.

Lørdag den 6. juli
Kl. 9.00: "Gå da frit enhver til sit." Morgensang v/ Mads Rykind-Eriksen.
Derefter afsked og afrejse.

Alle dage, hvis ikke andet er nævnt, er der morgenmad kl. 8-8.45, frokost kl. 12, aftensmad kl. 18 og aftenkaffe kl. 21.

Kurset forløber sideløbende med

  • Kreativ sommerhøjskole 2019 med værksteder i billedvæv, skaftevæv, tekstiltryk og keramik.
  • I Vadehavets vidunder og marskens mystik.
  • RUSK 2019. Global folkemusik.

Morgensang og nogle få foredrag er fælles.