Folket & Magten den 9.-11. marts

Folket & Magten 2018: Tænk demokratiet om!

Igen i 2018 står Rødding Højskole og nyhedsmagasinet RÆSON bag en weekend-konference, hvor politikerne forlader Slotsholmen og møder borgerne til 48 timers politisk diskussion og samtale (fredag den 9. til søndag den 11. marts).

Ikke færre end tre ministre fra hvert deres parti har allerede bekræftet deres deltagelse - Søren Pape Poulsen, Esben Lunde Larsen og Mette Bock - foruden fhv. partileder Marianne Jelved, politisk ordfører Christina Egelund, sociolog og MF Henrik Dahl, klima- og Europaordfører Rasmus Nordqvist og en række nye navne, bl.a. Venstrekvinden Anahita Malakians. Politikerne får som altid selskab af andre gæster - bl.a. RÆSONs grundlægger, Clement Kjersgaard, der holder foredrag lørdag aften.

Blandt oplægsholderne:
- Søren Pape Poulsen, MF (C), partileder og Justitsminister
- Esben Lunde Larsen, MF (V), Miljø- og fødevareminister
- Mette Bock, MF (LA), Kultur- og kirkeminister
- Marianne Jelved MF (R),  fhv. partileder og minister
- Christina Egelund, MF (LA), politisk ordfører
- Henrik Dahl, MF (LA) og sociolog
- Anahita Malakians, medlem af Venstre
- Lasse Strüwing Hansen, medlem af  Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms forretningsudvalg
- Eva Kjer Hansen, MF (V), fhv. Fødevare- og Miljøminister
- Finn Slumstrup, forfatter til “Oprør fra udkanten”
- Søren Nielsen, tidl. formand for Liberal Alliance Ungdom
- Clement Kjersgaard,  studievært, redaktør m.v., udgiver af RÆSON

Der tages forbehold for ændringer.

For priser og tilmeldinger: Se under programmet.

Programmets opbygning

Fredag den 9. marts
Kl. 17.00-18.00: Ankomst, kaffe og indkvartering
Kl. 18.00: Aftensmad
Kl. 19.00: Velkomst og introduktion til konferencen
Kl. 19.30-21.30: Åbningsdebat – Tror vi på politik? Villy Søvndal (afbud pga. sygdom, der arbejdes på at finde en anden) og Christina Egelund
Akt 1 handler om demokratiet. De to paneldeltagere holder hvert et oplæg à 7 minutters varighed som svar på spørgsmålet: Er demokratiet i krise? Derpå spørgsmål fra – og debat med – salen
Akt 2 spørger: Hvad kan markedet (ikke)? Hvad er politikernes rolle i den fase af globalisering, vi er på vej ind i? Hvilken plads i verden har Europa – og Danmark – om 10 år?

Aftenkaffe

Lørdag den 10. marts
Kl. 8.30-9.15: Morgenmad
Kl. 9.30: Morgensang
Kl. 10.00-11.50: Esben Lunde Larsen og Mette Bock: Ministerens udsigt
Hvilke visioner har ministrene for deres fagområder – og hvordan ser de på Christiansborg i en tid, hvor alle diskuterer demokratiets og politikernes krise? Først 25 minutters samtale med hver af de to om deres respektive fagområder, efterfulgt af spørgsmål fra salen. Derpå en samtale med begge - om demokratiets vilkår, udfordringer og potentialer. Derpå spørgsmål fra – og debat med – salen

Kl. 12.00: Frokost

Kl. 13.00-15.00: Rasmus Nordqvist (forfald, der arbejdes på at finde en anden)og Anahita Malakians: Kan politik være anderledes?
Rasmus Nordqvist er medlem af Folketinget for Alternativet, der i 2015 varslede et demokratisk nybrud - Anahita Malakians er folketingskandidat for et af de “gamle” partier, Venstre. Vi spørger dem: Kan politik være anderledes? Hvor meget plads er der til ideologi og idealisme? Hvad er deres egen drivkraft - og deres egne visioner?

Pause - med mulighed for rundvisning på skolen

Kl. 16.00: Marianne Jelved: Sådan har politik forandret sig 
Oplæg á cirka 15 minutters varighed, efterfulgt af interview v/ ordstyreren og spørgsmål fra salen
Kl. 17.00: Søren Pape Poulsen: Min vision for Danmark
Først samtale mellem ministeren og ordstyreren, derpå inddrages Marianne Jelved – og så er der spørgsmål fra salen. Temaer fx: Hvordan har Søren Pape Poulsen oplevet skiftet fra Viborgs borgmesterstol til formandspost og et af regeringens tungeste ministerier? Hvad er hans visioner for Det Konservative Folkeparti?
Kl. 17.35-18.20: Samtale mellem Marianne Jelved og Søren Pape Poulsen herunder spørgsmål fra salen

Kl. 18.30: Aftensmad

Kl. 19.30: Dansk politik om 10 år. Foredrag af Clement Kjersgaard
Hygge og buffet med ost og vin

Søndag den 11. marts
Kl. 8.30-9.15: Morgenmad
Kl. 9.30: Morgensang
Kl. 10-11.50: Fremtidsvisioner
Hver af de fire paneldeltagere holder et 7 minutters oplæg under titlen: Her er Danmarks største problem – og løsningen på det. Derefter spørgsmål fra og debat med salen. Deltagere bl.a.: Lasse Strüwing Hansen, Henrik Dahl og Eva Kjer Hansen

Kl. 12.00: Frokost

Kl. 13.00-15.00: Tænk demokratiet om!
Tre oplægsholdere om deres visioner for demokratiet - og for Danmark. Bl.a. Finn Slumstrup og Søren Nielsen
Kl. 15.00: Afrunding og kaffe
Kl. 15.40: Afgang med bus til Vejen Station, hvorfra der er forbindelse videre mod Aarhus og København kl. 16.11

Priser og tilmelding
Du kan tilmelde dig weekenden på flere måder. Vi tilbyder følgende pakker:

Deltagelse i ét enkelt arrangement
100 kr. inkl. kaffe og kage/frugt.
Tilmelding ikke nødvendig.

Deltagelse fredag inkl. forplejning
(velkomstkaffe, aftensmad og aftenkaffe).
250 kr.

Dagsdeltagelse lørdag inklusiv forplejning
(Morgenmad, formiddagskaffe, frokost, eftermiddagskaffe, aftensmad og aftenkaffe samt ostebuffet og rødvin).
600 kr.

Deltagelse søndag inklusiv forplejning
(Morgenmad, formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe).
400 kr.

Fuld deltagelse, inkl. forplejning og overnatning
(Velkomstkaffe fredag eftermiddag til og med eftermiddagskaffe søndag)
2.000 kr. på enkeltværelse.
1.800 kr. på dobbeltværelse.
2.300 kr. på dobbeltværelse med bad.
1000 kr. for studerende og unge under 30 år på sovesal.

Sådan kommer du til og fra Rødding
Køb billet til toget fra både Aarhus og København fredag den 9. marts, der ankommer til Vejen Station hhv. kl. 16.43 og 17.07. Derfra tager du bus nr. 177 mod Ribe kl. 17.25. Stig af ved Rødding Busstation kl. 17.45 og få chaufføren til at pege mod højskolen.

Du kan tilmelde dig bussen, der kører fra højskolen til Vejen Station søndag, så du kan nå toget mod Aarhus og København kl. 16.11. Pris: 50 kr.

Rødding Højskole
Rødding Højskole - Danmarks første folkehøjskole, grundlagt i 1844  - er en moderne højskole, der bygger på Grundtvigs tanker om livs- og folkeoplysning. Vi lægger vægt på både uddannelse og dannelse. Hvor uddannelse retter sig mod studie- og arbejdsliv, handler dannelse om at skabe sammenhæng og mening i den komplekse tilværelse, vi som mennesker er en del af.

Forår og efterår har vi et langt kursus på hhv. 24, 18 og 13 uger med hovedfagene Politik, Journalistik, Litteratur, Musik og Design. Herudover har vi et bredt udvalg af korte kurser indenfor bl.a. filosofi, sang, litteratur, natur, religion, tekstil og familiekurser.

Rødding Højskole er engageret i samfundsdebatten. Hvert år fejrer vi Grundlovsdag med et stort arrangement, ligesom vi deltager på Folkemødet på Bornholm med flere debatarrangementer.

RÆSON
RÆSON er det uafhængige nyhedsmagasin om politik i Danmark og i verden, skrevet af landets mest anerkendte eksperter, politikere og journalister. Magasinet blev grundlagt på nettet i 2002 og blev i 2007 lanceret i en trykt udgave, der sælges over hele landet.

Årsabonnement på RÆSON: 250 kr./pris for studerende + pensionister: 200 kr.

Se: raeson.dk/abonnement

OM RÆSON: “Wow! […] Her er et politisk kvalitetsmagasin, man bare må have i hænderne. […] Vi taler om et magasin fyldt med indsigtsfulde artikler om tendenser i dansk og international politik, der går i dybden og giver perspektiv på udviklingen. Kort sagt det tætteste, man kan komme på Newsweek, Time og Foreign Policy. Og så trækker det bestemt ikke ned, at det er et nonprofitprojekt, som er uafhængigt af økonomiske og politiske interesser” - sådan skrev Politiken om RÆSONs trykte udgave.