Arkiver

Koncert med “I just came from the Moon” et fem-mands jazzensemble

I 2016 vandt den aarhusianske gruppe ”I Just Came From The Moon” årets udgave af Ung Jazz med ordene: ”Spændvidden går fra det helt inderlige og skrøbelige, til det altomfavnende og udfordrende, hvor de stærke solistiske præstationer og gennemarbejdede kompositioner inviterer lytteren indenfor i et organisk og lyrisk univers…”. Året efter udgav de deres debutalbum Hoax, der har fået god opmærksomhed fra både den danske og internationale presse, ligesom DR P8 Jazz har haft flere af numrene i æteren. Som publikum ved forårets koncerter får man adgang til arbejdsprocessen omkring det næste album, når bandet lader hinandens og publikums forventningsfulde åndedrag forme både nye og gamle numre.

Outrouge

Vi runder foråret af med en helt særlig outrouge.

Temauge

Temauge – en uge på tværs af fagene.

Til fælles bedste. Grundtvigs betydning i dag 
v/ Erik Lindsø, højskolemand

”Hvis vi ikke er forankrede, tør vi ikke forandre. Grundtvig er forankringens mester, og derfor er han aktuel som aldrig før. Vi lever jo i en tid, hvor forandringsparathed er en spidskompetence,” forklarer Erik Lindsø.
Hvorfor har det grundtvigske kernebegreb om livsoplysning betydning i dag? Erik Lindsø giver svaret ved at aktualisere Grundtvig ind i en moderne dagsorden med 1) kulturmøde og globalisering og 2) demokratisk underskud og medielede. Åndskræfterne er for Grundtvig de kræfter, der findes i tro, digtning, musik og kunst, og som forklares på hjertesproget.

”Kigger man på politik og medier, er der ingen i tvivl om, at åndskræfterne er lidt af en mangelvare. Det overfladiske råder. Det gør heller ikke noget – bare det ikke stikker for dybt! Grundtvig hjælper os til at stikke et spadestik dybere,” siger Erik Lindsø.

Erik Lindsø er tidligere forstander på Rønshoved Højskole, forfatter og foredragsholder samt tilknyttet Rødding Højskole.

En rejse ind i journalistikkens verden 
v/ Stig Matthiesen, højskolelærer, journalist og forfatter

Det går stærkt i mediebranchen i disse år. Men hvad sker der med journalistikken – indholdet og ikke mindst kvaliteten?

En fortælling fra dengang man knap spurgte om bilag efter en reportagerejse til i dag, hvor journalisterne pisker rundt for at levere til forskellige platforme døgnet rundt.

Hør om dette at bevæge sig rundt i verden for at fortælle historier fra Beirut, Jerusalem, Havana, New York, Kathmandu, Caracas samt ikke mindst Hvide Sande, Thyborøn og Fjaltring på den danske vestkyst.

Hør om mødet med Leonard Cohen og Bruce Springsteen i Paris eller Bamses Venner og Birthe Kjær ude i de danske forsamlingshuse.

Tag ligeledes med en deling danske soldater til Afghanistan eller hellige muslimske krigere med kurs mod Syrien? Vil de ”frelse verden” eller mest af alt realisere sig selv?

Stig Matthiesen har bl.a. fulgt unge danske mænd under træningen i Oksbøl-lejren her i Danmark og på baserne i Afghanistan, ligesom han har skrevet bogen ”Victors valg” om en ung mand fra Aarhus, der gik på efterskole og højskole, inden han drog til Irak og endte sine dage som selvmordsterrorist.

Stig Matthiesen har siden slutningen af 1990`erne arbejdet med undersøgende journalistik og kulturstof – primært som reportage- og featurejournalist. Han har været tilknyttet Jyllands-Postens søndagsredaktion, hvor han i en årrække skrev adskillige kontroversielle artikler, og Dagbladet Information samt Weekendavisen. Desuden har han skrevet bøger om VESTAS-lederen, Morten Albæk, arkitekten Jørn Utzon, musikeren Poul Krebs, fodboldspilleren Christian Poulsen m.fl. Senest har han skrevet `Rejsen til New York`, der udkom på Gyldendal i efteråret 2017.  Sidst men ikke mindst, har Stig Matthiesen skrevet bogen `Afghaneren` sammen med Lasse Ellegaard (en bog der dog aldrig udkom) samt gennemskrevet `Hjertet bløder` for Naser Khader. En bog, der blev `brændt` efter stor mediebevågenhed i foråret 2017. Derudover har han skrevet samfundsrelaterede historier om terror, kriminalitet og pengemagt for magasinet Euroman og fodboldrelaterede artikler for fodboldmagasiner som Tipsbladet, Forza og 90M.

Livet, kærligheden og meningsløsheden ifølge Henrik Pontoppidan v/ Rasmus Vangshardt, litteraturanmelder

Henrik Pontoppidans romaner er fyldt med store drømme, uendelig længsel – og bristet kærlighed. Foredraget fortæller om, hvordan kvinder knuser mænd hos Pontoppidan, hvordan så mange mennesker bliver fysisk syge af, at de ikke får den, de elsker, eller ikke når det, de vi. Men også, hvorfor der alligevel er håb for os alle sammen, hvis Pontoppidans forfatterskab stadig er aktuelt i dag.

Rasmus Vangshardt, cand. mag. i filosofi og litteraturvidenskab fra Københavns Universitet samt bog- og teateranmelder ved Kristeligt Dagblad.

Selv det værste må ikke være forgæves. En dansk politibetjents breve og erindringer fra Buchenwald
v/ Erik Lindsø, fortæller

Niels Peter sidder i kz-lejren Buchenwald i 191 dage. Han skriver flere år senere: ”En dag i Buchenwald var lang som en uge, nogle dage var som måneder.” Niels Peter kommer med De Hvide Busser hjem, og den 9. maj bliver han genforenet med sin familie. Opholdet i Buchenwald mærkede ham for livet, men familien, kærligheden og evnen til tilgivelse bærer Niels Peter oppe. Han genoptager sit arbejde som politibetjent, og bliver midtpunkt i en familie med mange børn. 10 år efter krigen bliver han venner med en tysk soldat, som bor nær Buchenwald.

Som 22-årig er Erik Lindsø med på en bustur til DDR. Her møder han Niels Peter, som er med for at gense Buchenwald for første gang. Mødet med Niels Peter og hans historie på selve åstedet bliver en grundfortælling i Erik Lindsøs liv.

Ved et tilfælde fik Erik Lindsø sidste år adgang til Niels Peters breve og erindringer fra Buchenwald. Materialet er udgangspunktet for en stærk og bevægende historie om uhyrlighederne i en af Det Tredje Riges værste udryddelseslejre, men også en varm fortælling om, hvordan kærlighed og tilgivelse kan bære et menneske igennem, så selv det værste ikke bliver forgæves.

Erik Lindsø, højskolemand, fortæller, forfatter og foredragsholder.

At rejse er at leve. Fra Kina og Indien over Amerika og Mellemøsten
v/ Mads Rykind-Eriksen, forstander, Rødding Højskole


Mads Rykind-Eriksen giver en rejseberetning fra fire store rejser:

  • 
1990: Ni måneder med den transsibiriske jernbane til Kina, videre til Thailand, Nepal og Indien til Pakistan.
  • 1995-96: Et år fra USA og Canada i nord over Mellemamerika til Bolivia i Sydamerika over land sammen med sin kone Anja og deres dengang to børn på hhv. 1 og 4 år. 
-
  • 2000-2001: fem måneders rejse i bus gennem Rusland over Sortehavet til Tyrkiet, videre til Syrien, Jordan og Israel til Egypten med sin kone og deres på det tidspunkt fire børn på hhv. 0, 2, 6 og 9 år.
  • 2010: 17 dages rygsækrejse med fly, bus, færge og tog til Marokko og de ældgamle kongebyer Marrakesh og Fez samt Saharaørknen med sin kone og på det tidspunkt syv børn på hhv. 1, 3, 7, 10, 13, 17 og 20 år.

Med billederne fra rejserne vil Mads Rykind-Eriksen fortælle om, hvordan det er at rejse alene og som familie og hvilke overvejelser man gør før afrejsen. Desuden vil han fortælle om de kulturer, han mødte på rejserne, ligesom de mange uforglemmelige oplevelser undervejs. Fx opholdet på et indisk munkekloster, da han blev jagtet af et næsehorn i Nepal, opsendelsen af et rumskib fra USA, krokodillejagt på Amazonfloden og mødet med en tidligere russisk soldat, der var med i kampene ved Stalingrad og den arabiske kultur.

Fælles studietur til Baltikum

Dette forår går den fælles studietur til  Estland, Letland og Litauen, som vi vil udforske i vores egen bus. Vi kører over Stockholm, ser byen, Vasa Skibet og sejler til Tallinn i Estland gennem den flotte skærgård. Herfra bevæger vi os på rundt i de tre baltiske lande med overnatning i blandt andet Tallinn og Riga. Det bliver en alsidig tur med både afvekslende og spændende historie og enestående naturoplevelser. Vi kommer ind under huden på det moderne Europa, møder unge baltere, får et kendskab til EU og østudvidelsen og ser spor efter det tidligere Sovjet og de gamle Hansestæder. Vi skal opleve kurfyrsternes storslåede barokslot Rundalé kendt som Østeuropas Versailles, de enorme estiske moser, middelalderbyen Tallinn, hvor Dannebrog skulle være faldet ned fra himlen og Litauens kendte Korshøj. Vi sejler hjem fra Litauen til Karlshamn i Blekinge.

Elektronisk musik-koncert
v/ Emil de Waal og Spejderrobot, elektronika-musikere


Emil de Waal og Spejderrobot mødte hinanden første gang på SPOT festival 2008, hvor de hver især luftede deres respektive solo-projekter. Mødet resulterede i et samarbejde, der de næste fem år kastede tre stærkt anmelderroste albumudgivelser og en lang række koncerter i ind- og udland af sig. “Vi har gjort os en del erfaringer rundt omkring på spillesteder og festivaler de seneste tre år i både Danmark, Sverige, Tyskland, Kina, Belgien og hvor vi ellers har vores publikum. Responsen har været fantastisk”, konstaterer Spejderrobot. “På papiret spiller vi elektronisk musik af mere eksperimenterende karakter, men når vi optræder live, oplever vi, hvordan publikum både lytter koncentreret og også danser til musikken. De tager musikken til sig uden forbehold.” 
 Når det gælder om rollefordelingen i bandet har de to fokuseret på de spidskompetencer, de hver især har: “Vi glæder os rigtig meget til at tilføje endnu et lag livespillede og manipulerede trommer, eltrommer og slagtøj til de produktioner, der allerede eksisterer”, forklarer Emil de Waal.

Emil de Waal: Trommer og elektronik.
Mikael “Spejderrobot” Elkjær: Elektronik.

Den Syngende Revolution. Estlands, Letlands og Litauens vej fra Sovjetrepublikker til selvstændige EU – lande, 1990 – 2017. 
Optakt til den fælles studietur til Baltikum
v/ Rikke Helms


Gennem Politikens storstilede støttekampagne i 1989 var avisens læsere med til at muliggøre oprettelsen af Det Danske Kulturinstitut i de tre baltiske sovjetrepublikker i august 1990. Danmark blev dermed det første vestlige land i verden, som i 1990 helt fysisk “rykkede ind” i de tre baltiske sovjetrepublikker. Det Dansk Kulturinstitut hilstes af balterne velkommen som en kærkommen manifesteret politisk støtte i kulturel indpakning. Rikke Helms blev som udpeget leder ikke blot Danmarks første (uofficielle) repræsentant i Riga, Letland, hvor kulturinstituttets hovedkontor åbnedes, men blev også både vidne til og involveret i de mange dramatiske begivenheder i balternes frihedskamp, som førte til den uventede selvstændighed i august 1991.

Rikke var institutleder for Det Danske Kulturinstitut i Letland med filialer i Estland og Litauen fra 1990 til 2003 og vil fortælle om nogle af de mange intense, emotionelle og vanskelige problemstillinger, der dukker op under et lands kamp for sin selvstændighed. Om en kamp, som – helt enestående – fik sin næring og samlende styrke i de tre landes rige sangtraditioner og blev næsten ublodig. Desuden vil hun fortælle om landenes overgang til EU-medlemskab, og hvad dette aktuelt betyder for de tre tidligere sovjetrepublikker.

Rikke Helms er cand.mag. i russisk og dansk, og har tidligere været dansk lektor på Moskvas Statsuniversitet.

Flamencokoncert 
v/ FlamencoTrio

FlamencoTrio byder på en koncert med dans, guitarmusik og sang. Flamencoens intense udtryk og forførende rytmer åbner en dør ind i en musikalsk verden, som vi her i Norden ikke oplever ofte.

Danser: Pepita Rohde. Professionel flamencodanser, -sanger og -underviser med langt, aktivt kunstnerliv bag sig i både Skandinavien og Spanien.

Sanger: Joost Alexander. Uddannet hos Pepita Rohde, Miguel Poveda og
Juan Murube. Har optrådt siden 1999.

Guitarist: Andrée Petersen. Tidligere fastansat i Madrids spillesteder 
La Soléa og Sacremonte. Nu yderst værdsat akkompagnatør i 
danske og internationale flamenco-konstellationer.

Sangaften med Jens Rosendal, digter

Vi kører til den gamle marskgård, Klægager, der ligger ved Vadehavet i landsbyen Ballum. Her møder vi Jens Rosendal, der er forfatter samt sang- og salmeskriver med 13 sange i Højskolesangbogen. Blandt andet har han skrevet sangen: ”Du kom med alt det der var dig”. Mange af hans sange er inspireret af det vadehavs- og marsklandskab, han selv bor midt i.

Undervejs får vi smagsprøver på Det sønderjyske kaffebord, og hører om Klægager, hvor Ruth og Kristian er sjette generation på stedet. I 2005 restaurerede de nænsomt, med respekt for den oprindelige stil, det gamle stuehus fra 1857, forhaven og senere resten af gården.

Hvem tilhører Jerusalem?
v/ Hans Henrik Fafner, korrespondent for Weekendavisen i Israel

I december sidste år anerkendte USA’s præsident, Donald Trump, Jerusalem som Israels hovedstad. Dette åbnede op for ny politisk usikkerhed i Mellemøsten, for stridens parter – israelerne og palæstinenserne – ønsker begge at have hovedstad i byen.

Sagen er et politisk spørgsmål, men både i kristen, muslimsk og jødisk traditioner er Jerusalem også en hellig by, hvilket gør sagen endnu mere broget. Hvem tilhører byen egentlig? Israelerne eller palæstinenserne?

Mennesket eller Gud? Verdenssamfundet?

Weekendavisens Hans Henrik Fafner har arbejdet som journalist i Mellemøsten gennem mere end 20 år og vil fortælle om Jerusalems mange indre og ydre spændinger, om de mange store og små konflikter, og ikke mindst om de mange følelser i og omkring en af verdens mest omtalte byer.

Prædikernes bog. En musikdramatisk fortælling om at være 
v/ Tommy Kenter, skuespiller, Lotte Arnsbjerg, sanger m.fl.

Prædikernes bog er en musikalsk spejling af de 12 kapitler i Prædikerens Bog fra Det gamle Testamente. Spejlingerne er nutidige og aktuelle inspirationer af den gamle tekst og tager afsæt i en livsbekræftende fejring af livets umiddelbare mirakel og væren uden tid og dømmen. På trods – og med hengivelse frem for analyse, ønsker vi at undersøge hvad Prædikerens budskaber kan være for mennesker i dag. Ny poesi af Lotte Arnsbjerg og original tekst fra Det gamle Testamente fremført af Tommy Kenter. I forestillingen går skuespil, tekst, poesi og musik op i en højere enhed.

Jura

Hvad man må og ikke må 
v/ Jens Horstmann, højskolelærer i politik, jura og pædagogik. Cand. jur.


Vores dagligdag er indrettet efter regler. Nogle regler er store etiske retningslinjer, andre regulerer detaljer i din hverdag, mens endnu andre er symboler og politik. Men hvordan opfatter vi reglerne – hvorfor overholder vi nogle love, men ikke andre? Ville vi slå ihjel, hvis det ikke var ulovligt? Ville du betale skat, hvis du ikke skulle? Og så er der alle de regler, som i virkeligheden slet ikke giver mening! Så hvad er det, vi må og ikke må?

Slesvigs historie 
v/ Anja og Mads Rykind-Eriksen, forstandere

Som optakt til turen den 7. marts til Sydslesvig fortæller Anja og Mads Rykind-Eriksen om dette områdes fascinerende historie. I dette grænseområde levede dansksindede og tysksindede fredeligt sammen side om side i århundrede indtil nationalismen voksede frem i begyndelsen af 1800-tallet og skabte det politiske landkort, vi kender i dag med et dansk mindretal syd for grænsen og et tysk mindretal nord for grænsen.

På studieturen starter vi med at besøge det danske mindretalsgymnasium, Duborg-Skolen, i Flensborg, hvor vi skal møde skolens elevambassadører, der vil fortælle os om, hvordan det er at leve som dansk mindretal i Tyskland. Bagefter besøger vi det gamle voldanlæg Dannevirke, hvor vi går langs med volden til vikingernes Hedeby.

Anja Rykind-Eriksen er født og opvokset i det danske mindretal syd for grænsen i Harreslev tæt på Flensborg. Hun har gået i dansk børnehave, dansk skole og deltaget aktivt i det danske mindretals fritidsaktiviteter, inden hun som 17-årig flyttede til Haderslev for at studere og siden er blevet i Danmark. Siden 2007 har hun været forstander på Rødding Højskole.

Mads Rykind-Eriksen er cand. mag. i historie og filosofi. Han har besøgt det danske mindretal utallige gange og rejst området tyndt på kryds og tværs. Siden 2007 har han været forstander på Rødding Højskole.

Forfatteraften 
v/ Casper Eric, forfatter

Den unge digter Caspar Eric har i de sidste fem år været en af de mest toneangivende i dansk poesi. Siden 2014 har han udgivet tre digtsamlinger på Gyldendal, og sidste år debuterede han desuden som dramatiker, da Aarhus Teater opførte hans genskrivning af Hamlet.

I sine digte tager Caspar Eric udgangspunkt i sit eget liv og det samfund, vi lever i. I 2014 udkom digtsamlingen 7/11, der handler om at være ung lige nu, og som har et sprog, der er formet af den digitale tidsalder og de sociale medier. For denne udgivelse modtog han debutantprisen Munch Christensens Mindelegat.

Året efter udkom langdigtet Nike, som han modtog Michael Strunge-pris og Albert Dams Mindelegat for. I dette værk skriver han om sit liv med cerebral parese (spastisk lammelse) og hvordan den handicappede forstås i vores kultur.

Juryen til Michael Strunge-pris skrev om Nike:
”Caspar Eric formår i digtværket Nike at se hverdagslivet i et mytologisk perspektiv, veksle mellem alvor og humor og indramme livet i det andet tiår af det 21. århundrede med sine præcise og tankevækkende vers om ungdom, kærlighed og handicap.”

Caspar Eric blev i starten af hans forfatterskab udråbt til at være generation hashtags nye stemme. Nu er han snart på vej med sin fjerde bog og er efterhånden et kendt ansigt, og ikke bare blandt de unge. Caspar Eric har formået noget, som få formår: Han har fået folk i alle aldre til at åbne en digtsamling for første gang.

Denne aften vil Caspar Eric fortælle om sit forfatterskab, læse op og indgå i dialog med publikum.

Du kan leve af dine drømme og din kreativitet! 
v/ Ida Marie Lebech, arkitekt

Ida Marie Lebech er uddannet arkitekt og er i dag kreativ chef i egen virksomhed. Hun lever af at skabe byrumskunst og giver denne aften et indblik i sin personlige vej fra tiden før optagelsen på arkitektskolen, gennem uddannelsen og ud i det såkaldte voksenliv. En vej som har budt på både valg og overvejelser, frustrationer og lykkefølelse.
Ida Marie Lebech fortæller ærligt, om at have et krøllet hoved og at få puslespillet med forretningsplaner, kunstneriske visioner og ulmende usikkerhed til at gå op.

Beretninger fra arbejdet i Det Etiske Råd v/ Jacob Birkler, tidl. formand for Det Etiske Råd

Bioteknologi sætter os i stand til at skabe, fastholde og afslutte liv på en lang række nye måder. Men det vi ”kan” gøre hænger ikke altid sammen med det vi ”bør” gøre. Foredraget fokuserer på de mange udfordringer, der opstår når vi lægger livet og døden i menneskets hænder. Aktuelle etiske spørgsmål inddrages fra arbejdet i Det Etiske Råd med særlig fokus på de mange etiske dilemmaer, der opstår ved livets begyndelse og afslutning.

Jacob Birkler (født 1974) er filosof, forfatter, debattør og foredragsholder og har været medlem af Det Etiske Råd fra 2010-2016, fra 2011 som formand. Jacob Birkler er cand.mag. i filosofi og psykologi fra Aarhus Universitet i 2000, AC-underviser på Ribe Amts Sygeplejeskole fra 2000 til 2005, lektor på jordemoderuddannelsen, UC-Syd fra 2005, ph.d. i medicinsk etik fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet i 2009.
Jacob Birkler har bidraget med artikler i fagblade og videnskabelige tidsskrifter og er blandt andet forfatter til ”Bogen om provokeret abort – perspektiver og udfordringer” (2014). Herudover møder man ham ofte som debattør i danske medier samt som klummeskribent i Kristeligt Dagblad.