Mette Marie Toftdahl
onsdag    |    27.06.2018

Mette Marie Toftdahl

Jeg er vokset op med to præster som forældre, som i nogle år tog mine tre storesøstre og mig med til Canada. Hjemmet summede af musikalitet og debat. Siden skiftede jeg skole mange gange i og omkring Odense i en søgen efter den rette balance af boglighed og kreativt miljø. Heldigvis blev dilemmaet omsider forløst med et hovedstudium i litteratur og tilvalg i musikvidenskab. Derfor ser man mig af og til med et instrument i hånden – og til fællessangen vil der være (endnu) en kraftfuld røst at spore blandt lærerne! Andre kendetegn er skiftende hårfarver og en ukuelig snakketrang som udarter sig i tekster, når jeg godt selv kan mærke, at en tirade eller en hyldestsang ikke nødvendigvis skal påtvinges alle.

Jeg er lige dele oprør og traditionsnostalgi – som en klassisk præstedatter. Sådan har jeg det også med litteraturen: På den ene side ydmyghed og nysgerrighed i åndsfællesskabet – og på den anden side en trang til at rokke i båden og påpege, at kejseren ikke har noget tøj på. 

De sidste tre år har jeg været dansk- og musiklærer på gymnasiet i Nuuk, hvor jeg med mine elever har udforsket forholdet mellem landene i litteratur og debat samt alverdens og Grønlands egen musik. Nu er jeg selv på en måde grønlandsk student, og vender hjem med byen i blodet og kulturen i hovedet.

Min egen litterære smag spænder vidt. Hos de gamle klassikere fra Homer til Blixen, nyder jeg storheden med et LOL i ny og næ. Det kan blive rigtig nørdet, med scifi, magi/fantasi og teoretiske overvejelser med fx Roland Barthes. Men kernen i det hele er altid den dybe følelse af en personlig erfaring, der fortælles godt, og som resonerer i os.
Vi “afspiller” en tekst, når vi læser den, og undersøger teksten, når vi reflekterer over, hvordan den skal forstås. For mig er det først rigtig fedt, når vi taler sammen om vores indtryk og undren. Og vi skal ikke være så bange for at skabe egne tekster: Jeg er overbevist om, at vi alle har en historie at fortælle, og mindst én, måske flere, stemmer at tale og skrive med. Måske skaber eleverne her noget blivende på vejen mod egne forfatterskaber, hvor jeg glæder mig til at bistå med forløsningen.

Ved siden af det faglige er jeg måske lidt af en sofakartoffel, der gerne har strikketøj, perlesyning eller andet i hånden. Jeg elsker temaer og kostumer, og skøre kreative projekter (så som Reptilicus – the musical). Og med min besættelse af playlister er der altid sikret passende musik til påske, halloween, konfirmation, og når man skal rulle sushi (rolling – rolling – rolling on the river).