Åbne arrangementer

Åbne arrangementer

Rødding Højskole slår dørene op for over 150 offentlige arrangementer i 2017.

Med 30 korte kurser og en lang række af andre arrangementer i løbet af året er det et overflødighedshorn af foredragsholdere, musikere, kunstnere, politikere og samfundsdebattører, der indtager talerstol og scene på Rødding Højskole.

Vi synes, at denne oase af tilbud også skal komme vores lokalbefolkning til gode. Det er derfor med glæde og stolthed, at vi nedenfor kan præsentere et program med over 150 tilbud. 

                                                       Denne side vil løbende blive opdateret med flere arrangementer.

I forbindelse med 500-året for Reformationen har Rødding Højskole i samarbejde med Rødding Frimenighed lavet en brochure, hvor vi har samlet alle vores arrangementer i fbm. jubilæet. Downloade brochuren her.

Pris
Arrangementerne koster alle 75 kr. med mindre andet er nævnt.
Prisen inkluderer kaffe, der altid er indlagt midtvejs i et foredrag.
Deltager du en hel dag,
kan du spise med for 75 kr. pr. måltid (ring til kontoret på 7484 2284).

Tilmelding er ikke nødvendig

Læs mere om de enkelte arrangementer og foredragsholdere m.v. ved at gå ind på denne hjemmeside under “Korte kurser”, hvis arrangementet indgår som en del af et kort kursus.

Der tages forbehold for ændringer.

JANUAR 2017

Søndag den 1. januar
Kl. 13.30-15.30: ”Kan du høre englene synge? – Engle mellem overtro, fænomen og kunst v/  Kirsten Rykind-Eriksen.

Mandag den 2. januar
Kl. 19.30-21.00: ”USA – kultur og identitet. Hvordan påvirker det os?” v/ Mads Fuglede.

Onsdag den 11. januar
Kl. 19.30: ”Forfatteraften med Madame Nielsen”.
Forfatteren og multikunstneren Madame Nielsen besøger Rødding Højskole til en forfatteraften, hvor hun blandt andet vil læse op fra og fortælle om sine seneste romaner.

Madame Nielsen er seneste inkarnation af det kunstfænomen, vi de seneste cirka 15 år blandt andet har kunnet følge som Claus Beck-Nielsen, der erklærede sig selv død og i 2010 arrangerede sin egen begravelse, og under navnet Das Beckwerk, som gennem en række eksperimenter har udfordret vores vante forestillinger om identitet. Senest er udkommet den posthume ”Mine møder med de danske forfattere” under navnet Claus Beck-Nielsen, ”Den endeløse sommer” skrevet af Madame Nielsen, og den 31. marts sidste år kom seneste skud på stammen, den meget roste ”Invasionen”.

Onsdag den 18. januar
Kl. 19.30: Innovation og idégenerering v/ Nikolaj Hygebjerg, højskolelærer.
En introduktion til værktøjer til at tænke ud af boksen. Hvordan får vi idéer? Og ikke mindst hvordan får vi innovative idéer?

Hvad er innovation? Et buzz-word der har ramt Danmark med storm de seneste år. Alle bruger det, og der er meget stor forskel på hvad vi lægger i ordet. Men med udgangspunkt i designerens opfattelse af innovation: Nemlig at skabe noget nyt – noget som ikke er set før, kan vi se på hvordan man får innovative idéer.

Mange tror at de innovative designere er opfindere – den geniale mand der får guddommelig inspiration – vågner om natten råbende “heureka” og fremkommer med geniale nyskabende idéer.

Men virkeligheden er sjældent sådan… Innovative idéer kan tvinges frem! Indenfor design og idégenerering er et af de vigtigste begreber kvantitet frem for kvalitet. Derfor handler det om at få mange idéer. Einstein sagde engang at “Hvis en idé ikke virker absurd, har den ingen fremtid”. Så det handler ikke bare om at få mange idéer, men om at få mange absurde idéer. For i det absurde ligger ofte det unikke, det nyskabende, det vi ikke havde forventet.

Foredraget handler om hvordan man får disse idéer frem.


Onsdag den 1. februar
Kl. 19.30: “Architecture - europæisk arkitektur i dag”  v/ Ike Ijeh BA (Hons), BArch, ARB.
What makes good architecture? To a degree, architecture, like all art is subjective and opinions will rightly vary on what is good and what is bad. But are there any consistent rules or principles that define what makes architecture successful? And if so, how do we balance these with the individual inspiration and identity that is the basis of all good design?

These are some of the issues that London architect and architecture critic Ike Ijeh will be discussing in his presentation. Ike is in the unique position of working as a practicing architect but also writing as an architecture critic for two of the UK’s leading architectural publications. Therefore Ike will provide a unique insight into what constitutes good and bad architecture in both practice and theory and will also provide several examples of buildings and public spaces that demonstrate these principles in action.

Ike Ijeh
ARCHITECT, Blackstone Architects
FOUNDER, London Architecture Walks
ARCHITECTURE EDITOR, Building Magazine

Ike graduated from Liverpool University from 2000 and has been practising as a London based architect ever since. He has worked for several large practices during this time including Foster + Partners, PRP and RHWL. Each position has provided him with extensive exposure to large-scale urban developments as well as considerable commercial and residential experience. As a Project Architect Ike has worked on major schemes for Berkeley Homes and Candy + Candy and also has extensive knowledge of the social housing sector.

Onsdag den 8. februar
Kl. 19.30: ”Verdenen ifølge Røde Kors” v/ Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors.
Denne aften kommer Dansk Røde Kors generalsekretær på besøg og fortæller om den verdensomspændende nødhjælpsorganisations arbejde i ind- og udland. Røde Kors er til stede ved mange af de brændpunkter, vi til daglig hører om i nyhederne. Men hvad laver de, og hvorfor får de nogle gange kritik? Alt dette og meget mere vil vi blive klogere på denne aften.

Anders Ladekarl har siden 2008 været generalsekretær for Dansk Røde Kors.
Gratis entre, kaffe og kage.

Torsdag den 9. februar
Kl. 19.30: Rasmus Matthiesen og band
 

Rasmus Matthiesen og band er dansksproget rock- og folkmusik med tråde til navne som Peter Sommer og C.V. Jørgensen. Med vedkommende tekster og fingeren på pulsen af sin generation, har Rasmus siden udgivelsen af singlerne ”ØSTJYLLAND” og ”FRIE VALG”, som fik radio airplay på P4 og P6, spillet koncerter over det meste af landet. Senest som support for Mellemblond, samt til både SPOT, Tønder Festival og Smukfest.

Til foråret 2017 udkommer debutalbummet ”ALT GODT” som er produceret af Kent Olsen (Giant Sand, Howe Gelp, Marie Frank). Live består Rasmus Matthiesen desuden af Anders Ahle (guitar), Kristoffer Jeberg (trommer), August Korsgaard (orgel, wurlitzer) og Julius Holst Hvarregaard (bas).

Tirsdag den 14. februar
Kl. 19.00: ”Unge mænd i krig” v/ Stig Matthiesen, højskolelærer, journalist og forfatter.
Hvad driver unge mænd - om de drager med en deling soldater til Afghanistan eller på egen hånd sætter kurs mod Syrien? Vil de ”frelse verden” eller mest af alt realisere sig selv?

Højskolelærer, journalist og forfatter Stig Matthiesen, har fulgt unge danske mænd under træningen i Oksbøl-lejren her i Danmark og i Afghanistan, ligesom han har mødt unge, der drager i hellig krig i Syrien og Irak. Senest har han skrevet bogen ”Victors valg” om en ung mand fra Aarhus, der gik på efterskole og højskole, inden han drog til Irak og endte sine dage som selvmordsterrorist. Stig Matthiesen har siden slutningen af 1990`erne arbejdet med undersøgende journalistik og kulturstof - primært som reportage og featurejournalist. 

Stig har været tilknyttet Jyllands-Postens søndagsredaktion, Dagbladet Information samt Weekendavisen. Desuden har han skrevet bøger om Morten Albæk, Jørn Utzon, Poul Krebs, Christian Poulsen mfl. samt bogen `Hjertet bløder`med Naser Khader. Derudover har han skrevet for magasinet Euroman og fodboldmagasiner som Tipsbladet, Forza og 90M.

Onsdag den 22. februar
Kl. 19.30: "Kærlighed og spildevand" v/ Steen Møller.
Steen Møller er iværksætter, tidligere økologisk landmand, højskoleforstander og en af idémændene bag andelsforeningen Friland, der arbejder på at opføre gældfrie og affaldsfrie huse. Derudover har han medvirket i en række tv-programmer om bæredygtig udvikling og det gode liv.

Steen Møller kommer denne aften og fortæller om spildevandsanlæg, der producerer mad, brændeovne der producerer el, og om at lave huse uden at producere affald. Derudover fortæller han om, hvordan vi kan skabe mere liv i landdistrikterne og et liv uden gæld og affald. 

Lørdag den 25. februar 
Kl. 19.30: ”Forløsning under narkose – Karen Blixen og kristendommen” v/ David Bugge.
Karen Blixens forhold til kristendommen er præget af en mærkelig spænding. Store dele af hendes forfatterskab kan læses som ét langt opgør med kristendommen og etikken, sådan som hun mente at finde den repræsenteret hos Martin A. Hansen og kredsen omkring tidsskriftet Heretica. De savnede i Blixens øjne sansen for det magiske og det erotiske og reducerede ifølge hende fejlagtigt frelsen til en ”forløsning under narkose”, hvor der ikke for­udsættes nogen indsats af det menneske, der skal frelses. Det interessante er imidlertid, at vi i andre fortællinger af Blixen finder en positiv fremstilling af netop tanken om den uendelige, betingelsesløse nåde, der intet forlanger af os, men ”deklarerer almindelig amnesti”.

Søndag den 26. februar
Kl. 10.00: Sang- og fortælleformiddag under overskriften ”Er lyset for de lærde blot” v/ Mads Rykind- Eriksen.

Kl. 14.00-16.30: “At gå på løvejagt i mørket …” At flyve over Afrikas sletter og Ngong Hills. At være over al forstand lykkelig? – om Karen Blixens forhold til Afrika og især til Denys Finch Hatton. En gådefuld og medrivende kærlighedshistorie. Dramatiseret fortælling ud fra Karen Blixens ”Den afrikanske farm” v/ Inger Marie Madsen.

Kl. 19.30: ”Fra mørke til lys: Kristendom som Oplysningsprojekt” v/ Anders Klostergaard Petersen.

Mandag den 27. februar
Kl. 9.30-12.00: ”Det ventede lys. Om tillid og forventning i Tage Skou-Hansens forfatterskab” v/ Ole Juul. 
”Der er en sprække i alting. Det er sådan, lyset slipper ind” (Leonard Cohen). Begreber som håb, livsforventning og tillid er gennemgående i Tage Skou-Hansens store forfatterskab. Med en række nedslag i de betydeligste af Tage Skou-Hansens romaner (”De nøgne træer”, ”Over stregen” o.a.) peges der på, hvor i forfatterskabet lyset trodser mørket, hvor livsforventningen opfyldes på trods.

Kl. 14.00-16.30: ”Min usynlige søn – Kunsten at leve med sine døde resten af livet” v/ Esben Kjær.

Tirsdag den 28. februar
Kl. 9.30-12.00: I 500-året for Reformationen: Nyt lys over Luther – ”Luther, velfærdsstat og konkurrencestat”. Er der en sammenhæng? v/ Jørn Henrik Petersen.

Kl. 14.00-16.30: ”Gå i mørket med lyset...: Bøn, ord og salmer der kalder lyset frem” v/ Sten Kaalø. 

Onsdag den 1. marts
Kl. 19.30: ”… den første dag i marts …”. Fortælle­aften om Kaj Munk, hvor vi naturligvis også synger ”Den blå anemone” – Hvad var det dog der skete? (HS 262) v/ Finn Tarpgaard.

Kl. 19.30: ”1864 – sønner af de slagne” v/ Rasmus Glenthøj er historiker ved Syddansk Universitet.
Året 1864 er mejslet ind i dansk selvforståelse. Tusinder faldt i krigen, drømmen om Danmark til Ejderen brast, og staten blev en nationalstat. Men eftertiden har givet os et forvrænget billede af nederlaget. Aftenens foredrag vil fortælle historien om hvorfor krigen var uundgåelig, hvordan resultatet kunne være blevet et helt andet og hvorfor vi har misforstået hvad der skete.

Rasmus Glenthøj er historiker ved Syddansk Universitet. Han modtog H.O. Lange-Prisen 2014 for værket 1864 - Sønner af de Slagne, der ligeledes var nomineret til Weekendavisens Litteraturpris og Årets Historiske Bog. I 2014 fik han Den Kongelige Norske Fortjenstorden for sit virke for dansk-norsk samarbejde, mens han i 2009 modtog Videnskabsministeriets EliteForsk-rejsestipendium.

Torsdag den 2. marts
Kl. 9.30-12.00: ”Lys i mørket og mørke i lyset?” v/ Ulla Morre Bidstrup.
De kirkelige handlinger er helt afgørende for danskernes forhold til kirken. Ikke mindst ved begravelsen, hvor evangeliet fortæller om lyset i mørket; men også ved de traditionelt glædelige begivenheder som dåb, konfirmation og bryllup er det ord på forholdet mellem lys og mørke, der efterspørges. Hvordan kan vi finde ord om lys i mørke og mørke i lys frem, så de høres og forstås?

Onsdag den 8. marts
Kl. 19.30: ”Mellemøsten og Trump” v/ Hans Henrik Fafner.
Til marts har Donald Trump siddet i Det Hvide Hus i halvanden måned. Gennem hele valgkampen kom han med provokerende bemærkninger, og det lykkedes ham ikke mindst at skyde store dele af den muslimske verden fra sig. Den arabiske verden reagerede med en blanding af vrede og bekymring over, at han blev valgt. Men også i Israel lød der mange advarende stemmer. Men hvad er der så sket?

Hans Henrik Fafner er journalist, og har i over 20 år rapporteret fra Mellemøsten med fast base i Tel Aviv, hvor han blandt andet skriver til Weekendavisen. Han vil give os et overblik over situationen i Israel og Mellemøsten efter, at USA har fået ny præsident. Hvordan har reaktionerne været, hvordan ser billedet ud lige nu, og har Trump nogen mulighed for at skabe fred i en af verdens længste og mest komplicerede konflikter?

Fredag den 17. marts
Kl. 19.30-21.30: Mit Danmark om 25 år: Debataften med Marie Krarup og Özlem Cekic om integration og fællesskab.
Entre: 100 kr.

Lørdag den 18. marts
Kl. 11.00-12.00: Et Danmark i balance? Finn Slumstrup forfatter til ”Oprør fra udkanten”.
Entre: 100 kr.

Kl. 13.00-14.30: Magten og folket - et møde med Søren Pape Poulsen, partileder og Justitsminister.
Entre: 100 kr.

Kl. 15.00-16.00: Jakob Mark: Om SF's politiske visioner.
Entre: 100 kr.

Kl. 16.00-16.30: Duel mellem Jakob Mark og Rasmus Jarlov: Om fremtiden for det danske samfund.
Entre: 100 kr.

Kl. 16.30-17.30: Rasmus Jarlov: Om Det Konservative Folkepartis politiske visioner.
Entre: 100 kr.

Kl. 17.45-18.30: Thomas Funding: Pulsen på Christiansborg-journalistikken.
Entre: 100 kr.

Kl. 19.30-21.30: Demokratiet i krise med Clement Kjersgaard.
Entre: 100 kr.

Søndag den 19. marts
Kl. 10.00-11.00: Magten og folket - et møde med Marianne Jelved, fhv. partileder og minister.
Entre: 100 kr.

Kl. 11.00-12.30: Rigets tilstand: Debat mellem Merete Riisager og Christine Antorini.
Entre: 100 kr.

Kl. 13.00-15.00: Afslutningsdebat om retfærdighed mellem Pelle Dragsted og Jakob Engel-Schmidt.
Entre: 100 kr.

Onsdag den 22. marts
Kl. 19.30: "Søvnforedrag" v/ Mikael Rasmussen.
Vi sover alle ca. en tredjedel af vores liv. Det bør vi i hvert fald gøre. Hvorfor er det vigtigt, og hvad sker der, hvis vi lader være? Hvordan har søvnen indflydelse på vores trivsel og læring – og kan det passe, at man kan vænne sig til sove mindre?

Mikael Rasmussen er en af Danmarks mest anerkendte eksperter i søvnforskning og arbejder til dagligt ved Center for Stress og Trivsel.

Tirsdag den 28. marts
Kl. 16.15 og 19: Story Slam - Danmark åbent

Det handler om at fortælle historier. Først er der en workshop for alle interesserede kl. 16.15-17.45 og efterfølgende kl. 19-21, fortælles der en række små historier, hvor vinderen går videre til finalen på Den Fri Lærerskole i Ollerup den 31. maj.

Idéen med Story Slam er, at man deler noget med andre, og mødes på tværs af alder og baggrund. Den gode historie er centrum i et behageligt og trygt rum, hvor stemningen løfter de, der står på scenen. Story Slam foregår på en række højskoler landet over med det formål gennem den gode historie at vise, at vi har mere til fælles end der adskiller os. At vi på tværs af broer og kommunegrænser, land og by, kan relatere til hinandens liv, uanset hvor vi kommer fra.

Story Slam er en konkurrence, en sport, hvor det er historien, den mundtlige fortælling, det handler om. Det vigtige i Story Slam er at dele noget man selv har oplevet med andre. Det betyder også, at det ikke kun er skuespillere eller fortællere, der kan deltage men alle, om de spiller golf, sejler, eller pakker ispinde på en fabrik.

Workshoppen kl. 16.15-17.45 kan have op til 25 deltagere efter først-til-mølle-princippet. Her skal man møde op med en selvoplevet historie fortalt i jeg-person af maksimalt fem minutters varighed. Instruktørerne Esther Rützou og Maria Junghans hjælper med at finpudse og vinkle historien, få skabt den rigtige dramaturgi og giver feedback, så ens historie om aftenen kan fortælles levende og vedkommende. De seks bedste historier udvælges til at blive fortalt om aftenen.

Kl. 19-21 er der åben scene "Story Slam - Danmark åbent", hvor seks deltagere fortæller en selvoplevet historie på maksimalt fem minutter. Vinderen af aftenens bedste historie vælges gennem anonym afstemning af publikum og går videre til finalen. Efter afstemningen er der åben scene, hvor alle kan fortælle deres historie.

Arrangementet er gratis.

Onsdag den 29. marts
Kl. 19.30: Mediemøllen. En tur gennem valserne. En personlig beretning ved Carl Holst.
Carl Holst fortæller om anklagerne for uregelmæssigheder under hans embedsførelse som Regionsformand, og hvordan han oplevede forløbet og mediernes rolle, der førte til, at han efter kort tid som forsvarsminister måtte gå af i efteråret 2015.

Onsdag den 5. april
Kl. 19.30: Hvad man må og ikke må v/ Jens Horstmann, højskolelærer
Vores dagligdag er indrettet efter regler. Nogle regler er store etiske retningslinjer, andre regulerer detaljer i din hverdag, mens endnu andre er symboler og politik. Men hvordan opfatter vi reglerne - hvorfor overholder vi nogle love, men ikke andre? Ville vi slå ihjel, hvis det ikke var ulovligt? Ville du betale skat, hvis du ikke skulle? Og så er der alle de regler, som i virkeligheden slet ikke giver mening! Så hvad er det, vi må og ikke må?

Jens Horstmann er cand.jur., højskolelærer, ekstern lektor på Aarhus Universitet og foredragsholder.

 

Tirsdag den 18. april
Kl. 19.30: Baltikum – mere end en hjertesag v/ Uffe Ellemann-Jensen.

Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister, holder foredrag om Baltikum som optakt til elevernes studietur til Baltikum.

Det er kun et kvart århundrede siden, de tre baltiske lande – Estland, Letland og Litauen – genvandt deres frihed efter mere end et halvt århundredes sovjetisk besættelse. Danmark var blandt de tre små nationers stærkeste støtte, da det skete. Det var en hjertesag for mange danskere – deriblandt den daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, som kommer på Rødding Højskole og fortæller om vore naboer på den anden side af Østersøen.

I dag er det mere end en hjertesag: De tre små lande er blevet vigtige partnere i både Norden, EU og NATO. De har haft en imponerende udvikling både politisk og økonomisk. Men er stadig trykket af den store nabo mod øst.

Søndag den 23. april
Kl. 19.30-21.00: “Den, der synger, er aldrig alene” v/ Erik Sommer. 
Vi har bedt Erik Sommer åbne kurset, for så kommer vi godt i gang. Erik Sommer har skrevet melodier til nogle af de sange, vi holder så meget af at synge, fx. “Du som har tændt millioner af stjerner”. 

Mandag den 24. april
Kl. 9.40-12.00: “En have af brokker og blomster. På opdagelse i sproget” v/ Helle Solvang.
Hver fredag kl. 11 kan du møde Helle Solvang som vært i Sproglaboratoriet på P1. Nu kan du også møde hende på Rødding Højskole. Hun tager os med på en opdagelsesrejse i det danske sprogs forunderlige verden med eksempler på, hvordan sproget hele tiden fornys og forandres. Ordet ‘bødker’ er udgået af ordbogen. Ind er kommet ”kiggekø”. Osv. Er det danske sprog truet af globalise­ring og indvandring? Hør svaret.

Kl. 14.00-16.30: ”Tommy og Tanne – det store i livet” v/ Tom Buk-Swienty.
Tommy og Tanne – Thomas Dinesen og hans storesøster Karen Blixen – er et usædvanligt søskendepar. De gav hinanden løfte om at leve i deres far Kaptajn Dinesens ånd. Begge søgte det, de kaldte ”Det Store i Livet” ud fra mottoet “sætter man ikke livet ind, vinder man ikke livet”.

Kl. 19.30-21.00: “Kunst, kærlighed og blomster i marsken. Om Emil Nolde”. Emil Noldes kunst er elsket og værdsat af mange danskere. Hans liv er ligeså fascinerende som hans kunst. Foredraget er en optakt til turen i morgen, hvor vi besøger Emil Nolde Museet i Seebüll syd for grænseovergangen ved Rudbøl. V/ Anja Rykind–Eriksen.

Onsdag den 26. april
Kl. 9.40-12.00: “Livtag med Jante. Om Aksel Sandemose og opgøret med Janteloven” v/ Erik Lindsø.
En jante er slangudtrykket for en sølle mønt af laveste værdi. I den fiktive by Jante fødtes 10 bud, og alle kan i søvne byens første bud: Du skal ikke tro, du er noget.
Foredraget er historien om Aksel Sandemose og den Jantelov, han er ophavsmand til med sin roman ”En flygtning krydser sit spor”. Aksel Sandemose har om nogen undersøgt og kortlagt årsagerne til, at vi handler, som vi gør, mod os selv og hinanden, når snæversyn og smålighed tager overhånd.

Kl. 13.30-15.00: ”Mellem himmel og hav, ebbe og flod. Vadehavets og marskens natur og mennesker” v/ Klaus Melby.

Fredag den 28. april
Kl. 9.40-12.00: “Livet er det bedste, vi har. Eksistensfilosofiske efterklange”. Mennesket har til alle tider forsøgt at sætte ord på nogle af de grundlæggende livsvilkår, det er underlagt: livet, døden, det gode og onde, det smukke, naturen, forholdet til det andet menneske, ønsket om at skabe en bedre verden og meget meget mere. I vores sange, myter og historie ligger der en livsvisdom, som vi ofte ikke er opmærksomme på. De filosofiske efterklange løfter tilværel­sen  ind i livskraftens spændingsfelter. V/ Mads Rykind-Eriksen.

Onsdag den 5. april
Kl. 19.30: ”Hvad man må og ikke må” v/ Jens Horstmann, højskolelærer.
Vores dagligdag er indrettet efter regler. Nogle regler er store etiske retningslinjer, andre regulerer detaljer i din hverdag, mens endnu andre er symboler og politik. Men hvordan opfatter vi reglerne - hvorfor overholder vi nogle love, men ikke andre? Ville vi slå ihjel, hvis det ikke var ulovligt? Ville du betale skat, hvis du ikke skulle? Og så er der alle de regler, som i virkeligheden slet ikke giver mening! Så hvad er det, vi må og ikke må?

Jens Horstmann er cand. jur., højskolelærer, ekstern lektor på Aarhus Universitet og foredragsholder.

Tirsdag den 18. april
Kl. 19.30: ”Baltikum - mere end en hjertesag - optakt til den fællesstudietur” v/ Uffe Ellemann, tidligere udenrigsminister.
Det er kun et kvart århundrede siden, de tre baltiske lande - Estland, Letland og Litauen - genvandt deres frihed efter mere end et halvt århundredes sovjetisk besættelse. Danmark var blandt de tre små nationers stærkeste støtte, da det skete. Det var en hjertesag for mange danskere - deriblandt den daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, som kommer på Rødding Højskole og fortæller om vore naboer på den anden side af Østersøen.

I dag er det mere end en hjertesag: De tre små lande er blevet vigtige partnere i både Norden, EU og NATO. De har haft en imponerende udvikling både politisk og økonomisk. Men er stadig trykket af den store nabo mod øst.

Torsdag den 4. maj – Danmarks befrielse
Kl. 19: Befrielsesgudstjeneste i Rødding Frimenighedskirke ved frimenighedspræst Mette Geil.

Kl. 20: ”Tove Udsholt, et jødisk gemt barn” v/ Tove Udsholt.
Tove Udsholt var blot tre år, da hendes mor i oktober 1943 overlod hende til et fremmed ægtepar i den nordsjællandske fiskerby Gilleleje. Under jødeaktionen flygtede over 7000 jøder til Sverige, men ikke alle kunne eller turde tage deres børn med på flugten over Øresund. Derfor blev Tove Udsholt og omkring 150 andre børn i alderen 0 til 17 år gemt i Danmark hos venner, bekendte eller helt tilfældige mennesker. Nogle børn kom hurtigt til Sverige og blev forenet med deres familie, mens andre først halvandet år senere, eller efter krigen, genså deres forældre.

Efter krigen blev børnenes oplevelser fortiet og i mange år har ingen af disse gemte børn kunnet tale om denne tid. I dag er tavsheden brudt og mange er stået frem og har fortalt om deres oplevelser.

Tove Udsholt fortæller denne aften om sin historie om at være et af de gemte børn.

Aftenen rundes af med kaffe, kage og sang i højskolens spisesal. Og som altid på befrielsesaftenen er der levende lys i vinduerne.

Kaffe og kage: 50 kr.

Mandag den 29. maj 
Kl. 19.30-21.00: ”Gå-foredrag” v/ Elizabeth Knox Seith.
Med udgangspunkt i erfaringer fra forskellige pilgrimsvandringer, herunder fra vejen til Santiago de Compostela i det nordlige Spanien, vil Elizabeth Knox Seith tage udgangspunkt i livsvandringen, at være på vej og sætte ord på det, der sker under – og det vi kan li’ ved – vandringen. Hendes eget pilgrimsord lyder således: ”Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti” (Salmernes Bog 119,105).

Torsdag den 1. juni

Kl. 19.30-21.00: ”Fodturens lyksaligheder”. Om vandringsfilosoffen Ludvig Feilberg (1849-1912) v/ Erik Lindsø.
Fodturen må ikke forveksles med en gåtur eller en spadseretur, da der er en verden til forskel. Fodturen handler ikke om motion, den er en kunstart, hvor man glemmer sig selv. Feilbergs pointe er, at de største erkendelser gør man på fodture. Da erhvervsledere introducerede walk and talk med medarbejdere, blev der bl.a. hentet inspiration fra Feilberg, som bl.a. har skrevet ”Om ligeløb og Kredsning i Sjælelivet” (1896) og ”Om størst Udbytte af Sjælsevner” (1881).

Mandag den 5. juni - Grundlovsdag
Grundlovsmøde på Rødding Højskole
Igen i år inviterer Rødding Højskole i samarbejde med Rødding by til grundlovsfest på Højskoleengen. 

Program for Grundlovsdag
Kl. 10.30: Gudstjeneste med barnedåb i fællesskab mellem Rødding Frimenighed og Rødding Sognekirke. Sognepræst Joanna Pedersen prædiker. Ved klaveret sidder organist Charlotte Støjberg og desuden medvirker det 19 mand store orkester Big Band Ribe
Kl. 11.30: Kirkekaffe. Boderne åbner for salg af mad og drikkevarer
Kl. 12.00: Middagsjazz ved Big Band Ribe
Kl. 12.45: Gymnastikopvisning ved Rødding Gymnastikforenings Landsstævnehold

Kl. 13.15: Grundlovshilsner og Danmarkssange. Mette Geil, præst i Rødding Frimenighed introducerer:
- Elever fra Rødding Højskole 
- Karin Skjøth, Røddinggaard, proceskonsulent, tidl. efterskolelærer
- Brian Jessen, Jessen Tømrer, Rødding
- Anni Matthiesen, MF (V), bl.a. Børne- og Undervisningsordfører
- Jens Horstmann, lærer på Rødding Højskole

Kl. 14.15: Eftermiddagsjazz ved Big Band Ribe
Kl. 15.00: Grundlovstale ved Jaleh Tavakoli, debattør, blogger ved Jyllands-Posten, talskvinde for Frit Iran og tidl. medlem af Københavns Borgerrepræsentation
Kl. 15.30: Tak for i dag

I løbet af dagen kan du købe: 
- kager fra Det store sønderjyske kaffebord, kaffe og te ved Rødding Gymnastikforenings bod
- økologisk og vegetarisk mad ved folkekøkkenet “Kulturlandskabet"
- samt pølser, øl, sodavand og is

Tag familien og tæpperne med
- der er hoppeborg til børnene

Onsdag den 14. juni
Kl. 19.30-21.00: "Det er kun med hjertet, man kan se klart" v/ Erik Lindsø.
Vi kan ikke forstå og forklare livet og verden, vi lever i, længere end vi har sprog til. Bliver sproget tomt, går livet i tomgang, og livsmod bliver til mismod. Grundtvig mente, at hjertesproget er det vigtigste sprog, vi har. Hjertesproget er det sprog, vi digter på, synger på og skaber kunst på. Det er på hjertesproget, at ordene bliver levende, og uden levende ord kan vi ikke snakke sammen om andet end almindeligheder. Derfor mente Grundtvig, at et rigt samfund er et samfund, der dyrker sine digtere og kunstnere, mere end det dyrker sine økonomer. 
 
Erik Lindsø, lærer, højskolemand, forfatter og foredragsholder. Se mere på www.folkeakademiet.dk.

Fredag den 23. juni - Sankt Hans på Højskoleengen
Kl. 21: Sang og båltale ved Robert Madsen, tidligere landsgildemester for Sct. Georgs Gilderne fra Aalborg.
Herefter tændes bålet.

Søndag den 25. juni
Kl. 19.30-21.00: "Livet – det dejligste eventyr" v/ Kaj Mogensen.
Kaj Mogensen, forfatter og tidl. sognepræst. Kaj Mogensen har i 2017 udgivet tobindsværket Livet – det dejligste eventyr om H.C. Andersens teologi.

Mandag den 26. juni
Kl. 9.30-12.00: ”På vej – med håbet og troen” v/ Pia Sabine Haakonsen. 
Verden stopper ikke op, livet går ikke i stå, og familien lever som hidtil. Intet er forandret, andet end at du har været syg og kæmper som en gal for at holde sammen på dig selv og dine tanker. I virkelig-heden bliver man en smule skuffet over, at kloden stadig præsterer at rotere, når man selv har svært ved at håndtere de basale og livsopretholdende funktioner, som f.eks. at trække vejret - hvem havde tænkt, at det pludselig skulle blive et problem?
Man begynder at vakle. Man mister troen – troen på sig selv, Gud og det gode i verden. Man mister troen på kærlighed, hvilket må være det værste man kan miste. Mister man kærligheden, mister man også håbet og troen.
Det er som at falde ned i et sort hul, hvor det eneste, man har, er sine kaotiske tanker, som river og rusker i én, og som en vinterstorm forsøger at vælte én omkuld. Store og små tanker om godt og skidt fødes, og jeg husker særligt et af disse tankespil, som jeg desværre stadig kæmper med. Det lyder således: “Jeg er aldrig blevet kysset af kærlighed!”

Kl. 14.00-16.30: ”Luthers Käthe og andre kvindfolk. Reformationsjubilæum 2017” v/ Pia Fris Laneth. 
“Gud har givet kvinden brede hofter og en stor bag, for at hun skal sidde stille og passe sit hjem,” skrev Martin Luther. Katharina von Bora fik ham på andre tanker. Ægteskabet mellem den forhenværende munk og nonne vakte bestyrtelse i samtiden, men blev et forbillede for protestantiske familier. I første omgang blev reformationen et tilbageslag for kvinders rettigheder, men nogle århundreder senere blev menneskesynet grundlag for ligeret mellem kønnene og kvinders adgang til prædikestolen. Et levende foredrag om kirke, køn og demokrati.

Tirsdag den 27. juni
Kl. 9.30-12.00: ”Mænd der mister” v/ Mads Christoffersen. 
Hvad gør man, når ens hustru dør, og man efterlades i et mørkt bombekrater? Et foredrag om mænd og følelser. Om kærlighed, tab, sorg. Om krise og meningsløshed. Om at miste den, man elsker. Og om at finde vejen videre i livet – eller tilbage til livet, om man vil. 

Kl. 14.00-16.30: ”Jeg tror på ømhedens øjeblikke” v/ Laila Westergaard. 
Et af kunstneren Laila Westergaards seneste værker er “Ord på vej”, opstillet i gården på den 850 år gamle Ribe Katedralskole. 112 sten og lige så mange forskellige tekstfragmenter udgør ”Ord på vej”. “Et sætningsnet spændt ud over Ribes undergrund,” sådan beskriver billedhuggeren Laila Westergaard ”Ord på vej”, en 28 x 1 meter lang frise bestående af 112 kvadratiske fliser – anlagt i to rækker – og lige så mange forskellige tekster fra arvesølvet, poesien og salmerne: Eje søde førstegrøde (Brorson); Jeg tror på ømhedens øjeblikke (Janina Katz); Undren er begyndelsen (Sokrates). Ordene er en invitation til at slå sig ned på sjælefredens gårdsplads – et møde med både kunsten, kunstneren, poesien og sig selv. 

Torsdag den 29. juni
Kl. 9.30-12.00: ”Tommy og Tanne – det store i livet” v/ Tom Buk-Swienty. 
Tommy og Tanne – Thomas Dinesen og hans storesøster Karen Blixen – er et usædvanligt søskendepar. De gav hinanden løfte om at leve i deres far Kaptajn Dinesens ånd. Begge søgte det, de kaldte ”Det Store i Livet” ud fra mottoet “sætter man ikke livet ind, vinder man ikke livet”.

Kl. 14.00-16.30: ”Opvaskens teologi. Jeg holder af hverdagen” v/ Peter Nejsum.
“Mest af alt holder jeg af hverdagen,” skrev Dan Turèll i sin hyldest til hverdagen. Et foredrag om kærlighed til hverdagen og til det store i det små.

Fredag den 30. juni
Kl. 9.30-12.00: ”Kristendom og islam” v/ Steen Skovsgaard.
Luther skriver et sted, at islam er Guds ris til en lunken kristenhed! Med andre ord: Når vi kristne bliver lunkne i troen, så sender Gud islam for at gøre os varme igen. For at vække os. 
Skovsgaard replik hertil: “I det lys kan islam ses som et spark til den bløde og indforståede forkyndelse, som er uden skarpe kanter. Hvor Gud opfattes som en stor, varm og blød bamse, som dybest set er ligegyldig og ligeglad med, hvad vi gør, eller hvordan vi forvalter og lever vort liv. Så i stedet for at forbande islam og muslimer skulle vi nok takke Gud for islam og muslimernes tilstedeværelse i vort land. For måske kan de være med til at vække os og befri os fra en bleg, lunken og blodfattig forkyndelse, så en gammel, lunken kristenhed vækkes af dvale.” 

Kl. 14.00-16.30: ”Tro, håb og kærlighed” v/ Solvej Aagaard.
Brevveksling mellem Helene og Nis Timmermann gennem Den store Krig 1914-18.
Foredraget er samtidig rammen om og festligholdelsen af udgivelsen af lydbogen bestående af ægteparrets ca. 1700 breve til hinanden i redigeret gengivelse uden tolkning.
Brevene har tjent til opretholdelse af livsmod og er fortsat et eksempel på tro, håb og kærlighed som livsenergi i praksis. Brevene er ikke blot en 100 år gammel historie, men et eksempel på eviggyldigheden i begreberne tro, håb og kærlighed.

Søndag den 2. juli
Kl. 19.30-21.00: “Spurven. Edith Piaf i ord og toner” v/ Lillian Hjort-Westh.
Sange kan give livsmod midt i armod. Edith Piaf beviser det. Den franske varieté- og koncertsangerinde gik under kælenavnet Spurven. Hun voksede op i et parisisk fattigkvarter og tjente i en alder af otte år sine første penge som gadeartist. Siden blev hun verdensberømt, og vi husker hende for en perlerække af evergreens som “Non, je ne regrette rien” og “Milord”. Lillian Hjorth-Westh vil med sin store fortælleevne tage os med på en uforglemmelig og fantastisk rejse igennem Spurvens hårde liv.

Kl. 19.30-21.00: ”Bauhaus-kompositioner” v/ Gina Hedegaard Nielsen. 

Kl. 19.30-21.00: ”Luther og Luther-kult og med underrubrikken, som du kender: Fra jubelfest til kulturår: Danske reformationsfejringer gennem 400 år” v/ Carsten Bach-Nielsen.

Mandag den 3. juli
Kl. 9.40-12.00: “Humor som overlevelse” v/ Georg Metz.
Georg Metz er journalist, forfatter og debattør. I debatten graver han et spadestik dybere end de fleste. Han blander sig, fordi han vil gøre op med ligegyldiggørelsen af livet. Georg Metz tør tage alvoren alvorligt. Derfor er han også en morsom mand. Med et glimt i øjet og med latterens lyst kombinerer han på begavet vis det muntre med det alvorlige.

Kl. 9.40-11.45: “Munk, oprører, reformator. Martin Luthers liv og værk – 1. del” v/ Martin Schwartz Lausten.

Kl. 14.00-16.30: “Munk, oprører, reformator Martin Luthers liv og værk – 2. del” v/ Martin Schwartz Lausten.

Kl. 19.30-21.00: “Livet er det bedste, vi har. Eksistensfilosofiske efterklange” v/ Mads Rykind-Eriksen.
“At livet det er livet værd/på trods af tvivl og stort besvær,” synger vi med Jens Rosendal. Det er en af de sange, der har en eksistentiel efterklang. En efterklang er i musikalsk forstand den lyd, der bliver hængende i et rum, efter at den originale kilde er blevet tavs. På samme måde har livet sine efterklange, og det er ofte her, de væsentligste tanker bundfælder sig. Mads har - sammen med Anja - været forstander på Rødding Højskole i 10 år. Han fortæller om efterklange, der har haft betydning for ham selv.

Kl. 19.30-21.00: “Nu fryde sig hver kristenmand. Luther som salmedigter ” v/ Mette Geil.

Tirsdag den 4. juli
Kl. 9.40-12.00: ”Livet er svært, men matematik er sværere. Om Storm P.’s livsfilosofi” v/ Erik Lindsø. 
Havde Storm P. (1882-1949) været barn i dag, var der givet blevet stillet en håndfuld diagnoser på ham, og han var blevet vaccineret mod at have ild i røven. Styrken ved Storm P. er, at han aldrig blev voksen. Han så verden i børnehøjde. Foredraget er en historie om Storm P., hans humor og livssyn, som det kommer til udtryk i hans ca. 3000 fluer. Erik Lindsø øser hjertevarmt af en stor viden om og kærlighed til Storm P. som humorist og skæv eksistens.

Kl. 9.40-11.45: ”Reformationen i Danmark. Magtskifte og trosskifte. Fejden om kirken” v/ Martin Schwartz Lausten.

Kl. 14.00-16.30: “Luther som skolemand. Katekismus på skoleskemaet. Luthers indflydelse på den danske skole” v/ Eberhard Harbsmeier.

Kl. 19.30-21.00: Carl Nielsen og hans melodier v/ Pia Dahl.
Carl Nielsen skrev ”Min fynske barndom”, måske den smukkeste danske bog om musikalitet, om taknemmelighed ved at eksistere, om ydmyghed, om livsglæde. Bogen er lille, men indholdet er stort. Mange sange i Højskolesangbogen er sat i musik af Carl Nielsen. Den store komponist rammer det enkle ord, med en autentisk tone, - hvordan? Det er det, vi får belyst i dette foredrag.

Onsdag den 5. juli
Kl. 19.30-21.00: ”10 blokfløjter, 1 blokfløjtespiller. En musikhistorisk rejse med et glimt i øjet” v/ Pia Dahl.
Hvor mange blokfløjter har Pia Dahl? Det ved hun knapt selv. Men de 10 bedste og mest forskellige i hele samlingen får lov at komme med til denne spændende musikfortælling. Vi rejser fra middelalderens kirke med spillemanden til Luthers Tyskland og via et dansk lystslot til København i 1800-tallet. En underholdende rejse i tid, sted, klang og virtuositet.

Torsdag den 6. juli
Kl. 9.40-12.00: “Angst og mod. “En genfortælling af Jakob Knudsens roman om Martin Luther v/ Ditte Krøgholt.
Ditte Krøgholt er en af Danmarks helt store fortællere. Hun siger: “Hvis snusfornuft og daglige bekymringer alene fylder vores bevidsthed, bliver vi for indskrænkede. Vi har brug for at kunne løfte os op over hverdagen og lukke helt andre indtryk og tanker ind i vore hoveder. Det gør Ditte Krøgholt, når hun fortæller. Hun varmer vores sind med fortælling.
Vi har besluttet, at vi på kurserne i 2017 markerer 500-året for reformationen. Derfor har vi bedt Ditte Krøgholt genfortælle Jakob Knudsens roman. Jakob Knudsen (1858-1917) blev født på Rødding Højskole.

Kl. 14.00-16.30: “Det levende ord, Grundtvigs Lutherbillede”. Foredrag v/ Jens Holger Schjørring.

Kl. 19.30-21.00: “Mellem børnerim og alvorsdigt. Noget om Halfdan Rasmussen” v/ Erik Lindsø.
Halfdan Rasmussen er Danmarks rimsmed, der magtede både det muntre og det alvorlige. Vi kender ham mest for hans Tosserier, Halfdans ABC, rim og remser og vidunderlige børnesange. Han havde en sjælden evne til at se verden med børnenes øjne. Men Halfdan Rasmussen havde også en alvorlig side:

”Jeg skriver sjove digte. Jeg skriver triste. 
De første læser andre folk. Selv læser jeg de sidste.”

Hans voksendigte har en mørk og eksistentialistisk klang. Han havde rod i et fattigt arbejderhjem på Christianshavn, som gav ham et livslangt socialt engagement. Denne side af Halfdan Rasmussen er repræsenteret med fem sange i Højskolesangbogen.

Fredag den 7. juli
Kl. 9.40-12.00: ”Humor og livsmod” v/ John Engelbrecht.
John Engelbrecht er filosof og en humorens Robin Hood, der stjæler fra de vittige og gi’r til de kedelige. I 35 år har han været på landevejene med tusindvis af foredag - en poetisk klovn, filosofisk humorist eller humoristisk filosof, en åndelig sørøver og verdensvandrer med inspiration fra mange kulturer - en filosofisk Dario Fo, ordgøgler, glødende idealist med særinteresse for social nytænkning, økologi, natursyn og spiritualitet. Og så beundrer han gamle flyvemaskiner og træskibe.

Kl. 14.00-15.30: “Godbidder. Et delikat udpluk af Martin Luthers frimodige tale ved middagsbordet” v/ Jacob Ørsted.
Vi fejrer reformationsåret ved at lade præst og forfatter Jacob Ørsted fortælle om den morsomme Luther, som folk mødte ham til middag i hans hjem i Wittenberg. Luthers bidrag til samtalen omkring bordet er særegen. De udtryk, han benytter til at illustrere, hvordan tilværelsen bør udfolde sig, er farverige og festlige.

Søndag den 30. juli 
Kl. 19.30-21.00: “Advarsel! Fællessang kan virke stærkt vanedannede”. Fortælle- og sangaften v/ Aage Augustinus. 

Mandag den 31. juli 
Kl. 9.40-11.45: “Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord. Grundtvig og livsglæden” v/ Aage Augustinus. Livet er i egentligste forstand uoverskueligt. 

Alligevel må vi se at komme til rette med det, så det bliver til glæde for én selv og andre. For Grundtvig er livets grundstemning glæden, og den skal man arbejde på. Livet handler om at gøre det at leve til en glæde. At være levende, livslyst, det levende ord, de levendes land er derfor den slags ord og vendinger, der findes overalt i Grundtvigs skrifter. Grundtvig kalder det ligefrem ”dødbideri”, når vi henfalder til sortsyn over dagens mulighed.

Kl. 9.30-12.00: ”Livet er i det mindste en historie værd”.” Foredrag v/ Erik Lindsø.

Kl. 14.00-16.30: “Uden lidenskab ingen eksistens. Om gådefuldhed og forførelse hos Søren Kierkegaard” v/ Peter Aaboe Sørensen.
Søren Kierkegaard ønsker at gøre mennesket opmærksom på dets virkelighed. Vi skal være redaktører i vores eget liv, siger han. Samtidig er Kierkegaard en erklæret kristen tænker. Foredraget undersøger Kierkegaards bud på det at være et kristent menneske i en moderne verden. Herunder vil forskellige temaer blive belyst: Det æstetiske og det religiøse; lidenskab og forførelse; Mozart og Don Juan; forståelse og gådefuldhed; tro og glæde. 

Kl. 19.30-21.00: “Sprogets magt og magi” v/ Anette Kjær.
Hvad gør vi ved sproget, og hvad gør det ved os – og hvor blev stilheden af? Betragtninger, fortællinger og en række fællessange sætter fokus på sprogets magt og magi, på stilheden, der kalder på eftertanken, og på sangen, der tager over, når vore egne ord ikke slår til. Skal vi forklare det store i livet, skal vi kende store ord – som de findes i digte og sange. 

Tirsdag den 1. august 
Kl. 9.40-12.00: “Livet er et andet sted” v/ Jørgen Carlsen.
Således lyder titlen på en af den tjekkiske forfatter Milan Kunderas romaner. En anden og måske mere kendt roman af samme forfatter hedder ”Tilværelsens ulidelige lethed”. Sådanne titler vidner i sig selv om, at Milan Kundera er en af tidens tænksomme skribenter. Han er ude i et livsfilosofisk ærinde – og han bruger romanen som sit filosofiske redskab. Faktisk mener han, at man kan blive klogere på tilværelsens grundvilkår ved at læse romaner end ved at dyrke filosofi. 

Kl. 19.30-21.00: “Tro, håb og kærlighed. En livshistorie” v/ Paula Larrain.
Paula Larrain fortæller den gribende historie om familiens flugt fra Chile til Danmark, og kampen for at finde fodfæste i et nyt liv i et nyt land, og om hvordan en enkelt families åbne arme og troen på en større mening kan være det, der betyder mest. 

Onsdag den 2. august 
Kl. 9.40-12.00: “Hinandens verden”. En rejse gennem K.E. Løgstrups “Den etiske fordring” v/ David Bugge.
Vi har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at vi holder noget af dets liv i vores hånd, siger Løgstrup. Men magten kan bruges vidt forskelligt: Til omsorg eller til ødelæggelse. Nogen tredje mulighed gives ikke. Vi er derfor grundlæggende sårbare – om vi er i glæden eller i lidelsen, i kærligheden eller i talens tillidsfulde åbenhed. Dette grundvilkår er et gennemgående tema i Løgstrups bog “Den etiske fordring”. Foredraget giver i en let tilgængelig form en præsentation af grundtankerne i dette hovedværk i nyere dansk teologi og filosofi og viser, hvordan digtningen spiller en helt grundlæggende rolle heri. 

Kl. 19.30-21.00: “Erindring og sandhed” v/ Kjeld Holm.
Tidligere biskop i Aarhus, Kjeld Holm, er en tænksom mand og en stor fortæller. Hans foredrag handler om erindringen som meningsgivende faktor i menneske- og samfundsliv. Hvad sker der, når et helt folk mister erindringen om sin egen fortid og dermed også nedarvede holdninger til, hvad der er godt og ondt? Og hvad sker der for den enkelte, hvis den eneste opfattelse er, at man skal være til stede her og nu? 

Torsdag den 3. august 
Kl. 19.30-21.00: Koncertaften med Rönnerdahl Kvartetten.
En Rönnerdahl-koncert tager publikum med på en oplevelsesrig musikalsk rejse – fra det drømmende, indadvendte og længselsfulde, til det legende, drilske og humørfyldt sprudlende. Rönnerdahl 

Kvartetten spiller en stemningsfuld blanding af kirkelig og folkelig musik fra den danske og nordiske sangskat. 

Fredag den 4. august 
Kl. 9.40-12.00: “Nordisk mad” v/ Anita Kajhøj Ibsen.
Det nordiske køkken er kommet på det gastronomiske verdenskort. Det handler i sin enkelhed om at lave mad med råvarer, der naturligt findes i Norden. Anita Kajhøj Ibsen, der er kok på Restaurant Lyng Dal i Gl. Rye, fortæller om sit arbejde med det nordiske køkken og giver tips og idéer. Kl. 13.30-16.00: “Det gode liv” v/ Morten Dige. Hvad gør et liv godt? Er det et spørgsmål om velbehag, eller handler det om andet og mere, end hvordan man har det? Er det alene et spørgsmål om at få det, som man vil have det? Eller kan vi sige noget mere objektivt om, hvad der skal til for at gøre vores liv godt? Hvem er den rette til at bedømme, hvad livskvalitet er? Den slags spørgsmål er blevet diskuteret systematisk i den filosofiske etik i 2500 år. Her finder vi ingen endelige svar, men en guldgrube af kvalificerede og interessante bud! 

Søndag den 10. september
Kl. 19.30-21.00: “Danmark set fra chefredaktørens stol”. En personlig beretning v/ Jørgen Møllekær.
Flensborg Avis hævder, at mindretallet gør Danmark lidt større. Men hvad er det for et Danmark, der er tale om? Chefredaktøren for det danske mindretals avis opridser forskellige perspektiver. 

Mandag den 11. september
Kl. 9.40-12.00: “Det typisk danske er tysk. Tysk påvirkning på dansk kultur og åndsliv” 
v/ Per Øhrgaard.
Der tales meget om det danske – dansk kultur, sprog, mad osv. Men hvor meget af det er egentlig dansk, når det kommer til stykket? Professor Per Øhrgaard redegør for, hvilke aftryk tysk kultur rent faktisk har sat på det, vi i dag kalder typisk dansk.

Kl. 14.00-16.30: “Die hyggeligen Dänen. Den danske selvforståelse i tysk perspektiv” 
v/ Knud Romer.
Knud Romer tager os med på en rejse fra sin barndom i 1960’ernes Nykøbing-Falster, hvor den halv­tyske familie blev isoleret i landsbysamfundet, og frem til i dag med globalisering og delvis åbne grænser. Hvordan har forholdet mellem danskere og tyskere forandret sig de seneste 50 år?

Onsdag den 13. september
Kl. 9.40-12.00: ”Er Danmark en god eksportvare i Tyskland?” v/ Tom Schwarzer.
Den danske ambassade er Danmarks ansigt i Tyskland. Hvad er det for et billede af Danmark, der tegnes gennem ambassadens indsats? Hvilke interesser bliver varetaget, når Danmark markedsføres i Tyskland? Har tyskernes syn på Danmark forandret sig? Og har man en fordel i at arbejde med formidlingen af dansk kultur i Tyskland, når man selv kommer fra det danske mindretal?

Kl. 14.00-16.30: ”Med kun et skuldertræk tilovers. Danmarksbilledet i tysk presse” 
v/ Siegfried Matlok.
Med udgangspunkt i sin mangeårige erfaring som kommentator og chefredaktør ”mellem grænserne” på det tyske mindretals avis Der Nordschleswiger redegør Siegfried Matlok for det danmarksbillede, der tegnes, når tysk presses dækker, hvad der sker i Danmark. 

Fredag den 15. september
Kl. 9.40-12.00: ”Kulturchok: En sydtyskers møde med Danmark”. En personlig beretning v/ Elmar Jung.
En sydtysk journalists fortælling om sit møde med Danmark og danskerne. Hvad er det for et Danmark han har mødt? Og hvilke historier er interessante at fortælle om os? 

Kl. 14.00-16.00: ”Skal man som dansk mindretal vælge mellem dansk og tysk?” Debat mellem Alex Carving Ahn og Christopher Warnke.
Alex Carving Ahn er en ung sjællænder, der er blevet sydslesviger, og Christopher Warnke er en ung sydslesviger med et ben i både dansk og tysk kultur. Begge er de optaget af spørgsmålet om danskheden i mindretallet.

Søndag den 1. oktober
Kl. 19.30-21.00: “Nordlyset kværner.” Norden i Højskolesangbogen. Fortælle- og sangaften v/ Aage Augustinus.

Mandag den 2. oktober
Kl. 9.40-12.00: “Norden og Europa” v/ Connie Hedegaard.
Europa er voldsomt udfordret i disse år – bl.a. som følge af Brexit, Putins alliance med Tyrkiet og det amerikanske præsidentvalg. Europa må derfor forberede sig på en forandret verdensorden. Mange betragter Norden som det sted, hvor det europæiske demokrati fungerer bedst. Norden ligger øverst i målinger af bl.a. trivsel, lav magtdistance og lighed mellem kønnene. Hvilken rolle kan Norden spille i det europæiske politiske arbejde og i udvikling­en af Europa?

Kl. 14.00-16.30: “Nedarvede minder, længsel og flydeøer på tværs af Atlanterhavet” v/ Siri Ranva Hjelm Jacobsen, som tager udgangspunkt i sin aktuelle roman ”Ø”, der foregår både på Færøerne og i Danmark.
Det tager populært sagt tre generationer at blive integreret, og samtidig tager det tid at opbygge en diaspora. I dag findes der nærmest ikke én færøsk familie uden forgreninger til Danmark, og spørgsmål om kulturel overlevering, migration og identitet dukker op på nye måder i færøsk og dansk-færøsk litteratur. Kan man længes hjem til et sted hinsides geografien? 

Tirsdag den 3. oktober
Kl. 9.40-12.00: ”Putins Rusland – set indefra og udefra” v/ Rikke Helms.
I Putins regeringsperiode er der sket en langsom, men sikker tilbagevenden til tidligere tiders overvågning, trusler og ufrihed. Journalister lever livet farligt, og politiske modstandere har mundkurv på. Putins manøvrer følges med ængstelse og stor årvågenhed af ikke mindst de nordiske nabolande. Hvordan opleves situationen i Rusland?

Kl. 19.30-21.00: “Færøsk kunst” v/ Anette Jensen.
Med sine kun godt 48.000 indbyggere er Færøerne rig på kultur. Især kunsten er af høj kvalitet. Man kan tale om en ’guldalderperiode’ for færøsk kunst. Foredraget vil introducere de kendteste navne: Sámal Joensen-Mikines, Ruth Smith, Zakarias Heinesen, Tróndur Pattursson, Tórbjørn Olsen, Edward Fuglø m.fl.

Onsdag den 4. oktober
Kl. 19.30-21.00: “Gejsere, gletsjere og vulkaner. Naturhistorier fra Island” v/ Aage Augustinus.
På Island bjergtages man af snedækkede vulkaner, spruttende gejsere og vilde vandfald – natur med søpapagøjer, lomvier og suler. Men Island er også så meget andet. En rejse I ord og billeder. Island i fortid og nutid.

Torsdag den 5. oktober
Kl. 9.40-12.00: ”De islandske sagaer” v/ Kim Lembek.
Med illustrative eksempler fra de to store sagaer ”Njals saga” og ”Grettes saga” fortæller Kim Lembek, hvorfor de islandske sagaer er stor litteratur, og hvordan ældre oversættelser ofte udsatte originalteksterne for både tilføjelser, udeladelser og omskrivninger med det resultat, at de berømte middelaldertekster mistede en væsentlig del af deres kraft – og ikke mindst saft!
Men Kim Lembek rejser også underlige spørgsmål som: Findes de islandske sagaer overhovedet? Hvad er det egentlig, vi oversætter og læser, når der tales om de islandske sagaer? Og ikke mindst: Forstår vi de islandske sagaer?

Kl. 14.00-16.30: “ Landskaber er aldrig tåbelige”. Om mit forfatterskab v/ Bergsveinn Birgisson.
Foredraget vil tage sit udgangspunkt i generelle betragtninger om islandsk litteratur. Dernæst vil lyset blive rettet mod de samfundsforhold, der ligger til grund for Bergsveinn Bergissons seneste bog på dansk ”Landskaber er aldrig tåbelige” (foråret 2017), men også om bogen ”Svar på Helgas brev – En kærlighedshistorie” (på dansk 2012). Bergsveinn Birgisson vil endvidere komme ind på mundtlige sagn og anekdoter og brugen af disse i romaner. Bergsveinn Birgissons danske oversætter er Kim Lembek, som vi har mødt om formiddagen.

Kl. 19.30-21.00: Koncert med Rönnerdahl Kvartetten.
Rönnerdahl Kvartetten spiller en stemningsfuld blanding af kirkelig og folkelig musik fra den danske og nordiske sangskat. En Rönnderdahl-koncert tager publikum med på en oplevelsesrig musikalsk rejse – fra det drømmende, indadvendte og længselsfulde, til det legende, drilske og humørfyldt sprudlende.
Repertoiret dækker Evert Taube, Hans Ulrik, Stefan Forssén, Dalar-visor, Birger Sjöberg, Cornelis Wreeslijk m.m. Lyrisk, velklingende og overraskende – kammermusikalsk fremført, med enkelte nænsomme stænk af jazz.
Rönnerdahl Kvartetten består af: Steen Jørgensen, keyboard, klarinet og vokal. Birte Flethøj Ege, altsaxofon, vokal. Eva Brow, vokal. André Aare, guitar, bas, vokal.

Fredag den 6. oktober
Kl. 9.40-12.00: ”Ultima Thule” v/ Henrik Saxgren.
Henrik Saxgren viser sine enstående billeder fra en fangerkultur, der er forfinet fra generation til generation siden de første palæoeskimoer bosatte sig i Arktis for mere end 5.000 år siden. Han har levet med fangerne på havisen og deltaget i fangst og jagt på hvalros, narhval og isbjørn, og han fortæller om at arbejde i minus 35 grader celsius. Om at 
tilbagelægge hundredevis af kilometer på hundeslæde for at nå frem til fangstpladserne. Om storheden i mødet med en nådesløs natur. Om sin beundring for fangernes kapacitet. Om sin antropologiske tilgang til projektet. Om de mentale omkostninger.
Det er primært fangst af – og jagt på – de store havpattedyr, der har sikret befolkningens over­levelse, men sammen med isen forsvinder selve grundlaget for den fangerkultur, der har gjort det muligt at overleve i Arktisk Grønland.

Kl. 14.00-16.30: “Med nordlys i øjnene – genskin fra et liv med Grønland som ballast” v/ Else Lidegaard.
Else Lidegaard kom til Grønland i 1953, netop som kolonitiden var ophørt. Hun boede der fra hun var 20, til hun var 30, hvor hun oplevede dagliglivet i 1950’ernes Godthåb (Nuuk) og den lille nordgrønlandske by Umanaq. Hun deltog ivrigt i debatterne om ligeløn og sprog i 1960’erne og fulgte udvikling­en tæt med en række tv-udsendelser i 1970’erne og 80’erne. Siden har hun besøgt landet mange gange, senest i 2015, hvor hun – nu som garvet journalist – havde lejlighed til at interviewe nøglepersoner i et Grønland, som kæmper med voldsomme problemer. Grønland har præget Else Lidegaard, og landet har åbnet døren for hende til resten af verden.

Lørdag den 28. oktober
Kl. 19.30-21.00: ”Et samfund uden tro, håb og eventyr har kunne pengene tilbage. Om nødvendigheden af en poetisk livsforståelse” v/ Erik Lindsø.

Søndag den 29. oktober
Kl. 9.40-12.00: “Livet er det bedste, vi har. Eksistensfilosofiske efterklange” v/ Mads Rykind-Eriksen.
“Livet, det er livet værd, på trods af tvivl og stort be-svær,” synger vi med Jens Rosendal. Det er en af de sange, der har en eksistentiel efterklang. En efter-klang er i musikalsk forstand den lyd, der bliver hængende i et rum, efter at den originale kilde er blevet tavs. På samme måde har livet sine efterklange, og det er ofte her, de væsentligste tanker bundfælder sig. Mads har – sammen med Anja – været forstander på Rødding Højskole i 10 år. Han fortæller om efter-klange, der har haft betydning for ham selv.

Kl. 14.00-16.30: “Musikken som livgiver” v/ Helle Solvang.
De fleste P1-lyttere kender Helle Solvang fra en lang række programmer, senest som vært på Sproglaboratoriet. Men i mange år var hun også vært på P2’s klassiske musikprogrammer. Helle er nemlig musiskuddannet med en stor viden om både klassisk musik og den folkelige sang. Det største i livet har vi ikke ord for, men musikken har et sprog, der tager over, hvor ordene mangler. Helle Solvang kommer med musikalske eksempler.

Kl. 19.30-21.00: “Han gik længere end nogen anden mand i Himmerland. Historien om Tordenkalven” v/ Erik Lindsø.
Tordenkalven var øgenavn for Christen Christian Larsen, en krøbling og vagabond fra Himmerland. Han er især kendt gennem Johannes V. Jensens fortælling om ham. Tordenkalven var født uden for ægteskabet i 1816 i en ludfattig familie. Som syvårig kom han ud at tigge mad til sig selv og familien. Han var kendt for sine enorme kræfter. En forkert sammenvoksning af lårbenet, da han blev kastet af en hest, gjorde ham til krøbling, og han gik som vagabond med krykker til sin død i 1891. Erik Lindsø fortæller en bevægende historie om en livsskæbne, der med to krykkestokke gik længere end nogen anden mand i Himmerland.

Mandag den 30. oktober
Kl. 9.40: ”Humor, livsmod og livsglæde” v/ John Engelbrecht.
John Engelbrecht er filosof og en humorens Robin Hood, der stjæler fra de vittige og gi’r til de kedelige. I 35 år har han været på landevejene med tusindvis af foredrag – en poetisk klovn, filosofisk humorist eller humoristisk filosof, en åndelig sørøver og verdensvandrer med inspiration fra mange kulturer – en filosofisk Dario Fo, ordgøgler, glødende idealist med særinteresse for social nytænkning, økologi, natursyn og spiritualitet. Og så beundrer han gamle flyvemaskiner og træskibe.

Kl. 14.00-16.30: “Tro, håb og kærlighed” v/ Paula Larrain.
Journalist og forfatter Paula Larrain fortæller den gribende historie om familiens flugt fra Chile til Danmark, og kampen for at finde fodfæste i et nyt liv i et nyt land, og om hvordan en enkelt families åbne arme og troen på en større mening kan være det, der betyder mest.

Kl. 19.30-21.00: Fortællecaféen: ”Carl Nielsen og Højskolesangbogen” v/ Pia Dahl.
Carl Nielsen skrev ”Min fynske barndom”, måske den smukkeste danske bog om musikalitet, om taknemmelighed ved at eksistere, om ydmyghed, om livsglæde. Bogen er lille, men indholdet er stort. Mange sange i Højskolesangbogen er sat i musik af Carl Nielsen. Den store komponist rammer det enkle ord, med en autentisk tone. Men hvordan? Det er det, vi får belyst i denne fortælling.

Tirsdag den 31. oktober – Reformationsdag i samarbejde med Rødding Frimenighed
Dagen er 500-årsdagen for Reformationens begyndelse, og det markerer vi med et særligt Luther-program, hvor også by og egn er inviteret til at være med.

Kl. 9.00: Morgensang om Luther i Rødding Frimenighedskirke: “Nu fryder sig hvert jubelkor” v/ frimenighedspræst Mette Geil.

Kl. 9.40-12.00: “Du skal plante et træ. Når livet er lutter glæder” v/ Erik Lindsø.
Med afsæt i treenigheden Luther, Grundtvig og Kierkegaard sættes livsglæden under lup. Hvis vi skal forstå vore egne rødder, kommer vi ikke uden om disse tre store personligheders tænkning og eksistensforståelse. Luther satte fokus på kirken, Kierkegaard på den enkelte og Grundtvig på fællesskabet. Alle tre ville de glæden i livet, og deres lære er, at glæden kræver opsøgende virksomhed og opgør med dødbideriet.

Kl. 14.00-15.30: “Martin Luther. Mennesket og musikken. En musikalsk billedfortælling” 
v/ Søren Voigt Juhl.
Et spændende foredrag med billeder, fællessang og musik om manden bag reformationen. De færreste ved, at Luther også komponerede musik. Faktisk spillede han lut, skrev melodier og digtede salmer. Mange af dem har vi haft i vores danske salmebog lige siden. Luther skrev på sit modersmål og i et let fatteligt hverdagssprog, så almindelige mennesker ikke længere skulle være som uvidende får i en kirke, hvor det forgik på latin.
Medvirkende pianist: Charlotte Støjberg fra Zenobia.

Kl. 16.00: “Som da Luther prædikede”. Luther-
guds­tjeneste i Rødding Frimenighedskirke. Frimenighedspræst Mette Geil forestår en prædiken af Luther med lyssætning i kirken som på Luthers tid.

Kl. 18.00: Aftensmad med lutter godbidder på menuen. Luther-middag med Luther-øl. 

Deltagelse i Luthermiddag koster 100 kr. og kræver, at man har bestilt madbillet senest 27. oktober ved at skrive til: kontor@rhskole.dk og mærk Madbillet til Luthermiddag. Selve betalingen sker ved middagen.

Kl. 19.30-21.00: “Når sangen giver os vinger”. Koncert med Zenobia i Rødding Frimenighedskirke. Zenobia spiller danske højskolesange og salmer – denne aften med fokus på Luthers salmer. Musikken rummer egne arrangementer af den danske sangskat og omfavner elementer af tango, folkemusik, jazz og pop. Trioen består af tre kvinder i 30-års-alderen: Søstrene Mette og Charlotte Støjberg samt Mette Kathrine Jensen. Trioen har udgivet flere plader og har en omfattende koncertturne bag sig i de nordiske lande og Tyskland.

Onsdag den 1. november
Kl. 19.30-21.00: “Livets opskrift” v/ Sisse Fisker.
De fleste kender Sisse Fisker som tv-vært på DR. Nu har hun sagt sit job op for tage ansvar og sætte sig på førersædet i sit eget liv. I 2015 udkom Sisse Fiskers bog ”Livets opskrift”, der sætter fokus på, hvordan danskerne kan opnå et sundere og længere liv. Det var DR1’s programrække af samme navn, som inspirerede Sisse til bogen. I programmerne rejste Sisse ud i verden for at besøge de lokalsamfund, hvor indbyggerne lever længst – mange bliver over 100 år. Interessen for danskernes helbredsmæssige tilstand kommer sig af, at Sisse Fisker for et par år siden fik en kronisk ryglidelse. I sit foredrag forklarer Sisse blandt andet, hvordan hun vendte denne nedtur til noget positivt.
Sisse er foruden sit virke på TV også bestyrelses-formand i og stifter af SMIL-fonden, der holder fester for syge børn på danske hospitaler. Selv er hun mor til to drenge, der begge gennemgik operationer som spædbørn. Derudover er Sisse Fisker ambassadør for den internationale fond Ønskefonden – en fond der opfylder ønsker for børn med livstruende sygdomme.

Torsdag den 2. november
Kl. 9.40-12.00: “En udsat blandt indsatte. Om en barndom i Horsens Tugthus blandt røvere og Niels Ole Frederiksens far var præst i Danmarks mest afgrænsede kirkesogn, Horsens Statsfængsel. Mellem dette lidt mærkelige kirkesogns ydre afgrænsede hegn og det lukkede fængsels høje ringmure er han født i det nordvestlige soveværelse i en af anstaltens funktionærboliger. Han blev døbt i dette sogns egen kirke, Fængselskirken.
Niels Ole Frederiksen fortæller om dem, der har afsonet en dom i fængslet og om fanger, han har mødt, bl.a. udbryderkongen C. A. Lorentzen, hvis motto var: “Er der vilje, er der vej”.

Kl. 14.00-16.30: “Spurven. Edith Piaf i ord og toner” v/ Lillian Hjort-Westh.
Den fransk varieté- og koncertsangerinde Edith Piaf var kendt under kælenavnet Spurven, og man husker hende for en perlerække af evergreens som “Non, je ne regrette rien” og “Milord”. Edith Piaf voksede op i et parisisk fattigkvarter, og tjente allerede i en alder af otte år sine første penge som gadeartist. Lillian Hjorth-Westh fortæller den fascinerende historie om Edith Piaf, krydret med eksempler på Spurvens sangtalent; vi følger Lillian igennem Paris’ gader og føler med Edith Piaf og hendes søster på deres færden i det barske parisiske miljø. En uforglemmelig og fantastisk rejse igennem Spurvens hårde liv.

Mandag den 13. november
Kl. 19.30-21.00: ”Med statens velsignelse”. Om udviklingen i Dansk Kunsthåndværk og Design belyst igennem Statens Kunstfonds indkøb fra 1969 til i dag. V/ Anja Rykind-Eriksen.

Søndag den 19. november
Kl. 19.30: “Danmarks mest solgte bog. Træk af Høj­skolesangbogens historie” v/ Mads Rykind-Eriksen.
Den første Højskolesangbog udkom i 1894, og vi synger nu fra 18. udgave. Mads Rykind-Eriksen fortæller sangbogens historie. Hvorfor har nogle sange været med i samtlige udgaver? Hvorfor er andre sange kun med i én udgave? Hvad er opskriften på en folkelig sang? Hvorfor er nogle sange ikke gode nok til at komme med, selvom de er 
populære?

Mandag den 20. november
Kl. 9.40-12.00: “Tit er jeg glad og vil dog gerne græde. Møde med B.S. Ingemann” v/ Finn Slumstrup og Jesper Moesbøl.
Man kan ikke nøjes med at fortælle om Ingemann. Han skal også synges. Vi synger en halv snes af Ingemanns sange, bundet sammen af en fortælling om Ingemanns liv. Frem vokser et billede af et stille, tyst univers, og en kristen digter, som stadig er meget folkekær, skønt han aldrig er blevet anerkendt som værende helt stueren i trosmæssig henseende.

Kl. 14.00-16.30: “Uden melodi ingen sang. Melodierne i højskolesangbogen under lup v/ Pia Dahl.
Pia Dahl tager os med på en rejse fra de ældste til de yngste melodier i Højskolesangbogen: Folke­melodier. Weyse. Berggreen. Carl Nielsen og Laub. Erling Lindgren, Benny Andersen og Erik Sommer.
Hvad kendetegner de forskellige perioder? Hvad er gennemgående, og hvad ændrer sig med tiden? Nogle melodier holder, andre holder vi op med at synge. Hvorfor? Hvad kommer først, teksten eller melodien? Hvilke melodier synes vi særligt godt om, og hvornår passer melodi og tekst godt sammen? Vi ser på melodistoffet i Højskolesangbogen. Vi synger og sammenligner.

Kl. 19.30-21.00: “Alaatsinaassuseq Aquttoralugo. Nysgerrighed som styrmand.” 
En aften med Rasmus Lyberth.
Rasmus Lyberth skriver sange på grønlandsk og har om nogen bidraget til at udvikle den grønlandske fællessang. Det ejendommelige er, at man ikke behøver at kunne grønlandsk for at få udbytte af hans sange. For Lyberth synes at have en helt særlig evne til at formidle noget alment menneskeligt via sin sang. Man tager sig i at sidde og græde, fordi Rasmus Lyberth gennem sangen synes at have direkte adgang til vores tanker og følelser. Rasmus Lyberth kan tryllebinde os med sangen. I 2015 kårede Danish Music Awards ham som årets sangskriver. Med sig har Rasmus Lyberth pianist Kristoffer Jul Reenberg. Koncert i Rødding Frimenighedskirke.

Tirsdag den 21. november
Kl. 9.40-12.00: “Hvad kolde hjerner ej forstår. Jeppe Aakjærs digtning og kulturelle betydning” v/ Johs. Nørregaard Frandsen.
Jeppe Aakjær er en af de betydeligste danske lyrikere i det 20. århundrede. Han skabte med digtsamlinger som ”Rugens Sange” billeder af liv, landskaber og værdighed, som har været med til at præge danskernes syn på sig selv og på deres omgivelser. Hans digtning og socialkulturelle indsats har desuden været med til at forme det velfærdssamfund, som efter hans død foldede sig ud. Johannes Nørregaard Frandsen viser, hvorfor Jeppe Aakjær er så stor en digter – ikke en lokal hjemstavnspoet, men en digter som byggede på internationale inspirationer.
Johannes Nørregaard Frandsen har skrevet om Aakjær og modtog Aakjærprisen i 2013.

Kl. 14.00-16.30: “Bag om ordene. Når melodien taler” v/ Erling Lindgren.
Erling Lindgren har markeret sig som en af tidens store melodimagere med en fornem fornemmelse for et tonesprog, der rammer både tiden og hjertet. I Højskolesangbogen er han repræsenteret med 12 melodier. Men han har også en særlig evne til at fortolke sange og give dem ny mening ved at åbne til en forståelse for det vigtige samspil mellem melodi og tekst. Han har på afgørende vis været med til med sine melodier at ramme tidens tonesprog, så sangen bliver en lyst. For sin indsats har han modtaget Den Folkelige Sangs Pris.

Onsdag den 22. november
Kl. 9.40-12.00: “For mig er sprogets klang min mors stemme. Om PH - en moderne Grundtvig” v/ Jørgen Carlsen.
De færreste vil vel nævne Grundtvig og Poul Henningsen (PH) i samme åndedrag. Men i ord og toner vil Jørgen Carlsen forsøge at godtgøre, at de på mange måder er åndsbeslægtede. PH er repræsenteret med seks sange i Højskolesang­bogen.
Jørgen Carlsen har gennem sine mange år som forstander på Testrup Højskole markeret sig som en markant skribent med fortolkninger af den folkelige sangs eksistentielle betydning. Det var derfor naturligt, at han sad med i det udvalg, der udvalgte sangene til den nuværende, meget populære 18. udgave af Højskolesangbogen.

Torsdag den 23. november
Kl. 9.40-12.00: “Se, hvilken morgenstund. Benny Andersen og fællessangen” v/ Erik Lindsø.
Benny Andersen bliver kaldt den danske nationalskjald. I sit forfatterskab er han en skarpsindig iagttager, og i mere end 50 år har han registreret, hvad der sker i det danske samfund og danskerne imellem. I sin digtning har han beskrevet os med både lune og alvor. I sine sange rakker han hellere op, end han rakker ned. Han kalder Rosalina for sin livsfordobler, og mens de fleste holder døren på klem, tager han hele døren af. Med afsæt i Svantes viser sætter Erik Lindsø fokus på Benny Andersens betydning for udviklingen af den folkelige sang.

Fredag den 24. november
Kl. 9.40-12.00: “Min danske sang” v/ Mads Rykind-Eriksen.
Danmark er et lille land – kun 5 millioner forstår vores sprog. Alligevel er verdens største sangskat digtet på dette sprog, og vi har en folkelig sangtradition, som ikke finder sin lige i andre lande. Den seneste udgave af Højskolesangbogen har på 11 år solgt flere eksemplarer end nogen af sine forgængere. Sociologer kalder den en ”first mover”. En betegnelse, man ellers benytter om personer, som er trendsættere, og som gør det, de fleste gør i fremtiden. Sociologerne mener, at Højskolesangbogens høje salgstal varsler en ny søgen efter vores rødder. Sangen er en poetisk-musikalsk kommentar til skildringen af vores fælles liv i fortid, nutid og fremtid. Mads Rykind-Eriksen har udvalgt en række sange, der fortæller om livet, naturen, historien, kærligheden og troen.

Kl. 14.00-16.30: “De levendes land. Grundtvigs sange i ord og toner” v/ Pia Dahl og Erik Lindsø.
”Mit land, siger Livet, er Himmel og Jord, hvor kærlighed bor”. Grundtvig var verdensmester i sangskrivning. Ingen har skrevet flere salmer og sange end han. For Grundtvig var det vigtigere at have noget på hjerte end noget på hjerne. Han advarede imod at lade ”hjertet overstemmes af hjernespind hos mænd”. Poesien er hjertesproget, og kun på det sprog kan man udtrykke, hvad der betyder mest. Derfor er Grundtvigs tanker om hjem og skole, folk og folkelighed, politik og samfund, kirke og kristendom ofte udtrykt i digte og på vers, der kan synges.

En fortælling i ord og toner om den poetiske Grundtvig. Erik Lindsø fortæller, og Pia Sonne Dahl indrammer historien med stemningsfulde toner fra forskellige blokfløjter. Sammen fortæller de med ord, toner og fællessang en både smuk, sjov og bevægende historie om den poetiske Grundtvig.

20.30- 21.45: “Musikalsk fantasi over Højskolesangbogen”. Koncert med Rasmus Skov Borring. Rasmus er musiker og komponist og har bl.a. komponeret melodier til flere af Jens Rosendals sange.

Torsdag den 28. december
Kl. 19.30-21.00: ”Nordiske værdier i den globale landsby” v/ Finn Slumstrup.
På godt og ondt hænger verden i dag sammen på en måde, vi ikke tidligere har kendt.
Hvis vi overhovedet skal have en chance for at påvirke udviklingen i vores hjørne af den globale virkelighed, er det nødvendigt, at vi finder tæt sammen i Norden i synet på menneskerettigheder og ønskelig udvikling for kloden. Dette så meget desto mere, som kvaliteter, vi har anset for vigtige, er pressede fra mange sider. At Norge ikke er medlem af EU er ikke nogen undskyldning for ikke at søge så tæt sammen som muligt.
Finn Slumstrup er forfatter, journalist og højskolemand med stor indsigt i det nordiske: nordisk kultur, historie og mentalitet. Han slår et slag for den skandinaviske model. Der er mere, der forener os, end der adskiller os.

Fredag den 29. december
Kl. 9.30-12.00: ”Guldaldermalere, skagensmalerne og de klassiske modernister” v/ Anja Rykind-Eriksen. 
Som optakt til besøget på Ribe Kunstmuseum i morgen hører vi om nogle af de største og mest indflydelsesrige danske malere, der var kendt langt ud over landets grænser. Såvel i foredraget som på udstillingen tages vi langsomt med igennem tidens forskellige udtryk – fra klassicisme over guldalder og det moderne gennembrud til symbolisme og tidlig modernisme. På vejen møder vi den ene perle efter den anden: Abildgaard, Juel, Købke, Rørbye, Dalsgaard, Ancher, Krøyer, Ring, Hammershøi, 
Willumsen og Weie. Hver især er de med til at tegne billedet af Danmarks kunsthistorie i en omtumlet periode. En epoke hvor gammelt og nyt brydes på alle niveauer i samfundet, og hvor kunstneren – løsrevet fra fyrsten og kirken – skal finde sig selv i en ny borgerlig verdensorden.

Kl. 14.00-16.30: ”Korrespondent i krydsild” v/ Steffen Jensen.
Gennem sin lange karriere har Steffen Jensen dækket utallige krige og konflikter i Mellemøsten, blandet andet borgerkrigen i Libanon, den israelske invasion i 1982, kampene i Libanon 2006 og Det arabiske Forår siden 2010. Med afsæt i jobbet som journalist i krigs- og krisezoner underviser Steffen Jensen i dag også på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus. Foredraget er en personlig beretning om Mellemøstens komplicerede sammenhænge og fantastisk fascinerende forhold.

Lørdag den 30. december
Kl. 14.00-16.30: “Humor som livets alvor” v/ Georg Metz.
Georg Metz er journalist, forfatter og debattør. I debatten graver han et spadestik dybere end de fleste. Han blander sig, fordi han vil gøre op med ligegyldiggørelsen af livet. Georg Metz tør tage alvoren alvorligt. Derfor er han også en morsom mand. Med et glimt i øjet og med latterens lyst kombinerer han på begavet vis det muntre med det alvorlige.

Kl. 19.30-21.00: ”Så syng da, Danmark, lad hjertet tale!” Sang- og fortælleaften v/ Mads Rykind-Eriksen.

Søndag den 31. december
Kl. 14.00-16.30: ”Kan du høre englene synge? – Engle mellem overtro, fænomen og kunst” v/ Kirsten Rykind-Eriksen.
Engle kendes fra oldtiden, hvor de er budbringere, og fra den kristne kunst. Engle optræder i store mængder ved juletid. Men også i dagligdagen spiller engletroen en rolle for mange mennesker. Hvem har ikke brugt sætningen: ”En engel holdt hånden over os i dag”, hvis man har været ude for alvorlige hændelser – og overlevet! I foredraget kommer vi ind på engledyrkelsen før og nu, og hvad den er udtryk for. 

Mandag den 1. januar 2018
Kl. 13.30-15.30: “Livet er det bedste, vi har. Eksistensfilosofiske efterklange” v/ Mads Rykind-Eriksen.
Mennesket har til alle tider forsøgt at sætte ord på nogle af de grundlæggende livsvilkår, vi er underlagt; livet, døden, det gode og onde, det smukke, naturen, forholdet til det andet menneske, ønsket om at skabe en bedre verden og meget meget mere. I vores sange, myter og historie ligger der en livsvisdom, som vi ofte ikke er opmærksomme på. Mads Rykind-Eriksens filosofiske efterklange løfter tilværelsen ind i livskraftens spændingsfelter.

Tirsdag den 2. januar
Kl. 9.30-12.00: ”Livet er i det mindste en historie værd” v/ Erik Lindsø.
Vi lever livet forlæns, men i livshistorien forstår vi det baglæns. Enhver livshistorie er et tilbageblik, som rummer beretninger om tro, håb og kærlighed. Vi fortæller vores lykke og vores ulykker, vores stjernestunder og vores sorger. Når vi fortæller vores liv for hinanden, deler vi også vores skæbne med hinanden, og skæbnefællesskaber er de stærkeste fællesskaber, der findes. Du kan forlade mig, og jeg ser dig måske aldrig igen, men den historie, du fortalte mig, bliver altid stående tilbage. Erik Lindsø har i mange år undervist i 
erindringsskrivning og har skrevet bogen “Livet er i det mindste en historie værd” om nødvendigheden af, at vi giver os tid til at få vores liv fortalt og gjort til en god historie.

Kl. 19.30-21.00: ”USA – kultur og identitet. Hvordan påvirker det os?” v/ Mads Fuglede.
Siden Anden Verdenskrig har vi levet i det amerikanske århundrede. Få nationer har præget sine omgivelser så afgørende som USA. Og man kan ikke skille begreberne globalisering og amerikanisering fra hinanden. For millioner af mennesker er amerikansk livsstil et ideal. For andre er det en trussel mod traditioner og nationale værdier. Endvidere kan ingen nationer nogetsteds handle uden at medtænke, hvorledes de politiske vinde blæser i Washington. USA’s præsident er ikke bare amerikanernes leder, men en politisk aktør, hvis holdninger præger vores alles liv – direkte og indirekte. Amerikansk kultur og identitet har mange fascinerende facetter, som dette foredrag vil give et nærmere indblik i.