Livet på Rødding Højskole omfatter alt fra undervisning og fritid, studieture og temauger til weekender og fester. Udgangspunktet for vores møde er den fælles interesse i hovedfagene og de mange forskellige sidefag, du kan vælge imellem. Her ud af opstår fællesskabet med andre unge, der ikke nødvendigvis tænker ligesom dig. Værelseskammerater, venner, hygge i dagligstuen og nye udfordringer. Det er også et højskoleophold.
Indrøm det bare: Du er da lidt spændt på, hvordan det er - ikke? Hvordan er værelserne? Hvem skal jeg bo med? Får jeg mit livs bedste venner? Tjah, vi kan jo ikke love noget, men vi har i hvert fald forsøgt at skabe de bedste rammerne for dit højskoleophold.
Det er en af livets helt store oplevelser, du siger ja til, hvis du tilmelder dig et højskoleophold på 3-6 måneder. Spørger vi en hvilken som helst af vores elever kan de slet ikke forstå, at man kan komme så tæt på hinanden og få så mange oplevelser på så kort tid.
På Rødding Højskole er fagligheden i højsædet. Vi ønsker, at timerne skal inspirere og udfordre dig, uanset om du har Politisk perspektiv & USA, Design & Innovation, Musik - Hands On! eller Journalistik & Mellemøsten (eller et af de 20 andre sidefag, du kan vælge). Selvom det er fagligheden, vi mødes om, vil det sikkert i lige så høj grad være vennerne, festerne, hyggestunderne og rejserne, du husker bagefter.
Herunder kan du se forskellige sider af højskolelivet. Både billeder fra timerne, fra værelserne, fra fritiden, studierejserne og en video fra en af de vildeste fester, vi har haft i år.
En stor del højskolelivet drejer sig om undervisningen. Den skal være inspirerende, engagerende og udfordrende.
Her kan du se billeder fra forskellige værelser. Nogle bor ryddeligt, nogle rodet og andre bare hyggeligt!
Fester på højskolen
Fester er en vigtig del af højskolelivet. Næsten hver weekend er baren åben. Nogle gange er det spontan hygge eller sjove temafester og andre gange trykker vi den af med livebands og DJ´s.