Onsdag den 1. september
"Opbrudskultur. Et signalement af Danmark under hastig forandring"
v/ Mads Rykind-Eriksen
Forstander Mads Rykind-Eriksen fortæller om de kolossale forandringer Danmark har gennemgået de sidste 200 år, baggrunden herfor og hvad det betyder for vores hverdag.
Sted: Rødding Højskoles foredragssal
Tid: Kl. 19.30
Entre 75,-
Alle er velkomne
Onsdag den 8. september
"Design - hvad for en fisk?" v/ Nikolaj Hygebjerg
Nikolaj Hygebjerg, designlærer på Rødding Højskole, produktdesigner fra designseminariet i Højer i 2001. Hvad er design? Man snakker tit om designermøbler, designerlamper m.m. Men hvad er design? Eller måske vigtigere - hvad er godt design? Fra rollatoren til køkkengrejet, fra insulin-pennen til Lego. Vi kigger nærmere på en lang række produkter og ser på, hvad der gør dem til godt design. Vi kigger også på designerens arbejde, hvordan arbejder en designer og hvad er den gode designproces.
Sted: Rødding Højskoles foredragssal
Tid: Kl. 19.30
Entre 75,-
Alle er velkomne
Tirsdag den 14. september
”Kulturkamp - hvilke værdier slås vi om?” v/ Rune Lykkeberg
Rune Lykeberg er journalist og weekendredaktør på Dagbladet Information, politisk kommentator og forfatter til debatbogen "Kampen om sandhederne", der analyserer kulturkampen de seneste årtier.
Sted: Rødding Højskoles foredragssal
Tid: Kl. 14
Entre: 75,-
Alle er velkomne
Tirsdag den 14. september
”Klassisk klaverkoncert" v/ Robin Colvill
Robin Colvill er international koncertpianist og en af Englands travleste. Han er kendt for sine kreative og fantasifulde koncertprogrammer med alt fra klassiske til moderne komponister.
Sted: Rødding Højskoles gymnastiksal
Tid: Kl. 19.30
Entre: 75,-
Alle er velkomne
Onsdag den 22. september
Jura for begyndere" v/ Jens Horstmann
Jens Horstmann, politiklærer på Rødding Højskole og cand. jur. En aften med fuld fart på reglerne. Tilhørernes viden skal testes i quiz og hvem ved, hvordan uheldige Rolands mærkværdige dag ender, og hvilke juridiske valg, han træffer undervejs - et rollespil må afgøre det. Anekdoter og oplysninger om vores samfund afleveret i højt tempo.
Sted: Rødding Højskoles foredragssal
Tid: Kl. 19.30
Lukket arrangement
Onsdag den 6. oktober
"Filmmusik" v/ Thomas Høj
Thomas Høj er musiklærer på Rødding Højskole og cand. mag. i musik. Musikken har fra starten været en vigtig del af filmoplevelsen. Musikken skaber stemning, karakteriserer figurer og placerer handlingen i tid og rum, ofte uden at vi som tilskuere ligger mærke til det. Alligevel er nogle af de største filmøjeblikke let genkendelige ud fra musikken alene.
Sted: Rødding Højskoles foredragssal
Tid: Kl. 19.30
Entre 75,-
Alle er velkomne
Torsdag den 7. oktober
"Alle dage til verdens ende".
Bibelfortæling for hele familien v/ Elisabeth Gerner Nielsen
Arrangeret i forbindelse med Grundtvigs Forums efterårsmøde.
Sted: Rødding Højskoles foredragssal
Tid: Kl. 19
Entre, inklusiv aftensmad kl. 18: Oplyses snarest
Alle er velkomne
Onsdag den 27. oktober
"Børn og sorg" v/ Jes Dige
Af og til sker det forfærdelige: Et barn mister sin far eller mor. Hvordan kan sådan et barn leve videre, og hvordan bliver barnets liv efter dødsfaldet? Hvordan kommer barnet videre med sit eget liv? Jes Dige, er projektleder og ansat i Kræftens Bekæmpelse i Aalborg, hvor han har arbejdet med projektet Børn og sorg. Arrangeret i samarbejde med UC Syddanmark.
Sted: Rødding Højskoles Foredragssal
Tid: kl. 19.30
Entre 75,-
Alle er velkomne
Torsdag den 4. november
"Forfatteraften” v/ Helle Helle
Helle Helle, født 1965, har bl.a udgivet romanerne Ned til hundene og Rødby-Puttgarden, som hun modtog Kritikerprisen for.
Helle Helle er kendt som en minimalistisk forfatter med blik for hverdagsmennesket, der på tilfældigvis bliver rystet ud af den vante rutine. Under hverdagens mennesker i parforhold, i krise eller ventepositioner ligger der i Helle Helle’s bøger en gåde eller et drama, der venter på at blive løst eller fortolket. Det sker i forfattermødet med Helle Helle på Rødding Højskole. Aftenen er arrangeret i et samarbejde mellem Rødding Højskole, Rødding Bibliotek og Rødding Frimenighed.
Sted: Rødding Højskoles foredragssal
Tid: Kl. 19.30
Entre 75,-
Alle er velkomne
Onsdag den 10. november
"Mænd og biler - de fedeste biler i historien" v/ Nikolaj Hygebjerg
Nikolaj Hygebjerg, designlærer på Rødding Højskole, produktdesigner fra designseminariet i Højer i 2001. Hvad er det med mænd og biler? Biler er lig med frihed. Frihed til at køre hvorhen man vil, frihed til bare at være mand og maskine, frihed fra kvinderne. For faktum er jo, at de færreste kvinder forstår, det der med biler. Det er manden, der i en overspringshandling tjekker, hvad bilen egentligt kan sælges for og hvad drømmebilen nu koster. Det er manden, der sørger for at ordne, rengøre og syne bilen. Det er manden, der altid drømmer om en ny og lækrere bil... Vi vil derfor se på dette fænomen samt kigge på de bedste biler i historien - de biler, der blev ikoner for deres samtid.
Sted: Rødding Højskoles foredragssal
Tid: Kl. 19.30
Entre 75,-
Alle er velkomne
Torsdag den 11. november
"Livskvalitet" v/ Lone Hertz
For skuespiller og forfatter Lone Hertz skifter dette begreb i betydning for de forskellige kulturer, religioner, nationer, mennesker, aldre, ja, sommetider og fra dag til dag, nemlig når skæbnen griber ind i vores liv - og hvad deraf så følger.
Arrangeret i samarbejde mellem Kræftens bekæmpelse, Rødding Frimenighed og Rødding Sognekirke
Sted: Rødding Højskoles foredragssal
Kl. 19.30
Entre: Oplyses snarest
Alle er velkomne
Tirsdag den 16. november
Musikaften v/ Claus Skjold Larsen og Anne Mette Stæhr
Claus Skjold Larsen er til daglig orkesterchef for Sønderjyllands Symfoniorkester og Anne Mette Stæhr er pianist, solistuddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
Sted: Rødding Højskoles gymnastiksal
Tid: Kl. 19.30
Entre 75,-
Alle er velkomne
Torsdag den 25. november
"Dommedag Als" v/ Tom Buk-Swienty
Denne aften kommer Tom Buk-Swienty og fortæller om sin seneste bog "Dommedag Als", efterfølgeren til bestselleren "Slagtebænk Dybbøl". Bogen beskriver tyskernes dramatiske overgang til Als den 29. juni 1864, efter at de havde slået den danske hær ved Dybbøl.
Sted: Rødding Højskoles foredragssal
Tid: Kl. 19.30
Entre 100,-
Alle er velkomne
Onsdag den 1. december
"Højskolebevægelsens historie" v/ Mads Rykind-Eriksen
Forstander Mads Rykind-Eriksen fortæller om højskolebevægelsens opståen og hvad der har været dens formål i forhold til det omgivende samfund ved at vise en række filmklip fra forskellige perioder og højskoler. Der sluttes af med en diskussion om højskolen anno 2010.
Sted: Rødding Højskoles foredragssal
Tid: Kl. 19.30
Entre 75,-
Alle er velkomne
Søndag den 5. december
Julekoncert med Ida Vase & Louise Gillner
Følelserne er den strømmende energi i dette farverige musikalske landskab,
som Ida & Louise byder på med sang, klaver og saxofon.
Duoen er et møde mellem to nordiske udtryk. Med sine svenske rødder har Ida
Gillner et stærkt fundament i dette lands folkemusik. Louise Vase er vokset op
med den grundtvigske højskolesang, hvilket hun inspireres af som musiker og
sangskriver. De bevæger sig i et grænseland mellem det danske og det svenske
ud fra en stor kærlighed till sproget og musikken. Men der findes også tydelige
spor af nutidens rock, jazz og filmmusik.
Ida & Louise byder på indlevelse og energi, når de gennem deres egen skrevne
sange giver glimt af livets forskellige følelseslandskaber. Historier om
oplevelser fra den fysiske hverdag går hånd i hånd med vandringer gennem
sindenes drømmende virkelighed. De tager jer med på en musikalsk rejse med
et troværdigt nærvær, som går lige ind i sjælen.
Sted: Koncerten finder sted i Rødding Frimenighedskirke, mens der efterfølgende er gløgg og æbleskiver i højskolens spisesal.
Tid: Kl. 17
Entre, inklusiv gløgg og æbleskiver: 75,-
Alle er velkomne
Torsdag den 13. januar
Koncert og foredrag v/ Ulrik Bencard
Komponisten og sangskriveren Ulrik Bencard fortæller denne aften om livet som up-comming musiker; om drømmene, sliddet, den første plade og det at leve som musiker. Bagefter giver Ulrik Bencard og hans band koncert med numre fra hans nye soloalbum ’Alarm Alarm’. Det bliver en unplugged akkustisk aften med vægt på teksterne.
Ulrik Bencard er uddannet i musik på Dick Grove School of Music i Californien, Barcelona School of Jazz og på North State University of Texas. Han afsluttede sin uddannelse med Det Jyske Musikkonservatoriums 5-årige diplomuddannelse i 2000 i Århus. I 2003 vandt han DR’s Karrierekanonen med orkesteret Sange i Stereo.
Sted: Rødding Højskoles foredragssal
Tid: Kl. 19.30
Entre: 50,-
Alle er velkomne
Torsdag den 20. januar
B.S. Ingemann i billeder, lyd og fortælling
v/ Lars Thorkild Bjørn
Denne aften tegner Lars Thorkil Bjørn et portræt af digteren og forfatteren B.S. Ingemann (1789-1862), der står som en central person i den danske guldalder. Ingemann er kendt for hans historiske romaner fra Valdemarstiden og hans mange salmer som fx "I østen stiger solen op" og "Dejlig er jorden", der er blevet en fortrolig del af den danske sangskat takke være komponister som Weyse. Lars Thorkild Bjørn tegner med sit kamera et portræt af den børnekære, men barnløse skjald, og indfanger stemningen i hans digte. Ud af det er der kommet en fortælling om et liv og en tid i billeder, tale og musik. En billledfortælling om en romantiker. Om en rejse til Rom. Og om en omdiskuteret skolemand fra Sorø Akademi.
Portrættet af Ingemann bliver vist på et seks meter bredt filmlærred ledsaget af Ingemanns egne sange, indspillet med kunstnere som Maria Stenz og Michael Kammer. Arrangeret i samarbejde mellem Rødding Frimenighed, Rødding Friskole og Rødding Højskole.
Sted: Rødding Frimenighedskirke
Tid: Kl. 19.30
Entre: Gratis
Medbring gerne kaffe og kage
Alle er velkomne
